Hjemmeside Hjemmeside

Ziprasidon 2care4
ziprasidone

Indlægsseddel: Information til brugeren

12-2020

P177731-1

Ziprasidon 2care4 40 mg hårde kapsler

Ziprasidon


image image


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ziprasidon 2care4

  3. Sådan skal du tage Ziprasidon 2care4

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    image

    Ziprasidon 2care4 indeholder ziprasidon og tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes antipsykotika.


    Ziprasidon 2care4 bruges til at behandle skizofreni hos voksne – en psykisk sygdom, der er forbundet med følgende symptomer: at man hører, ser og mærker ting, som ikke er der; opfatter ting forkert; er usædvanlig mistroisk; bliver indadvendt og har svært ved at være sammen med andre mennesker, nervøsitet, depression eller angst.


    Ziprasidon 2care4 bruges også til at behandle moderate tilfælde af mani eller blandingstilstande ved bipolar lidelse hos voksne og børn og unge fra 10-17 år - en psykisk lidelse, der er forbundet med vekslende perioder, hvor man føler sig enten euforisk (manisk) eller depressiv. I perioder med mani er de mest almindelige symptomer: at man føler sig opstemt, har et overdrevet højt selvværd, har usædvanligt meget energi, et nedsat søvnbehov, manglende koncentrationsevne og hyperaktivitet og gentagen risikofyldt adfærd.


    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ziprasidon 2care4

    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Ziprasidon 2care4,

    • hvis du er allergisk over for ziprasidon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ziprasidon 2care4 (angivet i afsnit 6).

      En allergisk reaktion kan vise sig som udslæt, kløe, hævelse i ansigtet eller læberne, problemer med at trække vejret.

    • hvis du har eller har haft problemer med hjertet eller for nylig har haft et hjertetilfælde.

    • hvis du tager medicin til behandling af hjerterytmeforstyrrelser, eller medicin, der er kendt for at kunne påvirke hjerterytmen, som f.eks.: klasse

      IA- og III-antiartymika, arsentrioxid, halofantrin, levomethadylacetat, mesoridazin, thioridazin, pimozid, sparfloxacin, gatifloxacin, moxifloxacin, dolasetronmesilat, mefloquin, sertindol eller cisaprid. Disse typer medicin kan påvirke hjerterytmen ved at forlænge QT-intervallet. Spørg din læge, hvis du har yderligere spørgsmål til dette.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ziprasidon 2care4,

      • hvis du eller en anden person i din familie har haft en blodprop, da denne type medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.

      • hvis du har problemer med leveren.

      • hvis du har eller tidligere har haft et krampeanfald eller epilepsi.

      • hvis du er ældre (over 65 år) og lider af demens, og har risiko for at få et slagtilfælde.

      • hvis du har en lav hvilepuls, og/eller hvis du ved, at du måske lider af saltmangel på grund af lang tids alvorlig diarré og opkastning, eller brug af vanddrivende medicin (diuretika).

      • hvis du oplever at hjertet slår hurtigt eller uregelmæssigt, besvimelse, fald eller svimmelhed når du rejser dig op, da dette kan være et tegn på, at dit hjerte ikke fungerer normalt.


        Kontakt omgående lægen, hvis du oplever noget af følgende:

      • Alvorlige hudreaktioner, som f.eks. udslæt med blærer, som kan omfatte mundsår, hudafskalning, feber og ringformet udslæt på huden, der kan være symptomer på Stevens-Johnsons syndrom. Disse hudreaktioner kan muligvis blive livstruende.


        Fortæl altid lægen (som f.eks. ved blodprøvekontrol, urinprøvekontrol, kontrol af lever, hjerte, osv.), at du tager Ziprasidon 2care4, da det kan indvirke på prøveresultaterne.


        Brug af anden medicin sammen med Ziprasidon 2care4

        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

        Dette omfatter medicin til behandling af:

      • bakterieinfektioner. Denne type medicin kaldes antibiotika, f.eks. makrolid antibiotika eller rifampin

      • humørsvingninger (hvis du er enten depressiv eller euforisk), urolig eller irriteret. Denne medicin er kendt som humørstabiliserende medicin f.eks. lithium, carbamazepin, valproat.

      • depression, herunder visse typer serotonerg medicin f.eks. SSRI, som fl xetin, paroxetin, sertralin eller naturlægemidler der indeholder perikon (johannesurt)

      • epilepsi, f.eks. phenytoin, phenobarbital, carbamazepin, ethosuximid.

      • Parkinsons sygdom, f.eks. levodopa, bromocriptin, ropinirol, pramipexol.

      • eller hvis du tager eller for nylig har taget følgende medicin: verapamil, quinidin, itraconazol eller ritonavir


        Brug af Ziprasidon 2care4 sammen med mad og alkohol

        Du SKAL tage Ziprasidon 2care4 SAMMEN MED ET HOVEDMÅLTID.


