Ribavirin Teva
ribavirin
Genotype 1 | Alle | 42 % | 34 % | 33 % |
≤ 10,6 | 38 % | 25 % | 20 % | |
> 10,6 | 48 % | 34 % | 34 % | |
Genotype 1 ≤ 600.000 IE/ml | Alle | 73 % | 51 % | 45 % |
≤ 10,6 | 74 % | 25 % | 33 % | |
> 10,6 | 71 % | 52 % | 45 % | |
Genotype 1 > 600.000 IE/ml | Alle | 30 % | 27 % | 29 % |
≤ 10,6 | 27 % | 25 % | 17 % | |
> 10,6 | 37 % | 27 % | 29 % | |
Genotype 2/3 | Alle | 82 % | 80 % | 79 % |
≤ 10,6 | 79 % | 73 % | 50 % | |
> 10,6 | 88 % | 80 % | 80 % |
P1,5/R Ribavirin (800 mg) + peginterferon alfa-2b (1,5 mikrogram/kg)
P0,5/R Ribavirin (1.000/1.200 mg) + peginterferon alfa-2b (1,5 til 0,5 mikrogram/kg) I/R Ribavirin (1.000/1.200 mg) + interferon alfa-2b (3 MIE)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
I en separat undersøgelse fik 224 patienter med genotype 2 eller 3 peginterferon alfa-2b, 1,5 mikrogram/kg subkutant en gang ugentligt i kombination med ribavirin 800 mg –1.400 mg p.o. i 6 måneder (baseret på legemsvægt, kun tre patienter, der vejede > 105 kg fik 1.400 mg dosen) (Tabel 8). Fireogtyve % havde bridging fibrose eller cirrose (Knodell 3/4).
Tabel 8 Virologisk respons ved afsluttet behandling, vedvarende virologisk respons og relaps efter HCV-genotype og virusmængde* | |||
Ribavirin 800-1,400 mg/dag plus peginterferon alfa-2b 1,5 μg/kg en gang ugentlig | |||
Respons ved afsluttet behandling | Vedvarende virologisk respons | Relaps | |
Alle patienter | 94 % (211/224) | 81 % (182/224) | 12 % (27/224) |
HCV 2 | 100 % (42/42) | 93 % (39/42) | 7 % (3/42) |
≤ 600.000 | 100 % (20/20) | 95 % (19/20) | 5 % (1/20) |
IE/ml | |||
> 600.000 | 100 % (22/22) | 91 % (20/22) | 9 % (2/22) |
IE/ml | |||
HCV 3 | 93 % (169/182) | 79 % (143/182) | 14 % (24/166) |
≤ 600000 | 93 % (92/99) | 86 % (85/99) | 8 % (7/91) |
IE/ml | |||
> 600.000 | 93 % (77/83) | 70 % (58/83) | 23 % (17/75) |
IE/ml |
* Enhver patient med et ikke-målbart HCV-rna niveau ved besøget i opfølgningsuge 12 og manglende resultater ved besøget i opfølgningsuge 24 blev betragtet som vedvarende responder. Enhver patient med manglende resultater i og
efter perioden omkring opfølgningsuge 12 blev betragtet som en non-responder ved 24 ugers opfølgning.
Den 6 måneders behandlingsvarighed i denne undersøgelse blev tolereret bedre end et års behandling i den grundlæggende kombinationsundersøgelse; seponering hos 5 % mod 14 %, dosisjustering hos 18 % mod 49 %.
I et ikke-sammenlignende studie fik 235 patienter med genotype 1 og lav virusmængde
(< 600.000 IE/ml) peginterferon alfa-2b 1,5 mikrogram/kg subkutant en gang ugentlig i kombination med vægtjusteret ribavirin. Den totale vedvarende responsrate efter en 24 ugers behandlingsperiode var 50 %. Enogfyrre procent af forsøgspersonerne (97/235) havde plasma HCV-rna niveauer under detektionsgrænsen ved behandlingens uge 4 og uge 24. I denne undergruppe af patienter var der 92 % (89/97) med vedvarende virologisk responsrate. Den høje vedvarende responsrate i denne undergruppe af patienter blev identificeret i en interimanalyse (n=49) og prospektivt bekræftet (n=48).
Begrænsede historiske data indikerer, at behandling i 48 uger kan være forbundet med en højere vedvarende responsrate (11/11) og en lavere risiko for relaps (0/11 i sammenligning med 7/96 efter 24 ugers behandling).
Et stort randomiseret studie sammenlignede sikkerhed og effekt af behandling i 48 uger med to peginterferon alfa-2b/ribavirin regimer [peginterferon alfa-2b 1,5 μg/kg og 1 μg/kg subkutant en gang ugentligt begge i kombination med ribavirin 800 til 1.400 mg p.o. dagligt (fordelt på to doser)] og peginterferon alfa-2a 180 μg subkutant en gang ugentligt med ribavirin 1.000 til 1.200 mg p.o. dagligt (fordelt på to doser) hos 3.070 behandlingsnaive voksne med kronisk hepatitis C genotype 1. Respons på behandlingen blev målt ved vedvarende virologisk respons (SVR), der er defineret som ikke-målbart HCV-rna 24 uger efter behandlingen (se tabel 9).
Behandlingsgruppe | % (antal) af patienter | ||
peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg + ribavirin | peginterferon alfa-2b 1 µg/kg + ribavirin | peginterferon alfa-2a 180 µg + ribavirin | |
Ikke-detekterbar HCV-rna Ved behandlingsuge 12 | 40 (407/1.019) | 36 (366/1.016) | 45 (466/1.035) |
Respons ved afslutning af behandlingen* | 53 (542/1.019) | 49 (500/1.016) | 64 (667/1.035) |
Tilbagefald* | 24 (123/523) | 20 (95/475) | 32 (193/612) |
SVR* | 40 (406/1.019) | 38 (386/1.016) | 41 (423/1.035) |
Behandlingsgruppe | % (antal) af patienter | ||
SVR i patienter med ikke- detekterbar HCV-rna ved behandlingsuge 12 | 81 (328/407) | 83 (303/366) | 74 (344/466) |
Mangel på tidligt virologisk respons ved behandlingsuge 12 (detekterbar HCV-rna med < 2 log10 reduktion fra baseline) var et kriterium for seponering af behandlingen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
I alle tre behandlingsgrupper, var den vedvarende virologiske responsrate ens. Hos patienter med afroamerikansk oprindelse (som er kendt for at være en dårlig prognostisk faktor for HCV udryddelse), medførte en behandling med peginterferon alfa-2b (1,5 μg/kg)/ribavirin kombinationsbehandling højere vedvarende virologisk responsrate sammenlignet med peginterferon alfa-2b 1 μg/kg dosis. Ved peginterferon alfa-2b 1,5 μg/kg plus ribavirin dosen, var den vedvarende virologiske responsrate lavere hos patienter med cirrose, end patienter med normal ALAT-værdi, hos patienter med en baseline viral load > 600.000 IE/ml, og hos patienter > 40 år. Kaukasiske patienter havde en højere vedvarende virologisk responsrate i forhold til de afroamerikanske. Blandt patienter med ikke-detekterbart HCV-rna efter endt behandling, var tilbagefaldsraten 24 %.
Forudsigelighed med hensyn til vedvarende virologisk respons hos naive patienter
Virologisk respons ved uge 12, defineret som et fald på mindst 2-log viral load eller ikke-detekterbart niveau af HCV-rna. Virologisk respons ved uge 4, defineret som et fald på mindst 1-log viral load eller ikke-detekterbart niveau af HCV-rna. Disse tidspunkter (4. og 12, behandlingsuge) har vist sig at være prædiktiv med hensyn til vedvarende respons (Tabel 10).
Tabel 10 Prædiktiv værdi af virologisk respons under behandlingen med peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/ribavirin 800-1.400 mg kombinationsterapi | ||||||
Negativ | Positiv | |||||
Ingen respons ved behand lingsug e | Intet vedvare nde respons | Negativ prædikt iv værdi | Respons ved behandlin gsuge | Vedvaren de respons | Positiv prædikt iv værdi | |
Genotype 1* | ||||||
Ved uge 4*** (n=950) | ||||||
HCV-rna negative | 834 | 539 | 65 % | 116 | 107 | 92 % |
(539/834) | (107/116) | |||||
HCV-rna negative | 220 | 210 | 95 % | 730 | 392 | 54 % |
eller | (210/220) | (392/730) | ||||
≥ 1 log fald i viral load | ||||||
Ved uge 12*** (n=915) | ||||||
HCV-rna negative | 508 | 433 | 85 % | 407 | 328 | 81 % |
(433/508) | (328/407) | |||||
HCV-rna negative eller ≥ 2 log fald i viral load | 206 | 205 | N/A† | 709 | 402 | 57 % (402/709) |
Genotype 2, 3** | ||||||
Ved uge 12 (n=215) | ||||||
HCV-rna negativ eller ≥ 2 log fald i viral load | 2 | 1 | 50 % (1/2) | 213 | 177 | 83 % (177/213) |
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
*Genotype 1 modtager 48 ugers behandling
**Genotype 2, 3 modtager 24 ugers behandling
***De præsenterede resultater er fra et enkelt tidspunkt. En patient kan mangle eller have haft et andet resultat for uge 4 og uge 12.
