Rifampar
rifampicin, pyrazinamide, ethambutol and isoniazid
rifampicin/isoniazid/pyrazinamid/ethambutolhydrochlorid
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rifampar
Sådan skal du tage Rifampar
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
VIRKNING OG ANVENDELSE
Rifampar hører til gruppen af antituberkulosemidler. Det er en fast kombination af fire meget effektive midler mod tuberkulose. Rifampar bruges til at behandle infektioner, som skyldes mykobakterier. Det er disse mykobakterier, der giver tuberkulose. Rifampar bruges som initalbehandling mod tuberkulose.
DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE RIFAMPAR
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
hvis du er allergisk over for rifamyciner (rifampicin), isoniazid, pyrazinamid, ethambutolhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Rifampar (angivet i punkt 6).
hvis du lider af en akut leversygdom, eller tidligere har haft en leversygdom, som skyldtes medicin.
hvis du har en lidelse, der hedder porfyri (stofskiftesygdom).
hvis du har akut podagra (urinsyregigt).
hvis du lider af alvorlig nedsat nyrefunktion.
hvis du tager et af følgende lægemidler:
Voriconazol
Proteasehæmmere, dog undtaget ritonavir i fuld dosis eller 600 mg to gange dagligt.
Tag ikke Rifampar, hvis noget af ovenstående gør sig gældende for dig.Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Rifampar.
Fortæl det til lægen, inden du begynder at tage Rifampar, hvis du har en af nedennævnte sygdomme:
Nedsat leverfunktion og kronisk leversygdom.
Nedsat nyrefunktion.
Urinsyregigt.
Diabetes mellitus.
Epilepsi.
Betændelse i perifere nerver eller synsnerven.
Øjenskader.
Kronisk alkoholisme.
Underernæring.
Du bør ikke anvende Rifampar, hvis du vejer under 30 kg.
Du må ikke afbryde behandlingen med Rifampar uden at spørge din læge til råds.
Rifampar kan nedsætte virkningen af p-piller, så hvis du bruger p-piller under behandlingen med Rifampar, bør du samtidig anvende en anden form for prævention (f.eks. kondom).
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Du må ikke tage Rifampar, hvis du tager et af følgende lægemidler:
Voriconazol.
Proteasehæmmere, dog undtaget ritonavir i fuld dosis eller 600 mg to gange dagligt. Fortæl det til lægen, hvis du tager et af ovenstående lægemidler.
Du bør ikke tage Rifampar, hvis du tager et af følgende lægemidler:
Nevirapin.
Simvastatin.
09/2022
Ritonavir.
P-piller. Du bør anvende et præventionsmiddel i tillæg til p-piller, så længe du er i behandling med Rifampar.
Fortæl det også til lægen, hvis du tager et af følgende lægemidler:
Hvis du tager et af disse lægemidler, skal du bede din læge om at ændre den medicinske behandling, mens du får Rifampar. Der vil ofte være et andet præparat, som du kan få i stedet.
Hvis du tager medicin mod for meget mavesyre (antacida) samtidig med Rifampar, skal du indtage Rifampar mindst 1 time før medicinen mod for meget mavesyre.
Rifampar påvirker resultaterne af følgende undersøgelser. Resultaterne skal derfor nøje tolkes.
Røntgenundersøgelse af galdeblæren med kontrastmidler.
Målinger af plasmakoncentrationen på folinsyre.
Målinger af plasmakoncentrationen af cyanocobalamin (B12-vitamin).
Drik ikke alkohol, mens du får Rifampar.
Du bør undgå fødevarer med højt indhold af histamin eller tyramin (f.eks. modnet ost, tørret kød, visse fisk såsom tun, laks og makrel samt øl og vin). Når disse fødevarer tages sammen med Rifampar, kan de forårsage symptomer såsom hovedpine, øget svedtendens, rødmen, hurtigt, uregelmæssigt eller kraftigt hjerteslag (hjertebanken), svimmelhed, omtumlethed eller besvimelse (på grund af lavt blodtryk). Du bør undgå disse fødevarer, mens du er i behandling med Rifampar.