        Du bør ikke drikke alkohol, når du tager Ziprasidon 2care4, da det kan øge risikoen for bivirkninger.


        Graviditet og amning

        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


        Graviditet

        Du bør ikke tage Ziprasidon 2care4 under graviditet, medmindre det sker efter aftale med lægen, da medicinen muligvis kan skade barnet. Brug altid sikker prævention. Fortæl det straks til lægen, hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid, mens du tager Ziprasidon 2care4.


        De følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget Ziprasidon 2care4 i sidste trimester (de sidste 3 måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at spise. Hvis din baby får nogle af disse symptomer, skal du kontakte din læge.


        Amning

        Du må ikke amme, hvis du tager Ziprasidon 2care4. Dette skyldes at små mængder kan udskilles i modermælken. Hvis du planlægger at amme, skal du fortælle det til lægen, inden du tager dette lægemiddel.


        Trafi - og arbejdssikkerhed

        Ziprasidon 2care4 kan virke sløvende. Hvis du oplever dette symptom, må du ikke køre i bil eller bruge værktøj eller betjene maskiner, før døsigheden er forsvundet igen.


        Ziprasidon 2care4 indeholder natrium

        Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. Sådan skal du tage Ziprasidon 2care4

    image

    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Vær opmærksom på, at ikke alle anførte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.

    Kapslerne skal sluges hele og må ikke tygges. Kapslerne skal tages sammen med hovedmåltider. Det er vigtigt, at du ikke tygger kapslerne, da dette kan påvirke hvor meget medicin der optages i tarmen.


    Du skal tage Ziprasidon 2care4 2 gange om dagen. 1 kapsel til dit første store måltid (”morgenmad”) og 1 kapsel om aftenen sammen med et stort måltid (”aftensmad”). Du skal tage medicinen på samme tidspunkt hver dag.


    Voksne

    Den anbefalede dosis er 40-80 mg to gange daglig sammen med et hovedmåltider. Hvis du er i længevarende behandling, kan din læge justere dosis. Du må højest få en maksimal daglig dosis på 160 mg.


    Hvis du skal behandles med Ziprasidon 2care4 i længere tid, kan din læge justere dosis. Du bør højst få en dosis på 160 mg om dagen.


    Brug til børn og unge med bipolar mani

    Den anbefalede startdosis er 20 mg som tages i forbindelse med et måltid. Derefter vil din læge vejlede dig om den optimale dosis. Børn der vejer 45 kg eller mindre må højest få en dosis på 80 mg dagligt og 160 mg dagligt hos børn der vejer mere end 45 kg. Sikkerhed og virkning af

    Ziprasidon 2care4 hos børn og unge til behandling af skizofreni er endnu ikke fastlagt.


    Ældre (over 65 år)

    Hvis du er ældre, vil din læge beslutte en passende dosis til dig. Dosis til ældre over 65 år er nogle gange lavere end til yngre. Din læge vil rådgive dig omkring den rette dosis til dig.


    Patienter med nedsat leverfunktion

    Hvis du har nedsat leverfunktion kan det være nødvendigt med en lavere dosis af Ziprasidon 2care4. Følg lægens anvisning.


    Hvis du har taget for meget Ziprasidon 2care4

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ziprasidon 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Hvis du har taget for mange Ziprasidon 2care4 kan du opleve døsighed, rysten, kramper og ufrivillige bevægelser af hoved og nakke.


    Hvis du har glemt at tage Ziprasidon 2care4

    Det er vigtigt, at du tager Ziprasidon 2care4 regelmæssigt på samme tid hver dag. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det, medmindre det er tid til din næste dosis. Hvis det er tilfældet, så spring den glemte dosis over, og tag din næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

    Hvis du holder op med at tage Ziprasidon 2care4

    Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage Ziprasidon 2care4. Du må kun stoppe behandlingen med Ziprasidon 2care4 efter aftale med lægen. Det er vigtigt at du fortsætter med medicinen, også selvom du får det bedre. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan symptomerne komme tilbage. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  4. Bivirkninger

    image

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Stop med at tage Ziprasidon 2care4 og kontakt straks lægen, hvis du oplever nogle af følgende alvorlige bivirkninger:


    Ikke almindelige (forekommer hos 1-10 ud af 1.000 behandlede):

    • Ufrivillige/usædvanlige bevægelser, især i dit ansigt eller tunge.


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke beregnes ud fra de tilgængelige data):

    • Hævelser i ansigtet, læber, tunge eller hals, synkebesvær eller vejrtrækningsproblemer, nældefeber. Dette kan være symptomer på en alvorlig allergisk reaktion, såsom angioødem.

    • Feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, muskelstivhed, rysten, besvær med at synke og reduceret bevidsthed. Dette kan være symptomer på en tilstand kendt som malignt neuroleptisk syndrom.

