Hjemmeside Hjemmeside

Symbicort Forte Turbohaler
formoterol and budesonide

Indlægsseddel: Information til brugeren

Symbicort Forte Turbohaler 320/9 mikrogram/dosis inhalationspulver

Budesonid/formoterolfumaratdihydrat


image



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse.

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Forte Turbohaler.

  3. Sådan skal du bruge Symbicort Forte Turbohaler.

  4. Bivirkninger.

  5. Opbevaring.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.


  1. Virkning og anvendelse


    image

    Symbicort Forte Turbohaler er en inhalator, der anvendes til behandling af astma hos voksne og unge i alderen 12- 17 år. Den bruges også til behandling af symptomer på kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) til voksne fra 18 år og derover. Den indeholder to forskellige lægemidler: budesonid og formoterolfumaratdihydrat.


    • Budesonid tilhører den gruppe lægemidler, som kaldes ”kortikosteroider”. Det virker ved, at det dæmper og forebygger den betændelseslignende tilstand, som er i lungerne.

    • Formoterolfumaratdihydrat tilhører den gruppe lægemidler, som kaldes ”langtidsvirkende beta2- adrenoceptoragonister” eller ”bronkodilatatorer”. Det virker ved, at det får de små muskler i luftvejene til at slappe af. Derved får du lettere ved at trække vejret.


      Astma

      Til astma vil din læge ordinere to astmainhalatorer: Symbicort Forte Turbohaler og en separat inhalator med anfaldsmedicin.

    • Brug Symbicort Forte Turbohaler hver dag. Dette forebygger astmasymptomer.

    • Brug din inhalator med anfaldsmedicin, når du får astmasymptomer, for at gøre det lettere at trække vejret igen. Brug ikke Symbicort Forte Turbohaler til lindring af astmasymptomer.

      Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

      Symbicort Forte Turbohaler kan også bruges til behandling af symptomer ved KOL hos voksne. KOL er en langtidssygdom i luftvejene og lungerne, som oftest skyldes tobaksrygning.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Forte Turbohaler


    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Symbicort Forte Turbohaler

    • hvis du er allergisk over for budesonid, formoterol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Symbicort Forte Turbohaler (angivet i punkt 6), hvilket er lactose (som indeholder små mængder mælkeproteiner).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du bruger Symbicort Forte Turbohaler

    • hvis du har sukkersyge.

    • hvis du har en lungeinfektion.

    • hvis du har højt blodtryk, eller hvis du nogensinde har haft hjerteproblemer (inklusive uregelmæssig hjertebanken, meget hurtig puls, arterieforsnævring eller hjertestop).

    • hvis du har problemer med skjoldbruskkirtlen eller binyrerne.

    • hvis du har lavt indhold af kalium i blodet.

    • hvis du har alvorlige problemer med leveren.


      Fortæl det til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.


      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Symbicort Forte Turbohaler. Det kan have betydning for prøveresultaterne.


      Doping: Der kræves en særlig dispensation, Therapeutic Use Exemption (TUE), ved behandling med Symbicort Forte Turbohaler. TUE skal anmeldes til stævneledelsen før konkurrencer.


      Brug af anden medicin sammen med Symbicort Forte Turbohaler

    • Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

      • Svampeinfektioner (ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol). Hvis en samtidig behandling med Symbicort Forte Turbohaler er nødvendig, skal du indtage de to slags medicin med så langt mellemrum som muligt. Tal med lægen.

      • HIV (proteasehæmmere (f.eks. ritonavir)).

      • For højt blodtryk eller hjertesvigt (visse betablokkere, spørg lægen).

      • Grøn stær (visse øjendråber, spørg lægen).

      • Forstyrrelser i hjerterytmen (kinidin, disopyramid, procainamid).

      • Allergi (antihistaminer, terfenadin).

      • Depression (nefazodon, MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiv medicin).

      • Parkinsons sygdom (levodopa).

      • For højt stofskifte (levothyroxin).

      • Brystspænding ved amning (oxytocin). Du skal også fortælle, at du bruger Symbicort Forte Turbohaler, hvis du skal have oxytocin til igangsættelse af fødslen.

      • Anden bronkieudvidende medicin, f.eks. salbutamol.

      • Antibiotika (clarithromycin, telithromycin).

      • Skizofreni (phenothiazin lægemidler).

      • Hjerterytmeforstyrrelser (digitalisglykosider). For lavt kalium i blodet kan øge risikoen for forstyrrelser i hjerterytmen.