Din læge kan give dig yderligere rådgivning.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Din læge vil vurdere, om du skal fortsætte behandlingen med Rifampar. Hvis du tager Rifampar under graviditeten, bør din læge ordinere B6-vitamintilskud under graviditeten samt vitamin K-tilskud i den sidste måned af graviditeten.
Rifampar udskilles i modermælken. Du bør derfor ikke tage Rifampar, mens du ammer. Hvis du ammer eller ønsker at amme, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge, inden du begynder at tage Rifampar.
Brug af Rifampar kan give bivirkninger, såsom svimmelhed, forvirring og sløret syn, der måske kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. filmovertrukken tablet, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
SÅDAN SKAL DU TAGE RIFAMPAR
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Nedenstående doser er beregnet til voksne og børn, der vejer mere end 30 kg. Børn, der vejer mindre end 30 kg, bør ikke tage Rifampar.
Doseringen er individuel og afhænger af, hvor meget du vejer. Den sædvanlige dosering er:
Hvis du vejer mellem 30-39 kg – tag 2 tabletter om dagen.
Hvis du vejer mellem 40-54 kg – tag 3 tabletter om dagen.
Hvis du vejer mellem 55-70 kg – tag 4 tabletter om dagen.
Hvis du vejer over 70 kg – tag 5 tabletter om dagen. Din læge vil ordinere den dosis, der passer bedst til dig.
Rifampar frarådes til børn under 8 år eller med en kropsvægt under 30 kg.
Rifampar tåles godt af de fleste ældre patienter, men du bør fortælle det til din læge, hvis du har en lever- eller nyresygdom. I visse tilfælde vil din
læge anbefale, at du får B6-vitamintilskud, så længe du får Rifampar.
Du skal indtage Rifampar én gang om dagen i de første to måneder af behandlingen.
Tabletterne skal synkes hele sammen med et glas vand. Rifampar skal tages mindst 1 time før et måltid.
Rifampar bliver sædvanligvis givet i 2 måneder i starten af tuberkulosebehandlingen. Lægen vil fastsætte behandlingsvarigheden.
Hvis du kommer til at tage en enkelt tablet for meget, vil dette sandsynligvis ikke give bivirkninger. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Rifampar end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag om muligt resterende tabletter eller pakningen med, så du kan vise lægen, hvad du har taget.
Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det er nået at blive tid til din næste dosis, skal du ikke tage en dobbeltdosis, men blot følge din sædvanlige dosering.
Fortsæt altid med at tage tabletterne, indtil behandlingsforløbet er afsluttet, også selvom du får det bedre. Hvis du holder op med at tage tabletterne for tidligt kan infektionen blusse op igen. Det kan også medvirke til, at bakterierne bliver resistente over for lægemidlet.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
BIVIRKNINGER
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Pludseligt åndedræts-, tale- eller synkebesvær, hævelse af læberne, tungen, ansigtet eller halsen.
Udtalt svimmelhed eller kollaps.
Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, mørkere urin eller lysere afføring, træthed, svækkelse, utilpashed, manglende appetit, kvalme eller opkastning pga. leverproblemer (leverbetændelse).
Svære omfattende hudskader:løsning af overhuden og de overfladiske slimhinder, toksisk epidermal nekrolyse, TEN.
Lægemiddelreaktion med udslæt, feber, inflammation af indre organer, abnormt blodbillede og almen sygdom (DRESS-syndrom).
Alvorlig, langvarig eller blodholdig diarré ledsaget af mavesmerter eller feber. Dette kan være et tegn på alvorlig tarmbetændelse.
Blødning i huden. Hvis du fortsætter med at tage Rifampar, risikerer du at få en blodprop i hjernen.
Synsforstyrrelser såsom sløret syn, øjensmerter, rød/grøn farveblindhed eller endog synstab.
Mangel på hvide blodlegemer ledsaget af pludselig høj feber, alvorlig ømhed i halsen og sår i munden (agranulocytose).
Inflammation af bugspytkirtlen, som giver svære smerter i maven og ryggen (pankreatitis).
Alle ovennævnte bivirkninger er alvorlige og kan kræve akut lægebehandling.
