Hjemmeside Hjemmeside

Imigran
sumatriptan

Indlægsseddel: Information til brugeren


Imigran 20 mg næsespray, opløsning

sumatriptan


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Hvis noget af ovenstående gælder for dig:

Kontakt lægen og brug ikke Imigran næsespray.


Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Imigran.


Hvis du har andre risikofaktorer:

I meget sjældne tilfælde er alvorlige hjertetilfælde set efter brug af Imigran, også selvom der ikke tidligere var set tegn på hjertelidelse. Hvis noget af ovenstående gælder for dig, kan det betyde, at du har større risiko for at udvikle hjertelidelser – derfor:

Kontakt lægen, så du kan få kontrolleret din hjertefunktion, før du bruger Imigran.


Hvis du har oplevet krampeanfald

eller har andre risikofaktorer, der kan give større sandsynlighed for krampeanfald, f.eks. skader i hovedet eller alkoholisme:

Kontakt lægen, så lægen kan overvåge dig tættere.


Hvis du lider af lever- eller nyresygdom

Kontakt lægen, så lægen kan overvåge dig tættere.


Hvis du er allergisk over for antibiotika af typen sulfonamider

er du måske også allergisk over for Imigran. Hvis du ved, at du er allergisk over for antibiotika, men ikke ved, om det er sulfonamider:

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Imigran.


Hvis du tager antidepressive midler af typen SSRI’er (selektive serotonin genoptagshæmmere) eller SNRI’er (serotonin-noradrenalin genoptagshæmmere)

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Imigran. Se også ’Brug af andre lægemidler sammen med Imigran’ nedenfor.


Hvis du ofte bruger Imigran

Hyppig brug af Imigran kan forværre din hovedpine.

Kontakt lægen, hvis dette gælder for dig. Lægen kan muligvis anbefale, at du stopper med at bruge Imigran.


Hvis du oplever smerter eller trykken for brystet efter brug af Imigran

Disse bivirkninger kan være intense, men er oftest forbigående. Hvis disse bivirkninger er vedvarende eller bliver værre:

Søg straks lægehjælp. Punkt 4 i denne indlægsseddel indeholder mere information om mulige bivirkninger.


Brug af andre lægemidler sammen med Imigran

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


Nogle typer af lægemidler må ikke tages sammen med Imigran, og andre typer af lægemidler kan forårsage bivirkninger, hvis de tages sammen med Imigran. Kontakt lægen, hvis du tager:



Trafik- og arbejdssikkerhed

Døsighed kan ses som følge af migrænen eller dens behandling med Imigran. Hvis du er påvirket, bør du ikke føre motorkøretøjer og betjene maskiner.


  1. Sådan skal du bruge Imigran næsespray


    Brug kun Imigran efter dit migræneanfald er begyndt. Brug ikke Imigran til at prøve at forebygge et anfald.

    Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apotekspersonalet.


    Der kan være tilfælde, hvor ikke alle godkendte doseringsmuligheder eller anvendelsesmuligheder kan følges. Spørg lægen.


    Vejledning i brug af Imigran næsespray er i slutningen af denne indlægsseddel (se punkt 6).


    Dosis

    Voksne mellem 18 år og 65 år

    • Den sædvanlige dosis for voksne mellem 18 år og 65 år er én Imigran 20 mg næsespray i ét næsebor.

      Dog kan én Imigran 10 mg næsespray i et næsebor være tilstrækkeligt for nogle personer. Brug ikke mere end to doser inden for 24 timer.


      Unge mellem 12 og 17 år

    • Den normale dosis for unge mellem 12 og 17 år er én Imigran 10 mg næsespray i ét næsebor.


      Børn under 12 år

    • Imigran næsespray bør ikke anvendes til børn under 12 år.


      Ældre over 65 år

    • Imigran næsespray bør ikke anvendes til ældre over 65 år.


      Hvornår skal man bruge Imigran

    • Brug Imigran så snart du mærker migrænen, selv om lægemidlet kan bruges når som helst under anfaldet.


      Hvis symptomerne på migræne vender tilbage

    • Du kan tage en dosis Imigran næsespray igen efter 2 timer, men brug ikke mere end to doser inden for 24 timer.


      Hvis den første dosis ikke virker

    • Du må ikke tage en ekstra dosis eller andre Imigran produkter mod det samme anfald. Hvis Imigran ikke hjælper dig:

      Spørg lægen eller apotekspersonalet til råds.


      Hvis du har brugt for meget Imigran

    • Brug ikke mere end to doser inden for 24 timer.

    Du kan blive syg, hvis du tager for meget Imigran. Hvis du har brugt mere end to næsespray inden for 24 timer:

    Kontakt lægen for rådgivning.


    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Imigran, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Nogle symptomer kan være relateret til migrænen.

    Bivirkninger, der er rapporteret for voksne er også set hos unge, herunder meget sjældne rapporter om hjerteanfald.


    Allergiske reaktioner: Søg straks lægehjælp

    De følgende bivirkninger er set, men den nøjagtige hyppighed kendes ikke.

    - Symptomer på allergisk reaktion omfatter udslæt, nældefeber (kløende udslæt), hvæsende vejrtrækning, hævede øjenlåg, ansigt eller læber, og tilfælde af anafylaktisk shock.

    Hvis du får nogen af disse symptomer, lige efter du har taget Imigran:

    Tag ikke mere. Kontakt straks lægen.


    Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

    • ubehagelig smag.


