Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Brufen SR
ibuprofen


Indlægsseddel: Information til brugeren

Brufen er et registreret varemærke, der tilhører Mylan Healthcare GmbH.

Brufen SR 800 mg depottabletter

ibuprofen


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Brufen SR

  3. Sådan skal du tage Brufen SR

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Brufen SR er et smertestillende, feber- og betændelsesnedsættende middel. Det tilhører gruppen af nonsteroide antiinflammatoriske stoffer

    (NSAID).

    Du kan tage Brufen SR ved:

    • svage smerter.

    • gigtsygdomme.

    • smerter og hævelse i led og muskler.

    • stærke menstruationssmerter.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE BRUFEN SR

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Brufen SR, hvis du

    • er allergisk over for ibuprofen eller et af de øvrige indholdsstoffer i Brufen SR (angivet i punkt 6).

    • har meget dårligt hjerte.

    • har haft blødning fra mave eller tarm eller hul på mave eller tarm i forbindelse med behandling med smertestillende medicin (NSAID).

    • har eller har haft mavesår eller maveblødninger mere end en gang.

    • har sår på tolvfingertarmen.

    • tidligere har fået vejrtrækningsproblemer, hævet tunge, læber og ansigt, astma, snue eller nældefeber efter behandling med acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAID).

    • har tendens til blødninger.

    • har meget dårlige nyrer.

    • har meget dårlig lever.

    • er gravid i 7. – 9. måned.

    • har skoldkopper.

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Brufen SR.

      Vær opmærksom på følgende

      Anti-inflammatorisk (hæmmer betændelseslignende tilstande)/smertestillende medicin som f.eks. ibuprofen kan være forbundet med en let øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde, særligt når det bruges i høje doser. Tag ikke mere medicin end anbefalet, og tag ikke medicinen i længere tid end anbefalet.

    • Hvis du får smerter i øverste del af maven (mavesår) og/eller blødning fra mave eller tarm, mens du tager Brufen SR, skal du stoppe med at tage

      medicinen og kontakte læge eller skadestue.

    • Ældre får oftere bivirkninger ved brug af NSAID-præparater. Kontakt straks lægen, hvis du får usædvanlige mavesmerter, ændret afføring, halsbrand m.m.

    • Hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald, når du i længere tid har taget Brufen SR, kan det skyldes medicinen. Tag ikke ekstra Brufen SR. Kontakt lægen.

    • Brufen SR kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.

    • Brufen SR kan skjule symptomerne på betændelsessygdomme.

    • Medicin der er blodfortyndende (forebyggende mod blodpropper) (f.eks. acetylsalicylsyre/aspirin, warfarin, ticlopidin), medicin mod forhøjet blodtryk (såkaldte ACE-hæmmere f.eks. captopril, betablokkere, angiotensin II antagonister) eller anden medicin kan blive påvirket af eller påvirke din behandling med ibuprofen. Spørg altid din læge til råds, før du tager ibuprofen sammen med anden medicin.

    • Brufen SR virker febernedsættende og kan forlænge blødningstiden (blodets evne til at størkne.

    • Brug af Brufen SR og samtidig indtagelse af alkohol kan forstærke bivirkninger relateret til især mave- og tarmgerner eller i centralnervesystemet.

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Brufen SR, hvis du:

    • har hjerteproblemer, herunder hjertesvigt eller angina (brystsmerter), eller hvis du har haft et hjerteanfald, har fået foretaget en bypassoperation, har haft sygdom i perifere arterier (dårligt blodomløb i benene eller fødderne på grund af snævre eller blokerede blodårer) eller har haft nogen form for slagtilfælde (herunder "mini-slagtilfælde" eller forbigående blodprop i hjernen).


      09/2022

    • har forhøjet blodtryk, sukkersyge eller forhøjet kolesterol, hvis der er nogen i din familie, der har eller har haft hjertesygdomme eller slagtilfælde, eller hvis du ryger.

    • tager anden smertestillende medicin (NSAID-præparater, herunder COX-2 hæmmere mod led lidelser).

    • har astma, allergi eller kronisk snue.

    • har dårlig lever.

    • har dårlige nyrer.

    • har diabetes.

    • har en bindevævssygdom (f.eks. Systemisk Lupus Erythematosus (SLE)).

    • tager anden medicin mod svage smerter (f.eks. acetylsalicylsyre eller andre NSAID).

    • har eller har haft blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller betændelse i tarmene (Crohns sygdom), da disse sygdomme kan forværres af NSAID.

    • tager binyrebarkhormoner, blodfortyndende medicin eller medicin mod depression, da det kan øge risikoen for mavesår og blødning.

