Estring
estradiol
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring
Sådan skal du bruge Estring
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Estring er et lægemiddel til hormonsubstitutionsbehandling (HRT).
I overgangsalderen nedsættes kroppens egen dannelse af de kvindelige kønshormoner (østrogener) gradvist. Slimhinderne bliver mere sarte og tynde, og du kan få tørhed i skeden (vagina), smerter ved samleje, skedekatar, kløe, udflåd, hyppige vandladninger samt tendens til blærebetændelse og ufrivillig vandladning. Lokal østrogenbehandling kan forebygge eller mindske disse gener.
Estring er en blød og smidig ring, der indeholder det naturlige kvindelige kønshormon estradiol. Estring afgiver en lille, konstant mængde estradiol over 3 måneder, hvorefter den skiftes. På grund af den lille mængde hormon virker Estring næsten udelukkende i skeden, og påvirker derfor ikke resten af kroppen.
Estring virker ved at normalisere slimhinden i skeden, og dermed bliver den mere modstandsdygtig og fugtig.
Ved gener fra skeden pga. østrogenmangel i forbindelse med overgangsalderen kan du bruge Estring til:
at lindre og fjerne symptomer i skeden, f.eks. tørhed og irritation
at afhjælpe eller forhindre urinvejsinfektioner og hyppig vandladning
at behandle skedekatar (som skyldes tørre slimhinder).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
HRT er forbundet med risici, som skal tages i betragtning, når du overvejer om du skal tage behandlingen eller fortsætte med den.
Erfaring med behandling af kvinder i for tidlig overgangsalder (på grund af æggestokke, der ikke fungerer, eller operation) er begrænset. Hvis du er i for tidlig overgangsalder, kan risikoen ved HRT være anderledes. Tal med lægen.
Før du starter (eller genoptager) behandling med Estring, vil lægen spørge ind til sygdomme hos dig eller din nærmeste familie. Lægen vil måske foretage en helbredsundersøgelse, som kan omfatte undersøgelse af dine bryster og/eller en gynækologisk undersøgelse.
Efter du er startet med at bruge Estring, bør du blive undersøgt regelmæssigt hos din læge (mindst én gang om året). Ved disse kontrolbesøg bør du tale med lægen om fordele og ulemper ved fortsat brug af Estring.
Du bør regelmæssigt få foretaget brystscreening (mammografi) afhængig af lægens råd. Du bør fortælle lægen, hvis du oplever forandringer i dine bryster.
Hvis noget af nedenstående er gældende for dig, eller hvis nogle af de nævnte tilstande opstår for første gang, mens du bruger Estring, skal du stoppe behandlingen, og straks kontakte lægen. Hvis du er usikker, skal du tale med lægen, før du bruger Estring.
Brug ikke Estring, hvis du:
er allergisk over for estradiol, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).
har eller har haft brystkræft, eller har mistanke herom.
har, eller har mistanke om, at du har en østrogenfølsom svulst, f.eks. kræft i livmoderslimhinden.
har blødninger fra skeden uden kendt årsag.
har ubehandlet fortykkelse af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi).
har eller har haft en blodprop i en blodåre (venetrombose), f.eks. i benene (dyb venetrombose) eller i lungerne (lungeemboli).
har en blodsygdom (f.eks. protein C-, protein S- eller antithrombin-mangel).
har eller har haft en blodprop i hjertet, slagtilfælde eller hjertekramper (angina).
har eller har haft leversygdom, og dit levertal ikke er vendt tilbage til det normale.
har en sjælden arvelig stofskiftesygdom kaldet porfyri.
hvis du har kraftig irritation i skeden
hvis du har unormalt udflåd
hvis du har blødninger fra skeden
hvis du har taget binyrebarkhormoner i længere tid, eller hvis du har en lidelse som medfører tynd og skrøbelig hud, f.eks. Cushings sygdom
hvis du har unormal blødning fra skeden, hvor man ikke kender årsagen, eller hvis du tidligere har været i behandling med østrogen alene, skal din læge undersøge dig nøje, inden du begynder at bruge Estring.
Du skal være opmærksom på, at Estring kan falde ud eller i sjældne tilfælde flytte sig ved nedsynkning efter pres ved toiletbesøg. Hvis du er forstoppet, bør du fjerne indlægget, inden du går på toilettet. Der kan være andre situationer, hvor du ønsker at fjerne indlægget, f.eks. før samleje.
Kontakt lægen, hvis du får vedvarende ubehag ved brug af Estring.
Behandlingen med kvindelige kønshormoner kan øge risikoen for at udvikle eller forværre nedenstående tilstande. Din læge vil tage dette i betragtning især ved langvarig eller gentagen brug af Estring.
I forhold til systemisk behandling med HRT (behandling, der påvirker hele kroppen, f.eks. tabletter) er risikoen med Estring sandsynligvis lavere. Estring anvendes og virker lokalt i skeden, og optagelsen af estradiol er meget lav i resten af kroppen.
Fortæl det til din læge, inden du starter behandlingen, hvis du har eller har haft nogle af følgende sygdomme, da du muligvis skal hyppigere til kontrol hos lægen:
en godartet muskelknude (bindevævssvulst, fibrom) i livmoderen
vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen (endometriose) eller har haft øget vækst af livmoderslimhinden (endometriehyperplasi)
øget risiko for at få blodpropper (se ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”)
øget risiko for at få en hormonfølsom kræftknude (f.eks. hvis mor, søster eller bedstemor har haft brystkræft)
for højt blodtryk
en leversygdom, f.eks. godartet svulst i leveren
sukkersyge (diabetes)
galdesten
migræne eller kraftig hovedpine
en sygdom i immunsystemet, som rammer mange af kroppens organer (systemisk lupus erythematosus, SLE)
epilepsi
astma
en sygdom, der påvirker hørelsen (otosklerose)
et meget højt fedtindhold i blodet (trigylcerider)
væske i kroppen på grund af problemer med hjerte eller nyrer.
Produkter, som indeholder østrogener, kan fremkalde eller forværre udslæt (nældefeber) og hævelser (angioødem), især hos kvinder med arveligt angioødem. Kontakt straks din læge, hvis du får symptomer som f.eks. generelle hævelser (herunder af kønsorganer). Hævelserne er hyppigst set i ansigt, mund, tunge og hals.
Hvis du oplever, at du:
får en af de tilstande, der er nævnt under afsnittet ”Brug ikke Estring”
får symptomer på en allergisk reaktion. Dette kan omfatte udslæt, nældefeber, kløe
får gulfarvning af din hud eller det hvide i øjnene (gulsot). Dette kan være tegn på leversygdom
får kraftig stigning i blodtrykket (symptomerne kan være hovedpine, træthed, svimmelhed)
får migrænelignende hovedpine, og det er første gang
bliver gravid
får vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelser, efter du har indsat indlægget
får tegn på blodprop, f.eks:
smerte og hævelse i benene og rødmen
pludselige smerter i brystet
vejrtrækningsbesvær.
For yderligere information henvises til afsnittet ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”.
Der er set tilfælde, hvor vaginalindlægget har sat sig fast i skedevæggen og dermed har været svært at fjerne.
Hvis du oplever problemer eller smerter, når du forsøger at fjerne vaginalindlægget, skal du lade vaginalindlægget sidde og kontakte lægen.
I forhold til systemisk HRT er risikoen med Estring teoretisk set mindre, da det anvendes og virker lokalt i skeden, og optagelsen af østradiol er lav i resten af kroppen.
HRT og kræft
Det er kendt, at risikoen for øget vækst af livmoderslimhinden og kræft i livmoderslimhinden øges, hvis kvinder, der har deres livmoder, behandles med systemisk østrogen alene i længere tid.
