Paroxetin Stada
paroxetine
paroxetin
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Paroxetin STADA til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se pkt. 4.
Nyeste indlægsseddel kan findes på .
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Paroxetin STADA
Sådan skal du tage Paroxetin STADA
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Paroxetin STADA anvendes til behandling af voksne med depression og/eller angsttilstande. Paroxetin STADA anvendes til behandling af følgende angsttilstande: Obsessiv-kompulsiv tilstand (tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger), panikangst (panikanfald, inklusive anfald forårsaget af agorafobi, dvs. frygt for åbne rum), socialangst (frygt for eller forsøg på at undgå sociale situationer) og generaliseret angst (generel følelse af angst eller nervøsitet).
Paroxetin STADA tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes SSRI (selektive serotonin genoptags-hæmmere). Alle mennesker har et stof i hjernen, der kaldes serotonin. Folk der er depressive eller angste, har en mindre mængde serotonin end andre. Det er ikke helt klart, hvordan Paroxetin STADA og andre SSRI præparater virker, men de hjælper ved at øge mængden af serotonin i hjernen. Det er vigtigt, at behandle depression eller angsttilstande ordentligt for at få det bedre.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Paroxetin STADA og stil dig selv følgende spørgsmål:
Tager du anden medicin (se under pkt. 2 ”Brug af anden medicin sammen med Paroxetin STADA”)?
Har du problemer med nyrer, lever eller hjertet?
Har du epilepsi, eller har du tidligere haft kramper eller krampeanfald?
Har du tidligere haft perioder med mani (hyperaktiv opførsel og tanker)?
Får du elektrochok behandling?
Har du tidligere lidt af blødningsforstyrrelser eller tager du medicin, der kan øge risikoen for blødninger (dette inkluderer blodfortyndende medicin såsom warfarin, antipsykotiske midler som perphenazin eller clozapin, tricykliske midler mod depression, medicin mod smerter og inflammation kaldet non-steroide anti- inflammatoriske midler (NSAID) såsom acetylsalicylsyre, ibuprofen, celecoxib, etodolac, diclofenac, meloxicam)?
Har du sukkersyge?
Er du på en diæt med lavt natriumindhold?
Har du glaukom (forhøjet tryk i øjet)?
Er du gravid eller planlægger du at blive gravid (se under pkt. 2 ”Fertilitet, graviditet og amning” )?
Er du under 18 år (se ”Børn og unge under 18 år” i denne indlægsseddel)?
Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange længere tid.
Du kan have øget risiko for sådanne tanker:
Hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.
Hvis du er ung. Information fra kliniske studier har vist, at der var en øget risiko for selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser, der blev behandlet med antidepressiv medicin.
Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv,
Langtidseffekten af paroxetin på børn og unge med hensyn til vækst, modning og udvikling, er endnu ikke påvist.
I studier hvor paroxetin blev givet til børn og unge under 18 år, var de almindelige bivirkninger, der sås hos mindre end 1 ud af 10 børn/unge: hyppigere selvmordstanker og selvmordsforsøg, bevidste forsøg på at skade sig selv, fjendtlighed, aggression eller uvenlighed, appetittab, rystelser, unormal svedtendens, hyperaktivitet (for meget energi), ophidselse, skiftende sindstilstand (inklusive gråd og humørforandringer). Disse studier viste også, at de samme symptomer også opstår hos børn og unge, der får kalktabletter (placebo) i stedet for paroxetin, men de ses her mindre hyppigt.
Nogle patienter i disse studier af børn og unge under 18 år, fik abstinenssymptomer efter de holdt op med at tage paroxetin. Disse symptomer var for det meste lig med de symptomer, der ses hos voksne efter ophør med behandling med paroxetin (se pkt. 3 ” Sådan skal du tage Paroxetin STADA”). Derudover oplevede patienter under 18 år også almindeligvis (sås hos færre end 1 ud af 10) mavesmerter, nervøsitet og skiftende sindstilstand (inklusiv gråd og humørforandringer), forsøg på at skade sig selv, selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Nogle patienter, der tager Paroxetin STADA får akathisi, hvor de føler sig rastløse og føler, at de ikke kan sidde eller stå stille. Andre patienter udvikler serotoninsyndrom, hvor de får alle eller nogle af følgende symptomer: forvirret, rastløs, svedtendens, rystelser, kuldegysninger, hallucinationer (ser eller hører ting, der ikke er der), pludselige muskelryk eller hurtig hjerterytme. Hvis du oplever nogle af disse symptomer, skal du kontakte lægen. For mere information omkring disse symptomer eller andre bivirkninger, se pkt. 4 ”Bivirkninger” i denne indlægsseddel.