    • har ophobning af vand i kroppen.

    • er stærkt dehydreret.

    • har en infektion (se afsnittet ”Infektioner” nedenfor).

      Så længe du får Brufen SR, skal du have undersøgt blod og urin regelmæssigt.

      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Brufen SR. Det kan have betydning for prøveresultaterne.

      Hudreaktioner

      Der er rapporteret om alvorlige hudreaktioner ved behandling med Brufen SR. Du bør stoppe med at tage Brufen SR og straks søge læge, hvis du får hududslæt, læsioner i slimhinderne, blærer eller andre tegn på allergi, da dette kan være de første tegn på en meget alvorlig hudreaktion.

      Se punkt 4.

      Du kan i meget sjældne tilfælde få pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock). Det kan være livsfarligt. Ring derfor 112.

      Infektioner

      Brufen SR kan skjule tegn på infektioner, herunder feber og smerter. Det er derfor muligt, at Brufen SR kan forsinke relevant behandling af infektion, hvilket kan medføre en øget risiko for komplikationer. Dette er observeret ved bakteriel lungebetændelse og bakterielle hudinfektioner i forbindelse med skoldkopper. Hvis du tager dette lægemiddel, mens du har en infektion, og dine symptomer varer ved eller bliver værre, skal du kontakte en læge med det samme.

      Hvis du oplever tegn på, at du har fået en infektion eller en forværring af en infektion under brug af Brufen SR, bør du straks søge læge.

      Brug af anden medicin sammen med Brufen SR

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

      Brufen SR kan påvirke eller blive påvirket af visse andre lægemidler. For eksempel:

    • lægemidler, som hindrer blodet i at størkne (dvs. som fortynder blodet eller forebygger blodpropper, f.eks. acetylsalicylsyre, warfarin, ticlopidin).

    • lægemidler, som nedsætter et forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere som f.eks. captopril, betablokkere som f.eks. atenolol og angiotensin-II-receptor- antagonister som f.eks. losartan).

      Visse andre lægemidler kan også påvirke eller blive påvirket af behandlingen med Brufen SR. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler, vitaminer og mineraler.

      Derfor skal du altid spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du tager Brufen SR sammen med andre lægemidler, som:

    • blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, heparin, rivaroxaban, dabigatran og andre NOAK'er, acetylsalicylsyre og ticlopidin).

      hjertemedicin (digoxin, abciximab, tirofiban, integrelin, clopidogrel, ACE hæmmere f.eks. captopril).

    • medicin mod forhøjet blodtryk (betablokkere f.eks. atenolol og angiotensin-II-receptorantagonister f.eks. losartan).

    • medicin mod forhøjet kolesterol i blodet (colestyramin).

    • vanddrivende medicin (furosemid, thiazid).

    • anden smertestillende medicin (NSAID, acetylsalicylsyre).

    • medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat).

    • medicin mod mani og depression (lithium og SSRI).

    • medicin i forbindelse med organtransplantationer (ciclosporin og tacrolimus).

    • tabletter med binyrebarkhormoner.

    • tabletter mod sukkersyge (sulfonylurinstoffer).

    • medicin mod HIV (zidovudin).

    • medicin til afbrydelse af graviditet (mifepriston).

    • medicin mod infektioner (aminoglykosider og quinolon-antibiotika).

    • medicin som er CYP2C9 hæmmere (f.eks. voriconazol og fluconazol).

    • naturlægemidler der indeholder Ginkgo biloba.

      Brug af Brufen SR sammen med mad, drikke og alkohol

      Du skal tage Brufen SR med et glas vand.

      Hvis du drikker alkohol, samtidig med at du tager Brufen SR, kan det øge risikoen for bivirkninger.

      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Graviditet

      Du må ikke tage Brufen SR i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Det kan skade fosteret og det nyfødte barn. Tal med lægen.

      Du må kun tage Brufen SR i de første 6 måneder af graviditeten efter aftale med lægen. Dosis skal være så lav som muligt, og behandlingen skal vare så kort tid som muligt. Tal med lægen.

      Kvinder, der ønsker at blive gravide

      Hvis du ønsker at blive gravid, skal du enten holde op med at tage Brufen SR eller kun tage Brufen SR i så kort tid som muligt og i så lav dosis som muligt.

      Brufen SR kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, om der er en anden behandling.

      Amning

      Brufen SR går over i mælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Brufen SR kan give bivirkninger (påvirkning af reaktionstid), der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes

      sikkert i trafikken.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE BRUFEN SR

    Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Du bør anvende den laveste effektive dosis i den kortest mulige tid, som er nødvendig for at lindre symptomerne. Hvis du har en infektion, skal du kontakte en læge med det samme, hvis symptomerne (f.eks. feber eller smerter) varer ved eller bliver værre (se punkt 2).