        Anden medicin kan påvirke virkningen af Symbicort Forte Turbohaler, og/ eller Symbicort Forte Turbohaler kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Spørg lægen eller apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom.


        Husk at fortælle lægen, at du bruger Symbicort Forte Turbohaler, hvis du skal have bedøvelse i forbindelse med operation eller hos tandlægen.


        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


        Brug af Symbicort Forte Turbohaler sammen med mad, drikke og alkohol

        Hvis du drikker alkohol kan hjertets følsomhed blive større over for det ene af de to virksomme stoffer i Symbicort Forte Turbohaler (formoterol).


        Graviditet, amning og frugtbarhed

        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

        Graviditet:

    • Hvis du er gravid, må du kun bruge Symbicort Forte Turbohaler efter aftale med lægen.

      Amning:

    • Hvis du ammer, må du kun bruge Symbicort Forte Turbohaler efter aftale med lægen.

      Frugtbarhed:

    • Der foreligger ingen undersøgelser der påviser nedsat frugtbarhed hos kvinder/mænd.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Symbicort Forte Turbohaler påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Symbicort Forte Turbohaler indeholder lactose

      Denne medicin indeholder lactose. Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler visse sukkerarter, så kontakt lægen inden du bruger Symbicort Forte Turbohaler. Lactose indeholder små mængder af mælkeproteiner, som kan forårsage allergiske reaktioner.

  3. Sådan skal du bruge Symbicort Forte Turbohaler


image

Brug altid Symbicort Forte Turbohaler nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Det er vigtigt, at du husker at bruge Symbicort Forte Turbohaler dagligt, også når du ikke har symptomer. Hvis du bruger Symbicort Forte Turbohaler til astma, så vil din læge regelmæssigt tjekke dine symptomer.


Hvis du hidtil har taget steroidtabletter mod astma eller KOL, kan lægen vælge at nedsætte det antal tabletter, som du skal tage, når du begynder på Symbicort Forte Turbohaler. Hvis du har taget steroid i tabletform i længere tid, kan lægen foreslå løbende blodprøvekontrol. Når du begynder at tage færre steroidtabletter, vil du måske få generel utilpashed, også selvom dine luftvejssymptomer er i bedring. Du kan få symptomer såsom tilstoppet næse eller snue, muskel- og ledsmerter eller udslæt (eksem). Kontakt straks lægen, hvis et af disse symptomer bliver generende, eller hvis du får symptomer såsom hovedpine, træthed, kvalme eller opkastning. Du skal måske have anden medicin, hvis du får symptomer på allergi eller gigt. Tal med lægen, hvis du er usikker på, om du bør fortsætte med at bruge Symbicort Forte Turbohaler.

Din læge vil måske overveje at give dig steroidtabletter ud over din sædvanlige behandling i perioder med stress (f.eks. hvis du har en luftvejsinfektion eller før en operation).


Vigtig information vedrørende dine astma- eller KOL- symptomer

Hvis du føler, at du får åndenød eller hvæser, når du bruger Symbicort Forte Turbohaler, skal du fortsætte med at bruge Symbicort Forte Turbohaler, men kontakte din læge hurtigst muligt, da du kan have brug for yderligere behandling.


Kontakt straks lægen:


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  1. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


image

Symbicort Forte Turbohaler indeholder: Aktivt stof:

Budesonid 320 mikrogram/dosis og formoterolfumaratdihydrat 9 mikrogram/dosis.

Øvrige indholdsstoffer:

Lactosemonohydrat (som indeholder mælkeproteiner).


Symbicort Forte Turbohaler 320/9 mikrog/dosis kan være mærket med Symbicort 400/12 mikrog/dosis under beskyttelseshætten. Dette er en anden måde at skrive styrken på. Styrken 320/9 mikrog/dosis (den inhalerede dosis) afgiver samme mængde budesonid og formoterol som styrken 400/12 mikrog/dosis (den afmålte dosis).


Udseende og pakningsstørrelser:

Symbicort Forte Turbohaler er en flerdosis pulverinhalator der indholder hvidt inhalationspulver. Inhalatoren er hvid med en rød drejeanordning.


Symbicort Forte Turbohaler fås i:

Symbicort Forte Turbohaler 320/9 mikrogram/dosis i pakninger med 60 doser og 3x60 doser. Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S Mail: info@orifarm.com

Tlf.: +45 6395 2700


Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ


I Danmark markedsføres Symbicort Forte Turbohaler også som Symbicort Forte Turbuhaler.


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. Denne indlægsseddel blev sidst revideret 09/2020

93766-004-01