Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Magnesia DAK
magnesium hydroxide

Indlægsseddel: Information til forbrugeren


Magnesia DAK 500 mg, filmovertrukne tabletter

magnesiumoxid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, som lægen eller apotekspersonalet har givet dig.


Da Magnesia hæmmer optagelsen af jern, skal der være et tidsinterval på mindst 1½ time mellem indtagelse af Magnesia og jern.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Magnesia.


Graviditet

Du kan tage Magnesia under graviditet.


Amning

Du kan tage Magnesia, selv om du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Magnesia påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  1. Sådan skal du tage Magnesia DAK


    Tag altid Magnesia nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den anbefalede dosis til voksne er

    Forstoppelse: 2 – 3 tabletter efter behov.

    Ved for megen mavesyre og katar i spiserøret: 1 - 2 tabletter efter behov.


    Det er vigtigt, at du sørger for at drikke rigelig med vand, da dette har betydning for den afførende virkning. Den afførende virkning indtræder efter 6 – 8 timer.


    Brug til børn og unge

    Børn under 15 år må kun få Magnesia efter lægens anvisning.


    Nedsat nyrefunktion

    Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.


    Nedsat leverfunktion

    Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.


    Hvis du har taget for mange Magnesia

    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere Magnesia, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Tegn på overdosering er kvalme, opkastning, ansigtsrødmen, påvirkning af centralnervesystemet og åndedrætsorganerne, muskelsvaghed, nedsatte reflekser og lammelse, for lavt blodtryk, langsom puls og hjertestop.


    Hvis du har glemt at tage Magnesia

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Magnesia

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ring 112 eller søg omgående læge eller akutmodtagelsen ved tegn på alvorlige bivirkninger. Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    Ikke alvorlige: Hovedpine, diaré, luftafgang fra tarmen, mavesmerter, utilpashed, kvalme,

    opkastning.


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    Alvorlige: Forhøjet magnesium i blodet (hypermagnesiæmi), der kan være meget toksisk, hos personer med nedsat nyrefunktion. Det viser sig ved sløvhed, muskellammelse eller hjertesvigt.


    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer);

    Ikke alvorlige: Forhøjet magnesium i blodet (hypermagnesiæmi). Set efter langvarig behandling til patienter med nyresvækkelse.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til


    Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Magnesia utilgængeligt for børn. Glas: Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

    Blister: Opbevar ikke Magnesia ved temperaturer over 30 ºC. Anvend ikke Magnesia efter den udløbsdato, der står på pakningen.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Magnesia 500 mg filmovertrukne tabletter indeholder


Udseende og pakningsstørrelser

Magnesia DAK er en hvid, oval, filmovertrukken tablet med delekærv. Magnesia DAK findes i pakningsstørrelser à 40, 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S Energivej 15

5260 Odense S

info@orifarm.com


Fremstiller

Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o. Ul. Księstwa Łowickiego 12

99-420 Łyszkowice Polen


Denne indlægsseddel blev senest ændret 09/2021