Hjemmeside Hjemmeside

Betnovate-C
betamethasone and antiseptics


Indlægsseddel: Information til brugeren

Betnovate-C 1 mg/g + 30 mg/g creme

betamethasonvalerat + clioquinol

Varemærker tilhører eller er licenseret til GSK-koncernen.



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Betnovate-C

  3. Sådan skal du bruge Betnovate-C

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Betnovate-C indeholder betamethasonvalerat, der tilhører en gruppe lægemidler kaldet steroider samt clioquinol, der er et antibakterielt lægemiddel.

    Steroider hjælper til at dæmpe rødme, hævelse og irritation i huden. Antibakterielle lægemidler hjælper til at behandle betændelsestilstande, der skyldes bakterier eller svampe.

    Betnovate-C creme anvendes ved væskende hudforandringer. Salve bruges især ved tørre hudforandringer med afskalning. Betnovate-C afhjælper symptomer på nedenstående hudproblemer, hvor der samtidig er betændelse.

    Disse omfatter:

    • eksem

    • kløende knuder på arme eller ben (Prurigo nodularis)

    • fortykkede områder af betændt, rød hud, ofte dækket af sølvfarvede skæl (psoriasis)

    • områder af fortykket, kløende hud pga. kradsning (kronisk lichen simplex)

    • hudsygdom der giver kløende, rødlilla, flade knopper på håndled, underarme eller underben (Lichen planus)

    • rødt, skællende og kløende udslæt, der udvikles i ansigt, hovedbund, bryst og ryg (seborrhoisk dermatit)

    • hududslæt pga. allergi eller noget, der irriterer din hud (allergisk-irritativt kontakteksem)

    • hudirritation i området omkring endetarm eller kønsdele, hvor hud gnider mod hud, tøj eller andet materiale (anal eller genital intertrigo)

    • betændt, rød og skællende hud i det ydre øre og øregangen (otitis externa)

    • insektbid

    • varmeknopper.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE BETNOVATE-C

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Brug ikke Betnovate-C:

    • hvis du er allergisk over for betamethasonvalerat, clioquinol, iod eller et af de øvrige indholdsstoffer i Betnovate-C (angivet i punkt 6)

    • til børn under 1 år

    • til behandling af følgende hudproblemer – de kan blive værre:

      • ved virusinfektioner som f.eks. forkølelsessår, herpes eller skoldkopper

      • ved svampeinfektioner som f.eks. ringorm eller fodsvamp

      • ved gærsvampeinfektioner f.eks. trøske (svamp i mundhulen)

      • ved akne (bumser)

      • ved betændelsesagtig hudsygdom i ansigtet, som viser sig ved rødme, især på næsen, på kinderne, på hagen, i panden eller i hele ansigtet (rosacea)

      • ved udslæt omkring munden

      • ved kløende hud, der ikke er betændt

      • ved kløe omkring endetarmsåbningen eller kønsdelene (penis eller skeden)

      • ved sår, der er opstået på grund af betændelse

      • ved ny betændelse, der er opstået på et tidligere behandlet område.

        Advarsler og forsigtighedsregler

        Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Betnovate-C.

    • Betnovate-C må ikke fortyndes.

    • Brug kun Betnovate-C så længe som lægen har anvist. Hvis din tilstand ikke forbedres i løbet af 2 til 4 ugers behandling, skal du kontakte lægen.

    • Hos børn under 12 år bør længerevarende behandling med Betnovate-C så vidt muligt undgås.

    • Betnovate-C bør ikke anvendes i øjenomgivelserne eller på øjenlågene.

    • Brug kun Betnovate-C kortvarigt i armhule og lyske.

    • Langvarig behandling med Betnovate-C i ansigtet, på kønsdelene samt på indersiden af arme og ben kan forårsage tyndere hud. Behandling af disse områder skal vare i kort tid og ske med stor forsigtighed.

    • Betnovate-C bør ikke anvendes på revnet eller skadet hud.


      09/2022

    • Hvis du har eksem omkring et sår på benene, kan brugen af steroider på huden øge risikoen for en allergisk reaktion eller betændelse omkring såret.

    • Brug kun tætsluttende forbinding eller plaster over dette lægemiddel, hvis lægen har anvist dette. Hvis du påfører Betnovate-C under en tætsluttende forbinding, et plaster eller en ble, skal huden renses ved skift af forbinding for at undgå betændelse.

    • Anvendes Betnovate-C ved infektion, kan infektionen spredes, da lægemidlet slører almindelige tegn på infektion såsom rødme, hævelse og ømhed og samtidig nedsætter hudens forsvar mod ny infektion.

    • Betnovate-C kan hos nogle personer øge dannelsen af hormonet kortisol (Cushings syndrom), som kan medføre rødme og fedtophobninger i ansigtet (måneansigt).

    • Behandling med Betnovate-C kan medføre glucokortikosteroidmangel, da det kan hæmme det system (HPA-aksen), der er ansvarlig for dannelsen. Mangel på glucokortikosteroid øger risikoen for alvorlig shocktilstand ved tilskadekomst, operation eller alvorlig betændelse (f.eks. lungebetændelse). Se punkt 4.

    • Betnovate-C bør anvendes med forsigtighed hos personer med psoriasis (arvelig hudsygdom), da det kan forværre tilstanden eller medføre udvikling af tolerans, som nedsætter effekten af behandling.