† Disse kriterier blev anvendt i protokollen: Hvis HCV-rna findes positiv i uge 12 og der er et fald på < 2 log10 fra baseline, skal patienterne stoppe behandlingen. Hvis HCV-rna findes positiv i uge 12 og der er et fald på ≥ 2 log10 fra baseline, skal der re-
testes for HCV-rna i uge 24, og hvis denne findes positiv, skal patienten stoppe behandlingen.
Samtidig infektion med HCV/hiv
Der har været udført to undersøgelser af patienter med samtidig infektion af HCV og hiv. Respons på behandlingen i begge disse undersøgelser er vist i Tabel 11. Undersøgelse 1 (RIBAVIC; P01017) var en randomiseret, multicenterundersøgelse, der omfattede 412 tidligere ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C, der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at få ribavirin (800 mg/dag) plus peginterferon alfa-2b (1,5 μg/kg/uge) eller ribavirin (800 mg/dag) plus interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen) i 48 uger med en opfølgningsperiode på 6 måneder. Undersøgelse 2 (P02080) var en randomiseret, enkeltcenterundersøgelse, der omfattede 95 tidligere ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C, der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at få ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt) plus peginterferon alfa- 2b (100 eller 150 μg/uge baseret på vægt) eller ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt) plus interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen). Behandlingsvarigheden var 48 uger med en opfølgningsperiode på 6 måneder med undtagelse af patienter, der var inficeret med genotype 2 eller 3 og virusmængde < 800.000 IE/ml (Amplicor), som blev behandlet i 24 uger med en 6 måneders opfølgningsperiode.
Tabel 11 Vedvarende virologisk respons baseret på genotype efter ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b hos patienter med samtidig infektion af HCV/hiv | ||||||
Undersøgelse 11 | Undersøgelse 22 | |||||
Ribavirin (800 mg/dag) + peginterferon alfa-2b (1,5 µg /kg/ uge) | Ribavirin (800 mg/dag) + interferon alfa- 2b (3 MIE TIW) | p- værdia | Ribavirin (800- 1.200 mg/dag) d + peginterferon alfa-2b (100 eller 150c µg/uge) | Ribavirin (800- 1.200 mg/dag) d + interferon alfa-2b (3 MIE TIW) | p- værdib | |
Alle | 27 % (56/205) | 20 % (41/205) | 0,047 | 44 % (23/52) | 21 % (9/43) | 0,017 |
Genotype 1, 4 | 17 % (21/125) | 6 % (8/129) | 0,006 | 38 % (12/32) | 7 % (2/27) | 0,007 |
Genotype 2, 3 | 44 % (35/80) | 43 % (33/76) | 0,88 | 53 % (10/19) | 47 % (7/15) | 0,730 |
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
MIE = millioner internationale enheder; TIW = tre gange ugentligt.
a: p-værdi baseret på Cochran-Mantel Haenszel Chi square test. b: p-værdi baseret på chi-square test.
c: forsøgspersoner < 75 kg fik 100 μg peginterferon alfa-2b/uge og forsøgspersoner ≥ 75 kg fik 150 μg peginterferon alfa-2b/uge.
d: Ribavirindosis var 800 mg for patienter < 60 kg, 1.000 mg for patienter 60-75 kg og 1.200 mg for patienter > 75 kg.
1Carrat F, Bani-Sadr F, Pol S et al. JAMA 2004; 292(23): 2839-2848.
2 Laguno M, Murillas J, Blanco J.L et al. AIDS 2004; 18(13): F27-F36.
Histologisk respons
Leverbiopsier blev indhentet før og efter behandling i Undersøgelse 1 og var tilgængelige for 210 af de 412 forsøgspersoner (51 %). Både Metavirscore og Ishakgraden faldt blandt de forsøgspersoner, der blev behandlet med ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b. Dette fald var signifikant blandt de responderende (-0,3 for Metavir og -1,2 for Ishak) og stabilt (-0,1 for Metavir og -0,2 for Ishak) blandt de ikke-responderende. Med hensyn til aktivitet viste omkring en tredjedel af de vedvarende responderende bedring, og ingen viste forværring. Undersøgelsen viste ingen bedring i relation til fibrose. Steatose blev signifikant forbedret hos patienter, der var inficeret med HCV Genotype 3.
Tidligere behandlede patienter
Genbehandling af patienter hvor behandling med peginterferon alfa-2b i kombination med ribavirin tidligere har været uden effekt (relaps og non responder patienter)::
2.293 patienter i et ikke sammenligningsundersøgelse, som havde moderat til svær fibrose, hvor tidligere behandling med kombinationen af alfa interferon/ribavirin var uden effekt, blev behandlet med peginterferon alfa-2b givet subkutant (1,5 mikrogram/kg/uge) i kombination med ribavirin baseret på legemsvægt. At tidligere behandling var uden effekt, blev defineret som værende relaps eller non respons (HCV-rna positiv ved afslutningen på en 12 ugers behandling).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Patienter som var HCV-rna negative ved afslutningen af en 12 ugers behandling fortsatte behandlingen i alt 48 uger og blev overvåget i de næste 24 uger efter behandlingen var afsluttet. 12 ugers respons på behandlingen blev defineret som ikke-målbart HCV-rna efter 12 ugers behandling. Sustained virologisk respons (SVR) er defineret som ikke-målbart HCV-rna 24 uger efter endt behandling (Tabel 12).
Tabel 12 Responsrater på genbehandling af patienter som ikke har responderet på tidligere behandling | |||||
Patienter med ikke-målbart HCV–rna Efter 12 ugers behandling og SVR lige efter genbehandling | |||||
Interferon alfa/ribavirin | Peginterferon alfa/ribavirin | Samlet population* | |||
Respons % 12. uge (n/N) | SVR % (n/N) 99 % CI | Respons % 12. uge (n/N) | SVR % (n/N) 99 % CI | SVR % (n/N) 99 % CI | |
Overordnet respons | 38,6 | 59,4 | 31,5 | 50,4 | 21,7 |
(549/1.423) | (326/549) | (272/863) | (137/272) | (497/2.293) | |
54,0, 64,8 | 42,6, 58,2 | 19,5, 23,9 | |||
Tidligere respons | |||||
Tilbagefald | 67,7 (203/300) | 59,6 | 58,1 | 52,5 | 37,7 |
(121/203) | (200/344) | (105/200) | (243/645) | ||
50,7, 68,5 | 43,4, 61,6 | 32,8, 42,6 | |||
Genotype 1/4 | 59,7 (129/216) | 51,2 | 48,6 | 44,3 | 28,6 |
(66/129) | (122/251) | (54/122) | (134/468) | ||
39,8, 62,5 | 32,7, 55,8 | 23,3, 34,0 | |||
Genotype 2/3 | 88,9 (72/81) | 73,6 | 83,7 (77/92) | 64,9 | 61,3 |
(53/72) | (50/77) | (106/173) | |||
60,2, 87,0 | 50,9, 78,9 | 51,7, 70,8 | |||
NR | 28,6 | 57,0 | 12,4 | 44,1 | 13,6 |
(258/903) | (147/258) | (59/476) | (26/59) | (188/1.385) | |
49,0, 64,9 | 27,4, 60,7 | 11,2, 15,9 | |||
Genotype 1/4 | 23,0 | 51,6 | 9,9 | 38,6 | 9,9 |
(182/790) | (94/182) | (44/446) | (17/44) | (123/1.242) | |
42,1, 61,2 | 19,7, 57,5 | 7,7, 12,1 | |||
Genotype 2/3 | 67,9 | 70,3 | 53,6 | 60,0 | 46,0 |
(74/109) | (52/74) | (15/28) | (9/15) | (63/137) | |
56,6, 84,0 | 27,4, 92,6 | 35,0, 57,0 | |||
Genotype | |||||
1 | 30,2 | 51,3 | 23,0 | 42,6 | 14,6 |
(343/1.135) | (176/343) | (162/704) | (69/162) | (270/1.846) | |
44,4, 58,3 | 32,6, 52,6 | 12,5, 16,7 | |||
2/3 | resp77,1 | 73,0 | 75,6 | 63,5 | 55,3 |
(185/240) | (135/185) | (96/127) | (61/96) | (203/367) | |
64,6, 81,4 | 50,9, 76,2 | 48,6, 62,0 | |||
4 | 42,5 | 70,6 | 44,4 | 50,0 | 28,4 |
(17/40) | (12/17) | (12/27) | (6/12) | (19/67) | |
42,1, 99,1 | 12,8, 87,2 | 14,2, 42,5 | |||
METAVIR Fibrose score |
F2 | 46,0 | 66,8 | 33,6 | 57,7 | 29,2 |
(193/420) | (129/193) | (78/232) | (45/78) | (191/653) | |
58,1, 75,6 | 43,3, 72,1 | 24,7, 33,8 | |||
F3 | 38,0 | 62,6 | 32,4 | 51,3 | 21,9 |
(163/429) | (102/163) | (78/241) | (40/78) | (147/672) | |
52,8, 72,3 | 36,7, 65,9 | 17,8, 26,0 | |||
F4 | 33,6 | 49,5 | 29,7 | 44,8 | 16,5 |
(192/572) | (95/192) | (116/390) | (52/116) | (159/966) | |
40,2, 58,8 | 32,9, 56,7 | 13,4, 19,5 | |||
Baseline virus- mængder | |||||
HVL (>600.000 | 32,4 | 56,1 | 26,5 | 41,4 | 16,6 |
IE/ml) | (280/864) | (157/280) | (152/573) | (63/152) | (239/1.441) |
48,4, 63,7 | 31,2, 51,7 | 14,1, 19,1 | |||
LVL (≤600.000 | 48,3 | 62,8 | 41,0 | 61,0 | 30,2 |
IE/ml) | (269/557) | (169/269) | (118/288) | (72/118) | (256/848) |
55,2, 70,4 | 49,5, 72,6 | 26,1, 34,2 |
NR: Non-responders defineret som serum/plasma HCV-rna-positive ved afslutning af mindst 12 ugers behandling.