    Du skal tage tabletterne med at glas vand. Brufen SR skal synkes hele og må ikke tygges, deles, knuses eller blive suttet på.

    Den anbefalede dosis er Voksne

    2 depottabletter (1600 mg) om aftenen.

    Vær opmærksom på at der trykkes 2 tabletter ud af blisterkortet ad gangen.

    Ældre

    Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.

    Nedsat lever- eller nyrefunktion

    Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis ved let nedsat lever- eller nyrefunktion. Du må ikke tage Brufen SR ved svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Følg lægens anvisninger.

    Hvis du har taget for mange Brufen SR

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Brufen SR, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig

    utilpas. Tag pakningen med.

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Brufen SR end du skulle, eller hvis et barn har indtaget Brufen SR. Så vil risikoen

    blive vurderet, og du får råd om de foranstaltninger, der skal træffes.

    Symptomerne kan inkludere kvalme, mavesmerter, opkastning (kan indeholde blod), døsighed, hovedpine, øresusen, forvirring og ufrivillige øjenbevægelser. Ved høje doser er sløvhed, brystsmerter, hjertebanken, tab af bevidsthed, kramper (hovedsageligt hos børn), svaghed og svimmelhed, blod i urinen, en følelse af at være kold samt åndedrætsbesvær blevet rapporteret. I sjældne tilfælde kan du opleve dyb bevidstløshed (koma), påvirkning af leveren, tørst pga. for højt natrium i blodet, akut nyresvigt, lavt blodtryk, langsom puls eller hurtig, uregelmæssig puls. Hos små børn ses også kortvarige åndedrætsstandsninger.

    Hvis du har glemt at tage Brufen SR

    Hvis du har glemt en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

    Hvis du holder op med at tage Brufen SR

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Alvorlige bivirkninger

    Almindelige - meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 behandlede):

    • Blodig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaksi/anafylaktoide reaktioner).

      Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Åndenød ved anstrengelse, evt. også i hvile, hoste, trykken for brystet, hurtig puls, hævede ben pga. dårligt hjerte. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. akut nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue.

    • Smerter over lænden, feber, blodig og skummende urin, evt. hævelser i ansigt, på hænder og fødder, evt. aftagende nyrefunktion med kvalme og opkastninger pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue.

    • Leverbetændelse, gulsot, kvalme og opkastninger. Kontakt læge eller skadestue.

    • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

    • Manglende modning/dannelse af hvide blodlegemer. Let mangel giver sædvanligvis ingen symptomer, men svær mangel kan give en øget

      infektionsrisiko.

    • Forværring af astma. Kontakt lægen.

    • Kortåndethed/vejrtrækningsbesvær/astmalignende anfald/åndenød. Kontakt straks læge

      eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Astmatisk anfald. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Smerter i maven, diarré, slim og blødning fra endetarmen pga. betændelse i tarmen. Kontakt lægen.

    • Mundbetændelse med sår. Kontakt lægen.

    • Smerter i øjet, rødt øje og lysskyhed pga. betændelse i regnbuehinden. Kontakt lægen.

    • Kraftig hovedpine, stivhed i nakken eller pludselig høj feber, pga. meningitis. Kontakt lægen.

    • Unormal leverfunktion.

      Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

    • Hovedpine, rygsmerter, nakkestivhed, svimmelhed, almen sløjhed og evt. feber eller desorientering pga. meningitislignende tilstand hos patienter med bindevævssygdomme. Kontakt straks læge eller skadestue, ring evt. 112, hvis du bliver alment sløj med hovedpine og nakkestivhed.

    • Akut synsnedsættelse (evt. blindhed), blinde pletter for et eller begge øjne, uskarpt syn og vanskelighed med at skelne farver pga. betændelse i synsnerven. Kontakt læge eller skadestue.

    • Træthed, ødem (vand i kroppen), skummende urin, lille appetit, vægtøgning og hyppige vandladninger, typisk om natten (membranøs nefropati). Kontakt lægen.

    • Manglende appetit, træthed, kvalme, mavesmerter, gulfarvning af hud og/eller øjne kan være tegn på skader på leveren. Kontakt lægen.

    • Gradvis synsnedsættelse pga. betændelse i eller nedbrydning af synsnerven. Kontakt lægen.

    • Alvorlig blodmangel med gulsot.

    • Træthed og bleghed, evt. tendens til halsbetændelse og blødninger i huden pga. alvorlig blodmangel og evt. andre forandringer i blodet.

      Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

    • Akut åndenød med hoste og astmatisk vejrtrækning. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Manglende appetit, træthed, kvalme, mavesmerter, gulfarvning af hud og/eller øjne kan være tegn på skader på leveren. Kontakt lægen (vær

      særlig opmærksom på dette hvis du er i langtidsbehandling med Brufen SR).

    • Gulsot, sløjhed, evt. bevidstløshed pga. leversvigt. Kontakt læge eller skadestue.

    • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.

    • Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag. Kontakt læge eller skadestue.

    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.

    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

    • Blodig diarré pga. forværring af betændelse i tarmen. Kontakt læge eller skadestue.

    • Åndenød, angst, brystsmerter med udstråling til hals eller arme pga. blodprop i hjertet. Ring 112.

    • Diarré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse. Kontakt lægen.

      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • Brug af NSAID kan være forbundet med en let øget risiko for slagtilfælde. Ring 112, hvis du får lammelser, taleforstyrrelser, bevidstløshed pga. blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

    • Forværring af infektionslignende betændelsestilstande. Kontakt straks lægen, hvis du oplever tegn på, at du har fået en infektion eller en forvær- ring af en infektion.

    • Hvis du har skoldkopper, kan du få alvorlig hudinfektion og bløddelsvævs komplikationer. Tal med lægen.

    • En alvorlig hudreaktion kendt som DRESS-syndrom kan forekomme. Symptomer på DRESS kan være udslæt, feber, hævede lymfeknuder og

      stigning i antallet af eosinofile granulocytter (en type hvide blodlegemer).

    • Et stort, rødt og skællende udslæt med knuder under huden og blæredannelse, primært i hudfolder, på kroppen og på armene og ledsaget af feber i begyndelsen af behandlingen (akut generaliseret eksantematøs pustulose). Hold op med at bruge Brufen SR, hvis du udvikler disse symptomer, og søg læge med det samme. Se også punkt 2.

      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

    • Sure opstød/halsbrand.

    • Diarré.

      Almindelige - meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 behandlede):

    • Mavesmerter.

    • Luft i maven.

    • Træthed.

      Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

    • Kvalme og opkastninger.

    • Smerter og ubehag fra maven.

    • Fordøjelsesbesvær.

    • Forstoppelse.

    • Mavekramper.

    • Mild forbigående hovedpine.

    • Svimmelhed.

    • Øresusen (tinnitus).

    • Udslæt.

    • Vertigo (svimmelhed).

    • Vand i kroppen (ødemer).

      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelser af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

    • Smerter opadtil i maven og bag nederste del af brystbenet pga. sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Tal med lægen. Kan i nogle tilfælde udvikle sig til blødende mavesår med blodig eller sort stinkende afføring, hul i mavesæk eller tarm med meget voldsomme mavesmerter og meget dårlig almentilstand. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

    • Halsbrand.

    • Angst.

    • Forvirring.

    • Depression (det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen).

    • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.

    • Synsforstyrrelser med sløret syn, dobbeltsyn og ændret farveopfattelse.

    • Kløe.

    • Mindre blødning i hud og slimhinder.

    • Øget følsomhed af huden for lys.

    • Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.

    • Nedsat hørelse.

    • Snue.

    • Overfølsomhed.

    • Søvnløshed.

    • Nervøsitet.

    • Let rastløshed.

    • Døsighed.

    • Tinnitus.

    • Svimmelhed pga. vertigo.

    • Mundsår.

      Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

    • Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet. For lavt natrium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med muskelkramper og koma. Tal med lægen.

    • Meget langsomme ufrivillige, vridende bevægelser.

    • Sløvhed.

    • Koncentrationsbesvær.

    • Eksem/udslæt med blærer.

    • Besvær med at opfatte eller reagere på, hvad der foregår.

    • Kulderystelser.

    • Feber pga. overfølsomhed for Brufen SR.

      Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

    • Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i blodkar. Kan være alvorligt. Tal med lægen.

    • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.

    • Udslæt med ømme, røde knuder, oftest på ben og arme.

    • Stærkt kløende blærer eller vabler.

    • Rødplettet udslæt.

    • Hårtab, sygdom i hår og negle.

    • Forværring af betændelse i tarmen (Crohns sygdom).

      Brufen SR kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. urinprøver og levertal.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    • Opbevar Brufen SR utilgængeligt for børn.

    • Må ikke opbevares over 25 °C.

    • Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

    • Tag ikke Brufen SR efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

    skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Brufen SR indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Brufen SR 800 mg er en hvid, aflang, filmovertrukken depottablet.

Brufen SR 800 mg findes i pakningsstørrelserne 30 og 100 depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 12/2021.