Hjemmeside Hjemmeside

Lidokain-noradrenalin SAD
lidocaine, combinations

Indlægsseddel: Information til brugeren


Lidokain-noradrenalin SAD injektionsvæske, opløsning 10 mg/5 µg/ml og 20 mg/5 µg/ml


lidocainhydrochlorid monohydrat og noradrenalintartrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lidokain-noradrenalin SAD

  3. Sådan skal du tage Lidokain-noradrenalin SAD

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Lidokain-noradrenalin SAD er et lokalbedøvende lægemiddel. Kombinationspræparat. Lidokain-noradrenalin SAD anvendes til lokalbedøvelse.

    Du vil få Lidokain-noradrenalin SAD som en indsprøjtning i en muskel eller under huden af en læge eller sygeplejerske.


    Lægen kan give dig Lidokain-noradrenalin SAD for noget andet. Spørg lægen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lidokain-Noradrenalin SAD Tag ikke Lidokain-noradrenalin SAD

    • hvis du er allergisk over for lidocain, noradrenalin eller andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Lidokain-noradrenalin SAD (anført i afsnit 6)


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Lidokain-noradrenalin SAD:

    • hvis du har en hjertesygdom

    • hvis du har langsom puls

    • hvis du har en hjerterytme-forstyrrelse (Wolff-Parkinson-White syndrom)

      • hvis du har forhøjet blodtryk

      • hvis du har sukkersyge

      • hvis du har forhøjet stofskifte

      • hvis du har stofskifte problemer

      • hvis du har epilepsi

      • hvis du har grøn stær

      • hvis du har dårligt fungerende lunger

      • hvis du har vejrtrækningsproblemer

      • hvis du er i en tilstand af shock

      • hvis du har blodmangel

      • hvis du har ubalance i blodets sammensætning

      • hvis du har for lavt indhold af kalium i blodet

      • hvis du har dårligt fungerende nyrer

      • hvis du har leversygdom

      • hvis du har en sygdom i nervesystemet (neurologisk sygdom)

      • hvis du er i en tilstand, hvor kroppen mangler ilt (hypoxi)

      • hvis du har en infektion i det område, hvor indsprøjtningen skal gives


        Lægemidlet skal bruges med forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand og til børn.


        Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Lidokain- noradrenalin SAD. Det kan påvirke prøveresultaterne.


        Der kan ske utilsigtede skader på læber, tunge, slimhinder i mundhule eller bløde gummer, når disse er bedøvet. Fødeindtag bør derfor udsættes indtil normal følelse er vendt tilbage i munden.


        Brug af anden medicin sammen med Lidokain-noradrenalin SAD

        Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


        Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du:

      • Inden for de sidste 14 dage er blevet behandlet med med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller tricykliske antidepressive lægemidler

      • Får visse narkosemidler til inhalation

      • Får alfa-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk og psykoser)

      • Samtidig får visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser (amiodaron og propafenon)

      • Får fluvoxamin (middel mod depression), rifampicin (antibiotikum) og visse beta- blokkere mod forhøjet blodtryk (propranolol, tertatolol og metoprolol)

      • Får medicin mod kramper og epilepsi (phenytoin og fosphenytoin)

      • Samtidig får visse lægemidler til standsning af blødningen efter fødsel eller abort

      • Får propofol (narkosemiddel)

      • Samtidig får andre lokalbedøvende midler

      • Får behandling for HIV (nevirapin, ritonavir, amprenavir, fosamprenavir eller atazanavir)

      • I forbindelse med narkose får muskelafslappende lægemidler (rocuronium og suxamethonium)


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Graviditet

      Du må få Lidokain-noradrenalin SAD, hvis du er gravid. Følg lægens anvisning.


      Amning

      Du må få Lidokain-noradrenalin SAD, hvis du ammer. Følg lægens anvisning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Lidokain-noradrenalin SAD kan på grund af bivirkninger påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

      Ud over den direkte bedøvende effekt kan lægemidlet midlertidigt svække koordinationsevne og opmærksomhed. Kontakt lægen, før du påtænker at køre bil eller betjene maskiner.


      Lidokain-noradrenalin SAD indeholder natriummetabisulfit (E223) og natrium, hvor advarsel er påkrævet


      Natriummetabisulfit (E223)

      Denne medicin indeholder natriummetabisulfit (E223), og kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.


      Natrium

      Denne medicin indeholder natrium. Lidokain-noradrenalin SAD 10 mg/ml og 20 mg/ml indeholder henholdsvis ca. 0,12 mmol (ca. 2,8 mg) natrium pr. ml eller ca. 0,08 mmol (ca. 1,8 mg) natrium pr. ml. Hvis du er på saltfattig diæt, skal du tages hensyn hertil.


  3. Sådan skal du tage Lidokain-Noradrenalin SAD


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.


    Lidokain-noradrenalin SAD findes som injektionsvæske, der indgives i en muskel eller under huden. Du vil normalt få Lidokain-noradrenalin SAD af en læge eller sygeplejerske.


    Dosering:

    Doseringen er individuel og afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves.


    Hvis du har brugt for meget Lidokain-noradrenalin SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Hvis du har fået for meget Lidokain-noradrenalin SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.


    Hvis du har fået for meget Lidokain-noradrenalin SAD kan du få symptomer fra centralnervesystemet som f.eks. følelsesløshed omkring munden og i tungen, talebesvær, lydfølsomhed, øresusen, synsforstyrrelser, opstemthed, rysten, kramper og svækket bevidsthed.


    Hvis du har glemt at bruge Lidokain-noradrenalin SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Hvis du holder op med at tage Lidokain-noradrenalin SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter): Ikke alvorlige: Svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk. Kvalme.


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

    Ikke alvorlige: Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden. Svimmelhed. Opkastning.

    Langsom puls. Kan blive alvorligt. Hvis De/du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal De/du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter): Alvorlige: Påvirkning af centralnervesystemet (følelsesløshed omkring munden og i tungen,

    talebesvær, lydfølsomhed, øresusen, synsforstyrrelser, opstemthed, rysten, kramper og svækket bevidsthed).


    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Alvorlige: Hjertestop. Nerveskader.

    Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

    Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

    Ikke alvorlige: Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Dobbeltsyn. Kan blive alvorligt. Kontakt lægen eller evt. skadestue.

    Overfølsomhedsreaktioner. Smerter og føleforstyrrelser pga. nervebetændelse. Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv.

    Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Åndenød og åndedrætsbesvær. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.


    Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

    Alvorlige: Psykoser. Kontakt lægen.

    Åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    Lammelser, talebesvær, bevidstløshed pga. blodprop i hjernen. Ring 112.

    Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Ikke alvorlige: Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose).

    Angst. Indre uro. Forvirring. Søvnløshed. Irritabilitet. Døsighed. Hovedpine. Svaghed. Kolde hænder og fødder. Tågesyn. Spytflåd. Hjertebanken. Nedsættelse af hjerterytmen.

    Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

    Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Lidokain-noradrenalin SAD i køleskab (2-8C). Opbevar Lidokain-noradrenalin SAD utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Lidokain-noradrenalin SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Lidokain-noradrenalin SAD injektionsvæske indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Lidokain-noradrenalin SAD er en klar, farveløs væske.


Lidokain-noradrenalin SAD findes i pakningsstørrelser på: 10 mg/5 mikrog/ml: 10 ml amp. x 10

20 mg/5 mikrog/ml: 10 ml amp. x 10


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø amgros@amgros.dk


Fremstiller

Region Hovedstadens Apotek Marielundvej 25

2730 Herlev


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018.


www.produktresume.dk


Vnr. 701557-02