HCV-RNA-serum måles ved et videnskabeligt baseret kvantitativt polymerase-kædereaktions-assay på
et centralt laboratorium.
*Hensigt til at behandle-populationen inkluderer 7 patienter, hvor mindst 12 ugers tidligere behandlin*g ikke er bekræftet.
Overordnet havde ca. 36 % (821/2.286) af patienterne ikke-målbart HCV-rna plasmaniveau i den
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
behandlingsuge, målt ved hjælp af en videnskabelig baseret test (detektionsgrænse 125 IE/ml). I denne undergruppe opretholdt 56 % (463/823) den virologiske responsrate. For patienter som tidligerenhar været behandlet med ikke pegyleret interferon eller pegyleret interferon og som har været negativeni 12. behandlingsuge, var den fortsatte responsrate henholdsvis 59 % og 50 %. Blandt 480 patienter med > 2 log viral reduktion, men målbar virus i uge 12, fortsatte sammenlagt 188 patienter behandlingen. Hos disse patienter var SVR 12 %.
Non-responders som tidligere havde fået behandling med pegyleret interferon alfa/ribavirin, var mindre tilbøjelige til at respondere i 12. uge på genbehandling end non-responders på ikke pegyleret interferon alfa/ribavirin (12,4 % versus 28,6 %). Hvis respons i 12. uge imidlertid var opnået, var der kun lille forskel i SVR uanset tidligere behandling eller tidligere respons.
Genbehandling af tilbagefaldspatienter med ribavirin og interferon alfa-2b-kombinationsbehandling To undersøgelser vurderede anvendelsen af ribavirin og interferon alfa-2b kombinationsbehandling hos tilbagefaldspatienter (C95-144 og I95-145); 345 patienter med kronisk hepatitis, som havde fået tilbagefald efter tidligere interferonbehandling, blev behandlet i seks måneder med en seks måneders opfølgning. Kombinationsbehandling med ribavirin og interferon alfa-2b resulterede i et vedvarende virologisk respons, der var ti gange større end ved interferon alfa-2b alene (49 % mod 5 %, p < 0,0001). Den gavnlige effekt blev opretholdt uafhængigt af standardforudsigelser om respons på interferon alfa-2b såsom virusmængde, HCV-genotype og histologisk stadie.
Data for langtidsvirkning - Voksne
To store undersøgelser med langtidsopfølgning inkluderede 1.071 patienter og 567 patienter efter behandling i tidligere undersøgelser med henholdsvis non-pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin) og pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin). Formålet med undersøgelserne var at evaluere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og bestemme virkningen af fortsat viral negativitet på kliniske resultater. Mindst 5 års langtidsopfølgning er fuldført efter behandling
af henholdsvis 462 patienter og 327 patienter. Kun henholdsvis 12 ud af 492 vedvarende respondenter og 3 ud af 366 vedvarende respondenter fik tilbagefald i undersøgelserne.
Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons over 5 år er 97 % (95 % CI: 95-99 %) for patienter, der fik non-pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin), og det er 99 % (95 % CI: 98-100 %) for patienter, der fik pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin).
SVR efter behandling af kronisk HCV med interferon alfa-2b (pegyleret eller non-pegyleret, med eller uden ribavirin) resulterer i langtidsclearance af virus, hvilket medfører resolution af leverinfektion og klinisk 'helbredelse' af kronisk HCV. Dette udelukker imidlertid ikke forekomsten af
hepatitis-tilfælde hos patienter med cirrhosis (inklusive hepatocarcinoma). Pædiatrisk population
Klinisk virkning og sikkerhed:
Ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b
Børn og unge i alderen 3 til 17 år med kompenseret kronisk hepatitis C og påviselig HCV-rna blev indrulleret i et multicenterforsøg og behandlet med ribavirin 15 mg/kg per dag plus pegyleret interferon alfa-2b 60 µg/m2 én gang ugentligt i 24 eller 48 uger, baseret på
HCV-genotype og baseline viral load. Alle patienter blev fulgt i 24 uger efter behandlingen. I alt 107 patienter fik behandling hvoraf 52 % var kvinder, 89 % kaukasiske, 67 % med
HCV-genotype 1 og 63 % < 12 år. Populationen der var indrulleret bestod hovedsagligt af børn med mild til moderat hepatitis C. På grund af mangel på data hos børn med svær progression af sygdommen, og potentialet for uønskede virkninger, fordel/risiko for kombinationen af ribavirin og pegyleret interferon alfa-2b skal det overvejes nøje i denne population (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.8). Undersøgelsens resultater er sammenfattet i Tabel 13.
Tabel 13 Vedvarende virologisk responsrater (na,b (%)) i tidligere ubehandlede børn og unge med genotype og behandlingsvarighed – Alle forsøgspersoner n=107 | ||
24 uger | 48 uger | |
Alle genotyper | 26/27 (96 %) | 44/80 (55 %) |
Genotype 1 | - | 38/72 (53 %) |
Genotype 2 | 14/15 (93 %) | - |
Genotype 3c | 12/12 (100 %) | 2/3 (67 %) |
Genotype 4 | - | 4/5 (80 %) |
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
a: Respons på behandling blev defineret som ikke detekterbar HCV-rna ved 24 uger efter
behandlingen, lavere grænse for detektion = 125 IE/ml.
b: n = antalet afl respondenter/antal patienter med given genotype og fastsat behandlingsvarighed. c: Patienter med genotype 3 lav viral load (< 600.000 IE/ml) skulle modtage 24 ugers behandling
mens de med genotype 3 og høj viral load (≥ 600.000 IE/ml) skulle modtage 48 ugers behandling.
Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b
Børn og unge i alderen 3 til 16 år med kompenseret kronisk hepatitis C og påviselig HCV-RNA (målt hos et centralt laboratorium ved brug af en forskningsbaseret RT-PCR-analyse) blev inkluderet i to multicenterundersøgelser og fik ribavirin 15 mg/kg pr. dag plus interferon alfa-2b 3 MIE/m2 tre gange om ugen i 1 år efterfulgt af 6 måneders opfølgning efter behandling. I alt 118 patienter blev inkluderet: 57 % mænd, 80 % kaukasiske og 78 % genotype 1, 64 % i alderen ≤12 år. Den inkluderede population bestod hovedsageligt af børn med mild til moderat hepatitis C. I de to multicenterforsøg, svarede vedvarende virologiske responsrater hos børn og unge til dem, der sås hos voksne. Grundet manglende resultater fra disse to multicenterforsøg med børn med alvorlig sygdomsprogression, samt muligheden for bivirkninger, bør forholdet mellem fordele og ulemper af kombinationen ribavirin og interferon alfa-2b overvejes nøje i denne population (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.8).
Undersøgelsens resultater er summerede i Tabel 14.
Ribavirin 15 mg/kg/dag + interferon alfa-2b 3 MIE/m2 3 gange om ugen | |
Samlet respons1 (n=118)a | 54 (46 %)* |
Genotype 1 (n=92) | 33 (36 %)* |
Genotype 2/3/4 (n=26) | 21 (81 %)* |
*Antal (%) patienter
Defineret som HCV-RNA under detektionsgrænsen ved brug af en forskningsbaseret RT-PCR-analyse ved afslutningen af behandlingen og under opfølgningsperioden
Data for langtidsvirkning
Ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b
Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 94 pædiatriske patienter med kronisk hepatitis-C efter behandling i et multicenterstudie. Heraf var 63 vedvarende respondenter. Formålet med dette studie var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og vurdere virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter, der var vedvarende respondenter 24 uger efter behandling med peginterferon alfa-2b og ribavirin i 24 eller 48 uger. Efter 5 år afsluttede 85 % (80/94) af alle deltagende patienter og 86 % (54/63) af de vedvarende respondenter studiet. Ingen af de pædiatriske forsøgspersoner med SVR fik tilbagefald i den 5-årige opfølgningsperiode.
Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 97 pædiatriske patienter med kronisk hepatitis C, efter behandling i to af de tidligere nævnte multicenterstudier. Halvfjerds procent (68/97) af alle indrullerede forsøgspersoner fuldførte undersøgelsen, hvoraf 75 % (42/56) var vedholdende respondenter. Formålet med undersøgelsen var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og vurdere virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter, der var vedholdende respondenter 24 uger efter behandlingen med interferon alfa-2b og ribavirin i 48 uger. Alle på nær én af de pædiatriske patienter forblev vedvarende virologiske respondenter under den langvarige opfølgning efter afslutning af behandling med interferon alfa-2b plus ribavirin. Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons i 5 år er 98 % [95 % CI: 95 %, 100 %] for pædiatriske patienter behandlet med interferon alfa-2b og ribavirin. Hertil kommer, at 98 % (51/52) med normale ALAT-niveauer ved opfølgningsuge 24 havde normalt ALAT-niveau ved deres sidste besøg.
SVR efter behandling af kronisk HCV med ikke-pegyleret interferon alfa-2b med ribavirin resulterede i langtids-clearance af virus, som resulterede i opløsning af leverinfektion og klinisk 'helbredelse' af kronisk HCV. Dette udelukker dog ikke forekomsten af hepatiske hændelser hos patienter med cirrose (herunder hepatocellulært karcinom).
I et crossover-studie med enkeltdosis-ribavirin hos raske voksne forsøgspersoner var formuleringerne kapsel og oral opløsning bioækvivalente.
Absorption
Ribavirin absorberedes hurtigt efter oral administration af en enkelt dosis (gennemsnitlig Tmax=1,5 timer), efterfulgt af hurtig fordeling og forlængede eliminationsfaser (enkeltdosis halveringstid for absorption, distribution og elimination er hhv. 0,05, 3,73 og 79 timer). Absorptionen er omfattende med omkring 10 % af en radioaktivt mærket dosis udskilt i fæces. Den absolutte biotilgængelighed er imidlertid omkring 45 % - 65 %, hvilket synes at skyldes first pass-metabolisme. Der er en lineær relation mellem dosis og AUCtf efter enkelte doser på 200-1.200 mg ribavirin. Fordelingsvolumen er cirka 5.000 liter. Ribavirin bindes ikke til plasmaproteiner.
Fordeling
Ribavirin-transport i non-plasmacompartments er blevet meget omfattende undersøgt i røde blodlegemer og er blevet identificeret til hovedsageligt at foregå via en es-type equilibrativ nukleosid transporter. Denne type transporter er til stede hos praktisk taget alle celletyper og kan være årsag til det høje fordelingsvolumen for ribavirin. Forholdet blod:plasma ribavirinkoncentrationer er cirka 60:1; det overskydende ribavirin i blodet er til stede som ribavirinnukleotider afsondret i erytrocytter.
Biotransformation
Ribavirin har to metaboliseringsveje: 1) en reversibel phosphorylering; 2) en nedbrydning, der involverer deribosylation og amidhydrolyse til at danne en triazolcarboxylsyremetabolit. Både ribavirin og dets triazolcarboxamid- og triazolcarboxylsyremetabolitter udskilles renalt.
Ribavirin giver høj inter- og intraindividuel variabilitet efter en enkelt oral dosis (intraindividuel variabilitet på cirka 30 % for både AUC og Cmax), hvilket kan skyldes stor first pass metabolisme og overførsel inden for og uden for blodfordelingsrummet.
Elimination
Efter flergangsdosering ophobes ribavirin i udstrakt grad i plasma med en seks gange større AUC12hr end ved engangsdosis. Efter peroral dosering med 600 mg to gange dagligt blev steady-state nået efter cirka fire uger med gennemsnitlige steady-state plasmakoncentrationer omkring 2.200 ng/ml. Efter ophørt dosering var halveringstiden cirka 298 timer, hvilket sandsynligvis afspejler langsom elimination fra nonplasmacompartments.
Overførsel til sædvæske
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Der er foretaget undersøgelser af overførsel af ribavirin via sæd. Ribavirinkoncentrationen i sædvæske er cirka to gange højere end i serum. Den systemiske eksponering for ribavirin er imidlertid blevet vurderet hos en kvindelig partner efter samleje med en behandlet patient, og den forbliver yderst begrænset sammenlignet med den terapeutiske plasma-koncentration af ribavirin.
Effekt af fødeindtagelse
Biotilgængeligheden af en enkelt oral dosis ribavirin forøgedes ved samtidig
indtagelse af et måltid med højt fedtindhold (AUCtf og Cmax steg begge med 70 %). Det er muligt, at den øgede biotilgængelighed i denne undersøgelse skyldtes forsinket overførsel af ribavirin eller ændret pH. Den kliniske relevans af resultaterne fra denne enkeltdosis-undersøgelse er uvis. I den pivotale kliniske undersøgelse blev patienterne instrueret i at indtage ribavirin til et måltid for at opnå maksimal plasmakoncentration af ribavirin.
Nyrefunktion
Baseret på offentliggjorte data var enkeltdosis -farmakokinetikken for ribavirin ændret (øget AUCtf og Cmax) hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med kontrolpersoner (kreatininclearance > 90 ml/minut). Det gennemsnitlige AUCtf var tre gange højere hos forsøgspersoner med kreatininclearance mellem 10 og 30 ml/min sammenlignet med kontrolpersoner. Hos forsøgspersoner med kreatininclearance mellem 30 og 50 ml/min var AUCtf to gange højere sammenlignet med kontrolpersoner. Dette synes at være forårsaget af en reduktion af den tilsyneladende clearance hos disse patienter. Ribavirin- koncentrationerne er praktisk taget uforandrede ved hæmodialyse.
Leverfunktion
Enkeltdosisfarmakokinetikken for ribavirin hos patienter med let, moderat eller svær leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh Classification A, B eller C) svarer til værdier for normale kontroller.
Ældre patienter (i alderen ≥ 65 år)
Specifikke farmakokinetikundersøgelser hos ældre personer er ikke blevet udført. I en farmakokinetisk populationsundersøgelse var alder imidlertid ikke en afgørende faktor i kinetikken for ribavirin; nyrefunktionen er den afgørende faktor.
Farmakokinetisk populationsanalyse blev udført ved hjælp af spredte, indsamlede serumkoncentrationsværdier fra fire kontrollerede kliniske undersøgelser. Den fremkomne clearancemodel viste, at kropsvægt, køn, alder og serumkreatinin var de vigtigste kovarianser. For mænd var clearance cirka 20 % højere end for kvinder. Clearance steg som en funktion af kropsvægten og faldt ved højere alder end 40 år. Effekten af disse kovarianser på ribavirinclearance synes at være af begrænset klinisk betydning på grund af den kraftige restvariabilitet, der ikke tages højde for med denne model.
Pædiatrisk population
Ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b
Flerdosis farmakokinetiske egenskaber for ribavirin og peginterferon alfa-2b hos børn og unge patienter med kronisk hepatitis C er blevet evalueret i en klinisk undersøgelse. Hos børn og unge patienter, der fik legemsoverflade-justeret dosering af peginterferon alfa-2b på 60 µg/m2/uge, forventes det log-transformerede forholdsskøn over eksponering i doseringsinterval at være 58 % (90 % CI: 141-177 %) højere end den observerede eksponering hos voksne, der fik 1,5 µg/kg/ug. De farmakokinetiske data for ribavirin (dosis-normaliseret) i dette studie svarede til dem rapporteret i et
forudgående tudie af ribavirin i kombination med interferon alfa-2b hos børn og unge patienter og hos voksne patienter.
Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Flerdosis farmakokinetiske egenskaber for ribavirin og interferon alfa-2b hos børn og unge med kronisk hepatitis C i alderen 5 til 16 år er opsummeret i Tabel 15. Farmakokinetikken for ribavirin og interferon alfa-2b (dosis-normaliseret) er ens hos voksne og børn eller unge.