Det vides dog ikke, hvordan livmoderslimhinden påvirkes ved lokal behandling med vaginalt østrogen i længere tid (over 1 år) eller ved gentagen behandling. Forekomsten af bivirkninger ved Estring samt viden om anvendelse i op til 201 uger har ikke vist øget forekomst af forstadier til kræft eller kræft i livmoderslimhinden. Du bør blive undersøgt hos din læge mindst en gang om året specielt med fokus på øget vækst af livmoderslimhinden eller kræft i livmoderslimhinden.
Estring har vist sig at have en meget lav optagelse i blodet, derfor er tilføjelse af progestagen ikke nødvendigt.
Hvis du oplever blødning eller pletblødning, er der for det meste ingen grund til bekymring, men du skal straks kontakte din læge for at få en tid. Det kan være tegn på en fortykkelse af livmoder- slimhinden.
Følgende risici gælder for HRT-medicin, der cirkulerer i blodet. Estring bruges dog til lokalbehandling i skeden, og optagelsen i blodet er meget lav. Det er mindre sandsynligt, at de tilstande, der er nævnt nedenfor, vil blive forværret eller vende tilbage under behandlingen med Estring, men du bør kontakte din læge, hvis du er bekymret.
Undersøgelser tyder på, at der ved brug af Estring ikke er øget risiko for brystkræft hos kvinder, som ikke tidligere har haft brystkræft. Det vides ikke, om Estring kan anvendes sikkert hos kvinder, der tidligere har haft brystkræft.
buler eller fordybninger i huden på brysterne
forandring i brystvorterne
knuder, som kan ses eller føles.
Derudover bør du få foretaget en mammografiscreening, når du bliver tilbudt dette.
Kræft i æggestokkene er sjælden, meget sjældnere end brystkræft. HRT-behandling med østrogen alene har været forbundet med en let øget risiko for kræft i æggestokkene.
Risikoen for kræft i æggestokkene varierer med alderen. For eksempel vil 2 ud af 2000 kvinder, som er i alderen 50-54, og som ikke tager HRT, blive diagnosticeret med kræft i æggestokkene i løbet af en 5- årig periode. Hos kvinder, som har taget HRT i 5 år, vil der være ca. 3 tilfælde pr. 2000 brugere (dvs. ca. 1 yderligere tilfælde).
Virkninger af HRT på hjerte og blodcirkulation
Hos kvinder, som tager HRT er risikoen for blodpropper ca. 1,3-3 gange højere end hos kvinder, som ikke gør, især i løbet af det første år, man tager HRT.
Blodpropper kan være alvorlige, og hvis en blodprop transporteres til lungerne, kan du opleve brystsmerter, åndenød, og du kan besvime eller i værste fald dø. Denne tilstand kaldes for lungeemboli eller LE (blodprop i lungerne).
DVT (dyb venetrombose – blodprop i benene og bækkenet) og LE er eksempler på en tilstand, der kaldes for venøs tromboembolisme eller VTE.
Du har større risiko for at få en blodprop, efterhånden som du bliver ældre, og hvis noget af det følgende gælder for dig. Fortæl det til lægen, hvis nogle af følgende situationer gælder for dig:
hvis du ikke er i stand til at gå i en længere periode på grund af operation, skade eller sygdom (se også afsnittet ”Hvis du skal opereres” i punkt 3)
hvis du er meget overvægtig (BMI > 30 kg/m2)
hvis du tidligere har haft problemer med blodpropdannelse, som krævede medicinsk behandling i længere tid, såsom warfarin
hvis du har en nær slægtning, som har haft blodpropper i benene, lungerne eller andre organer
hvis du har systemisk lupus erythematosus (SLE, en sygdom i immunsystemet, som rammer mange af kroppens organer)
hvis du har kræft
hvis du har haft en eller flere spontane aborter.
For tegn på en blodprop, se afsnittet ”du skal stoppe behandlingen og straks kontakte lægen”. Sammenligning
Hvis vi kigger på kvinder i 50-års alderen, som ikke tager HRT, kan gennemsnitligt 4-7 ud af 1.000
forventes af få en blodprop i en blodåre over en 5-årig periode.
