Hjemmeside Hjemmeside

Viant


INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren Viant pulver til infusionsvæske, opløsning

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Viant og tests

Viant bør ikke gives til dig lige før blodglukose eller urin skal testes, fordi det indeholder vitamin C, som kan give upræcise testresultater.


Viant indeholder 0,06 mg biotin pr. hætteglas. Hvis du snart skal have taget en laboratorieprøve, skal du fortælle det til lægen eller laboratoriepersonalet, at du tager eller for nylig har taget Viant, da biotin kan påvirke resultaterne af testen. Afhængigt af testen kan resultaterne vise en falsk stigning eller et falsk fald på grund af biotin. Lægen kan bede dig om at holde op med at tage Viant, før du får lavet en laboratorieanalyse. Du bør også være opmærksom på, at andre produkter, som du måske tager (f.eks.

multivitaminer eller kosttilskud for hår, hud og negle), kan indeholde biotin og dermed påvirke resultaterne af laboratorieanalyser. Fortæl det til din læge eller laboratoriepersonalet, hvis du tager sådanne produkter.


Graviditet, amning og frugtbarhed


Graviditet

Du kan om nødvendigt modtage Viant imens du er gravid, så længe man er opmærksom på indikationen og doserne for at undgå en overdosering med vitaminer.

Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides, da høje doser af vitamin A under graviditeten kan forårsage føtale misdannelser.

Amning

Det anbefales ikke at bruge Viant hvis du ammer. Hvis du ammer mens du bruger Viant, er der en fare for, at dit barn kan få en overdosis af vitamin A.


Frugtbarhed

Der foreligger ingen data.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Viant har ingen eller ubetydelig virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


Viant indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder op til 46 mg natrium (hoved komponent af madlavnings-/bordsalt) pr. hætteglas. Dette svarer til 2,3% af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


  1. Sådan skal du bruge Viant


    Pulveret til Viant vil først blive fortyndet til en flydende opløsning. Derefter bliver det blandet med en større mængde væske (parenteralt ernæringssystem, glukose- eller elekrolytopløsning) før det gives til dig. Viant gives i en vene som et drop.


    Den anbefalede dosis er ét hætteglas pr. dag til voksne og børn på 11 år og derover.


    Hvis du har fået for meget Viant

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har fået mere af Viant, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Risikoen for overdosis af vitaminer er højere, hvis du får andre vitamintilskud eller hvis det overordnede tilskud ikke svarer til dine behov, eller hvis du allerede er tilbøjelig til høje niveauer af vitaminer (hypervitaminose).

    De hyppigste symptomer på overdosering er forbundet med kvalme, opkast og diarré. Andre symptomer på kronisk eller akut overdosering med vitaminer inkluderer:

    • tør, afskallende hud

    • hovedpine, opkast og kraftesløshed

    • gulsot

    • forøget tryk omkring din hjerne med symptomer som hovedpine, opkast, tidsforvirring og dobbeltsyn

    • koagulationsforstyrrelser

    • mavepine

    • tegn på nyresygdom som smerter eller vandladningsbesvær

    • forhøjet indhold af calcium i blodet

    • følelsesløshed, prikken eller snurren i dine fødder eller hænder

    • mangel på koordination/mister balancen

      • gul sved

      • mørkere urin

        Fortæl lægen hvis du oplever nogle af disse symptomer efter du har fået Viant.


        Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    De følgende bivirkninger kan være alvorlige. Kontakt straks din læge, hvis du oplever nogle af de følgende bivirkninger, og han vil afbryde infusionen med lægemidlet:


    Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    Svære allergiske (anafylaktiske) reaktioner, kvalme, opkast, diarré og brændende fornemmelse eller udslæt på injektionsstedet. Levertal i blodet kan være forhøjede.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevaringsbetingelser

    Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C). Ved opbevaring ved stuetemperatur (ikke over 25 °C), kan lægemidlet anvendes i 3 måneder.


    Brug ikke lægemidlet hvis den rekonstituerede opløsning ikke er klar og gulorange i farven, eller hvis hætteglasset på nogen måde er beskadiget. Den rekonstituerede opløsning skal bruges med det samme.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Viant indeholder:

Et hætteglas med 932 mg tørt stof (pulver) indeholder:


1.

Retinol (vitamin A)

0,99

mg

ækvivalent med retinol (vitamin A)

3300 IE

(som retinolpalmitat)

1,82

mg

2.

Cholecalciferol

0,005

mg

ækvivalent med vitamin D3

200 IE

3.

all-rac-α-tocopherol (vitamin E)

9,11

mg

4.

Fytomenadion (vitamin K1)

0,15

mg

5.

Ascorbinsyre (vitamin C)

200

mg

  1. Thiamin (vitamin B1) (som thiaminhydrochlorid)

  2. Riboflavin (vitamin B2)

    (som riboflavin natriumfosfat)

  3. Pyridoxin (vitamin B6)

    (som pyridoxinhydrochlorid)

    6,00 mg

    7,63 mg

    3,60 mg

    4,58 mg

    6,00 mg

    7,30 mg

  4. Cyanocobalamin (vitamin B12) 0,005 mg

  5. Folsyre (vitamin B9) 0,60 mg

  6. Panthotensyre (vitamin B5) (som dexpanthenol)

    15,0 mg

    14,0 mg

  7. Biotin (vitamin B7) 0,06 mg

  8. Nicotinamid (vitamin B3) 40,0 mg


    De øvrige indholdsstoffer er glycin, saltsyre (til pH-justering), natriumglycocolat, sojaphosphatidylcholin og natriumhydroxid (til pH-justering).


    Udseende og pakningsstørrelser


    Viant er et pulver til opløsning i infusionsvæske. Det er en gulorange masse eller pulver, der kommer i brune hætteglas.

    Det er pakket i æsker, der indeholder 5 eller 10 hætteglas. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


    Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


    Indehaver af markedsføringstilladelsen:

    B. Braun Melsungen AG Carl-Braun-Straße 1

    34212 Melsungen, Tyskland


    Fremstiller:

    B. Braun Melsungen AG Am Schwerzelshof 1

    34212 Melsungen, Tyskland


    Postadresse:

    34209, Melsungen, Tyskland


    Repræsentant i Danmark

    B. Braun Medical A/S Dirch Passers Allé 27, 3. sal DK-2000 Frederiksberg


    Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2020


    ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:


    Instruktioner til håndtering

    Strenge aseptiske forholdsregler skal følges under rekonstitution og opblanding af lægemidlet i en passende opløsning/emulsion til infusion.

    Indholdet fra et hætteglas bør opløses ved at tilsætte 5 ml passende solvens (vand til injektionsvæsker, glucoseopløsning 50 mg/ml eller natriumchlorid 9 mg/ml) og blandes forsigtigt for at opløse det frysetørrede pulver. Brug ikke produktet, hvis den rekonstituerede opløsning ikke er klar og gulorange i farven. Den rekonstituerede opløsning bør anvendes straks.

    Pulveret skal være helt opløst, inden det overføres fra hætteglasset til

    • glukoseopløsning 50 mg/ml

    • natriumklorid 9 mg/ml

    • fedtemulsion

    • binær blanding til parenteral ernæring, der kombinerer glukose, elektrolytter og aminosyrer

    • eller ternær blanding til parenteral ernæring, der kombinerer glukose, elektrolytter, aminosyreopløsninger og lipider


Bland den færdige opløsning grundigt.

Kontrollér for enhver unormal farveændring og/eller tilstedeværelse af udfældninger, uopløste komplekser eller krystaller, efter tilsætning af Viant til en parenteral ernæringsopløsning.


Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler, undtagen de ovennævnte, medmindre forligelighed og stabilitet er blevet påvist. Forligelighed med opløsninger, der administreres gennem samme infusionsslange skal testes.


Anvend kun når den originale forsegling er intakt og beholderen er ubeskadiget.

Kun til engangsbrug. Beholder og ubrugte rester skal kasseres efter anvendelse. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.


Uforligeligheder

Hvis der ikke er udført forligelighedsstudier, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler. Tilsætningsstoffer kan være uforligelige med parenteral ernæring, der indeholder Viant.

Hvis samtidig administration med lægemidler, der er uforligelige med Viant, er nødvendig, administrer da via separate infusionsslanger.


Vitamin A og thiamin i Viant kan reagere med bisulfitter i parenterale ernæringsopløsninger (f.eks. som følge af blanding), hvilket kan føre til nedbrydning af vitamin A og thiamin.


En øgning i pH af en opløsning kan øge nedbrydningen af nogle vitaminer. Dette bør overvejes, når basiske opløsninger tilsættes blandingen, som indeholder Viant.

Stabiliteten af folsyre kan nedsættes ved øgede calciumkoncentrationer i en blanding.