Tabel 15 Gennemsnitlig (% CV) flerdosis farmakokinetiske parametre for interferon alfa-2b og ribavirin ved indgift til pædiatriske patienter med kronisk hepatitis C | ||
Parameter | Ribavirin 15 mg/kg/dag fordelt på 2 doser (n = 17) | Interferon alfa-2b 3 MIE/m2 3 gange om ugen (n = 54) |
Tmax (timer) | 1,9 (83) | 5,9 (36) |
Cmax (ng/ml) | 3.275 (25) | 51 (48) |
AUC* | 29.774 (26) | 622 (48) |
Tilsyneladende clearance l/time/kg | 0,27 (27) | Ikke udført |
*AUC12 (ng.time/ml) for ribavirin; AUC0-24 (IE.time/ml) for interferon alfa-2b
Ribavirin
Ribavirin er embryotoksisk, teratogent eller begge dele ved doser et godt stykke under den anbefalede humane dosis i alle dyrearter, i hvilke undersøgelser er blevet udført. Misdannelser af kranium, gane, øje, kæbe, lemmer, skelet og mave-tarmkanal blev registreret. Hyppigheden og sværhedsgraden af de teratogene påvirkninger steg med stigende doser. Overlevelsen af fostre og afkom var reduceret.
I en toksicitetsundersøgelse med rotter viste unger, der fik 10, 25 og 50 mg/kg ribavirin fra postnatal dag 7 til 63, et dosisrelateret fald i samlet vækst. Dette viste sig efterfølgende som mindre fald i kropsvægt, crown-rump-længde og knoglelængde. I slutningen af restitutionsperioden var tibiale og femorale forandringer minimale, selvom de generelt var statistisk signifikante sammenlignet med kontrolgruppen hos hanner ved alle doseringsniveauer og hos hunner, der fik de to højeste doser sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke observeret histopatologiske effekter på knogler. Der blev ikke observeret ribavirin-effekter på neuroadfærd eller reproduktiv udvikling. Opnåede plasmakoncentrationer hos rotteunger var under humane plasmakoncentrationer ved den terapeutiske dosis.
Erytrocytterne er et primært mål for toksicitet af ribavirin i dyreundersøgelser. Anæmi forekommer kort efter påbegyndt dosering, men er hurtigt reversibelt efter behandlingsophør.
I 3 og 6 måneders undersøgelser på mus for at undersøge ribavirin-induceret testis- og sædcellepåvirkninger, forekom abnormaliteter i sædceller ved doser på 15 mg/kg og derover. Disse doser til dyr giver systemiske eksponeringer et godt stykke under dem, der opnås hos mennesker ved terapeutiske doser. Efter behandlingsophør forekom praktisk taget fuldstændig bedring fra ribavirin- induceret testistoksicitet inden for en til to sædcelledannende cykli (se pkt. 4.6).
Genotoksicitetsundersøgelser har vist, at ribavirin udøver nogen genotoksisk aktivitet. Ribavirin var aktiv i Balb/3T3 in vitro transformation assay. Genotoksisk aktivitet sås hos muse-lymfomtesten og ved doser på 20-200 mg/kg i en muse-mikronucleusprøve. En dominant letal test hos rotter var negativ, hvilket tyder på, at hvis mutationer forekom i rotter, blev de ikke overført via mandlige kønsceller.
Ribavirin blev ikke fundet tumorfremkaldende i konventionelle karcinogenicitetsundersøgelser på gnavere med lav eksposition sammenlignet med human eksponering under terapeutiske omstændigheder (faktor 0,1 hos rotter og 1 hos mus). Derudover fremkaldte ribavirin ikke tumorer i en 26 ugers karcinogenicitetsundersøgelse med den heterozygote p53(+/-) musemodel og den maksimalt tolererede dosis på 300 mg/kg (plasma ekspositionsfaktor cirka 2,5 sammenlignet med human eksponering). Disse undersøgelser antyder, at potentiel karcinogenicitet af ribavirin hos mennesker, er usandsynlig.
Ribavirin og interferon
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ved anvendelse i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b forårsagede ribavirin ikke nogen virkninger, som ikke tidligere var set med hvert aktivt stof alene. Den væsentligste behandlingsrelaterede ændring var en reversibel mild til moderat anæmi, hvis sværhedsgrad var større, end hvad der sås med hvert aktivt stof for sig.
Kapselindhold Calciumhydrogenphosphat Croscarmellosenatrium Povidon Magnesiumstearat
Kapselskal Titandioxid (E171) Gelatine
Kapselprægning Shellac Titandioxid (E171) Indigocarmin
Ikke relevant
2 år
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Ribavirin Teva-kapsler er pakket i blisterpakninger, som består af polyvinylklorid (PVC)/polyethylen (PE)/polyvinylidenklorid (PVdC)-aluminiumblisterpakninger.
Pakninger med 84, 112, 140 og 168 kapsler.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
Teva B.V. Swensweg 5 2031GA Haarlem Holland
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
EU/1/09/509/001 – 84 hårde kapsler EU/1/09/509/002 – 112 hårde kapsler EU/1/09/509/003 – 140 hårde kapsler EU/1/09/509/004 – 168 hårde kapsler
Dato for første tilladelse: 31. marts 2009 Dato for seneste fornyelse: 16. januar 2014.
Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Navn og adresse på fremstillerne ansvarlige for batchfrigivelse
TEVA Pharmaceutical Works Private Limited Company Pallagi út 13
H-4042 Debrecen Ungarn
Pharmachemie B.V. Swensweg 5,
2031 GA Haarlem Holland
Teva Pharma SLU C/C, no 4
Poligono Industrial Malpica
50016 Zaragoza Spanien
På lægemidlets trykte indlægsseddel skal der anføres navn og adresse på den fremstiller, som er ansvarlig for frigivelsen af den pågældende batch.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Lægemidlet må kun udleveres efter begrænset recept (jf. bilag I: Produktresumé; pkt. 4.2).
Kravene for fremsendelse af periodiske, opdaterede sikkerhedsindberetninger for dette lægemiddel fremgår af listen over EU-referencedatoer (EURD list), som fastsat i artikel 107c, stk. 7, i direktiv 2001/83/EF, og alle efterfølgende opdateringer offentliggjort på den europæiske webportal for lægemidler.
Ikke relevant.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
13
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ydre æske 84, 112, 140, 168 hårde kapsler
Ribavirin Teva 200 mg hårde kapsler ribavirin
Hver kapsel indeholder 200 mg ribavirin.
84 hårde kapsler
112 hårde kapsler
140 hårde kapsler
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
168 hårde kapsler
Læs indlægssedlen inden brug. Oral anvendelse
Opbevares utilgængeligt for børn.
EXP
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
Teva B.V. Swensweg 5 2031GA Haarlem Holland
EU/1/09/509/001 (84 hårde kapsler) EU/1/09/509/002 (112 hårde kapsler) EU/1/09/509/003 (140 hårde kapsler) EU/1/09/509/004 (168 hårde kapsler)
Lot
Receptpligtigt lægemiddel.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ribavirin Teva 200 mg hårde kapsler
Der er anført en 2D-stregkode, som indeholder en entydig identifikator.
PC:
SN:
NN:
Ribavirin Teva 200 mg hårde kapslser ribavirin
Teva B.V.
EXP
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Lot
17
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ribavirin
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Ribavirin Teva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen, apoteketpersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Ribavirin Teva
Sådan skal du tage Ribavirin Teva
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ribavirin Teva indeholder det aktive stof ribavirin. Dette lægemiddel stopper mangfoldiggørelsen af hepatitis C virus. Ribavirin Teva må ikke tages alene.
Afhængig af hvilken genotype af hepatitis C-virus du har, kan lægen vælge at behandle dig med en kombination af dette lægemiddel og andre lægemidler. Der kan være yderligere begrænsninger til behandlingen afhængigt af, om du tidligere er blevet behandlet for kronisk hepatitis C-infektion eller ej. Din læge vil anbefale en passende behandling.
Kombinationen af Ribavirin Teva og andre lægemidler anvendes til at behandle voksne patienter, som har kronisk hepatitis C (HCV).
Ribavirin Teva kan anvendes hos tidligere ubehandlede børn og unge (børn i alderen 3 år og ældre samt unge) uden alvorlig leversygdom.
Til pædiatriske patienter (børn og unge), der vejer mindre end 47 kg, er en opløsning tilgængelig. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Tag ikke Ribavirin Teva, hvis noget af følgende gælder for dig eller det barn, du har ansvar for. Spørg lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ribavirin Teva.
hvis du er allergisk over for ribavirin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i afsnit 6)
hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid (se afsnittet ”Graviditet og amning”)
vis du ammer
hvis du har haft alvorlige hjerteproblemer inden for de sidste 6 måneder.
hvis du har en eller anden form for blodsygdom, såsom blodmangel (lavt blodtal), talassæmi, seglcelleanæmi.