Træthed, sløvhed, hovedpine, uklarhed, svimmelhed.
Beskadigelse af perifere nerver.
Røde øjne, permanent misfarvning af bløde kontaktlinser.
Kvalme, opkastninger, manglende appetit, mavesmerter, oppustethed, gener fra maveregionen.
Ansigtsrødmen, kløe med eller uden hududslæt, nældefeber.
Allergiske eller andre reaktioner såsom hududslæt, feber, muskel- eller ledsmerter.
Forhøjede levertal.
Leverfunktionsforstyrrelser, der kan give sig udslag i manglende appetit, kvalme, opkastning, træthed, utilpashed og svækkelse.
Rødfarvning af legemsvæsker og sekreter såsom urin, tårevæske, sved, spyt, afføring og mundvand.
Øget indhold af urinsyre i blodet, akut urinsyregigt (kuldegysninger, ledsmerter og hævelser, særligt i storetåen, anklerne eller knæene).
Hallucinationer, desorientering, forvirring, utilpashed.
Forandringer i antallet af hvide og røde blodlegemer og blodplader, blodmangel, koagulationsforstyrrelser og opsvulmet milt.
Ødemer/hævelser på grund af væskeophobning.
Diarré.
Menstruationsforstyrrelser, hævelser i brystvævet hos mænd, tidlig pubertet, problemer med regulering af diabetes, forhøjet blodsukker, Cushings syndrom (sygdom, der skyldes stigning i kortikosteroide hormoner) samt forværring af Addisons sygdom (særlig form for hormonforstyrrelse).
Psykoser, hyperaktivitet, opstemthed, søvnløshed, krampeanfald.
Muskelsvaghed, muskelsygdom (myopati), problemer med koordination af bevægelser (ataksi), hyppigere krampeanfald hos epileptikere.
Synsforstyrrelser, beskadigelse af synsnerven.
Følelsesløshed, snurren, stikkende smerte eller slaphed i hænder eller fødder.
Mavekatar, gulsot, forstørret lever, leverbetændelse (i sjældne tilfælde alvorlig).
Allergiske og andre reaktioner som mundtørhed, halsbrand, vandladningsproblemer, reumatiske syndromer og symptomer, pellagra (sygdom kendetegnet ved mavetarmforstyrrelser, rødmen, nerveforstyrrelser og psykiske forstyrrelser), hævede lymfekirtler, akne, hududslæt og øget lysfølsomhed.
Forhøjede nyreenzymer, akut nyresvigt, nyrebetændelse, vandladningsproblemer.
Fremkaldelse af en lidelse, der kaldes porfyri (samlet betegnelse for forstyrrelser, der er kendetegnet ved lysoverfølsomhed, hudlæsioner, blodmangel, psykoser og akutte mavesmerter).
Irritation (inflammation) af blodkarrene.
Hvis du genoptager behandlingen med Rifampar efter en midlertidig afbrydelse, kan der opstå et såkaldt influenzalignende syndrom. Symptomerne herpå kan være feber, kuldegysninger og eventuelt hovedpine, svimmelhed og smerter i knogler og muskler. I sjældne tilfælde kan der forekomme blodudtrædninger i huden, vejrtrækningsbesvær, astmalignende anfald, blodmangel (anæmi), shock og nyresvigt.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
OPBEVARING
Opbevar Rifampar utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt.
Brug ikke Rifampar efter den udløbsdato, der står på æsken (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller
skraldespanden.
PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER
Aktive stoffer: Rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutolhydrochlorid 275 mg.
Øvrige indholdsstoffer:
Tabletkerne: Pre-gelatineret majsstivelse, majsstivelse, natriumlaurylsulfat, mikrokrystallinsk cellulose, povidon K30, crospovidon, magnesiumstearat, talcum.
Filmovertræk: Copovidon, hypromellose, talcum, titandioxid (E171), macrogol 400, macrogol 6000 og rød jernoxid (E172).
Rifampar er brune, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter, ens på begge sider. Rifampar fås i pakningstørrelsen 60 filmovertrukne tabletter i blisterpakning.
Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D, 2730 Herlev
Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev