Amoxar
amoxicillin
amoxicillin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
|
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Amoxar
Sådan skal du tage Amoxar
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Amoxar er et antibiotikum. Det aktive stof er amoxicillin. Denne tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes penicilliner.
Amoxar anvendes til at behandle infektioner, der er forårsaget af bakterier, forskellige steder i kroppen. Sammen med andre lægemidler kan Amoxar også anvendes til at behandle mavesår.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
hvis du er allergisk over for amoxicillin, penicillin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Amoxar (angivet i afsnit 6).
hvis du nogensinde har haft en allergisk reaktion på et antibiotikum. Dette kunne være et hududslæt eller hævelse af ansigtet eller halsen. Tag ikke Amoxar, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet, inden du tager Amoxar.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Amoxar:
hvis du har mononukleose også kaldet kyssesyge (feber, ondt i halsen, hævede kirtler og ekstrem træthed)
hvis du får blodfortyndende medicin.
hvis du har nyreproblemer
hvis du ikke har regelmæssig vandladning
hvis du er disponeret for kramper (f.eks. tidligere har haft krampeanfald, er i behandling mod epilepsi eller meningitis)
I meget sjældne tilfælde er der under behandlingen med Amoxar, set alvorlige allergiske reaktioner herunder anafylaktisk shock, som er en meget sjælden, men også alvorlig tilstand med bl.a. hævelser i ansigtet, hurtigt faldende blodtryk og vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks lægen eller ring 112.
Hvis du har diaré pga. betændelse i tyktarmen (colitis), skal du straks stoppe med at tage Amoxar. Kontakt lægen. Brug af peristaltikhæmmende midler er utilrådeligt.
Hvis der forekommer rødmen af din hud med feber og pustler i begyndelsen af behandlingsforløbet, skal du straks stoppe med behandlingen, og kontakte en læge, da dette kan være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose.
Hvis du er i tvivl, om noget af ovenstående gælder for dig, så tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Amoxar.
Hvis du skal have taget:
urinprøver (glucose) eller blodprøver for at få undersøgt leverfunktionen
prøver for estriol (anvendes under graviditet for at måle estriolniveauet for at undersøge, om barnet udvikler sig normalt). Skal du fortælle lægen eller sundhedspersonalet, at du tager Amoxar, da Amoxar kan påvirke resultatet af disse analyser.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.
Hvis du tager allopurinol (anvendes til behandling af urinsyregigt) samtidig med Amoxar, kan risikoen for, at du får en allergisk hudreaktion, blive større.
Hvis du tager probenecid (anvendes til behandling af urinsyregigt), kan lægen vælge at ændre din dosis af Amoxar.
Hvis du tager lægemidler mod blodpropper (f.eks. warfarin), kan det være nødvendigt at tage ekstra blodprøver.
Hvis du tager andre antibiotika (f.eks. et tetracyklin), kan virkningen af Amoxar blive nedsat.
Hvis du tager methotrexat (anvendes til behandling af kræft, svær psoriasis og leddegigt), kan Amoxar medføre fl e bivirkninger.
Du kan tage Amoxar i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Amoxar kan give bivirkninger, og symptomerne (såsom allergiske reaktioner, svimmelhed og kramper) kan gøre dig uegnet til at køre. Du må ikke føre motorkøretøjer eller betjene maskiner, medmindre du har det godt.
Aspartam
Dette lægemiddel indeholder 2,63 mg aspartam pr. 500 mg tablet og 3,90 mg aspartam pr. 750 mg tablet. Aspartam er en phenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.
Benzylalkohol
Dette lægemiddel indeholder op til 0,30 mg benzylalkohol pr. 500 mg tablet og op til 0,45 mg benzylalkohol pr. 750 mg tablet. Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner.
Giv ikke til dit nyfødte barn (op til 4 uger), medmindre det anbefales af din læge.
Må ikke anvendes til børn (under 3 år) i mere end én uge uden lægens eller apotekspersonalets anvisning.
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, hvis du er gravid eller ammer. Dette skyldes, at store mængder benzylakohol kan ophobes i din krop og kan medføre bivirkninger (kaldet ”metabolisk acidose”).
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, hvis du har en lever- eller nyresygdom. Dette skyldes, at store mængder benzylakohol kan ophobes i din krop og kan medføre bivirkninger (kaldet ”metabolisk acidose”).
Benzylbenzoat
Dette lægemiddel indeholder op til 0,14 mg benzylbenzoat pr. 500 mg tablet og op til 0,21 mg benzylbenzoat pr. 750 mg tablet. Benzoat kan øge gulsot (gulning af hud og øjnene) hos nyfødte (op til 4 uger).
Ethanol
Dette lægemiddel indeholder 0,28 mikrogram alkohol (ethanol) pr. 500 mg tablet og 0,42 mikrogram alkohol (ethanol) pr. 750 mg tablet.
Mængden i dosis af dette lægemiddel svarer til mindre end 1 ml øl eller mindre end 1 ml vin. Den mindre mængde alkohol i dette lægemiddel vil ikke have nogen nævneværdig effekt.
Natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Sorbitol
Dette lægemiddel indeholder 0,03 mg sorbitol pr. 500 mg tablet og 0,05 mg sorbitol pr. 750 mg tablet
Svovldioxid
Kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Tabletterne kan opløses i vand og drikkes (bør indtages straks efter opløsning) eller synkes hele eller halve sammen med vand.
Delekærven er kun beregnet til, at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel.
Fordel doserne ligeligt over dagen og med mindst 4 timer mellem hver dosis.
Alle doser er udregnet efter barnets vægt i kilo.
Lægen vil fortælle dig, hvor meget Amoxar du skal give dit barn.
Den anbefalede dosis er 20-90 mg om dagen for hvert kilo kropsvægt. Dosis skal fordeles på 2 eller 3 doser.
Den maksimale anbefalede dosis er 100 mg om dagen for hvert kilo kropsvægt.
Pulver til oral suspension anbefales til børn under 6 måneder. Spørg lægen.
Den anbefalede dosis Amoxar er 250-500 mg 3 gange om dagen eller 750 mg-1 g hver 12. time afhængigt af, hvor alvorlig infektionen er, og hvilken type infektion der er tale om.
Den maksimale anbefalede dosis er 6 g om dagen.
Hvis du har nedsat nyrefunktion, kan den dosis, du får, være lavere end den anbefalede dosis.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Amoxar, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du
føler dig utilpas).
Hvis du har taget for meget Amoxar, kan tegnene være maveubehag (kvalme, opkastning eller diarré) eller krystaller i urinen, hvilket kan ses som uklar urin eller opleves som problemer med at lade vandet. Tal med lægen så hurtigt som muligt. Medbring medicinen, så du kan vise den til lægen.
Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det.
Tag ikke den næste dosis for hurtigt, men vent ca. 4 timer, før du tager den næste dosis.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Selvom du får det bedre, skal du blive ved med at tage Amoxar, i så lang tid, som lægen har anvist. Du har brug for alle doser til at bekæmpe infektionen. Hvis nogle bakterier overlever, kan de få infektionen til at komme igen.
Hvis du stadig ikke har det godt, når behandlingen er slut, skal du gå til lægen igen.
Der kan udvikles svampeinfektion (en infektion med gærsvamp på fugtige områder af kroppen, hvilket kan forårsage ømhed, kløe og hvidt udfl belægninger), hvis Amoxar anvendes i lang tid. Hvis dette sker, så fortæl det til lægen.
Hvis du tager Amoxar i lang tid, vil lægen måske foretage yderligere undersøgelser for at holde øje med, at dine nyrer, din lever og dit blod fungerer normalt. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger er meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
allergiske reaktioner; tegnene kan omfatte: hudkløe eller udslæt, hævelse af ansigtet, læberne, tungen eller andre steder af kroppen eller vejrtrækningsbesvær. Disse kan være alvorlige, og ved enkelte lejligheder er der sket dødsfald.
udslæt eller bittesmå fl røde, runde pletter under hudens overfl eller blå mærker i huden. Dette skyldes en betændelseslignende reaktion (infl i blodkarrenes vægge på grund af en allergisk reaktion. Det kan være forbundet med ledsmerter (gigt, også kaldet arthritis) og nyreproblemer.
en forsinket allergisk reaktion, der normalt kan komme 7-12 dage efter indtagelse af Amoxar; nogle af tegnene er udslæt, feber, ledsmerter og hævede lymfeknuder, særligt under armene.
en hudreaktion kendt som erythema multiforme, hvor der kan komme kløende, rødlilla pletter på huden, især på håndfl ne eller fodsålerne, nældefeberagtige, forhøjede, hævede områder på huden, ømme områder på overfl af munden, øjnene og kønsdelene. Du kan få feber og blive meget træt.
andre alvorlige hudreaktioner, der kan omfatte ændringer i hudfarven, buler under huden, blærer, pusfyldte blærer, hudafskalning, rødme, smerter, kløe, hudafskalning. Disse kan være forbundet med feber, hovedpine og smerter i kroppen.
infl symptomer med udslæt, feber, hævede kirtler og unormale resultater af blodprøver (herunder øget antal hvide blodlegemer (eosinofi og leverenzymer) (lægemiddelfremkaldt reaktion med eosinofi og systemiske symptomer (DRESS)).
feber, kulderystelser, ondt i halsen eller andre tegn på en infektion, eller blå mærker, der kommer let. Disse kan være tegn på et problem med dine blodlegemer.
betændelse i tyktarmen (colon) med diarré (sommetider med blod), smerter og feber.
alvorlige bivirkninger relateret til leveren. De ses primært hos personer, der har fået behandling over en lang periode, hos mænd/drenge og hos ældre. Du skal straks fortælle lægen, hvis du får:
voldsom diarré med blødning
blærer, hudrødme eller blå mærker i huden
mørkere urin eller lysere afføring
gulfarvning af huden eller af det hvide i øjnene (gulsot). Se også anæmi nedenfor, som kan resultere i gulsot. Disse bivirkninger kan forekomme under eller op til fl e uger efter behandlingen.
Jarisch-Herxheimers reaktion, som kan forekomme under behandling med Amoxar mod Lyme-sygdom og forårsager feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og hududslæt.
et let kløende udslæt (runde, lyserøde til røde pletter), nældefeberagtige, hævede områder på underarme, ben, håndfl , hænder eller fødder. Dette er ikke almindeligt (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter).
Øvrige bivirkninger, der kan forekomme, er:
hududslæt.
kvalme.
diarré.
opkastning.
svampeinfektion (en infektion med gærsvamp i skede, mund eller hudfolder). Du kan få medicin mod svampeinfektion hos lægen eller på apoteket.
nyreproblemer.
krampeanfald, hvilket kan ses hos patienter, der får høje doser, eller hos patienter med nyreproblemer.
svimmelhed.
hyperaktivitet.
krystaller i urinen, hvilket kan ses som uklar urin eller opleves som ubehag under vandladning. Sørg for at drikke rigeligt med væske for at nedsætte risikoen for disse symptomer.
misfarvning af tænderne, hvilket normalt forsvinder ved tandbørstning (dette er set hos børn).
ændret udseende af tungen; den kan blive gul, brun eller sort, og den kan få belægninger.
overdreven nedbrydning af de røde blodlegemer, hvilket kan give en form for anæmi (blodmangel). Tegnene omfatter træthed, hovedpine, åndenød, svimmelhed, bleghed og gulfarvning af huden og af det hvide i øjnene.
lavt antal hvide blodlegemer.
lavt antal af de celler, der er med til at få blodet til at størkne.
blodet størkner langsommere end normalt. Du kan se dette, hvis du har næseblod eller har skåret dig.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Amoxar utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares over 25 °C.
Opbevares i original emballage, for at beskytte mod fugt. Bør indtages straks efter opløsning.
Tag ikke Amoxar efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: amoxicillintrihydrat svarende til 500 mg og 750 mg amoxicillin.
Øvrige indholdsstoffer: magnesiumstearat (E470b), aspartam (E951), croscarmellosenatrium, mannitol (E421), talcum (E553b), kolloid vandfri silica, mikrokrystallinsk cellulose (E460), maltodextrin, pregelatineret hydroxypropyl ærtestivelse, titandioxid (E171) samt smagsstofferne fersken-abrikosaroma (indeholder benzylbenzoat, ethanol, sorbitol (E420) og svovldioxid (E220)) og appelsinaroma (indeholder benzylalkohol).
Hvide eller gullig-hvide, afl e tabletter med delekærv.
Blisterpakning:
500 mg: 20 tabletter
750 mg: 12, 20 og 24 tabletter
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4
Stenhuggervej 12
6710 Esbjerg V
Fremstiller:
2care4 Stenhuggervej 12-14
6710 Esbjerg V
Amoxar svarer til Imadrax Novum.
Antibiotika anvendes til behandling af infektioner forårsaget af bakterier. De har ingen effekt mod infektioner forårsaget af virus.
Nogle gange virker behandling med et antibiotikum ikke på en bakterieinfektion. En af de hyppigste årsager til dette er, at de bakterier, der forårsager infektionen, er modstandsdygtige (resistente) over for det antibiotikum, der tages. Dette betyder, at de kan overleve og endda formere sig til trods for antibiotikummet.
Bakterier kan blive resistente over for antibiotika af mange årsager. Hvis antibiotika anvendes med omhyggelighed, kan det være med til at nedsætte risikoen for, at bakterier bliver resistente over for dem.
Når lægen ordinerer et behandlingsforløb med et antibiotikum, er det kun beregnet til at behandle din nuværende sygdom. Hvis du følger nedenstående råd, kan du hjælpe med at forebygge fremkomsten af resistente bakterier, der kan medføre, at antibiotikummet ikke virker.
Det er meget vigtigt, at du tager antibiotikummet i den rigtige dosis, på de rigtige tidspunkter og i det rigtige antal dage. Læs anvisningerne på etiketten, og hvis du ikke forstår dem, så få lægen eller apotekspersonalet til at forklare dem.
Du må ikke tage et antibiotikum, medmindre det er ordineret til dig personligt, og du må kun bruge det til at behandle den infektion, det blev ordineret mod.
Du må ikke tage antibiotika, der er blevet ordineret til andre, selvom de havde en infektion, der var magen til din.
Du må ikke give antibiotika, der oprindeligt blev ordineret til dig, til andre.
Hvis du har en rest antibiotikum tilovers, efter at du har fuldendt behandlingsforløbet som foreskrevet af lægen, skal du afl vere resten på apoteket, så det kan blive bortskaffet på den rigtige måde.