Morfin Orifarm
morphine
morphinhydrochlorid
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Morfin Orifarm
Sådan skal du tage Morfin Orifarm
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Morfin Orifarm er et smertestillende lægemiddel til behandling af stærke smerter og til indledende smertebehandling før operation.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
hvis du er allergisk over for morfin eller morfinlignende stoffer (opioider), eller et af de øvrige indholdsstoffer i Morfin Orifarm (angivet i punkt 6)
hvis du har nedsat tarmfunktion, eller hvis du har forstoppelse
hvis du har vejrtrækningsproblemer, svær astma eller lungesygdom
hvis du har alvorlig nedsat leverfunktion
hvis du har eller får pludselige, voldsomme mavesmerter.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Morfin Orifarm.
Tal med din læge inden du tager Morfin Orifarm, hvis du:
har besvær med vejrtrækningen
får pludselige mavesmerter
har nedsat lever- og/eller nyrefunktion
har kronisk forstoppelse eller anden forstyrrelse i tarmfunktionen
har forhøjet tryk i hjernen (ved sygdom eller på grund af slag mod kraniet)
har krampeanfald
har epilepsi, da morfin øger risikoen for anfald
har galdevejssygdomme
har betændelse i bugspytkirtlen
har et alkoholmisbrug
har nedsat funktion af binyrebarken (Addisons sygdom)
lider af forstørret blærehalskirtel (forstørret prostata)
har for lavt stofskifte (myxødem)
har for lavt blodtryk pga. blodmangel
har bevidsthedsforstyrrelser
er ældre.
Hvis du skal have foretaget operation, skal du oplyse, at du er i behandling med Morfin Orifarm.
Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du oplever et af følgende symptomer, mens du tager Morfin Orifarm:
Øget smertefølsomhed, selv om du tager større doser (hyperalgesi). Lægen vil afgøre, om du behøver ændring i dosis eller skift til et andet stærkt smertestillende middel (se afsnit 2).
Svaghed, træthed, appetitløshed, kvalme, opkastning eller lavt blodtryk. Dette kan være et symptom på, at binyrerne danner for lidt af hormonet kortisol, og at du muligvis behøver hormontilskud.
Nedsat sexlyst, impotens, ophør af menstruation. Dette kan skyldes nedsat dannelse af kønshormoner.
Hvis du tidligere har været afhængig af stoffer eller alkohol. Fortæl også, hvis du mærker, at du ved at blive afhængig af Morfin Orifarm, når du får det. Du er måske begyndt at tænke meget på, hvornår du kan få den næste dosis, selvom du ikke behøver den mod smerterne.
Abstinenssymptomer eller afhængighed. De almindeligste afhængighedssymptomer er nævnt i afsnit 3. Hvis dette forekommer, kan lægen ændre typen af lægemiddel eller intervallet mellem doserne.
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det kan være nødvendigt at justere dosis eller skifte til anden behandling, hvis du tager anden medicin. Det gælder:
medicin mod kramper (chloralhydrat)
muskelafslappende medicin
beroligende medicin (phenobarbital, benzodiazepiner)
medicin mod psykoser (phenothiaziner)
anden medicin mod stærke smerter eller misbrug (opioider)
medicin mod depression (tricykliske antidepressiva)
MAO-hæmmere, som anvendes mod Parkinsons sygdom og svær depression; der skal gå 14 dage mellem behandling med MAO-hæmmere og Morfin Orifarm
medicin mod infektion (rifampicin, rifapentin mod f.eks. tuberkulose eller forebyggende behandling ved meningitis)
medicin mod for meget mavesyre; der bør gå mindst 2 timer mellem indtagelse af denne type medicin og Morfin Orifarm.
Samtidig brug af Morfin Orifarm og beroligende lægemidler såsom benzodiazepiner eller beslægtede lægemidler øger risikoen for døsighed, åndedrætsbesvær (respirationsdepression) og bevidstløshed og kan være livstruende. Derfor bør samtidig brug kun overvejes, når der ikke er andre behandlingsmuligheder. Men hvis lægen alligevel ordinerer Morfin Orifarm sammen med beroligende medicin, bør lægen begrænse dosis og varighed af samtidig behandling. Fortæl lægen om alle beroligende lægemidler, du får, og overhold nøje lægens anbefaling om dosis. Det kan være nyttigt at
bede venner eller familie om at være opmærksom på ovennævnte tegn og symptomer. Kontakt lægen, hvis du får sådanne symptomer.
Du kan tage Morfin Orifarm med eller uden mad.
For at lette børns indtagelse af tabletten, kan den knuses og opblandes i lidt væske eller halvflydende føde f.eks. juice eller yoghurt. Dette bør altid gøres til børn under 3 år.
Du bør ikke drikke alkohol, da det øger den sløvende virkning af Morfin Orifarm.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
På grund af risiko for at skade det ufødte barn, skal du undgå at blive gravid, og både mænd og kvinder skal bruge sikker prævention.
Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Morfin Orifarm. Tal med lægen.
Hvis Morfin Orifarm bruges i lang tid under graviditet, er der risiko for, at det nyfødte barn får abstinenssymptomer, som bør behandles af en læge.
Amning
Hvis du ammer, må du ikke tage Morfin Orifarm, da Morfin Orifarm går over i modermælken. Tal med lægen.
Frugtbarhed
Der er ikke foretaget undersøgelser af morfins virkning på fertiliteten hos mennesker. Undersøgelser med dyr har dog vist, at morfin kan nedsætte frugtbarheden.
Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle. Lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner.
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Morfin Orifarm især i begyndelsen af behandlingen og ved øgning af dosis virker sløvende. Det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er:
Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.
Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.
