Hjemmeside Hjemmeside

Diamox

Indlægsseddel: Information til brugeren


Diamox 250 mg tabletter

Acetazolamid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Diamox

  3. Sådan skal du tage Diamox

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Diamox indeholder det aktive stof acetazolamid. Det anvendes til behandling af grøn stær (glaukom). Det virker ved at sænke trykket i øjet ved at mindske produktionen af væske i øjet.


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Diamox Tag ikke Diamox:

    • hvis du er allergisk over for acetazolamid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diamox (angivet i punkt 6)

    • hvis du er allergisk over for medicin, der især bruges mod blærebetændelse (sulfonamider)

    • hvis du har syreforgiftning (hyperchloræmisk acidose)

    • hvis du har for lidt kalk, kalium eller natrium i blodet

    • hvis du har dårlig funktion af binyrebarken (f.eks. Addisons sygdom)

    • hvis du har for meget kalk i urinen

    • hvis du har alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion

    • hvis du har en bestemt type grøn stær (snævervinklet glaukom).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Diamox

    • hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion

    • hvis du har for store lunger (emfysem) eller kronisk bronkitis (rygerlunger)

    • hvis du har haft nyresten.


      Vær opmærksom på

    • så længe du får Diamox, skal du have undersøgt blodet regelmæssigt.

    • oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Diamox. Det kan have betydning for prøveresultaterne såsom dit sukkerniveau.


      Når du tager Diamox, skal du tale med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet:

      • hvis du har tanker om at gøre skade på dig selv eller begå selvmord


      Brug af andre lægemidler sammen med Diamox

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


      Tal med din læge hvis du tager

    • medicin mod epilepsi (phenytoin, topiramat, carbamazepin eller primidon)

    • medicin mod diabetes (tabletter)

    • andre carbonanhydrasehæmmere (dvs. midler mod grøn stær)

    • såkaldte folinsyreantagonister (f.eks. midler mod reumatiske sygdomme og kræft)

    • blodfortyndende midler

    • smertestillende medicin, der indeholder acetylsalicylsyre

    • hjerteglykosider (digitalis)

    • medicin mod for højt blodtryk, medicin mod urinvejsinfektion (metenamin)

    • medicin som indeholder amfetamin eller kinidin

    • medicin mod maniodepressiv sygdom (litium)

    • medicin mod reumatiske sygdomme (ciclosporin)

    • natriumbicarbonat.


      Kontakt lægen. Det kan være nødvendigt at ændre dosis.


      Anden medicin kan påvirke virkningen af Diamox og Diamox kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Spørg lægen eller på apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom.


      Brug af Diamox sammen med mad og drikke

      Du skal tage Diamox med et glas vand.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Diamox. Tal med lægen.


      Amning

      Hvis du ammer, må du kun tage Diamox efter aftale med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Diamox kan give bivirkninger som f.eks. svimmelhed, døsighed, desorientering, forbigående nærsynethed, myrekryb og forstyrrelser i koordination af bevægelser, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  3. Sådan skal du tage Diamox


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Voksne:

    Den anbefalede dosis er 1-4 tabletter på 250 mg (i alt 250 – 1000 mg) fordelt på 2-4 doser.


    Brug til patienter med alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion

    Du må ikke ta Diamox hvis du har alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion.


    Hvis du har taget for mange Diamox tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Diamox tabletter, end der står i her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Symptomer på overdosering kan være døsighed, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, usikre bevægelser, dobbeltsyn, sløret syn, kvalme, opkastning, forøget urinmængde, tørst, hovedpine, metabolisk acidose (træthed, kvalme og opkastninger pga. for meget syre i blodet), for lidt kalk i blodet, feber, udslæt, blod i urinen, leukopeni (lavt antal hvide blodlegemer), anæmi (blodmangel), nyresten og nyresvigt.


    Hvis du har glemt at tage Diamox

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Diamox

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.


    Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Du skal stoppe med at tage lægemidlet og straks kontakte lægen eller nærmeste skadestue, hvis du oplever noget af følgende:


    Alvorlige bivirkninger


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer).

    • Smerter, ofte anfaldsvise i siden og hen over lænden og evt. blod i urinen pga. nyresten. Kontakt lægen.

    • Lammelse og muskeltrækninger.

    • Unormalt stor urinmængde, nyresvigt.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 personer)

    • Unormal leverfunktion.

    • Leverbetændelse (hepatitis).

    • Gulfarvning af urinen, huden og det hvide i øjnene (gulsot), vævshenfald i leveren.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

    • Hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. for meget syre i blodet. I alvorlige tilfælde bevidsthedssvækkelse med dyb og hurtig vejrtrækning.

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.

    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

    • Almen sløjhed, træthed og bleghed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer eller alvorlig blodmangel). Kontakt straks læge.

    • Træthed, blødning fra hud og slimhinder samt infektioner og feber pga. forandringer i blodet. Kontakt læge eller skadestue.


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data)

    • Blodpropper i små blodkar i hele kroppen (trombocytopenisk purpura)

    • Søg øjeblikkeligt lægehjælp, hvis du oplever en alvorlig hudreaktion: rødt, skællende hududslæt med buler under huden og blærer (eksantematøs pustulose). Hyppigheden af denne bivirkning er ikke kendt.


      Ikke alvorlige bivirkninger


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer).

    • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

    • Prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden.

    • Kvalme, opkastning.

    • Diarré, sort eller mørkfarvet afføring.

    • Kløe.

    • Rødmen.

    • Nyrepåvirkning

    • Blod i urinen (hæmaturi) Tal med lægen.

    • Feber.

    • Kraftløshed, svaghed.

    • Tørst.

    • Hovedpine.

    • Irritabilitet.

    • Svaghed eller lammelse og nedsat muskeltonus (slappe pareser).

    • Nedsat libido.

    • Lejlighedsvis søvnlignende sløvhedstilstand

    • Forvirring.

    • Kramper.

    • Smagsforandring

    • For højt og for lavt blodglukose


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

    • Kramper i hænderne, prikken i hænder og fødder og muskelsvaghed pga. for lavt indhold af kalk i blodet.

    • Nærsynethed.

    • Appetitløshed.

    • Svimmelhed.

    • Susen for ørerne (tinnitus).

    • Udslæt.

    • Nældefeber.

    • Øget mandlig behåring hos kvinder.

    • Nedsat hørelse.

    • Træthed.


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data)

    • Lavt blodtryk

    • Glukos i urin (glucosuria)

    • Lysfølsomhed.


      Diamox kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i elektrolytter (salte) og mængden af urinsyre i blodet. Tal med lægen.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Diamox utilgængeligt for børn.


    Du kan opbevare Diamox ved almindelig stuetemperatur.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Diamox indeholder:


Udseende og pakningsstørrelse

Tabletterne er hvide, flade, hvælvede tabletter med en krydsdelekærv på den ene side og præget med ‘FW’ og ‘147’ på den anden side.


Pakningsstørrelse

Diamox fås i plastbeholder med 100 tabletter.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen Amdipharm Limited

Temple Chambers - 3, Burlington Road, Dublin 4, Irland


Fremstiller Chanelle Medical, Dublin Road, Loughrea,

Co Galway,

Irland


eller


Millmount Healthcare Ltd

Block 7, City North Business Campus, Stamullen, Co. Meath,

Irland


eller


Customs Pharmaceuticals Ltd Conway Street, Hove,

East Sussex, BN3 3LW

Storbritannien


Denne indlægsseddel blev senest ændret 02. juli 2021