Hos kvinder i 50-års alderen, som har taget HRT med østrogen alene i mere end 5 år, vil der være 5- 8 tilfælde ud af 1.000 brugere (dvs. yderligere 1 tilfælde).
smertefuld hævelse i benet
pludselige smerter i brystet
vejrtrækningsbesvær
Hos kvinder, der behandles med østrogen alene, er der ingen øget risiko for at få en hjertesygdom.
Kvinder, som tager HRT, har en 1,5 gange højere risiko for at få et slagtilfælde end kvinder, som ikke gør. Antallet af yderligere tilfælde af slagtilfælde som følge af HRT vil stige med alderen.
Sammenligning
Hos kvinder i 50-års alderen, som ikke tager HRT, vil gennemsnitligt 8 ud af 1.000 forventes at få et slagtilfælde over en 5-årig periode. Hos kvinder i 50-års alderen, som tager HRT, vil tallene være 11 ud af 1.000 (dvs. yderligere 3 tilfælde).
HRT forebygger ikke hukommelsestab. Noget tyder på, at der er en øget risiko for hukommelsestab hos kvinder, som starter systemisk HRT efter 65-års alderen. Spørg din læge til råds.
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
Fortæl lægen, hvis du tager:
Medicin mod epilepsi (f.eks. phenobarbital, phenytoin, carbamazepin)
Medicin mod tuberkulose (f.eks. rifampicin, rifabutin)
Medicin mod HIV-infektion (f.eks. nevirapin, efavirenz, ritonavir og nelfinavir)
Naturlægemidler som indeholder perikon (Hypericum perforatum).
Eftersom Estring kun indeholder meget lidt østrogen og bruges i skeden, forventes den ikke at påvirke andre former for medicin.
Du bør fjerne Estring, hvis du bruger andre vaginalpræparater.
Fortæl lægen, at du bruger denne medicin, hvis du skal have taget en blodprøve, da denne medicin muligvis kan påvirke nogle blodprøveresultater.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.
Estring anvendes kun hos kvinder efter overgangsalderen. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at bruge Estring og kontakte din læge.
Det er usandsynligt, at Estring påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Din læge vil ordinere den lavest effektive dosis i den kortest mulige periode. Tal med din læge, hvis du mener, at denne dosis er for høj eller for lav.
Vaginalringen anbringes så dybt i skeden som muligt. Ringen skal skiftes hver 3. måned. Efter et par uger vil Estring afgive maksimal hormonmængde, men den fulde effekt på symptomerne ses først efter ca. 3 måneder.
Hvis du skal opereres, skal du fortælle kirurgen, at du bruger Estring. Du skal måske stoppe med at bruge Estring ca. 4-6 uger, inden din planlagte operation. Dette vil mindske risikoen for en blodprop (se pkt. 2 ”Blodpropper i en blodåre (trombose)”). Spørg lægen, hvornår du igen kan bruge Estring.
Anvend kun et Estring vaginalindlæg ad gangen. Fjern det brugte Estring inden opsætning af nyt.
Hvis du glemmer at indsætte Estring, skal du indsætte det, så snart du husker det.
Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Estring. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
1. Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig på toiletsædet med let spredte ben. | |
2. Pres med tommel- og pegefingeren Estring sammen i en oval, og før den så dybt op i skeden som muligt. | |
3. Estring vil herefter automatisk placere sig rigtigt i den øverste del af skeden. | |
Hvordan fjernes Estring | |
Stå med den ene fod på en stol eller sæt dig på toiletsædet med let spredte ben.
Før en finger op i skeden og træk Estring forsigtigt ud.
Estring må ikke skylles ud i toilettet. Det skal pakkes ind i den oprindelige beskyttelsesfolie eller plastikpose, og derefter skal den forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis.
Hvis Estring er anbragt rigtigt, skal du ikke kunne mærke det, og det bør ikke give dig eller din partner problemer i forbindelse med samleje.