Følg altid lægens anvisninger. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.
Andre former af denne medicin kan være mere passende for børn, der har svært ved at sluge tabletter. Hvis børn har svært ved at sluge tabletten hel, eller der er behov for en lavere dosis, kan tabletten deles i to lige store doser.
For at lette børns indtagelse af tabletten, kan tabletten knuses og opblandes i lidt væske eller halvflydende føde f.eks. juice eller yoghurt. Til børn under 3 år bør tabletten altid knuses og opblandes som beskrevet ovenfor.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Morfin Orifarm, end der står
i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Tegn på overdosering er hæmmet vejrtrækning, meget små pupiller, sygelig søvnighed, som kan udvikle sig til en bedøvelsesagtig tilstand eller koma. Slappe arme og ben, smerter, feber, nyresvigt, kold og klam hud, langsom puls og lavt blodtryk. Personer, der har taget en overdosis, kan også få vejrtrækningsbesvær, der fører til bevidstløshed eller død.
Personer, der har taget en overdosis, kan få lungebetændelse, hvis opkast eller fremmedlegemer kommer i lungerne. Symptomer bestående af åndenød, hoste og feber.
Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hold ikke op med at tage Morfin Orifarm uden at have aftalt det med lægen. Hvis du vil stoppe behandlingen med Morfin Orifarm, så spørg lægen, hvordan du langsomt skal nedsætte dosis, så du undgår abstinenssymptomer. Abstinenssymptomer kan omfatte smerter i kroppen, rysten, diarré, mavesmerter, kvalme, influenzalignende symptomer, hurtigt hjerteslag og store pupiller. Psykiske symptomer omfatter intens utilfredshedsfølelse, angst og irritabilitet.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Øget tryk i kraniet pga. blødninger eller skader i hovedet
Besvimelse
Kvalme, opkastninger og mavesmerter på grund af tarmslyng
Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) på grund af overfølsomhed (allergisk reaktion)
Væske i lungerne
Spædbørn af mødre, der har fået morfin, kan få abstinenssymptomer i form af opkastninger, hyperaktivitet, irritabilitet, rastløshed, stoppet næse, øget appetit, rysten, kramper og skinger gråd
Voldsomme mavesmerter og feber på grund af betændelse i bugspytkirtlen
Hæmmet vejrtrækning (kan være alvorligt ved høje doser)
Sløvhed
Hovedpine
Forstoppelse
Kvalme
Opkastning
Mundtørhed
Humørsvingninger
Stikkende og prikkende fornemmelse i huden
Uklarhed
Svimmelhed
Små pupiller
Vejrtrækningsbesvær (følelse af kramper og sammensnøring af luftrør)
Nedsat hosterefleks
Smerter og ubehag fra øverste del af mave-tarmkanalen
Diaré
Vandladningsbesvær
Udslæt
Nældefeber
Kløe
Øget svedtendens
Rygsmerter
Appetitløshed
Urinvejsinfektion
Kraftesløshed
Kulderystelser
Feber
Væskeophobning
Depression
Forvirring
Søvnløshed
Adfærdsændring
Forbigående hallucinationer
Mareridt (især hos ældre)
Hjertebanken
Smagsforstyrrelse
Urinvejskramper
Opstemthed
Angst
Ophidselse
Slaphed
Rysten
Kramper
Muskelstivhed
Svimmelhed ved pludselig ændring fra liggende/siddende til stående stilling på grund af blodtryksfald
Synsforstyrrelser
Psykisk og fysisk afhængighed
Nedsat sexlyst
Impotens (rejsningsbesvær)
Udebleven menstruation
Ansigtsrødmen
Galdevejskramper
Utilpashed
Nedsat virkning af medicinen
Langsom puls
Hurtig puls
Astmaanfald hos overfølsomme
For højt blodtryk
For lavt blodtryk
Høje doser kan medføre kramper og smerter, som ikke kan fjernes med yderligere morfin
Øget smertefølsomhed
Abstinenssymptomer eller afhængighed (vedrørende symptomer, se afsnit 3: Hvis du holder op med at tage Morfin Orifarm)
Morfin Orifarm kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver som forhøjet levertal og øget udskillelse
af et hormon (ADH).
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. Opbevares ved temperaturer under 25 °C.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Morphinhydrochlorid 5 mg, 10 mg, 20 mg og 30 mg.
Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat; majsstivelse; gelatine; magnesiumstearat (E470b).
Udseende
5 mg: Hvide, aflange tabletter med delekærv på den ene side og præget ”5” på den anden side. Dimension 10x4 mm. Tabletten kan deles i to lige store doser.
10 mg: Hvide, runde og flade tabletter med delekærv på den ene side og præget ”10” på den anden side. Diameter 6,5 mm. Tabletten kan deles i to lige store doser.
20 mg: Hvide, runde og flade tabletter med delekærv på den ene side og præget ”20” på den anden side. Diameter 8,5 mm. Tabletten kan deles i to lige store doser.
30 mg: Hvide, runde og flade tabletter med delekærv på den ene side og præget ”30” på den anden side. Diameter 10 mm. Tabletten kan deles i to lige store doser.
Pakningsstørrelser Blisterpakninger: 5 mg: 30 tabletter
10 mg: 10, 25, 30 og 100 tabletter
20 mg: 25 tabletter
30 mg: 10, 30 og 100 tabletter
Plastbeholder med børnesikret låg:
5 mg, 10 mg, 20 mg og 30 mg: 100 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Orifarm Generics A/S Energivej 15
5260 Odense S info@orifarm.com
Fremstiller
Extractum Pharma Co. Ltd., 6413 Kunfehértó. IV. Körzet 6, Ungarn.