Hjemmeside Hjemmeside

Lacidipin Teva
lacidipine

Indlægsseddel: Information til brugeren


Lacidipin Teva 2 mg og 4 mg, filmovertrukne tabletter

lacidipin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lacidipin Teva

  3. Sådan skal du tage Lacidipin Teva

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Lacidipin Teva indeholder det aktive stof lacidipin. Dette tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes calciumblokkere. Lacidipin Teva får blodkarrene til at slappe af, så de udvides. Herved øges blodgennemstrømningen, og blodtrykket falder. Ved regelmæssig anvendelse af Lacidipin Teva efter lægens anvisning kan du sænke forhøjet blodtryk (behandle hypertension).


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lacidipin Teva Tag ikke Lacidipin Teva

    • hvis du er allergisk over for lacidipin, andre calciumblokkere eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6)

    • hvis du har en forsnævring af hjerteklapperne (alvorlig aortastenose).


    Tag ikke Lacidipin Teva, hvis noget af ovennævnte gælder for dig. Hvis du er i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Lacidipin Teva:

    • hvis du har hjerterytmeforstyrrelse eller andre problemer med hjertet

    • hvis du har eller har haft leverproblemer

    • hvis du har haft et hjerteanfald inden for den seneste måned, eller hvis du får brystsmerter (angina).

    Børn og unge

    Lacidipin Teva anbefales ikke til børn og unge under 18 år.


    Brug af anden medicin sammen med Lacidipin Teva

    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


    Anden medicin kan måske påvirke behandlingen med Lacidipin Teva, eller Lacidipin Teva kan påvirke behandlingen med anden medicin. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du samtidig tager:

    • medicin mod for højt blodtryk

    • medicin til behandling af svampeinfektioner

    • medicin, som hjælper med at regulere din hjerterytme (kaldet antiarytmika)

    • medicin mod depression (kaldet tricykliske antidepressiva)

    • antibiotika (f.eks. rifampicin)

    • medicin til behandling af epilepsi (krampeanfald)

    • cimetidin – medicin mod bl.a. mavesår/tolvfingertarmssår

    • ciclosporin – immundæmpende medicin til behandling af bl.a. transplantationspatienter

    • kortikoider eller tetracosactid til behandling af betændelsessygdom i tarmen, Crohns sygdom, leddegigt (arthritis) og betændelse i knogler og led (osteoarthritis).


      Hvis du skal have taget en blodprøve, skal du fortælle din læge, at du tager Lacidipin Teva, da det kan påvirke resultaterne.


      Brug af Lacidipin Teva sammen med mad og drikke

      Du kan tage Lacidipin Teva på tom mave eller sammen med mad og drikke, dog ikke sammen med grapefrugtjuice.


      Graviditet, amning og fertilitet

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Du kan blive svimmel, når du tager Lacidipin Teva. Hvis dette sker, må du ikke køre bil, betjene værktøj og maskiner.


      Lacidipin Teva indeholder lactose

      Lacidipin Teva indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. Sådan skal du tage Lacidipin Teva


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Det er vigtigt, at du tager det korrekte antal tabletter på det korrekte tidspunkt på dagen.

    • Den anbefalede begyndelsesdosis er 2 mg om dagen, som helst skal tages hver morgen med eller uden mad.

    • Efter 3-4 uger kan dosis øges til 4 mg hver morgen.

    • Hvis det er nødvendigt, kan dosis øges igen til 6 mg hver morgen, der er den maksimale daglige dosis.

    • Slug tabletterne hele med vand.

    • Tabletterne må ikke tages sammen med grapefrugtjuice. Lacidipin Teva 4 mg tabletter kan deles i 2 lige store doser.

    Hvis du har taget for mange Lacidipin Teva-tabletter

    Kontakt lægen eller skadestuen, hvis du har taget flere Lacidipin Teva-tabletter, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag denne information og pakningen med, så de kan se hvilke tabletter, du har taget. Medicinsk behandling kan være nødvendig.


    Symptomer på overdosering er: Uregelmæssig puls, hurtig, overfladisk vejrtrækning, lavt blodtryk, kold, klam hud eller en følelse af at være svimmel, besvime, svag eller syg.


    Hvis du har glemt at tage Lacidipin Teva

    Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste tablet, så spring den glemte tablet over og fortsæt med den sædvanlige dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.


    Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Kontakt lægen med det samme, hvis du oplever følgende bivirkning:

    • Brystsmerter (angina), herunder forværring af brystsmerter. Følgende bivirkninger har været rapporteret:

      Almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end l ud af 10 patienter):

    • hovedpine

    • svimmelhed

    • rødme

    • hurtig eller unormal hjerterytme

    • mavegener, kvalme

    • hududslæt

    • forøget urinmængde

    • kraftesløshed og svaghed

    • hævelser (ødemer), især af anklerne

    • ændringer i blodprøveresultater i forbindelse med levertest.


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Opbevar blisterkortet i den ydre karton for at beskytte mod lys.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og blisterkortet. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Lacidipin Teva indeholder:

Aktivt stof: lacidipin.


Lacidipin Teva 2 mg tabletter: En tablet indeholder 2 mg lacidipin. Lacidipin Teva 4 mg tabletter: En tablet indeholder 4 mg lacidipin.


Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: povidon K-30, vandfri lactose, natriumstivelsesglycolat (type A), magnesiumstearat.


Filmovertræk: titandioxid (E171), hydroxypropylmethylcellulose (E464), akaciegummi (E414), lactosemonohydrat, talcum (E553b). Tabletter med 2 mg indeholder desuden jernoxid, gul (E172) og jernoxid, rød (E172).


Udseende og pakningsstørrelser


Lacidipin Teva 2 mg tabletter: Beige, bikonvekse, runde filmovertrukne tabletter mærket “2LC” på den ene side. Den anden side er glat.

Lacidipin Teva 4 mg tabletter: Hvide, bikonvekse, ovale filmovertrukne tabletter med delekærv og præget med “4” og “LC” på den ene side. Den anden side er glat.


Tabletterne er pakket i aluminiumsblisterkort.

Lacidipin Teva-tabletter findes i pakninger med blisterkort med 14, 15, 28, 30, 56, 60, 84, 90 og 98 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem Holland


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Fremstiller

TEVA Pharmaceutical Works Private Limited Company Pallagi út 13, 4042 Debrecen

Ungarn


Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:


Danmark: Lacidipin Teva

Estland: Lacidipine Teva

Holland: Lacidipine 2 mg, 4 mg Teva, filmomhulde tabletten Italien: Lacidipina Teva 2 mg, 4 mg compresse rivestite con film Litauen: Lacidipine Teva 4 mg plevele dengtos tabletės Slovenien: Lacidipin Teva 4 mg filmsko obložene tablete

Spanien: Lacidipino Teva 4 mg comprimidos EFG Storbritannien: Lacidipine 2 mg, 4 mg film-coated tablets


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 06/2017.