Hjemmeside Hjemmeside

Zaditen
ketotifen

Indlægsseddel: Information til brugeren


Zaditen® 0,25 mg/ml, øjendråber, opløsning

Ketotifen


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid Zaditen nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, har givet dig.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zaditen

  3. Sådan skal du bruge Zaditen

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Zaditen indeholder det aktive stof ketotifen, som er et anti-allergisk middel. Zaditen bruges til behandling af symptomer på pollenallergi i øjnene.


    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zaditen Brug ikke Zaditen

    Hvis du er allergisk over for ketotifen eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger Zaditen.


    Brug af anden medicin sammen med Zaditen

    Hvis du udover Zaditen behandles med andre øjenlægemidler, bør der gå mindst 5 minutter mellem behandlingerne.


    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

    Dette er især vigtigt, hvis du bruger medicin mod:

    • depression, angst og søvnforstyrrelse

    • allergi (f. eks. antihistaminer)


      Brug af Zaditen sammen med mad, drikke og alkohol

      Zaditen kan muligvis øge virkningen af alkohol.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      Zaditen kan bruges under amning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Zaditen kan muligvis give sløret syn eller virke sløvende. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner.


      Zaditen indeholder benzalkoniumchlorid

      Dette lægemiddel indeholder 2,6 mikrogram benzalkoniumchlorid pr. dråbe.

      Benzalkoniumchlorid kan absorberes af bløde kontaktlinser og kan ændre farven af kontaktlinserne. Du skal tage kontaktlinserne ud, inden lægemidlet bruges, og vente mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen..

      Benzalkoniumchlorid kan også give øjenirritation, især hvis du har tørre øjne eller problemer med hornhinderne (det klare lag forrest i øjet). Hvis du har unormale fornemmelser i øjet såsom svie eller smerte, når du bruger dette lægemiddel, skal du tale med din læge.

      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  3. Sådan skal du bruge Zaditen


Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sygeplejerskens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken.


Den anbefalede dosis for voksne, ældre og børn fra 3 år og derover er 1 dråbe i det berørte øje (evt. begge øjne) 2 gange dagligt (morgen og aften).


Brugsvejledning

  1. Vask dine hænder.

  2. Åben øjendråbeflasken. Lad ikke flaskens spids berøre noget.

  3. Bøj hovedet bagover (fig. 1).

  4. Træk det nederste øjenlåg nedad med en finger. Hold øjendråbeflasken i den anden hånd med spidsen nedad – klem på flasken får en dråbe til at falde ned i øjet (fig. 2).

  5. Luk øjet i ca. 1-2 minutter, og hold en fingerspids ind mod øjenkrogen for at forhindre øjendråben i at løbe ned i næsen gennem tårekanalen (fig. 3). Hvis nødvendigt gentag punkt 3 til 5 for det andet øje.

  6. Luk flasken efter brug.


P77#yIS1

Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3


Hvis du har yderligere spørgsmål til, hvordan du bruger dette produkt, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.


Hvis du har brugt for meget Zaditen

Der er ingen grund til bekymring, hvis du har fået dryppet mere end 1 dråbe i øjet eller hvis du har fået Zaditen øjendråber i munden. Hvis du er usikker, kan du kontakte din læge.


Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Zaditen, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet.


Hvis du har glemt at bruge Zaditen

Hvis du skulle glemme en dosis, så dryp øjet med det samme og fortsæt derefter med den anbefalede doseringshyppighed.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  1. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Der er rapporteret følgende bivirkninger:

    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10 patienter)

    • øjenirritation eller -smerter

    • betændelsestilstand i øjet


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 100 patienter)

    • sløret syn umiddelbart efter inddrypning

    • tørre øjne

    • påvirkning af øjenlåget

    • øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd

    • lysfølsomme øjne

    • synlig blødning i øjets overflade

    • hovedpine

    • døsighed

    • hududslæt, som kan være kløende

    • eksem (kløende, rødt, brændende udslæt)

    • mundtørhed

    • allergisk reaktion (inkl. ansigts- og øjenlågshævelse) og forværring af eksisterende allergiske symptomer såsom astma og eksem


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares over 25 °C.

    Selve flasken er ikke steril, men indholdet i flasken er sterilt indtil flasken bliver åbnet. Efter åbning af flasken må øjendråberne kun bruges i 4 uger.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og flasken efter udløpsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg på apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zaditen indeholder:


Udseende og pakningsstørrelse

Zaditen øjendråber er en klar, farveløs til svag gul opløsning. Zaditen fås i pakninger, der indeholder 1 flaske med 5 ml.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

Laboratoires Thea, 12, rue Louis Blériot, 63100 Clermont-Ferrand Cedex 2, Frankrig


Fremstiller

Excelvision, 27 rue de la Lombardière, 07100 Annonay, Frankrig


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Østrig Zaditen 0,025% - Augentropfen

Danmark Zaditen

Finland Zaditen 0,25 mg/ml silmätipat, liuos Frankrig Zalergonium, 0,25 mg/ml, collyre en solution Tyskland Zaditen ophtha 0,25 mg/ml Augentropfen Grækenland Zaditor οfθaλµικές staγόνeς

Island Zaditen

Irland Zaditen 0.25mg/ml, eye drops, solution Luxemborg Zaditen 0,25 mg/ml, collyre en solution Norge Zaditen

Portugal Zaditen 0,25 mg/ml colírio, solução Spainen Zaditen colirio

Sverige Zaditen 0,25 mg/ml ögondroppar, lösning Holland Zaditen 0,25 mg/ml, oogdruppels, oplossing England Zaditen 0.25 mg/ml, eye drops, solution


Denne indlægsseddel blev senest ændret februar 2021.