Hjemmeside Hjemmeside

Benylan
diphenhydramine

Indlægsseddel: Information til brugeren


Benylan 2,8 mg/ml oral opløsning

Diphenhydraminhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid Benylan nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


Indlægssedler opdateres løbende. Du kan se den nyeste indlægsseddel for Benylan på


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Benylan

  3. Sådan skal du tage Benylan

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.


  1. Virkning og anvendelse

    Benylan indeholder et stof (antihistamin), der virker hostestillende og dæmper allergiske symptomer.

    Du kan bruge Benylan til behandling af

    • tør hoste

    • allergi, især nældefeber, høfeber og allergisk snue.


      Maksimal virkning opnås 2-21/2 time efter dosering, og virkningen varer ved i ca. 4-8 timer.


      Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. Hvis din læge har sagt, at du skal tage Benylan for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Benylan

    Tag ikke Benylan

    • hvis du er allergisk over for diphenhydraminhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Benylan angivet i pkt. 6.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før du bruger Benylan. Benylan er skadelig for alkoholikere.


      Da Benylan indeholder alkohol, må børn, gravide og ammende kvinder samt patienter med epilepsi eller leversygdomme kun tage Benylan efter aftale med lægen.


      Du bør ikke anvende Benylan samtidig med anden medicin, heller ikke lægemidler til brug på huden, som indeholder det samme aktive indholdsstof som Benylan (diphenhydramin).

      Du må ikke anvende Benylan som søvndyssende middel til småbørn.

      Benylan kan medføre udtalt døsighed. Alkohol og beroligende midler kan forstærke døsigheden. Du bør derfor undgå alkoholiske drikke, når du er i behandling med Benylan, og kontakte lægen, hvis du er i behandling med beroligende midler.


      Hvis din hoste varer i mere end 1 uge, hvis den har en tendens til at vende tilbage, eller hvis den er ledsaget af feber, udslæt eller vedvarende hovedpine, bør du kontakte lægen, da dette kan være tegn på en alvorlig lidelse.


      Tal med lægen, inden du tager Benylan, hvis du

      • Har forhøjet tryk i øjnene (grøn stær)

      • Har vandladningsbesvær (kun mænd) som følge af forstørret prostata

      • Har astma, kronisk bronkitis, kronisk eller vedvarende hoste, hoste med megen slim eller hoste, åndenød og vejrtrækningsbesvær pga. ”for store lunger.”

      • Er ældre (ældre mennesker er mere udsatte for bivirkninger)

      • Tager beroligende midler.


        Brug af anden medicin sammen med Benylan

        Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


        Benylan indeholder alkohol. Du må ikke tage Benylan, hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (mod betændelse). Tal med lægen.


        Tal med din læge, hvis du tager:

        • Angstdæmpende medicin, antipsykotisk medicin eller sovemedicin, idet Benylan kan forstærke den sløvende virkning af disse lægemidler.

        • Visse lægemidler mod depression (MAO-hæmmere og cykliske antidepressiva)

        • Midler mod demens (kolinesterasehæmmere)


          Brug af Benylan sammen med mad, drikke og alkohol

          Du kan tage Benylan i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

          Hvis du tager Benylan sammen med alkohol, kan den sløvende virkning af alkohol forstærkes.


          Graviditet, amning og fertilitet

          Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger dette lægemiddel.


          Graviditet

          Hvis du er gravid, må du kun tage Benylan efter aftale med lægen.


          Amning

          Hvis du ammer, må du ikke tage Benylan, da Benylan går over i modermælken. Tal med lægen.


          Trafik- og arbejdssikkerhed

          Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Benylan virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

          Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle. Lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner.

          Benylan indeholder saccharose og op til 6,98 g glucose per dosis samt alkohol.

          Diabetespatienter skal tage hensyn til saccharose- og glucoseindholdet.

          Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


          Benylan indeholder 5 vol% alkohol, dvs. op til 400 mg per dosis svarende til 10 ml øl (5 vol%) eller 4 ml vin (12 vol%). Du må ikke tage Benylan, hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (mod betændelse). Tal med lægen.


  3. Sådan skal du tage Benylan

    Hvis din læge har ordineret Benylan til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Den sædvanlige dosis er: Voksne

    10 ml 3-5 gange daglig.

    Børn 6-15 år

    5 ml højst 3-5 gange daglig.

    Børn 2-5 år

    2,5 ml højst 3-5 gange daglig.


    Du må kun bruge Benylan til børn under 2 år efter aftale med en læge.


    Ældre

    Lavere dosis (færre ml end nævnt for voksne) i begyndelsen af behandlingen. Tal med lægen.


    Nedsat nyrefunktion

    Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.


    Hvis du har taget for meget Benylan

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Benylan, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Hvis du har taget for meget Benylan kan du opleve symptomer som døsighed, store pupiller, høj feber, rødme, hurtig eller uregelmæssig puls, mundtørhed, langsommere fordøjelse, kvalme, opkastning, svimmelhed, evt. besvimelse pga. for lavt blodtryk, hjertebanken, for højt blodtryk, rastløs uro, forvirring, uklarhed, desorientering, hallucinationer, vrangforstillinger, psykose, kramper og koma, besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop.


    Hvis du har glemt at tage Benylan

    Hvis du har glemt en dosis Benylan, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis Benylan, så spring den glemte dosis over.

    Du må ikke tage dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis.


  4. Bivirkninger

    Benylan kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

    • Krampe. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter)

      Sløvhed.

      Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

      • Svimmelhed, mundtørhed, kraftesløshed og svaghed.


        Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):

    • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue

    • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Rastløs uro, forvirring, søvnløshed, irritabilitet, nervøsitet.

    • Hovedpine, forstyrret koordinationsevne, rysten, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden.

    • Sløret syn. Susen for ørerne (tinnitus)

    • Svimmelhed og evt. besvimelse pga. lavt blodtryk, hjertebanken.

    • Tørhed i næsen, halstørhed, ubehag i brystet.

    • Forstoppelse, diarré, kvalme, opkastning, sure opstød/ halsbrand.

    • Kløe, udslæt, nældefeber, besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.


      Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring

    • Opbevar Benylan utilgængeligt for børn.

    • Opbevar ikke Benylan ved temperaturer over 25o C.

    • Tag ikke Benylan efter den udløbsdato, der står på pakningen.

    • Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Benylan indeholder

Aktivt stof: Dipenhydraminhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumcitrat, menthol, citronsyremonohydrat, glycerol, ethanol 96%, renset vand, glucose (flydende), carbomer, ammoniumchlorid, Ponceau 4R (E124).

Sødestoffer: saccharose, saccharinnatrium. Konserveringsmiddel: natriumbenzoat (E211). Smagsstof: Hindbæressens. Farvestof: Karamel (E150).


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Benylan 2,8 mg/ml er en klar rødlig væske.


Pakningsstørrelser

Flaske med 125 ml.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460 Birkerød.


Fremstiller

Delpharm Orléans, 5 Avenue de Concyr, 45071 Orleans Cedex 2, Frankrig


Denne indlægsseddel blev sidst revideret april 2020.