Hjemmeside Hjemmeside

Pamifos
pamidronic acid

Indlægsseddel: Information til brugeren


Pamifos 3 mg/ml, koncentrat til infusionsvæske, opløsning


Pamidronatdinatrium


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Udseende og pakningsstørrelser

Pamifos 3 mg/ml leveres i glasbeholdere, der kaldes hætteglas.

Hver milliliter (ml) af opløsningen indeholder 3 milligram (mg) pamidronatdinatrium i form af 2,527 mg pamidronsyre.

5 ml-hætteglasset (fås i pakninger med 1, 4 eller 10 hætteglas og i multipakninger med 4 pakninger, der hver indeholder 1 hætteglas) indeholder 15 mg pamidronatdinatrium.

10 ml-hætteglasset (fås i pakninger med 1, 4 eller 10 hætteglas og i multipakninger med 4 pakninger, der hver indeholder 1 hætteglas) indeholder 30 mg pamidronatdinatrium.

20 ml-hætteglasset (fås i pakninger med 1, 4 eller 10 hætteglas og i multipakninger med 4 pakninger, der hver indeholder 1 hætteglas) indeholder 60 mg pamidronatdinatrium.

30 ml-hætteglasset (fås i pakninger med 1, 4 eller 10 hætteglas og i multipakninger med 4 pakninger, der hver indeholder 1 hætteglas) indeholder 90 mg pamidronatdinatrium.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


medac

Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mbH Theaterstr. 6

22880 Wedel Tyskland


Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i Det Forenede Kongerige (Nordirland) under følgende navne:


Danmark, Finland, Slovakiet, Sverige, Tyskland: Pamifos


Den Tjekkiske republik: Pamidronate medac


Det Forenede Kongerige (Nordirland): Medac Disodium Pamidronate


Nederlandene: Pamipro


Denne indlægsseddel blev senest ændret 04/2022.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Nedenstående oplysninger er til sundhedspersoner: Administration

Pamifos 3 mg/ml er et koncentrat til infusionsvæske, opløsning, og skal derfor altid fortyndes i en calciumfri infusionsvæske (0,9 % natriumchlorid eller 5 % glucose) før brug. Den færdige opløsning skal infunderes langsomt.


Tumorinduceret hyperkalcæmi

Patienterne skal rehydreres tilstrækkeligt med en 0,9 % w/v natriumchlorid-opløsning før og/eller under administrationen af pamidronatdinatrium.

Den totale dosis pamidronatdinatrium i behandlingsøjemed afhænger af patientens oprindelige serumcalcium-niveau. Følgende retningslinjer stammer fra kliniske data vedrørende ikke-korrigerede calciumværdier. Doser inden for de angivne områder kan også anvendes på calcium-værdier, der er korrigeret for serumprotein eller -albumin, fra rehydrerede patienter.


Tabel 1


Initialt plasma-calciumniveau Anbefalet total

pamidronatdin

dosis Koncentration af Maksimal atrium infusionsvæske infusionshast

(mmol/l)

(mg %) (mg)

(mg/100 ml)

mg/ml mg/t

< 3,0

< 12,0 15-30

30/125 22,5

3,0-3,5

12,0-14,0 30-60

30/125 22,5

60/250

3,5-4,0

14,0-16,0 60-90

60/250 22,5

90/500

ighed


> 4,0

> 16,0

90

90/500

22,5


Den totale dosis pamidronatdinatrium kan enten indgives som en enkelt infusion eller som flere infusioner over 2 – 4 dage i træk. Den maksimale dosis pr. behandling er 90 mg, både første gang og ved gentagne forløb. Højere doser forbedrede ikke den kliniske respons.


En mærkbar reduktion i mængden af serumcalcium vil normalt blive påvist 24 – 48 timer efter indgivelse af pamidronatdinatrium, og normalisering opnås normalt inden for 3 – 7 dage. Hvis normokalcæmi ikke opnås inden for denne periode, kan der gives endnu en dosis. Responsvarigheden kan variere fra patient til patient, og behandlingen kan gentages, hver gang der igen opstår hyperkalcæmi. Klinisk erfaring til dato tyder på, at effekten af pamidronatdinatrium reduceres, i takt med at antallet af behandlinger øges.


Osteolytiske læsioner ved myelomatose

Anbefalet dosis er 90 mg hver 4. uge.