Lægemidler som Paroxetin STADA (såkaldte SSRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Noget medicin kan påvirke måden Paroxetin STADA virker på, og øge risikoen for at der opstår bivirkninger. Paroxetin STADA kan også påvirke virkningen af anden medicin. Dette inkluderer:
Lægemidler kaldet monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere inklusive moclobemid) – se afnit ”Tag ikke Paroxetin STADA” i denne indlægsseddel.
Linezolid (antibiotika) – se ”Tag ikke Paroxetin STADA” i denne indlægsseddel.
Acetylsalicylsyre, ibuprofen eller andre lægemidler kaldet NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler), såsom celecoxib, etodolac, diclofenac og meloxicam, der anvendes mod smerter og inflammation.
Tramadol, petidin (smertestillende).
Fentanyl (bruges til generel smerte og bedøvelse)
Lægemidler kaldet triptaner, såsom sumatriptan, der anvendes mod migræne.
Andre lægemidler mod depression inklusive SSRI og tricykliske midler mod depression, såsom clomipramin, nortriptylin og desipramin.
Antipsykotiske lægemidler såsom lithium, risperidon, perphenazin eller clozapin, der anvendes mod visse psykiske lidelser.
En kombination af fosamprenavir og ritonavir, der anvendes til behandling af HIV infektion.
Perikum, der er et naturlægemiddel mod nedtrykthed.
Phenobarbital, phenytoin, natriumvalproat eller carbamazepin, der anvendes mod
Atomoxetin, der anvendes til behandling af ADHD.
Procyclidin, der anvendes til at bedre rystelser specielt ved Parkinsonisme.
Warfarin eller lignende lægemidler (antikoagulantia), der virker blodfortyndende.
Propafenon, flecainid og andre lægemidler, der anvendes mod uregelmæssig hjerterytme.
Metoprolol (betablokker), der anvendes mod forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
Pravastatin til behandling mod for højt kolesterol.
Rifampicin mod tuberkulose og spedalskhed.
Tamoxifen (bruges mod brystkræft).
Du må ikke drikke alkohol mens du tager Paroxetin STADA. Alkohol kan forværre symptomer eller bivirkninger. Hvis du tager Paroxetin STADA om morgenen sammen med et måltid, vil det nedsætte risikoen for, at du får kvalme.
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
tages i betragtning, er der ingen forskel mellem børn af mødre, der har taget paroxetin under graviditeten sammenlignet med det totale antal fødselsfejl i den generelle befolkning.
Du kan sammen med lægen beslutte, at det er bedre for dig, at skifte til en anden behandling eller gradvist at stoppe med at tage Paroxetin STADA mens du er gravid. Lægen kan dog, afhængigt af omstændighederne, foreslå at det er bedre, at du fortsætter med at tage Paroxetin STADA.
Sørg for at din jordemoder og/eller læge ved at du tager Paroxetin STADA. Når medicin, såsom Paroxetin STADA tages under graviditeten og især under de sidste 3 måneder af graviditeten kan risikoen øges for at nyfødte får en alvorlig lidelse, der hedder persistent pulmonal hypertension, som får den nyfødte til at trække vejret hurtigere og være lidt blålig. Disse symptomer begynder oftest indenfor de første 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit nyfødte barn skal du straks kontakte din jordemoder og/eller læge.
Paroxetin har i dyreforsøg nedsat sædkvaliteten. Teoretisk set kan dette påvirke fertiliteten, men der er ikke set en påvirkning af fertiliteten hos mennesker.
Paroxetin STADA kan muligvis give følgende bivirkninger: svimmelhed, søvnighed eller sløret syn. Du må ikke køre bil eller arbejde med maskiner, hvis du oplever nogle at disse bivirkninger.
