Hjemmeside Hjemmeside

Lomuspray
ipratropium bromide

Indlægsseddel: Information til brugeren


Lomuspray

21 mikrogram/dosis, næsespray

ipratropiumbromid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger apotekspersonalet eller lægen, har givet dig.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomuspray

  3. Sådan skal du bruge Lomuspray

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Lomuspray næsespray er en klar væske, der i forstøvet form sprøjtes op i næsen.


    Lomuspray næsespray indeholder ipratropiumbromid, som hæmmer dannelsen af vandigt sekret i næsens slimhinder, f.eks. ved løbenæse. Lomuspray begynder at virke inden for 15 minutter.


    Lomuspray næsespray anvendes til voksne for at mindske mængden af vandigt sekret ved allergisk snue (som f.eks. skyldes pollen) eller ved ikke-allergisk løbende næse (som kan udløses af f.eks. temperaturforandringer eller lokalirriterende emner i omgivelserne).


    Lægen kan have givet dig Lomuspray for noget andet. Følg altid lægens anvisning.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomuspray Brug ikke Lomuspray

    • hvis du er allergisk over for ipratropiumbromid, atropin, atropinlignende stoffer, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt apotekspersonalet eller lægen, før du bruger Lomuspray, hvis du har eller har haft nogen af nedenstående sygdomme eller tilstande, eller hvis de opstår under behandlingen:

    • Overfølsomhedsreaktioner. Dette kan forekomme i sjældne tilfælde lige efter brug af Lomuspray. Symptomer på dette er nældefeber, hævelse i mund og i svælget, hududslæt og åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Akut grøn stær (snævervinklet glaukom) eller grøn stær i familien (forhøjet tryk i øjet).

    • Øjensmerter, øjenubehag, sløret syn eller synsforstyrrelser som ringe eller pletter samtidig med røde øjne. Søg omgående læge, da disse symptomer kræver specialbehandling.

    • Forstørret blærehalskirtel (prostata).

    • Besvær med at lade vandet, evt. vandladningsstop.

    • Cystisk fibrose da Lomuspray kan give fordøjelsesbesvær.


      Medicinen må ikke komme i øjnene. Skulle det alligevel ske, skyl da straks øjnene med koldt vand fra vandhanen.


      Brug af anden medicin sammen med Lomuspray

      Fortæl det altid til apotekspersonalet eller lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Du kan tage Lomuspray sammen med andre lægemidler mod helårssnue f.eks. antihistaminer eller kortikosteroider til lokal anvendelse i næsen, uden at du får hyppigere bivirkninger.


      Virkningen af Lomuspray næsespray forstærkes hvis du anvender andre lægemiddelformer samtidig med Lomuspray. Dette er andre lægemidler som Lomuspray eller andre lægemidler med lignende virkning (anti-kolinerge lægemidler). Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

    • Visse mave-tarm sygdomme (medicin som Atropin, Buscopan, Duspatalin, Egazil, Ercoril og Papaverin kan forstærke bivirkningerne ved Lomuspray)


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge apotekspersonalet eller din læge til råds, før du bruger Lomuspray.

      Hvis du er gravid eller ammer, må du normalt ikke bruge Lomuspray. Tal med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Lomuspray påvirker normalt ikke eller kun i ubetydelig grad arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Hvis du oplever bivirkninger så som svimmelhed, synsforstyrrelser eller sløret syn bør du undlade at køre bil og betjene maskiner.


      Lomuspray indeholder benzalkoniumchlorid

      Benzalkoniumchlorid virker irriterende og kan medføre hudreaktioner.


  3. Sådan skal du bruge Lomuspray

    Tag altid Lomuspray nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter apotekspersonalets eller lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg apotekspersonalet eller lægen.


    Den anbefalede dosis er

    Voksne og unge over 18 år: 2 pust i hvert næsebor 2-3 gange daglig. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides.

