Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Velzina

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Velzina, kapsler

Ekstakt af prikbladet perikon


Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Velzina

  3. Sådan skal du tage Velzina

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Velzina er et naturlægemiddel, som du kan tage, hvis du er nedtrykt, modløs eller trist.


    Hvis din læge har sagt, at du skal tage Velzina for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE VELZINA Tag ikke Velzina

    • hvis du er overfølsom (allergisk) over for perikon eller et af de øvrige indholdsstoffer.

    • hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin.

    • hvis du er i behandling for HIV.

    • hvis du er i behandling med ciclosporin eller tacrolimus, som du kan tage, fordi du har gennemgået en transplantation eller for svære sygdomme, der påvirker immunsystemet.


      Vær ekstra forsigtig med at tage Velzina

      Hvis generne bliver værre eller fortsætter i mere end 4-6 uger, skal du kontakte din læge.


      Tal med din læge, inden du tager Velzina, hvis du

    • har eller har haft en manisk depression (skiftende perioder med opstemthed/overaktivitet og nedsat sindsstemning).

    • har øget lysfølsomhed.

    • tager anden medicin.


      Hvis du har lys hud, skal du undgå solbadning under behandling med Velzina.


      I nogle tilfælde skal du måske være særlig forsigtig med at tage Velzina. Tal med din læge, hvis du har

      • nedsat leverfunktion.

      • nedsat nyrefunktion.

      • anden alvorligere sygdom.

        Brug af anden medicin

        Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, andre naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


        Du må ikke tage Velzina, hvis du tager

      • blodfortyndende medicin.

      • medicin for HIV.

      • medicin efter transplantation eller for svære sygdomme, der påvirker immunsystemet (ciclosporin, tacrolimus).


        Tal med lægen, hvis du tager

      • medicin for hjertesygdom (digoxin, ivabradin, calciumantagonister som f.eks. verapamil).

      • p-piller.

      • medicin for mavesår (syrepumpehæmmere, f.eks. esomeprazol, lanzoprazol, omeprazol, pantoprazol).

      • medicin for forhøjet kolesterol (statiner, f.eks. atorvastatin, simvastatin).

      • medicin mod migræne (triptaner, f.eks. sumatripan).

      • medicin mod depression.

      • medicin mod stærke smerter eller afvænning fra stofmisbrug (methadon).

      • medicin for epilepsi (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin).

      • medicin for astma (theophyllin).

      • medicin mod svamp (voriconazol).

      • medicin for cancer (imatinib, irinotecan).


        Øget lysfølsomhed er en bivirkning ved Velzina. Du skal derfor tale med din læge, hvis du tager anden medicin, der har denne bivirkning. Det kan dreje sig om

      • medicin mod lægkramper (quinin).

      • medicin mod betændelse (tetracyclin).

      • vanddrivende medicin (bendroflumethiazid).


      Brug af Velzina sammen med mad og drikke

      Du kan tage Velzina i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.


      Graviditet og amning

      Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun tage Velzina efter aftale med din læge.


      Amning

      Hvis du ammer, må du kun tage Velzina efter aftale med din læge.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Velzina påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Vigtig information om nogle af de øvrige indholsstoffer i Velzina

      Kapslerne induholder maltodextrin. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE VELZINA


    Hvis din læge har sagt, at du skal tage en anden dosis, skal du altid følge lægens anvisning.


    Den sædvanlige dosis er

    1 kapsel dagligt. Hvis det er nødvendigt, kan du øge dosis til 2 kapsler dagligt. Du skal tage kapslen med et glas vand.


    Hvis du ikke får det bedre i løbet af 4-6 uger, eller hvis du får det værre, skal du kontakte din læge.


    Børn

    Du må kun bruge Velzina til børn under 12 år efter aftale med en læge.


    Hvis du har taget for mange Velzina kapsler

    Kontakt læge, skadestue eller apotek, hvis du har taget flere Velzina, end der står her, og du af den grund føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.


    Der er ikke set tilfælde af overdosering med Velzina.


    Hvis du har glemt at tage Velzina

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  4. BIVIRKNINGER


    Velzina kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)

    • Hudkløe og rødmen af huden pga. øget lysfølsomhed. Bivirkningen er hyppigst hos personer med lys hud.


      Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter)

    • Mavesmerter.


      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING


    • Opbevar Velzina utilgængeligt for børn.

    • Du kan opbevare Velzina ved almindelig temperatur.

    • Tag ikke Velzina efter den udløbsdato, der står på pakningen.

    • Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. YDERLIGERE OPLYSNINGER


    Velzina kapsler indeholder

    • Aktiv bestanddel: Ekstrakt af prikbladet perikon. 1 kapsel indeholder 143-333 mg ekstrakt svarende til 600 mikrogram hypericin/pseudohypericin (ca. 900 mikrogram total-hypericin).

    • Ekstraktet er fremstillet med ethanol.

    • Øvrige indholdsstoffer: Calciumhydrogenphosphatdihydrat, magnesiumstearat, kolloid vandfri silica, mikrokrystallinsk cellulose, gelatine, maltodextrin.

Udseende og pakningsstørrelser Pakningsstørrelser

Velzina findes i pakningsstørrelserne 30 og 90 kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Mezina A/S Energivej 4

6700 Esbjerg


Fremstiller Bifodan A/S Bogbinderivej 6

3390 Hundested


Denne indlægsseddel blev sidst revideret november 2015