Paroxetin STADA indeholder sojalecitin. Du må ikke bruge Paroxetin STADA, hvis du er overfølsom for jordnødder eller soja.
Dette lægemiddel indeholder mindre en 1 mmol natrium (23 mg) pr tablet, hvilket svarer til essentielt at være ’natrium-frit’.
Tag altid Paroxetin STADA nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Nogen gange kan det være nødvendigt at tage mere end 1 tablet eller kun en halv tablet. Tabellen viser, hvor mange tabletter du skal tage
10 mg
20 mg
30 mg
40 mg
50 mg
60 mg
En og en halv tablet To tabletter
To og en halv tablet Tre tabletter
Den sædvanlige dosis for forskellige lidelser er vist i nedenstående tabel:
Startdosis | Anbefalet daglig dosis | Højeste daglige dosis | |
Depression | 20 mg | 20 mg | 50 mg |
Obsessiv-kompulsiv tilstand | 20 mg | 40 mg | 60 mg |
Panikangst | 10 mg | 40 mg | 60 mg |
Socialangst | 20 mg | 20 mg | 50 mg |
Post traumatisk stress | 20 mg | 20 mg | 50 mg |
Generel angst | 20 mg | 20 mg | 50 mg |
Tabletterne kan deles i to lige store doser.
Lægen vil fortælle, hvor længe du skal tage tabletterne. Det kan være i flere måneder og i nogle tilfælde længere.
Symptomerne på en overdosis kan være alle symptomer nævnt i pkt 4 ”Bivirkninger” eller følgende symptomer: Opkastning, udvidede pupiller, feber, hovedpine, ufrivillig spænding af musklerne.
Medicinen skal tages på samme tid hver dag.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om.
Når du skal stoppe med at tage Paroxetin STADA, vil lægen hjælpe med at nedsætte dosis langsomt over flere uger eller måneder – dette vil nedsætte risikoen for abstinenssymptomer. En måde at nedtrappe dosis gradvist på er, at nedsætte dosis af Paroxetin STADA med 10 mg om ugen. De fleste mennesker oplever, at de symptomer, der kan opstå ved ophør af behandlingen, er milde og forsvinder af sig selv inden for et par uger. Hos nogle kan symptomerne være mere alvorlige og fortsætte i længere tid.
Mulige abstinenssymptomer når behandlingen stoppes
Studier viser, at 3 ud af 10 patienter oplever et eller flere symptomer, når de stopper med at tage paroxetin. Nogle abstinenssymptomer forekommer hyppigere end andre.
Svimmelhed, ude af balance
Fornemmelse af nålestik, brændende fornemmelse og (mindre almindeligt) fornemmelse af elektrisk chok, også i hovedet. Ringen eller anden vedvarende larm i ørerne (tinnitus).
Søvnforstyrrelser (livlige drømme, mareridt, søvnløshed).
Nervøsitet.
Hovedpine.
Kvalme
Svedtendens (også om natten)
Rastløshed eller ophidselse
Rystelser
Forvirret eller konfus
Diarré (løs afføring)
Følelsesladet eller irriteret
Synsforstyrrelser
Hjertebanken.
Spørg lægen eller på apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om.
Paroxetin STADA kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Bivirkninger forekommer hyppigst i de første par uger af behandlingen.
Tal med lægen hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger under behandlingen:
Det kan være nødvendigt, at kontakte lægen eller skadestuen med det samme.
akut glaukom. Hvis du får smerter i øjnene eller synsforstyrrelser, skal du kontakte lægen
alvorligt hududslæt (erythema multiforme, Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse), som er potentielt livstruende og kræver straks lægehjælp. Det forekommer først som runde plamager ofte med blistre i midten på arme og hænder eller ben og fødder. Mere alvorlige udslæt kan give blistre på bryst og ryg. Alvorlige former for udslæt kan udvikle sig til udbredt hud afskalning, som kan være livstruende. Hvis du får udslæt eller disse hud symptomer skal du straks stoppe med at tage paroxetin og kontakt lægen.