Bemærk: Læs afsnittet "Tag ikke" i indlægssedlerne for de andre lægemidler, som anvendes sammen med dette lægemiddel.
Der er mange alvorlige bivirkninger forbundet med kombinationsbehandling med ribavirin og (peg)interferon alfa. Disse inkluderer:
Psykiatriske påvirkninger og påvirkninger af centralnervesystemet (såsom depression, selvmordstanker, selvmordsforsøg, aggressiv adfærd osv.). Søg omgående hjælp, hvis du bemærker, at du bliver deprimeret eller får selvmordstanker, eller hvis din adfærd ændrer sig. Måske bør du overveje at bede et familiemedlem eller en god ven om at hjælpe dig med at være opmærksom på tegn på depression eller ændringer i din adfærd
Svære øjensygdomme
Tand- og tandkødssygdomme: Tand- og tandkødssygdomme er set hos patienter, som er blevet behandlet med ribavirin og (peg)interferon alfa-2b samtidig. Du skal børste dine tænder grundigt 2 gange dagligt og gå til regelmæssigt tandeftersyn. Nogle patienter kan kaste op. Hvis du gør det, så husk at skylle munden omhyggeligt bagefter
Nogle børn og unge opnår ikke fuld voksenhøjde
Forhøjet hypofysehormon relateret til skjoldbruskkirtlen (TSH) hos børn og unge
Børn og unge
Hvis du har ansvar for et barn, og lægen beslutter ikke at udsætte kombinationsbehandlingen med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b indtil barnet er voksent, er det vigtigt at være opmærksom på, at denne kombinationsbehandling forårsager en væksthæmning, som kan være varig hos nogle patienter.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Derudover er følgende bivirkninger forekommet hos patienter, der tager Ribavirin Teva:
Hæmolyse: Ribavirin Teva kan medføre nedbrydning af røde blodlegemer, hvilket forårsager anæmi, som kan svække din hjertefunktion eller forværre symptomerne på hjertesygdom.
Pancytopeni: Ribavirin Teva kan medføre nedsat antal blodplader samt røde og hvide blodlegemer, når det anvendes sammen med peginterferon.
Blodprøver vil blive taget regelmæssigt for at hjælpe din læge til at vide, om denne behandling virker.
Afhængigt af resultaterne af disse prøver, kan din læge ændre/tilpasse antallet af hårde kapsler, du eller barnet skal have, ordinere en anden pakningsstørrelse af dette lægemiddel, og/eller ændre varigheden af din behandling.
Hvis du har eller udvikler alvorlige nyre- eller leverlidelser, vil denne behandling blive stoppet
Søg omgående læge, hvis du udvikler symptomer på en svær allergisk reaktion (såsom vanskeligheder med at trække vejret, hvæsende vejrtrækning eller nældefeber) under denne behandling.
Tal med din læge, hvis du eller barnet du har ansvar for:
er en kvinde i den fødedygtige alder (se afsnittet ”Graviditet og amning”).
er en mand, og din kvindelige partner er i den fødedygtige alder (se afsnittet "Graviditet og amning").
tidligere har haft en hjertelidelse eller har en hjertesygdom.
har andre problemer med leveren ud over hepatitis C-infektion.
har problemer med dine nyrer.
har hiv- (humant immundefektvirus) infektion eller nogensinde har haft andre problemer med dit immunsystem.
Se indlægssedlen for (peg)interferon alfa for yderligere information om disse sikkerhedsforhold.
Bemærk: Læs afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler” i indlægssedlen for de andre lægemidler, du tager sammen med Ribavirin Teva, før du begynder kombinationsbehandlingen.
Hvis barnet vejer under 47 kg eller ikke kan sluge kapslen, findes der en oral opløsning af ribavirin.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller det barn du har ansvar for, bruger anden medicin eller har gjort det for nylig:
azathioprin er et lægemiddel, der undertrykker immunsystemet (immunsuppressivum), og anvendelse af denne medicin i kombination med ribavirin kan øge risikoen for at udvikle alvorlige blodsygdomme.
medicin mod hiv (humant immundefektvirus - [nukleosid revers transkriptasehæmmer (NRTI) og/eller anti-retroviral kombinationsbehandling (cART)]:
Dette lægemiddel i kombination med alfa interferon og anti-hiv-medicin kan øge risikoen
for mælkesyreacidose, leversvigt og udvikling af blodabnormiteter (reduktion i antallet af røde blodlegemer, der transporterer ilt, visse hvide blodlegemer der bekæmper infektioner og blodkoagulerende celler kaldet blodplader).
Med zidovudin eller stavudin er det ikke sikkert, om dette lægemiddel vil ændre måden, disse lægemidler virker på. Dit blod vil derfor blive undersøgt regelmæssigt for at sikre, at HIV-infektionen ikke forværres. Hvis den forværres, vil din læge beslutte, om din behandling med Ribavirin Teva skal ændres. Endvidere kan patienter, der får zidovudin med ribavirin i kombination med alfa interferoner, have øget risiko for at udvikle anæmi (lavt antal røde blodceller). Derfor kan brugen af zidovudin og ribavirin i kombination med alfa interferoner ikke anbefales.
På grund af risikoen for mælkesyreacidose (ophobning af mælkesyre i kroppen) og
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
pancreatitis kan brugen af ribavirin og didanosin ikke anbefales, og brugen af ribavirin og stavudin skal undgås.
Patienter med både hiv- og HCV-infektion med fremskreden leversygdom, der tager
(cART), kan have øget risiko for forværring af leverfunktionen. Tilføjelse af behandling med en alfa interferon alene eller i kombination med ribavirin kan øge risikoen i denne patientundergruppe.
Bemærk: Læs afsnittet ”Brug af anden medicin” i indlægssedlen for de andre lægemidler, der anvendes sammen med Ribavirin Teva, før du begynder kombinationsbehandlingen med dette lægemiddel.
Hvis du er gravid, må du ikke tage dette lægemiddel. Lægemidlet kan være meget skadeligt for dit ufødte barn (foster).
Både kvindelige og mandlige patienter skal tage særlige forholdsregler i forbindelse med seksuel aktivitet for at undgå graviditet:
Du skal have en negativ graviditetstest før behandlingen, hver måned under behandlingen og i fire måneder efter behandlingen er stoppet. Dette skal du tale med din læge om.
Hav ikke samleje med en gravid kvinde, medmindre du bruger et kondom. Dette vil reducere muligheden for, at ribavirin efterlades i kvindens krop.
Hvis din kvindelige partner ikke er gravid i øjeblikket, men er i den fødedygtige alder, skal hun testes for graviditet hver måned under behandlingen, og i syv måneder efter behandlingen er stoppet. Du eller din kvindelige partner skal bruge sikker prævention i den periode, du tager dette lægemiddel, og i syv måneder efter behandlingen er stoppet. Dette skal du tale med din læge om (se afsnit ”Tag ikke Ribavirin Teva”).
Hvis du er kvinde og ammer, må du ikke tage dette lægemiddel. Afbryd amning før du begynder at tage lægemidlet.
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.
Dette lægemiddel påvirker ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner, men andre lægemidler anvendt i kombination med Ribavirin Teva kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Før derfor ikke motorkøretøj eller betjen ikke maskiner, hvis du bliver træt, søvnig eller forvirret af denne behandling.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hårde kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Generel information omkring brugen af dette lægemiddel:
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Tag ikke mere end den anbefalede dosis og tag medicinen så længe som foreskrevet. Din læge har bestemt den korrekte dosis af lægemidlet på basis af din eller barnets vægt.
Den anbefalede dosis og behandlingsvarighed af Ribavirin Teva afhænger af, hvor meget patienten vejer, og hvilken medicin som anvendes i kombinationsbehandlingen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Dosering til børn over 3 år og unge afhænger af, hvor meget patienten vejer, og hvilken medicin der anvendes i kombinationsbehandlingen. Den anbefalede dosis af Ribavirin Teva i kombination med interferon alfa-2b eller peginterferon alfa-2b er vist i nedenstående tabel.
Ribavirin Teva-dosis baseret på kropsvægt ved anvendelse sammen med med interferon alfa-2b eller peginterferon alfa-2b hos børn over 3 år og unge | ||
Hvis barnet/den unge vejer (kg) | Normal daglig Ribavirin Teva- dosis | Antal 200 mg kapsler |
47 - 49 | 600 mg | 1 kapsel om morgenen og 2 kapsler om aftenen |
50 - 65 | 800 mg | 2 kapsler om morgenen og 2 kapsler om aftenen |
> 65 | Se voksendosis |
Tag den ordinerede dosis gennem munden med vand og sammen med mad. Tyg ikke de hårde kapsler. Til børn og unge, som ikke kan sluge en hård kapsel, findes en oral opløsning af ribavirin.