Osteolytiske læsioner ved knoglemetastaser i forbindelse med brystkræft

Anbefalet dosis er 90 mg hver 4. uge. Denne dosis kan også indgives med et 3 ugers-interval, der, hvis det ønskes, falder sammen med kemoterapi.

Behandling bør fortsættes, til der er tegn på en væsentlig reduktion af en patients generelle kapacitet.


Indikation

Behandling

Infusionsvæske, opløsning (mg/ml)

Infusionshastighed (mg/t)

Knoglemetastaser


Myelomatose

90 mg/2 t hver 4. uge


90 mg/4 t hver 4. uge

90/250


90/500

45


22,5


Nedsat nyrefunktion

Pamifos 3 mg/ml bør ikke gives til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

< 30 ml/min), med undtagelse af tilfælde af livstruende tumorinduceret hyperkalcæmi, hvor fordelene opvejer de potentielle risici.


Som med andre intravenøse bisfosfonater anbefales det at overvåge nyrefunktionen ved f.eks. måling af serumkreatinin før hver dosis pamidronatdinatrium. Hos patienter, som får pamidronatdinatrium for knoglemetastaser eller multipelt myelom, og som viser tegn på svækket nyrefunktion, bør behandling med pamidronatdinatrium standses, til nyrefunktionen igen ligger inden for 10 % af baseline-værdien. Denne anbefaling er baseret på et klinisk studie, hvor forringet nyrefunktion defineres som følger:



Et farmakokinetisk studie af patienter med kræft og normal eller nedsat nyrefunktion viser, at dosisjustering ikke er nødvendig ved mild (kreatininclearance 61 – 90 ml/min) til moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30 – 60 ml/min). Hos disse patienter bør infusionshastigheden ikke overstige 90 mg/4 t (ca. 20 – 22 mg/t).


Nedsat leverfunktion

Et farmakokinetisk studie viser, at dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Pamidronatdinatrium er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion. Derfor kan der ikke gives nogen særlige anbefalinger for pamidronatdinatrium hos disse patienter.


Pædiatrisk population

Pamidronatdinatriums sikkerhed og virkning hos børn og unge < 18 år er endnu ikke klarlagt.


Infusionshastigheden må aldrig være over 60 mg/time (1 mg/min), og koncentrationen af pamidronatdinatrium i infusionsopløsningen må ikke overstige 90 mg/250 ml. En dosis på 90 mg skal

normalt administreres som en 2-timers infusion i en infusionsopløsning på 250 ml. Hos patienter med multipelt myelom og patienter med tumorinduceret hyperkalcæmi anbefales en infusionshastighed svarende til højst 90 mg i 500 ml over 4 timer. For at minimere lokale reaktioner på infusionsstedet skal kanylen indføres forsigtigt i en relativt stor vene.


Pamidronatdinatrium skal indgives under overvågning af en læge med faciliteter til at monitorere de kliniske og biokemiske virkninger.


Brug kun klare fortyndinger, der lige er blevet klargjort!


Uforligeligheder


Pamidronat vil danne komplekser med divalente kationer og bør ikke indgives sammen med intravenøse opløsninger, der indeholder calcium.


Opløsninger med pamidronatdinatrium er ikke opløselige i fedtopløselige næringsopløsninger, f.eks. soyabønneolie.


Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført nedenfor.


Regler for destruktion og anden håndtering


Skal fortyndes i en 5 % glucose-opløsning eller 0,9 % natriumchlorid-opløsning før indgivelse. Koncentrationen af pamidronatdinatrium i infusionsvæsken bør ikke overskride 90 mg/250 ml.


Opløsningen bør ikke anvendes, hvis den indeholder partikler. Ikke anvendt lægemiddel bør kasseres.

Pamifos 3 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning er kun til engangsbrug.

Den fortyndede infusionsvæske bør kontrolleres visuelt. Kun klare opløsninger, som er praktisk talt fri for partikler, bør anvendes.


Opbevaringstid og særlige opbevaringsforhold


Uåbnet hætteglas: 4 år


Holdbarhed efter fortynding i 5 % glucose-opløsning eller i en 0,9 % natriumchlorid-opløsning: kemisk og fysisk stabilitet under brugen er set i 96 timer ved temperaturer på 25 °C. Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes med det samme. Hvis den fortyndede opløsning ikke anvendes med det samme, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -forhold før anvendelse, der normalt ikke bør overskride 24 timer ved 2 til 8 °C, medmindre fortynding er foretaget under kontrollerede og sikrede sterile forhold.


Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.