selvmordstanker eller tanker om at skade sig selv (se afsnit 2: ”advarsler og forsigtighedsregler”)
aggression
Andre mulige bivirkninger, der kan opstå under behandlingen:
Kvalme. Risikoen for kvalme vil nedsættes, hvis du tager medicinen om morgenen sammen med et måltid
ændret sexlyst eller –evne. For eksempel manglende orgasme, og hos mænd unormal erektion og ejakulation
koncentrationsbesvær
Tab af appetit
søvnbesvær eller søvnighed
unormale drømme (inklusive mareridt)
svimmelhed eller rystelser
hovedpine
ophidselse
svaghedsfølelse
sløret syn
gaben og mundtørhed
diarré eller forstoppelse
vægtøgning
svedtendens
forhøjet kolesterolniveau.
Kortvarig stigning eller fald i blodtrykket, hurtig hjerterytme.
manglende bevægelse, stivhed, rystelser eller unormale bevægelser af mund og tunge.
udslæt
kløe
forvirring
fald i blodtrykket ved stående stilling, som giver svimmelhed, uklarhed eller besvimelse
hallucinationer (oplever mærkelige syn eller lyde)
uforholdsmæssige store pupiller (mydriasis)
ukontrollerbar, ufrivillig vandladning (urininkontinens).
Hvis du har sukkersyge, kan du opleve et tab af kontrol af dit blodsukkerniveau, når du tager Paroxetin STADA. Tal med din læge vedrørende justering af dosis af din insulin eller medicin mod sukkersyge.
Unormal dannelse af brystmælk hos mænd og kvinder
langsom hjerterytme
virkninger på leveren, der kan ses i blodprøver eller leverfunktionstest
panikanfald
overaktiv opførsel eller tanker (mani)
personlighedsforstyrrelser
nervøsitet
smerter i muskler eller led
stigning i et hormon kaldet prolaktin i blodet
lyst til at bevæge benene hele tiden (eller andre dele af kroppen) for at stoppe ubehagelig følelse (restless legs syndrom).
Leverproblemer, som kan forårsage gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene
tilbageholdelse af væske i kroppen, som kan forårsage hævelser i arme eller ben
følsomhed overfor sollys
smertefuld erektion af penis, der ikke vil forsvinde
lavt antal blodplader.
tænderskæren
Øget risiko for knoglebrud er blevet observeret hos patienter, der tager denne type medicin.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Nogle patienter har fået en summen, ringen eller anden vedvarende larm i ørerne (tinnitus) under behandling med Paroxetin STADA.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Paroxetin STADA efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
Hvis du anvender halve tabletter, skal disse opbevares sikkert i pakningen.
Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Paroxetin (20 mg)
Øvrige indholdsstoffer: Kerne: Magnesiumstearat, natriumstivelsesglycollat (Type A), mannitol, mikrokrystallinsk cellulose.
Filmovertræk: Polymethacrylat, polyvinyl alkohol, talcum, sojalecitin, xantan gummi, titandioxid (E 171).
Paroxetin STADA 20 mg tabletter er hvide til råhvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med delekærv på begge sider og sideflader. Mærket "P" på den ene sideflade og "20" på den anden sideflade. Tabletterne har delekærv på begge sider. Tabletterne kan deles i to lige store doser.
Hver pakning af Paroxetin STADA indeholder blister (Al/Al) med 12, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100 eller 120 tabletter. 5x20 og 10x20 tabletter eller plasticbeholder (Polypropylen med LDPE låg) med tørremiddel med 100, 200, 250 eller 500 tabletter eller plasticbeholder (HDPE med PP låg) med tørremiddel med 500 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
STADA Arzneimittel AG Stadastr. 2-18, 61118 Bad Vilbel, Tyskland
Dansk repræsentant Stada Nordic ApS Marielundvej 46 A
2730 Herlev
STADA Arzneimittel AG, Stadastr. 2-18, 61118 Bad Vilbel, Tyskland Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
Holland Paroxetine CF 20 mg filmomhoulde tabletten
Italien Paroxetina EG 20 mg compressa rivestita con film
Sverige Parocetan 20 mg filmdragerade tabletter
For at lære mere om din tilstand, kan det være en hjælp at kontakte selv-hjælps grupper eller patientorganisationer. Lægen kan være behjælpelig med yderligere detaljer.