Hjemmeside Hjemmeside

Strepsils Ingefær
dichlorobenzyl alcohol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Strepsils Ingefær, sugetabletter

2,4-dichlorbenzylalkohol 1,2 mg/amylmetakresol 0,6 mg


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger som lægen eller apotekspersonalet har givet dig


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Strepsils Ingefær

  3. Sådan skal du bruge Strepsils Ingefær

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger



  1. Virkning og anvendelse


    Strepsils Ingefær sugetabletter virker smertelindrende og har bakteriedræbende virkning. Strepsils Ingefær anvendes mod øm og irriteret hals til voksne og børn over 6 år.


    Lægen kan have givet dig Strepsils Ingefær for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af få dage.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Strepsils Ingefær Brug ikke Strepsils Ingefær

    • hvis du er allergisk over for 2,4-dichlorbenzylalkohol og/eller amylmetakresol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Strepsils Ingefær:

    • Hvis du har arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller sucrase- isomaltasemangel.

    • Hvis du er diabetiker, da Strepsils Ingefær indeholder 1,1 g glucose og 1,4 g saccharose pr. sugetablet.


      Brug af anden medicin sammen med Strepsils Ingefær

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet hvis du bruger anden medicin, eller har gjort det for nylig.


      Graviditet, amning og fertilitet

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Graviditet

      Du kan bruge Strepsils Ingefær under graviditet. Som med al medicin skal man være forsigtig med at tage dette produkt under graviditet og søge medicinsk rådgivning, om nødvendigt. Der findes ingen eller begrænset mængde data om, hvorvidt Strepsils Ingefær kan anvendes af gravide.


      Amning

      Du kan bruge Strepsils Ingefær, selvom du ammer. Det vides ikke om 2,4- dichlorbenzylalkohol, amylmetakresol eller nedbrydningsstoffer heraf udskilles i modermælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.


      Fertilitet

      Der findes ingen tilgængelige data om hvorvidt Strepsils Ingefær påvirker fertiliteten.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Strepsils Ingefær påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Strepsils Ingefær indeholder glucose og saccharose hvor advarsel er påkrævet

      Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Strepsils Ingefær kan være skadelig for tænderne ved længere tids brug.

      Strepsils Ingefær indeholder sulfitter

      Kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.


      Strepsils Ingefær indeholder hvedestivelse

      Dette lægemiddel indeholder kun spormængder af gluten (fra hvedestivelse). Det betragtes som ‘glutenfrit’ og anses derfor for sikkert for patienter med cøliaki.


      En sugetablet indeholder ikke mere end 22,04 mikrogram gluten.


      Hvis du har hvedeallergi (ikke det samme som cøliaki) bør du ikke bruge/tage dette lægemiddel.


      Strepsils Ingefær indeholder natrium

      Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. sugetablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


      Strepsils Ingefær indeholder citral, citranellol, eugenol, farnesol, geraniol, isoeugenol og linalool Dette lægemiddel indeholder duftstof med citral, citranellol, eugenol, farnesol, geraniol, isoeugenol og linalool.


      Citral, citranellol, eugenol, farnesol, geraniol, isoeugenol og linalool kan medføre allergiske reaktioner.


      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  3. Sådan skal du bruge Strepsils Ingefær


    Tag altid dette lægemiddel nøjagtig efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Til anvendelse i mundhulen. Strepsils Ingefær skal opløses langsomt i munden


    Den sædvanlige dosis er

    Voksne:

    1 sugetablet hver 2.-3. time. Tag ikke flere end 12 sugetabletter i en 24 timers periode.

    Den laveste effektive dosis bør bruges i kortest mulig tid.


    Brug til børn

    Børn over 6 år:

    Som ovenfor til voksne.


    Børn på 6-11 år:

    Lægemidlet bør administreres under en voksens opsyn.


    Børn under 6 år:

    Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning.


    Ældre:

    Det er ikke nødvendigt at ændre dosis til ældre.


    Hvis du har brugt for mange Strepsils Ingefær

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Strepsils Ingefær, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Ved overdosering er der risiko for at få ondt i maven.


    Hvis du har glemt at bruge Strepsils Ingefær

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    De mest almindelige bivirkninger er overfølsomhedsreaktioner. Irritation af slimhinden kan udvikles ved længere tids brug. Der kan ligeledes være risiko for huller i tænderne ved længere tids brug.


    Sjældne bivirkninger: Det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede.

    • Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme i form af udslæt, nældefeber og hævelser, akut vejrtrækningsbesvær og for lavt blodtryk med besvimelsesanfald.Prikkende eller brændende fornemmelse eller hævelser i mundhule eller svælg. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. En smertefuld tunge kan forekomme. Ubehag/gener i munden samt halsirritation og føleforstyrrelse i munden. Udslæt. halsirritation


      Meget sjældne bivirkninger: Det sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

    • Kvalme samt sure opstød/halsbrand


      Ikke kendt hyppighed (kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data)

    • Mavesmerter


    Hyppighed, type og sværhedsgrad af bivirkninger forventes at være den samme for børn over 6 år, som for voksne.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Strepsils Ingefær utilgængeligt for børn. Opbevar Strepsils Ingefær i original emballage.

    Opbevar ikke Strepsils Ingefær ved temperaturer over 25C.

    Brug ikke Strepsils Ingefær efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Strepsils Ingefær, sugetabletter indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Strepsils Ingefær er en rød, rund sugetablet, med et S trykt på hver side af sugetabletten.


Strepsils Ingefær findes i blisterpakninger med 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32, 36,

40, 44, 48 og 72 sugetabletter og i rør med 10 stk sugetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tel.: 4444 9701


Fremstiller

RB NL Brands B.V. WTC Schiphol Airport, Schiphol Boulevard 207,

1118 BH Schiphol, Nederlandene


Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2021