    • Betnovate-C kan misfarve hud, hår og tøj. Det behandlede område bør derfor dækkes med en forbinding for at beskytte tøjet. Sig det til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Betnovate-C, hvis du er i tvivl om noget af ovenstående passer på dig.

      Brug af anden medicin sammen med Betnovate-C

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

      Kontakt lægen, hvis du får medicin, der indeholder:

    • Ritonavir (til behandling af hiv).

    • Itraconazol (til behandling af infektioner forårsaget af svamp).

    • Vigabatrin (til behandling af epilepsi).

      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Betnovate-C påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

      Betnovate-C indeholder cetostearylalkohol og chlorcresol Cetostearylalkohol kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem). Chlorcresol kan medføre allergiske reaktioner.


  3. SÅDAN SKAL DU BRUGE BETNOVATE-C

    Brug altid Betnovate-C nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Brug Betnovate-C 1-2 gange daglig. Lægen vil fortælle dig, hvor ofte du skal bruge dette lægemiddel. Antallet af gange du skal bruge dette lægemiddel kan nedsættes, efterhånden som din hud bliver bedre. Lægen kan udskrive et mildere steroid, du kan bruge i stedet.

    • Påsmøres i et tyndt lag på de angrebne hudområder og smøres forsigtigt ind. Brug kun den mængde, der lige kan dække hele området.

    • Vask hænderne efter påsmøringen, med mindre det er hænderne, som behandles.

    • Hvis du også bruger et blødgørende middel (fugtgivende), så vent med dette til Betnovate-C er absorberet.

    • Dette lægemiddel må ikke bruges hver dag i mere end 4 uger ad gangen.

      Hvis du har brugt for meget Betnovate-C

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Betnovate-C, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

      Hvis du påfører en stor mængde Betnovate-C eller ved et uheld sluger en stor mængde Betnovate-C, kan du blive dårlig. Hvis du har slugt en stor mængde Betnovate-C, så rens munden med rigeligt vand og kontakt lægen eller apotekspersonalet.

      Hvis du har glemt at bruge Betnovate-C

      Smør et tyndt lag Betnovate-C på, så snart du kommer i tanke om det, og fortsæt derefter som lægen har anvist. Du må ikke bruge en dobbelt mængde som erstatning for den glemte påsmøring.

      Hvis du holder op med at bruge Betnovate-C

      Hvis du bruger Betnovate-C regelmæssigt, skal du tale med lægen, før du stopper med at bruge det. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Bivirkninger vil påvirke din hud og kan påvirke andre dele af din krop, hvis en tilstrækkelig stor mængde medicin optages gennem huden og går i blodbanen.

    Hvis din hudlidelse bliver værre eller din hud bliver hævet under behandlingen, kan du være allergisk over for medicinen, have en infektion eller have behov for anden behandling.

    Stop med at bruge Betnovate-C og fortæl det til lægen så hurtigt som muligt hvis du oplever nedenstående alvorlige bivirkninger.

    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 personer):

    • Rødt, rundt ”måneansigt” (Cushings syndrom). Kontakt lægen.

    • Børn kan vokse mindre og tage mindre på i vægt. Kontakt lægen.

    • Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forøget tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks lægen eller skadestue.

    • Risiko for alvorlig shocktilstand ved tilskadekomst, operation eller alvorlig betændelse (f.eks. lungebetændelse). Kontakt straks læge eller skadestue.

    • Grå stær (uklart syn). Kontakt lægen.

    • Psoriasis med pusfyldte knopper på hænder og fødder eller over hele kroppen. Det kan ske meget sjældent under eller efter behandling og er kendt som pustuløst psoriasis. Kontakt lægen eller skadestue.

    • Fald i mængden af hormonet kortisol i dit blod.

      Ved akutte, alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte lægen eller skadestue. Ring evt. 112.

      Andre bivirkninger

      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • Kløende hud.

    • Brændende fornemmelse eller smerte i huden.

      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • Sløret syn.

      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 personer):

    • Tynd hud.

    • Strækmærker.

    • Hudrynker.

    • Tør hud.

    • Tydelige små blodkar i huden.

    • Pigmentforandringer.

    • Øget behåring, evt. skægvækst/tynde bløde hår i ansigt, på krop samt arme og ben.

    • Hårtab/manglende hårvækst.

    • Hår, der ser skadet ud.

    • Infektion pga. svækket immunforsvar (opportunistisk infektion).

    • Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose).

    • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

    • Øget risiko for knoglebrud pga. knogleskørhed (osteoporose). Kan udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Kontakt lægen, hvis du får pludselige smerter i ryggen.

    • Vægtøgning/overvægt.

    • Allergisk reaktion på stedet, der behandles.

    • Forværring af tilstanden.

    • Irritation og smerte på stedet, der behandles.

    • Rødmen af huden.

    • Udslæt.

    • Nældefeber.

    • Misfarvning af håret.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    • Opbevar Betnovate-C utilgængeligt for børn.

    • Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

    • Brug ikke Betnovate-C efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

    skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Betnovate-C indeholder:

chlorcresol, koncentreret phosphorsyre eller natriumhydroxid (pH-justerende) og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser:

Cremen er svagt gul.

Cremen findes i pakningsstørrelsen 30 g creme i aluminiumstube.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2020.