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • smerter, følelse af tyngde, trykken eller smerter i bryst, hals eller andre steder på kroppen, eller følelsesforstyrrelser, herunder følelsesløshed, prikken og fornemmelse af varme eller kulde. Kan være intens, men er normalt forbigående.

    Hvis disse symptomer fortsætter eller bliver værre (især brystsmerterne):

    Søg straks lægehjælp. Hos et lille antal patienter kan disse symptomer skyldes et hjerteanfald.


    Andre almindelige bivirkninger:

    • irritation eller brændende fornemmelse i næse eller hals, næseblod

    • kvalme eller opkastning, selv om disse reaktioner kan være på grund af selve migrænen

    • træthed eller døsighed

    • svimmelhed, følelse af svaghed eller hedeture

    • forbigående blodtryksstigning

    • åndenød

    • muskelsmerter.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

    • ændringer i leverfunktionsprøver. Skal du have taget blodprøve, bør du fortælle lægen eller sundhedspersonalet, at du bruger Imigran.


      Nogle patienter kan få følgende bivirkninger:

    • krampeanfald, rystelser, muskelkramper, nakkestivhed

    • synsforstyrrelser såsom flimren, nedsat syn, dobbeltsyn, synstab og i nogle tilfælde permanente skader (synsforstyrrelser kan dog skyldes selve migrænen)

    • hjerteproblemer. Langsomme eller hurtige hjerteslag eller ændringer i hjerterytmen, brystsmerter (angina) eller hjerteanfald

      • bleg, blåfarvet hud og/eller smerte i fingre, tæer, ører, næse eller kæbe ved kulde eller stress (Raynauds sygdom)

    • følelse af at skulle besvime (blodtryk falder muligvis)

    • smerter i nedre venstre side af maven og blodig diarré (iskæmisk colitis)

    • diarré

    • ledsmerter

    • angstfølelse

    • ekstrem svedtendens

      • hvis du for nylig har haft en skade eller hvis du har betændelse (som gigt eller betændelse i tyktarmen), så kan du opleve smerte eller en forværring af smerten på det sted, du har haft en skade eller har betændelse

      • synkebesvær.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

    Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Opbevar lægemidlet i den forseglede beholder i kartonen, beskyttet mod lys. Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Må ikke fryses.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Imigran 20 mg næsespray indeholder:

    • Aktivt stof: Sumatriptan 20 mg.

    • Øvrige indholdsstoffer: Kaliumdihydrogenphosphat, dinatriumhydrogenphosphat (vandfri), svovlsyre, natriumhydroxid og renset vand.


    Udseende og pakningstørrelser

    Udseende:

    Gul vandig opløsning i glasbeholder med gummilukke og applikator.


    Imigran fås i:

    Imigran 20 mg i pakninger med 6 enkeltdosis næsespray, opløsning.

    Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

    Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S Mail: info@orifarm.com

    Tlf.: +45 6395 2700

    Fremstiller:

    Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ


    For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S.


    Denne indlægsseddel blev senest ændret 12/2021.

    Vejledning i brug af Imigran næsespray


    Åbn ikke blisteren, før du er klar til at bruge næsesprayen. Hver næsespray er forseglet i en blister for at hjælpe med at holde næsesprayen ren og sikker. Hvis du medbringer næsesprayen i åben blister eller uden indpakning, er det ikke sikkert, at næsesprayen virker korrekt, når du har brug for den.

    Hver Imigran næsespray indeholder kun én dosis.

    Tryk ikke stemplet i bund for tidligt, da du så vil miste dosis.


    Imigran næsespray består af tre dele:


    image

    Næsestudsen: Dette er den del, du fører ind i næseboret. Næsesprayen kommer ud af et lille hul i toppen.


    Fingergrebet: Dette er den del, du holder på, når du bruger næsesprayen.


    Det blå stempel. Når dette trykkes i bund, presses hele dosis i næsesprayen ind i dit næsebor på en gang.

    Stemplet virker kun én gang, så pres ikke i bund, før du har ført næsestudsen ind i næseboret. Ellers mister du dosis.


    Sådan bruges Imigran næsespray


    1. Pak næsesprayen ud af blisterpakningen lige før brug.

    2. Find en behagelig position. Sid eventuelt ned.

    3. Puds næsen, hvis den føles tillukket eller hvis du er forkølet.

    4. Hold næsesprayen forsigtigt mellem fingrene som vist på billedet.

      Tryk ikke på stemplet endnu.


      image


    5. Luk det ene næsebor godt til med en finger. Det er ligegyldigt, hvilket næsebor du vælger.


      image


    6. Før næsestudsen op i det andet næsebor, så langt at det stadig føles behageligt (ca. 1 cm).

Pust forsigtigt ud gennem munden.

Hold hovedet oprejst og hold munden lukket.



image


7. Begynd at trække vejret forsigtigt ind gennem næsen.

Mens du trækker vejret:

Tryk det blå stempel helt i bund med tommelfingeren.

Der kan være lidt modstand ved stemplet og du hører måske et klik. Bliv ved med at trække vejret ind, så længe du sprayer.


  1. Fjern næsesprayen og din finger fra den anden side af din næse.

    Hold fortsat hovedet oprejst i 10-20 sekunder og træk nu vejret forsigtigt ind gennem næsen og ud gennem munden. Dette hjælper lægemidlet til at blive i næsen. Din næse føles måske våd indeni og du bemærker muligvis en anden smag efter brug af næsesprayen – dette er normalt og forsvinder hurtigt igen.


  2. Din næsespray er nu tom. Den bør smides ud på sikker og hygiejnisk vis. 1000095652-001-04