Hjemmeside Hjemmeside

Otrivin Menthol ukonserveret
xylometazoline

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Otrivin Menthol 1 mg/ml ukonserveret næsespray, opløsning


xylometazolinhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Otrivin Menthol

  3. Sådan skal du bruge Otrivin Menthol

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Otrivin Menthol er beregnet til behandling af voksne og unge over 12 år. Otrivin Menthol bør ikke anvendes til børn under 12 år.

    Otrivin Menthol anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse.


    Otrivin Menthol virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde. På denne måde afhjælpes den tilstoppede næse og luftgennemstrømningen forbedres. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter og varer i op til 12 timer.


    Otrivin tåles normalt godt, også af patienter med følsomme slimhinder.


    Lægen kan have givet dig Otrivin Menthol for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE OTRIVIN MENTHOL Brug ikke Otrivin Menthol

    • Hvis du er overfølsom (allergisk) over for xylometazolin eller et af de øvrige indholdsstoffer

    • Hvis du er blevet opereret igennem næsen eller munden

    • Hvis du har snævervinklet grøn stær (akut glaukom)

    • Hvis du har kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis)


    Vær ekstra forsigtig med at bruge Otrivin Menthol

    • I mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre en forværring af den hævede næseslimhinde

    • Otrivin Menthol bør ikke anvendes til børn under 12 år


      Tal med lægen inden du bruger Otrivin Menthol, hvis du har / lider af

    • Øget funktion af skjoldbruskkirtlen (hyperthyreose)

    • Sukkersyge (diabetes mellitus)

    • For højt blodtryk (hypertension)

    • Hjertekar sygdomme (f.eks. langt QT-syndrom)

    • Vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata

    • Depression og er i behandling med MAO-hæmmere eller har været i behandling inden for de sidste to uger

    • Tumor i binyren (fæokromocytom)


      Brug af anden medicin sammen med Otrivin Menthol

      Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


      Du må ikke bruge Otrivin Menthol sammen med visse typer af lægemidler mod depression uden aftale med lægen.


      Graviditet og amning

      Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin. Hvis du er gravid, må du normalt ikke bruge Otrivin Menthol. Tal med lægen. Hvis du ammer, må du kun bruge Otrivin Menthol efter aftale med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Otrivin Menthol påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Otrivin Menthol

      Otrivin Menthol indeholder ricinusolie, som kan medføre hudreaktioner.


  3. SÅDAN SKAL DU BRUGE OTRIVIN MENTHOL

Brug altid Otrivin Menthol nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


Den sædvanlige dosis er

Voksne og unge over 12 år:

1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Tag ikke mere end højst 3 pust i hvert næsebor dagligt.


Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Især høs børn og ældre.


Brug til børn og unge

Bør ikke anvendes til børn under 12 år.


Sådan skal du bruge Otrivin Menthol

Før første anvendelse skal der trykkes 4 gange på udløseren for at klargøre pumpen. Herefter er pumpen klar til anvendelse. Hvis pumpen ikke afgiver opløsningen, når der trykkes på den, skal pumpen igen klargøres som beskrevet. Spidsen af pumpen må ikke klippes.


image


  1. Puds næsen før du bruger næsesprayen.

  2. Fjern den klare plasthætte på sprayflasken.

    image

  3. Hold sprayflasken mellem fingrene som vist på billedet. Du pumper ved at trykke kraven ned imod flasken.

    image

  4. Bøj hoved let forover.

  5. Før spidsen af flasken op i den ene næsebor. Tryk på pumpen samtidig med at du trækker vejret ind gennem næsen.

    image

  6. Gentag punkt 4-5 i det andet næsebor.


Hvis du har brugt for meget Otrivin Menthol

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Otrivin Menthol, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


Hvis du har brugt for meget Otrivin Menthol, kan du få for hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk, fald i kropstemperaturen, hovedpine, øget svedproduktion, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed.


Hvis du har glemt at bruge Otrivin Menthol

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis.


  1. BIVIRKNINGER

    Otrivin Menthol kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

    Allergiske reaktioner som hududslæt, åndedrætsbesvær, hurtig eller uregelmæssig puls, hævelse af ansigt og hals. Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Ikke alvorlige bivirkninger

    Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

    Hovedpine, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen, næsen løber på grund af øget sekret, brændende fornemmelse på påføringsstedet, kvalme.


    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    Tilstoppet næse, især efter langvarig eller ofte brug. Næseblod.


    Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

    Ubehag i maven og tarmen.


    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

    Rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, uregelmæssig puls eller hurtig hjerterytme.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. OPBEVARING

    • Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C

    • Opbevares utilgængeligt for børn

    • Brug ikke Otrivin Menthol efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  3. PAKNINGSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Otrivin Menthol indeholder:


Udseende og pakningsstørrelse

Udseende: opaliserende, hvid opløsning med duft af menthol og eukalyptus (cineol).


Pakningsstørrelse:

10 ml


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS

Postboks 61 Rødovre

Telefon: 80 25 16 27

E-mail: scanda.consumer-relations@gsk.com


Fremstiller

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS Delta Park 37, 2665 Vallensbæk Strand


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 11/2021