    • Hudreaktioner, specielt udslæt, feber og hævede lymfekirtler, hvilket kan være symptomer på en tilstand kaldet lægemiddelreaktion med eosinofi og systemiske symptomer (DRESS). Disse reaktioner kan eventuelt blive livstruende.

    • Forvirring, uro, høj temperatur, svedudbrud, manglende muskelkoordination, muskeltrækninger. Dette kan være symptomer på en tilstand kendt som serotonin syndrom.

    • Hurtig, uregelmæssig hjerterytme, besvimelse, som kan være symptomer på en livstruende tilstand, der kaldes Torsade de Pointes.


      Du kan opleve nogle af følgende bivirkninger nævnt nedenfor. Disse potentielle bivirkninger er generelt milde til moderate og kan forsvinde med tiden. Hvis bivirkningen er alvorlig eller vedvarende, bør du kontakte din læge.


      Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100 behandlede):

    • Rastløshed

    • Unormale bevægelser inklusiv ufrivillige bevægelser, muskelstivhed og muskelrigiditet, langsomme bevægelser, rysten, generel mathed og træthed

    • Søvnighed

    • Hovedpine

    • Svimmelhed

    • Forstoppelse, kvalme, opkastninger, fordøjelsesbesvær, mundtørhed, øget spytafsondring

    • Sløret syn


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 1.000 behandlede):

    • Øget appetit

    • Svært ved at kontrollere bevægelser

    • Ophidselse, angst, kvælningsfornemmelse, mareridt

    • Krampe, unormale øjenbevægelser ind i en stiv position, klodsethed, taleforstyrrelser, følelsesløshed, prikkende og stikkende fornemmelse, nedsat koncentrationsevne, savlen, udtalt træthed om dagen, udmattelse

    • Hjertebanken, svimmelhed når du rejser dig, åndenød

    • Højt blodtryk

    • Lysfølsomhed, summen for ørerne

    • Ondt i halsen, synkebesvær, hævet tunge, diarré, luft i maven, mavetarmbesvær

    • Kløende hududslæt, uren hud

    • Muskelkramper, stive eller hævede led

    • Unormale testresultater for leveren

    • Tørst, smerte, ubehag i brystet, unormal gang

    • Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):

    • Løbende næse

    • Nedsat mængde kalcium i blodet

    • Panikanfald, nedtrykthed, langsom tankegang, mangel på følelser

    • Unormal holdning af hovedet (torticollis), lammelse, uro i benene

    • Delvis eller fuldstændig tab af synet på det ene øje, kløende øjne, tørre øjne, synsforstyrrelser

    • Øresmerter

    • Hikken

    • Sure opstød

    • Løs afføring

    • Hårtab, hævelse i ansigtet, hudirritation

    • Manglende evne til at åbne munden

    • Besvær med at holde på urinen, smerter eller besvær ved vandladning

    • Nedsat eller øget erektion, nedsat orgasme, unormal modermælksproduktion

    • Forstørrede bryster hos både mænd og kvinder

    • Hedeture, feber

    • Nedsat eller øget mængde af hvide blodlegemer (i blodprøver)

    • Unormale testresultater af hjerterytme og blodprøver

    • Pletter af hævet og betændt rød hud med en hvidlig overfl kaldet psoriasis


      Ikke kendt (kan ikke beregnes ud fra tilgængelige data)

    • Alvorlig allergisk reaktion

    • Hos ældre med demens er der rapporteret om en lille stigning i antallet af dødsfald hos patienter der tager antipsykotisk medicin sammenlignet med dem der ikke tager antipsykotisk medicin.

    • Blodpropper i årerne, især i benene (symptomerne er hævelse, smerte og rødmen i benet), som kan vandre gennem blodårerne til lungerne og medføre brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Du bør søge læge, hvis du oplever et eller fl e af disse symptomer.

    • Søvnbesvær, ufrivillig vandladning

    • Meget energisk og højt humør, underlig tankegang og hyperaktivitet

    • Besvimelse

    • Udbredt hævelse (nældefeber) med voldsom kløe

    • Vedvarende unormal og smertefuld erektion af penis

    • Hængende ansigt

    • Abstinenssymptomer hos nyfødte


    Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1

    DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring

    image

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.


    Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

image

Ziprasidon 2care4 indeholder:

Underdel og overdel: indeholder indigocarmin (E132), titandioxid (E171) og gelatine.


Udseende og pakningsstørrelser

Hård gelatinekapsel (størrelse 4) med blå underdel og blå overdel.


Pakningsstørrelser

Blisterpakning: 63 og 112 hårde kapsler.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4

Stenhuggervej 12

6710 Esbjerg V


Fremstiller:

2care4 Stenhuggervej 12-14

6710 Esbjerg V


Ziprasidon 2care4 svarer til Ziprasidon Actavis.


Denne indlægsseddel blev senest ændret december 2020.