Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Adenocor
adenosine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Adenocor 3 mg/ml injektionsvæske, opløsning

adenosin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

- Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at få Adenocor

  3. Sådan bliver du behandlet med Adenocor

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Adenocor er et lægemiddel mod hjerterytmeforstyrrelser. Det anvendes til at normalisere hjertets rytme ved for hurtig hjertefunktion.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT FÅ ADENOCOR


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Du må ikke få Adenocor:

    • hvis du er allergisk over for adenosin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Adenocor (angivet i punkt 6).

    • hvis du lider af visse former for hjerterytmeforstyrrelser (AV-blok grad II og III, syg sinus syndrom), og du ikke har pacemaker.

    • hvis du lider af alvorlige hjerterytmeforstyrrelser kaldet langt QT-syndrom.

    • hvis du har meget lavt blodtryk (svær hypotension).

    • hvis du har haft hjertesvigt (hjerteinsufficiens).

    • hvis du lider af lungesygdom med tilfælde af astmalignende anfald.

    • som infusion, hvis du har hjertekramper (angina pectoris).

    • som infusion, hvis du samtidig får dipyridamol (se ”Brug af anden medicin sammen med Adenocor”).


      Advarsler og forsigtighedsregler


      Adenocor er kun beregnet til brug på hospital. På grund af lægemidlets virkning kan det påvirke hjertefunktionen. Din læge vil kontrollere hvordan dit hjerte reagerer på behandlingen.

      Lægen eller sundhedspersonalet vil være ekstra forsigtig med at behandle dig med Adenocor:

    • hvis du lider af en lang række sygdomme på grund af risiko for kraftig blodtryksfald.

    • hvis du fornyeligt har fået en hjertetransplantation, da du kan være mere følsom over for lægemidlets virkning.

    • Hvis du lider af kortåndethed, vejrtrækningsbesvær med astmalignende anfald (bronkospasme).


      Brug af anden medicin sammen med Adenocor

      Fortæl altid lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Tal med din læge, hvis du tager:

    • Dipyridamol (lægemiddel mod blodpropper).

    • Theophyllin, aminophyllin (lægemiddel mod astma).


    Brug af Adenocor sammen med mad og drikke

    Du bør fortælle det til din læge, hvis du inden for 12 timer før behandlingen med Adenocor har indtaget te, kaffe, chokolade eller cola.


    Graviditet og amning

    Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel.


    Der er begrænsede data om brugen af adenosin under graviditet. Du vil normalt ikke blive behandlet med Adenocor, hvis du er gravid. Lægen vil vurdere det for hver enkelt.


    Lægen vil vurdere, om du må amme.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Ikke relevant.


    Adenocor indeholder natrium

    Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. SÅDAN BLIVER DU BEHANDLET MED ADENOCOR


    Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.


    Voksne

    Den sædvanlige startdosis er 3 mg. Hvis det ikke virker, kan der gives en anden dosis på 6-12 mg.


    Ældre

    Samme dosis som ovenfor.


    Brug til børn og unge

    Sikkerhed og virkning til børn og unge er ikke klarlagt.


    Hvis du har fået for meget Adenocor

    Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, du har fået for meget Adenocor.


    Hvis en dosis er glemt

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du mangler at få en dosis. Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    De mest almindelige bivirkninger er åndenød/åndedrætsbesvær, ansigtsrødmen, langsom puls, ingen puls, meget langsom puls og tendens til besvimelse, ekstra hjerteslag, uregelmæssig puls på grund af ekstraslag og forbigående hurtig puls.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget almindelige bivirkninger: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter:

    • Ingen puls. Ring 112.

    • Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Meget sjældne bivirkninger: Forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter:

    • Forbigående, spontan forværring af forhøjet tryk i hjernen med hovedpine, kvalme, opkastninger, smerter bag øjnene og synsforstyrrelser, der hurtigt vender tilbage til normal, når behandlingen stoppes. Kontrakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Meget langsom puls (som ikke kan behandles med atropin). Kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Hurtig, meget uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt læge ellers skadestue. Ring evt. 112.

    • Kortåndethed/vejrtrækningsbesvær/astmalignende anfald/åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion) inklusive udslæt (nældefeber) og hævelse. Kan være livsfarligt. Ring 112

    • Krampeanfald. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Ingen puls/hjertestop. Ring 112.

    • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

    • Uregelmæssig vejrtrækning med vejrtrækningspauser. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Lammelser, taleforstyrrelser, bevidstløshed pga. blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Ring 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter:

    • Langsom puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Ekstra hjerteslag.

    • Uregelmæssig puls på grund af ekstraslag.

    • Forbigående hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Åndenød/åndedrætsbesvær.

    • Ansigtsrødmen.

    • Fornemmelse af sammensnøring af brysthulen.

    • Smerter i brystet.

    • Trykken for brystet.


      Almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter:

    • Ængstelse.

    • Hovepine.

    • Svimmelhed/uklarhed.

    • Kvalme.

    • Brændende fornemmelse.


      Ikke almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter:

    • Trykken i hovedet.

    • Uskarpt syn.

    • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Hjertebanken.

    • Hyperventilation.

    • Metalagtig smag i munden.

    • Trykken i lysken.

    • Tyngde i armene.

    • Smerter i arme, hals og ryg.

    • Svedudbrud.

    • Svaghed.

    • Smerte.

    • Ubehag.


      Meget sjældne bivirkninger: Forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter:

    • Reaktioner ved injektionsstedet.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Bevidsthedstab/besvimelse. Ved normal puls og vejrtræning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfælde ring 112.

    • Svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk. Kan blive alvorlig. Kontakt lægen. Opkastning.


      Der er rapporteret om livsfarlige tilfælde af bronkospasme, uregelmæssig vejrtrækning og vejrtrækningspauser.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

  5. OPBEVARING


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Adenocor efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Adenocor indeholder:

Aktivt stof: Adenosin.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid og vand til injektionsvæsker.


Pakningsstørrelser

Adenocor leveres i hætteglas. Hver æske indeholder 6 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø


Fremstiller

Cenexi HSC Hérouville-Saint-Clair, 2 rue Louis Pasteur, 14200 Herouville-Saint-Clair, Frankrig


Denne indlægsseddel blev senest revideret februar 2022