Anstrengelse ved toiletbesøg kan medføre, at vaginalindlægget glider ned i den nederste del af skeden. Sker dette, kan det sættes på plads igen ved hjælp af en finger.
Hvis vaginalindlægget stødes helt ud af skeden, skal det skylles med lunkent (ikke varmt) vand. Herefter sættes det på plads igen.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Generelt er der få bivirkninger ved brug af Estring. Bivirkningerne er for det meste milde og forbigående.
De følgende sygdomme er rapporteret hyppigere hos kvinder i systemisk HRT-behandling sammenlignet med kvinder, som ikke er i HRT-behandling. Disse risici gælder i mindre grad for behandlinger gennem skeden, såsom Estring:
Kræft i æggestokkene
Blodprop i benene eller lungerne (venøs tromboemboli)
Hjertesygdomme
Blodprop i hjernen (slagtilfælde)
Mulig nedsat hukommelse hvis HRT startes i 65-års alderen.
For yderligere information vedr. disse bivirkninger, se under pkt. 2 ”Det skal du vide, før du begynder at bruge Estring”.
Hvidt udflåd fra skeden.
Blødning fra skeden, irritation, kløe og ubehag i skeden, svampeinfektion eller betændelse i skeden
Brystspændinger, ømhed eller forstørrelse af brysterne
Urinvejsinfektion, luftvejsinfektioner, bihulebetændelse
Influenza-lignende symptomer
Søvnløshed, hovedpine, hedestigninger
Mavesmerter, kvalme, ubehag i maven og i endetarmen
Øget svedtendens
Hudkløe
Ledsygdom (herunder ledsmerter, gigt, slidgigt)
Rygsmerter
Ubehag i blæren.
Overfølsomhed.
Bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring:
Vedvarende eller alvorlig vaginalubehag, sårdannelse eller hævelse.
Vaginalindlægget sidder fast i skedevæggen.
Følgende bivirkninger er set ved systemisk østrogenbehanding og/eller ved østrogenbehandling via huden. Forholdet mellem disse bivirkninger og Estring er ukendt.
Smertende og hævede arme eller ben pga. blodprop. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112
Pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen. Ring 112.
Depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
Hårtab
Kramper i benene
Gennembrudsblødning, pletblødning
Ømhed i brysterne, sekret fra brysterne
Ændringer i vægt
Øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet fedt (triglycerider) i blodet.
Betændelse i skeden, herunder svampeinfektion
Ændringer i sexlyst, humørsvingninger
Svimmelhed
Migræne
Angst
Intolerance over for kontaktlinser
Oppustethed
Sygdom i galdeblæren
Pigmentforandringer, uønsket hårvækst hos kvinder, udslæt
Ændring i menstruationsmængde, ændring i udflåd
Væskeansamlinger.
De følgende bivirkninger er set med andre HRT-behandlinger:
Hukommelsestab efter 65-års alderen
Hudsygdomme:
Misfarvning af huden, især i ansigtet og hals, som kaldes ”graviditetspletter” (chloasma)
Ømme, røde knuder (erythema nodosum)
Runde udslæt med rødme eller sår (erythema multiforme).
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte via
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Brug ikke Estring efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Det brugte indlæg lægges i den oprindelige beskyttelsesfolie eller i en plastikpose, derefter skal den forsegles og bortskaffes på forsvarlig vis ved aflevering på apoteket.
Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: estradiol.
Vaginalindlægget er fremstillet af silikoneforbindelser med en kerne, der indeholder estradiol. Øvrige indholdsstoffer: bariumsulfat.
Estring 7,5 mikrogram/24 timer vaginalindlæg er en uigennemsigtig ring med følgende dimensioner: Ydre diameter 55 mm, tykkelse 9 mm.
En pakning indeholder 1 vaginalindlæg. Hvert vaginalindlæg er pakket i en forseglet pose.
Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.
QPharma AB, Agneslundsvägen 27, SE-201 25 Malmö, Sverige.