Bemærk: Dette lægemiddel er kun til anvendelse i kombination med andre lægemidler mod hepatitis C virus infektion. For fuldstændig information læs afsnittet ”Sådan skal du bruge” i indlægssedlen for de andre lægemidler, du tager sammen med Ribavirin Teva.
Fortæl det til din læge eller apotekspersonalet så hurtigt som muligt.
Tag/giv den glemte dosis så hurtigt som muligt samme dag. Hvis der er gået en hel dag, skal du tale med din læge.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Læs afsnittet “Bivirkninger” i indlægssedlen for de andre lægemidler, du tager sammen med Ribavirin Teva.
Dette lægemiddel, der er anvendt i kombination med andre lægemidler, kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selvom ikke alle bivirkningerne forekommer, kan de kræve lægelig behandling, hvis de forekommer.
brystsmerte eller vedvarende hoste, ændringer i måden dit hjerte slår på, besvimelse,
forvirring, nedtrykthed, selvmordstanker eller aggressiv opførsel, selvmordforsøg, tanker om at true andre på livet,
følelsesløshed eller prikkende fornemmelse,
besvær med at sove, tænke eller koncentrere dig,
kraftige mavesmerter, sort eller tjærelignende afføring, blod i afføring eller urin, smerter i nederste del af ryggen eller siden,
smertefuld eller vanskelig vandladning,
alvorlig blødning fra din næse,
feber eller kulderystelser begyndende efter nogle få ugers behandling,
problemer med synsevnen eller hørelsen,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
kraftigt hududslæt eller rødme.
Følgende bivirkninger er blevet rapporteret med kombinationen af dette lægemiddel og et alfa interferon produkt hos voksne:
Meget almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
fald i antallet af røde blodlegemer (som kan medføre træthed, åndenød, svimmelhed), fald i neutrofiler (der gør dig mere modtagelig for forskellige infektioner),
koncentrationsbesvær, følelse af angst eller nervøsitet, humørsvingninger, følelse af nedtrykthed eller irritabilitet, følelse af søvnighed, besvær med at falde i søvn eller sove igennem,
hoste, mundtørhed, pharyngitis (ondt i halsen),
diarré, svimmelhed, feber, influenzalignende symptomer, hovedpine, kvalme, kulderystelser, virusinfektion, opkastning, svaghed,
appetitløshed, vægttab, mavesmerte,
tør hud, irritation, hårtab, kløe, muskelsmerter, muskelømhed, smerte i led og muskler, udslæt.
Almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
fald i antallet af celler, der får blodet til at størkne, kaldet blodplader (hvilket kan resultere i, at det er lettere at få blå mærker og spontane blødninger), fald i visse hvide blodlegemer kaldet lymfocytter (som hjælper med at bekæmpe infektion), nedsættelse af skjoldbruskkirtlens funktion (hvilket kan gøre dig træt, depressiv, forøge din følsomhed for kulde samt andre symptomer), forhøjet sukker eller urinsyre (som ved urinsur gigt) i blodet, lavt calciumniveau i blodet, alvorlig anæmi,
svampe- eller bakterieinfektioner, gråd, agitation, hukommelsestab eller nedsat hukommelse, nervøsitet, unormal adfærd, aggressiv opførsel, vrede, forvirring, manglende interesse, mental lidelse, humørændringer, unormale drømme, ønske om at skade dig selv, følelse af søvnighed, søvnbesvær, manglende interesse i sex eller manglende mulighed for at gennemføre sex, svimmelhed (følelse af at dreje rundt),
uklart eller unormalt syn, øjenirritation eller -smerte eller -infektion, tørre eller tårefyldte øjne, ændringer i din hørelse eller stemme, ringen for ørerne, øreinfektion, ørepine, forkølelsessår (herpes simplex), smagsforstyrrelser, tab af smagssans, blødende tandkød eller sår i munden, brændende fornemmelse på tungen, ømhed i tungen, tandkødsbetændelse, tandproblem, migræne, luftvejsinfektioner, bihulebetændelse, næseblod, hoste uden slim, hurtig eller besværlig vejrtrækning, tilstoppet eller løbende næse, tørst, tandlidelse,
hjertemislyd (unormal lyd af hjerteslag), brystsmerte eller ubehag i brystet, svaghedsfornemmelse, utilpashed, rødme, øget svedtendens, ubehag ved varme og overdreven svedtendens, lavt eller højt blodtryk, hjertebanken, hurtig hjerterytme,
oppustethed, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmene, øget appetit, irritabel tyktarm, irritation i prostatakirtlen, gulsot (gul hud), løse afføringer, smerte på højre side af dine ribben, forstørret lever, maveonde, hyppig vandladningstrang, større vandladning end sædvanlig, urinvejsinfektion, unormal urin,
uregelmæssig, manglende eller udebleven menstruation, unormalt kraftige og forlængede menstruationsperioder, smertefuld menstruation, lidelse i æggestok eller skede, brystsmerte, erektile problemer,
unormal hårstruktur, akne, gigt, blå mærker, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud i nogle tilfælde med væskende læsioner), nældefeber, øget eller nedsat følsomhed ved berøring, neglelidelse, muskelspasmer, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse, smerte i lemmerne, ledsmerter, rystende hænder, psoriasis, oppustede eller opsvulmede hænder og ankler, lysfølsomhed, udslæt med hævede plettede læsioner, rødme i huden eller hudlidelse, hævet ansigt, opsvulmede kirtler (opsvulmede lymfeknuder), ømme muskler, tumor (uspecificeret), usikker gang, forstyrrelser i væskebalancen.
Ikke almindelige rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
at høre eller se billeder, der ikke er til stede,
hjerteanfald, panikanfald,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
overfølsomhedsreaktion over for medicinen,
betændelse i bugspytkirtlen, knoglesmerte, diabetes mellitus (sukkersyge),
muskelsvaghed.
Sjældent rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):
anfald (kramper),
lungebetændelse,
reumatoid arthrit, nyreproblemer,
mørk eller blodig afføring, intense mavesmerter,
sarcoidose (en sygdom karakteriseret ved længerevarende feber, vægttab, ledsmerte og
-opsvulmen, hudskader og hævede kirtler),
vaskulitis.
Meget sjældent rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):
selvmord.
Ikke kendte bivirkninger (hyppighed kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):
tanker om at true andre på livet,
mani (unormalt stor eller unødvendig entusiasme),
perikarditis (betændelse i hjertesækken), perikardial effusion [en væskeansamling, der udvikles mellem perikardium (hjertesækken) og selve hjertet].
De følgende bivirkninger er rapporteret ved kombination af dette lægemiddel og et interferon alfa-2b produkt hos børn og unge
Meget almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
nedsat antal røde blodlegemer (som kan medføre træthed, åndenød, svimmelhed), nedsat antal neutrofiler (der gør barnet mere modtagelig for forskellige infektioner),
nedsættelse af skjoldbruskkirtlens funktion (hvilket kan gøre dig træt, depressiv, forøge din følsomhed for kulde samt andre symptomer),
følelse af depression eller irritabilitet, ubehag i maven, utilpashed, humørsvingninger, følelse af søvnighed, besvær med at falde i søvn eller sove igennem, virusinfektion, svaghedsfornemmelse,
diarré, svimmelhed, feber, influenzalignende symptomer, hovedpine, tab af eller øget appetit, vægttab, nedsat vækst (højde og vægt), smerte på højre side af dine ribben, pharyngitis (ondt i halsen), kulderystelser, mavesmerte, opkastning,
tør hud, hårtab, irritation, kløe, muskelsmerter, muskelømhed, smerte i led og muskler, udslæt.