    Brug til børn og unge

    Det frarådes at anvende Lomuspray til børn og unge under 18 år uden lægens anvisning.


    Brugsvejledning – se sidst i indlægssedlen.


    Hvis du har brugt for meget Lomuspray næsespray

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du brugt mere Lomuspray, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Ved overforbrug af Lomuspray kan du få mundtørhed, synsforstyrrelser (problemer med at se skarpt) eller hurtig puls.


    Hvis du har glemt at bruge Lomuspray

    Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  4. Bivirkninger


    Lomuspray kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på, er anført med


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos højst 1 ud af 10 personer): Hovedpine, næseblod, tørhed i næsen, irritation i svælget, irritation i næsen.


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos højst 1 ud af 100 personer):

    • Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner). Det viser sig ved pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter eller timer) eller hævelse af tunge, læber og ansigt. Kan være livsfarligt. Ring evt. 112.

    • Akut grøn stær (snævervinklet glaucom). Det viser sig ved hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet. Kontakt straks læge eller skadestue.

    • Hurtig eller uregelmæssig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Vejrtrækningsbesvær eller kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Desuden: Overfølsomhed, svimmelhed, nedsat evne til at se skarpt, store pupiller, tør hals, irritation i svælget, mundtørhed, kvalme, maveproblemer med diarré eller forstoppelse, mundbetændelse, hududslæt.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos højst 1 ud af 1000 personer): Hjertebanken, hudkløe, nældefeber.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S.

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Lomuspray utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Lomuspray efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Efter åbning af flasken må den ikke bruges i mere end et år.


    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Lomuspray næsespray 21 mikrogram/dosis indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Lomuspray næsespray er en klar farveløs væske i en glasflaske med pumpespray. 1 flaske med 180 doser (15 ml) eller 360 doser (2x15 ml) i yderkarton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Opella Healthcare France SAS 82 Avenue Raspail

94250 Gentilly Frankrig


Dansk repræsentant STADA Nordic ApS Marielundsvej 46A 2730 Herlev


Fremstiller

Istituto De Angeli S.r.l. Firenze, Italien


Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2022


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-


Brugsvejledning for Lomuspray næsespray


1

Før brug af næsesprayen første gang skal den aktiveres ved gentagne (op til 7) tryk indtil en ensartet spraysky kommer ud af flasken (se fig. 1). Tag den klare hætte af. Hold med pege- og langefinger på flaskens hvide kant og tommelfingeren under bunden. Pres med tommelfingeren med et hurtigt, fast tryk under bunden flere gange (op til 7). Næsesprayen er nu klar til brug.


Undgå her at få sprayvæske i øjnene (se senere).


Bruges næsesprayen ikke igen inden for 24 timer, skal den igen aktiveres ved 1-2 pust.


P184C3T2#yIS1

(fig. 1)

2

Puds næse inden brug af næsesprayen.

image


3

Luk det ene næsebor med en finger på siden af næsen, bøj hovedet let forover, stik spidsen af sprayen ind i det andet næsebor og lad spidsen pege lidt bagud, væk fra næseskillevæggen og ud mod næsens yderside.

P198C9T2#yIS1

(fig. 2)

4

Tryk l gang ved et hurtigt, fast tryk med tommelfingeren på flaskens bund. Efter et pust snuses kraftigt op og der pustes ud gennem munden.

5

Næsesprayen fjernes fra næseboret, og hovedet bøjes let bagud i et par sekunder, så væsken kan fordele sig i næsehulen.

6

Gentag punkt 3-5 i det samme næsebor i henhold til ordineret dosis.

7

Gentag punkt 3-6 i det andet næsebor.

8

Sæt beskyttelseshætten på mundstykket igen efter brug.

9

Hvis sprayen skulle blive tilstoppet holdes sprayspidsen under rindende lunkent vand i ca. 1 minut. Tør sprayspidsen og aktiver næsesprayen igen (fig. 1).