Almindeligt rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
fald i antallet af celler, der får blodet til at størkne, kaldet blodplader (som kan resultere i at det er lettere at få blå mærker og spontane blødninger),
forhøjet triglycerid i blodet, forhøjet urinsyre i blodet (som ved urinsur gigt), forøgelse af skjoldbruskkirtelfunktionen (hvilket kan give nervøsitet, varmeintolerans og øget svedtendens, vægttab, hjertebanken, rysten),
agitation, vrede, aggressiv opførsel, adfærdsforstyrrelse, koncentrationsbesvær, følelsesmæssig ustabilitet, besvimelse, følelse af angst eller nervøsitet, følelse af kulde, følelse af forvirring, følelse af rastløshed, følelse af søvnighed, manglende interesse eller opmærksomhed, humør ændringer, smerter, dårlig søvn kvalitet, gå i søvne, selvmordsforsøg, problemer med at sove, usædvanligedrømme, ønske om at skade dig selv,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
bakterieinfektioner, almindelig forkølelse, svampeinfektioner, unormalt syn, tørre eller tårefyldte øjne, øreinfektion, øjenirritation eller -smerte eller -infektion, tab af smagssans, ændringer i din stemme, forkølelsessår, hoste, tandkødsbetændelse, næseblod, næseirritation, mundsmerte, pharyngitis (ondt i halsen), hurtig vejrtrækning, luftvejsinfektioner, afskalling af læberne og revner i hjørnerne af munden, åndenød, bihulebetændelse, nysen, sår i munden, ømhed i tungen, tilstoppet eller løbende næse, ondt i hals, tandpine, tandbyld, tandlidelse, svimmelhed (følelse af at dreje rundt), svaghed,
brystsmerte, rødmen, palpitationer (dunkende hjerteslag), hurtig hjerterytme,
abnorm leverfunktion,
sure opstød, rygsmerter, sengevædning, forstoppelse, gastro-øsofageal eller rektal lidelse, inkontinens, øget appetit, betændelse i membranen i maven og tarmen, maveonde, løs afføring,
vandladningslidelser, urinvejsinfektion,
svær, uregelmæssige eller udebleven menstruation, unormal kraftig og forlænget menstruation, lidelser i vagina, inflammation i vagina, testikelsmerte, udvikling af mandlige kropstræk,
akne, blå mærker, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud, i nogle tilfælde med væskende læsioner), øget eller nedsat følsomhed for berøring, øget svedtendens, øgning i muskelbevægelse, ømme muskler, smerte i arme og ben, neglelidelse, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse, bleg hud, udslæt med hævede plettede læsioner, rystende hænder, rødmen af huden eller hudlidelser, misfarvning af huden, lysfølsomhed, hudsår, hævelse på grund af væskeophobning, hævede kirtler (hævede lymfeknuder), rysten, tumor (uspecificeret).
Ikke almindelige rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
abnorm adfærd, emotionel lidelse, angst, mareridt,
blødning fra slimhinden i indre øjenlåg, sløret syn, døsighed, overfølsomhed over for lys, kløende øjne, ansigtssmerte, tandkødsbetændelse,
brystubehag, besvær ved at trække vejret, lungeinfektion, nasal ubehag, lungebetændelse, hiven efter vejret,
lavt blodtryk,
forstørret lever,
smertefuld menstruation,
kløe ved endetarmen (børneorm eller spoleorm), blæredannende udslæt (helvedesild), nedsat følsomhed over for berøring, muskeltrækninger, smerter i huden, bleghed, afskalning af huden, rødme, hævelse.
Forsøg på at gøre skade på sig selv har også været rapporteret hos voksne, børn og unge.
Dette lægemiddel i kombination med et alfa interferonprodukt kan også forårsage:
aplastisk anæmi, pure red cell aplasi (en tilstand, hvor kroppen er ophørt med eller har nedsat produktionen af røde blodlegemer). Dette forårsager svær anæmi, og symptomer herpå omfatter usædvanlig træthed og mangel på energi,
vrangforestilling, øvre og nedre luftvejsinfektion,
betændelse i bugspytkirtlen,
kraftigt udslæt, som kan optræde i forbindelse med blærer i mund, næse, øjne og andre slimhindemembraner (erythem muliforme, Stevens Johnson syndrom), toksisk epidermal nekrolyse (blæredannelse og afskalning af det øverste lag af huden).
De følgende bivirkninger er også blevet rapporteret ved kombination af dette lægemiddel og et alfa interferon-produkt:
unormale tanker, høre og se ting som ikke er til stede, ændret mental status, desorientering,
angioødem (hævede hænder, fødder, ankler, ansigt, læber, mund eller hals, hvilket gør det svært at synke eller trække vejret),
Vogt-Koyanagi-Harada syndrom (en autoimmun inflammatorisk sygdom, der påvirker øjne, hud og membraner i øret, hjerne og rygmarv),
sammentrækning af bronkierne og anafylaksi (en alvorlig allergisk reaktion, der rammer hele kroppen), vedvarende hoste,
øjenproblemer herunder beskadigelse af nethinden, obstruktion af arterien i nethinden, inflammation af den optiske nerve, hævelse af øjet og nethinde-ekksudater (hvid aflejring på nethinden),
forstørret mave, halsbrand, problemer med tarmbevægelser eller smertefulde tarmbevægelser,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
akutte overfølsomhedsreaktioner herunder urticaria (nældefeber), blå mærker, intens smerte i arme og/eller ben, smerter i ben eller lår, indskrænket bevægelsesområde, stivhed, sarcoidosis (en sygdom karakteriseret ved vedvarende feber, vægttab, ømme og hævede led, hudlæsion og hævede kirtler).
Dette lægemiddel i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b kan også bevirke:
mørk, grumset eller unormalt farvet urin,
vejrtrækningsproblemer, ændringer i den måde dit hjerte slår, brystsmerte, smerte i venstre arm, kæbesmerte,
bevidstløshed,
tab af brugsevne, hængende eller tab af kraft i ansigtsmuskler, tab af følesans,
synstab.
Hvis du er en voksen patient med både HCV- og hiv-infektion, der får anti-HIV behandling, kan samtidig indtagelse af dette lægemiddel og peginterferon alfa øge din risiko for forværring af leverfunktionen antiretroviral kombinationsbehandling (cART) og øge risikoen for mælkesyreacidose, leverskader og udvikling af unormaliteter af blodet (nedsat antal røde blodlegemer, der transporterer ilt, visse hvide blodlegemer, der bekæmper infektion og celler, som får blodet til at størkne og som kaldes blodplader) (NRTI).
Hos HCV/HIV co-inficerede patienter, der fik cART, er nedenstående supplerende bivirkninger forekommet ved kombinationen af ribavirin og peginterferon alfa-2b (ikke listet oven for for bivirkninger hos voksne):
nedsat appetit,
rygsmerter,
nedsat antal CD4-lymfocytter,
ufuldkommen fedtomsætning,
leverbetændelse,
smerte i lemmer,
svamp i mundhulen (trøske),
unormale laboratorieblodværdier.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på æsken og blisteren efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Brug ikke dette lægemiddel, hvis du bemærker en ændring i udseendet af kapslerne.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Aktivt stof: Ribavirin 200 mg
Øvrige indholdsstoffer: calciumhydrogenphosphat, croscarmellosenatrium, povidon, magnesiumstearat. Kapselskallen indeholder titandioxid (E171) og gelatine. Kapselskalprægningen indeholder shellac, titandioxid (E171) og farvestof (E 132).
Ribavirin Teva er en hvid, uigennemsigtig, hård kapsel mærket med blåt tryk.
Ribavirin Teva fås i forskellige pakningsstørrelser indeholdende 84, 112, 140 eller 168 kapsler til at sluge.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Din læge vil ordinere den pakningsstørrelse, som er bedst til dig.
Teva B.V. Swensweg 5 2031GA Haarlem Holland
Teva Pharmaceutical Works Private Limited Company Pallagi út 13
Debrecen H-4042 Ungarn
Pharmachemie B.V. Swensweg 5
2031 GA Haarlem
Holland
Teva Pharma SLU C/C, no 4
Poligono Industrial Malpica 50016 Zaragoza
Spanien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Ribavirin Teva, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG Tél/Tel: +32 38207373
UAB Teva Baltics Tel: +370 52660203
Тева Фарма ЕАД
Teл: +359 24899585
Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG Belgique/Belgien
Tél/Tel: +32 38207373
Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o. Tel: +420 251007111
Teva Gyógyszergyár Zrt.
Tel: +36 12886400
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Teva Denmark A/S. Tlf: +45 44985511
Teva Pharmaceuticals Ireland L-Irlanda
Tel: +353 19127700
TEVA GmbH
Tel: +49 73140208
Teva Nederland B.V. Tel: +31 8000228400
UAB Teva Baltics Eesti filiaal Tel: +372 6610801
Teva Norway AS Tlf: +47 66775590
Specifar A.B.E.E.
Τηλ: +30 2118805000
ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH Tel: +43 1970070
Teva Pharma, S.L.U. Tel: +34 913873280
Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o. Tel: +48 223459300
Teva Santé
Tél: +33 155917800
Teva Pharma - Produtos Farmacêuticos, Lda.
Tel: +351 214767550
Pliva Hrvatska d.o.o. Tel: +385 13720000
Teva Pharmaceuticals S.R.L. Tel: +40 212306524
Teva Pharmaceuticals Ireland Tel: +353 19127700
Pliva Ljubljana d.o.o. Tel: +386 15890390
Teva Finland Oy Finnland
Sími: +358 201805900
TEVA Pharmaceuticals Slovakia s.r.o. Tel: +421 257267911
Teva Italia S.r.l. Tel: +39 028917981
Teva Finland Oy
Puh/Tel: +358 201805900
Specifar A.B.E.E.
Ελλάδα
Τηλ: +30 2118805000
Teva Sweden AB Tel: +46 42121100
UAB Teva Baltics filiāle Latvijā
Tel: +371 67323666
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside.