Hjemmeside Hjemmeside

Pamorelin
triptorelin

Indlægsseddel: Information til brugeren


Pamorelin 3,75 mg Depotinjektionsvæske, pulver og solvens til suspension


triptorelin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge Pamorelin

  3. Sådan skal De bruge Pamorelin

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Pamorelin indeholder triptorelin, som ligner et hormon, som kaldes gonadotropinfrigivende hormon (GnRH)-analog. Det er en langtidsvirkende formulering, der er beregnet til langsomt at frigive 3,75 mg triptorelin over en periode på 1 måned (4 uger). Det virker ved at nedsætte niveauet af det mandlige kønshormon (testosteron) og kvindeligt kønshormon (østrogen) i kroppen.


    Prostatakræft

    Pamorelin bruges til behandling af lokal fremskreden, hormonfølsom prostatakræft og hormonfølsom prostatakræft, som har spredt sig til andre dele af kroppen (metastatisk kræft). Det bruges også til behandling af højrisiko lokaliseret og lokal fremskreden, hormonfølsom prostatakræft i kombination med strålebehandling.


    Brystkræft

    At reducere kroppens indhold af østrogen er en måde at behandle hormonfølsom brystkræft. Pamorelin bruges til behandling af hormonfølsom brystkræft i tidligt stadie hos kvinder, som ikke er gået i overgangsalderen endnu, og som har fået kemoterapi.


    Pamorelin bruges sammen med hormonlægemidler. Du vil også blive bedt om at tage:

    • Et lægemiddel, der hedder "tamoxifen" – du vil blive bedt om at tage dette lægemiddel, hvis der er stor risiko for, at din kræftsygdom vender tilbage.

      eller

    • Et lægemiddel, der kaldes en "aromatasehæmmer" – De vil blive behandlet med Pamorelin i mindst 6 til 8 uger, før De begynder at tage dette lægemiddel.


      Husk at læse indlægssedlen for alt medicin, De tager, mens De er i behandling med Pamorelin.


  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge Pamorelin


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Pamorelin:

    • hvis De er allergisk over for triptorelinembonat, gonadotropinfrigivende hormon (GnRH), andre GnRH-analoger eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pamorelin (angivet i punkt 6).

    • hvis De er gravid eller ammer.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Alle, som er i behandling med Pamorelin

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Pamorelin:


    • Hvis De har sukkersyge (diabetes). Lægen vil kontrollere sukkerindholdet i Deres blod under behandlingen.

    • Hvis De lider af hjerte-kar-problemer. Lægen vil kontrollere Deres blodtryk under behandlingen.

    • Hvis De lider af hjerte-kar-sygdomme, herunder problemer med hjerterytmen (arytmi), eller hvis De bliver behandlet med medicin mod disse tilstande. Risikoen for problemer med hjerterytmen kan blive større, når De bruger Pamorelin.

    • Hvis De bliver deprimeret. Depression er blevet rapporteret hos patienter som bruger Pamorelin. Depressionen kan være alvorlig.

    • Hvis De bruger blodfortyndende medicin, da De kan opleve at få blå mærker på injektionsstedet.

    • Hvis De drikker meget alkohol, ryger, har osteoporose (knogleskørhed, en sygdom, som svækker knoglerne) eller hvis De har osteoporose i familien, har dårlige kostvaner eller tager krampestillende medicin (medicin mod epilepsi eller krampeanfald) eller kortikosteroider. Ved længerevarende brug af Pamorelin øges risikoen for at få svækkede knogler, specielt hvis noget af ovenstående gælder for Dem. Lægen vil udføre en knoglescanning før behandlingen startes for at undersøge, om De har risiko for osteoporose, og lægen vil kontrollere Dem under behandlingen.

    • Hvis De har en forstørret hypofyse (godartet svulst i hypofysen), som De ikke havde kendskab til, kan denne blive opdaget under behandling med Pamorelin. Symptomerne omfatter pludselig hovedpine, opkastning, synsforstyrrelser og lammelse af øjenmusklerne.

    • Hvis De skal have foretaget en diagnostisk undersøgelse af funktionen af Deres hypofyse eller kønsorganer, kan resultaterne være misvisende, hvis De tager Pamorelin, eller hvis De netop er ophørt med behandling med Pamorelin.


      Tal med Deres læge, hvis De er bekymret for noget af det ovenfor nævnte. Mænd

    • I begyndelsen af behandlingen vil der forbigående være et forhøjet niveau af testosteron i Deres krop. Dette kan resultere i en forværring af Deres kræftsymptomer. Kontakt Deres læge, hvis dette sker. Lægen kan ordinere noget medicin (et anti-androgen) til Dem for at forhindre, at Deres symptomer bliver værre.

    • De kan få symptomer (som med andre GnRH-analoger) på grund af sammentrykning af rygmarven (f.eks. smerter, følelsesløshed eller svaghed i benene) eller en blokering af urinrøret (hvorfra De lader vandet) i de første uger af behandlingen. Hvis De får nogen af disse symptomer, skal De straks kontakte lægen, som vil vurdere og behandle Dem på passende vis for disse lidelser.

    • Hvis De er blevet kastreret operativt forårsager triptorelin ikke et yderligere fald i serumkoncentrationen af testosteron og bør derfor ikke bruges.


      Tal med Deres læge, hvis De er bekymret for noget af det ovenfor nævnte. Kvinder

      De kan opleve pletblødning fra skeden i den første måned af behandlingen. Derefter stopper dine menstruationer normalt. Fortæl det til lægen, hvis De har blødninger efter den første måneds behandling.


      Deres menstruationer burde begynde ca. 2 til 3 måneder efter den sidste injektion. De skal bruge en eller anden form for prævention ud over p-piller i den første måned af behandlingen og efter den sidste injektion, da p-piller eller andre hormonelle præventionsmidler ikke er tilstrækkelige til at forhindre graviditet.


      Børn og unge

      Pamorelin er ikke beregnet til brug hos nyfødte, spædbørn, børn og unge.


      Brug af anden medicin sammen med Pamorelin

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Pamorelin kan påvirke visse andre lægemidler, som anvendes til behandling af problemer med hjerterytmen (fx quinidin, procainamid, amiodaron og sotalol), eller risikoen for at få problemer med hjerterytmen kan øges ved samtidig anvendelse af andre lægemidler (fx metadon (anvendes til smertelindring og ved behandling af stofafhængighed), moxifloxacin (et antibiotikum), antipsykotika (anvendes mod alvorlig psykisk sygdom).


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.


      Pamorelin må ikke tages under graviditet eller amning.

      De må ikke tage Pamorelin, hvis De overvejer at blive gravid.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Selv hvis Pamorelin bruges som foreskrevet, kan det påvirke reaktionsevnen i en sådan grad, at det kan svække evnen til at færdes i trafikken eller betjene maskiner. Dette er særlig udtalt i kombination med alkohol. De kan føle Dem svimmel, træt eller have problemer med synet, såsom sløret syn. Dette er mulige bivirkninger ved behandlingen eller på grund af den underliggende sygdom. Hvis De oplever nogen af disse bivirkninger, må De ikke køre bil eller betjene maskiner.


      Pamorelin indeholder natrium, men mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas. Denne medicin er i det væsentlige natriumfri og kan tages sammen med saltfattig diæt.


  3. Sådan skal De bruge Pamorelin

    Pamorelin vil blive givet til Dem under opsyn af en læge.


    Prostatakræft

    Behandling af prostatakræft med Pamorelin kræver en længerevarende behandling.


    Den anbefalede behandlingsvarighed for højrisiko lokaliseret og lokal fremskreden, hormonfølsom prostatakræft i kombination med strålebehandling er 2-3 år.


    Den sædvanlige dosis er 1 hætteglas Pamorelin injiceret under huden eller i en muskel en gang om måneden (hver 4. uge).


    Deres læge vil muligvis tage blodprøver for at måle hvor effektiv behandlingen er.


    Kontakt Deres læge eller apoteket, hvis De mener, at virkningen af Pamorelin er for kraftig eller for svag. Brystkræft

    Den anbefalede dosis Pamorelin er én injektion i en muskel én gang om måneden (hver 4. uge). Behandlingen kan vare op til 5 år.


    Pamorelin anvendes sammen med et lægemiddel, der hedder "tamoxifen" eller en "aromatasehæmmer". Hvis De har brug for en "aromatasehæmmer", vil De først blive behandlet med Pamorelin i mindst 6 til 8 uger, før De begynder at taget den. De vil få mindst 2 injektioner af Pamorelin (med 4 ugers mellemrum mellem injektionerne), før De begynder at tage aromatasehæmmeren.


    Hvis De holder op med at bruge Pamorelin

    Stop ikke behandlingen med Pamorelin uden først at tale med Deres læge. Dette er særligt vigtigt, hvis De bliver behandlet for brystkræft med Pamorelin sammen med en aromatasehæmmer. Dette skyldes, at Deres østrogenniveau kan stige, hvis De stopper behandlingen. Lægen vil kontrollere Deres østrogenniveau under behandlingen med Pamorelin.


    Hvis De stopper med at bruge Pamorelin, skal De også stoppe med behandlingen med aromatasehæmmerne inden for én måned efter den sidste dosis af Pamorelin.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Søg straks lægehjælp, hvis De oplever nogen af følgende symptomer.

    Synkebesvær eller vejrtrækningsproblemer, hævelse af læber, ansigt, hals eller tunge, eller nældefeber. Dette kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion eller angioødem, som er set i sjældne tilfælde (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede).


    Mænd

    Som det ses efter behandling med andre GnRH-agonister eller efter operativ kastration skyldes de mest almindelige bivirkninger ved behandlingen med triptorelin stoffets forventede farmakologiske virkninger. Disse bivirkninger omfattede hedeture og nedsat seksualdrift.


    Der er rapporteret om en forøgelse i blodets indhold af hvide blodlegemer hos patienter, som er i behandling med GnRH-analoger.


    Med undtagelse af allergiske reaktioner fra immunsystemet og reaktioner på injektionsstedet er alle bivirkningerne kendt for at være forbundet med ændringer i testosteronniveauet.


    Ved andre triptorelinprodukter er der blevet rapporteret om trykfølsomme infiltrationer på injektionsstedet efter injektion under huden med hyppigheden ikke almindelig.


    Meget almindelig: forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter


    • Hedeture

    • Svaghed

    • Ekstrem svedtendens

    • Rygsmerter

    • Prikkende og stikkende fornemmelse i benene

    • Nedsat seksualdrift

    • Impotens


      Almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter


    • Kvalme, mundtørhed

    • Smerter, blå mærker, rødme og hævelse på injektionsstedet, muskel- og knoglesmerte, smerter i armene og benene, hævelser (væskeansamling i kropsvævet), nedre mavesmerter

    • Forhøjet blodtryk

    • Allergiske reaktioner

    • Vægtøgning

    • Svimmelhed, hovedpine

    • Manglende seksualdrift, depression, humørændringer


      Ikke almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter


    • Stigning i antallet af blodplader

    • Hjertebanken

    • Ringen for ørerne, svimmelhed, sløret syn

    • Mavesmerter, forstoppelse, diarré, opkastning

    • Døsighed, svær skælven forbundet med sveden og feber, søvnighed, smerte

    • Påvirkning af visse blodprøver (herunder forhøjede leverfunktionsprøver), forhøjet blodtryk

    • Vægttab

    • Appetitløshed, øget appetit, podagra (urinsur gigt dvs. alvorlig smerte og hævelse i leddene, oftest i storetåen), sukkersyge, forhøjet niveau af lipider i blodet

    • Ledsmerter, muskelkrampe, muskelsvaghed, muskelsmerte, hævelser og ømhed, smerter i knoglerne

    • Prikkende fornemmelse eller følelsesløshed

    • Søvnløshed, irritabilitet

    • Udvikling af forstørrede bryster hos mænd, brystsmerte, formindskelse af testikelstørrelse, smerte i testiklerne

    • Vejrtrækningsbesvær

    • Akne, hårtab, kløe, udslæt, rødme på huden, nældefeber

    • Natlige opvågninger fordi De skal lade vandet, problemer med at lade vandet

    • Næseblod


      Sjælden: forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter


    • Rødlig eller lilla misfarvning af huden

    • Unormal fornemmelse i øjet, sløret syn eller synsforstyrrelser

    • Følelse af at maven er udspilet, luft i maven, unormal smagssans

    • Smerte i brystet

    • Besvær med at stå

    • Influenzalignende symptomer, feber

    • Betændelse i næsen/halsen

    • Forhøjet kropstemperatur

    • Stive led, hævede led, muskelstivhed, slidgigt

    • Hukommelsestab

    • Følelse af forvirring, nedsat aktivitet, følelse af opstemthed

    • Stakåndethed i liggende stilling

    • Blærer

    • Lavt blodtryk


      Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

    • Forandringer (QT-forlængelse) i EKG (elektrokardiogram)

    • Alment ubehag

    • Angst

    • Manglende evne til at holde på vandet (urininkontinens) Deres læge vil fastsætte de forholdsregler, der skal tages.

      Kvinder

      Mange af bivirkningerne forventes at skyldes ændringen af østrogenniveauet i kroppen.


      Meget almindelig: forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter

    • Søvnbesvær, humørsvingninger

    • Hovedpine

    • Hedeture

    • Kraftesløshed og svaghed

    • Overdreven svedtendens, akne, fedtet hud

    • Nedsat seksuallyst, brystforstyrrelser, smerte under eller efter seksuelt samvær, blødning fra skeden, overstimuleringssyndrom i æggestokkene, forstørrede æggestokke, bækkensmerter, tørhed i skeden.


      Almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter

    • Kvalme, mavesmerter eller -ubehag

    • Muskelkramper, ondt i leddene, smerter i arme og ben

    • Brystsmerter

    • Smerter, blå mærker, rødme og hævelse på injektionsstedet

    • Hævelse af ankler, fødder eller fingre

    • Allergisk reaktion

    • Vægtstigning

    • Depression, nervøsitet

    • Svimmelhed


      Ikke almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter

    • Hjertebanken

    • Svimmelhed (vertigo)

    • Tørre øjne, sløret syn

    • Oppustethed, opkastning, mundtørhed, luft i maven, sår i munden

    • Vægttab

    • Nedsat appetit, ophobning af væske i kroppen

    • Rygsmerter, muskelsmerter

    • Unormal smag, nedsat føleevne, forbigående bevidstløshed, hukommelsestab, manglende koncentration, prikken og stikken eller følelsesløshed, ufrivillige muskelbevægelser

    • Humørsvingninger, angst, desorientering

    • Blødning efter sex, nedsynkning og fremfald af livmoder (prolaps), uregelmæssig menstruation, smertefuld menstruation og kraftig menstruation, små cyster (hævelser) på æggestokkene, som kan medføre smerter, udflåd fra skeden

    • Vejrtrækningsbesvær, næseblod

    • Hårtab, øget vækst af kropsbehåring

    • Tør hud, skøre negle, kløe, hududslæt


      Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

      Feber, generelt ubehag, forhøjet blodtryk, alvorlig allergisk reaktion, som kan medføre vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed, hævelse af ansigt eller hals, påvirkning af nogle blodprøver (herunder forhøjede leverfunktionstests), muskelsvaghed, forvirring, udeblivelse af menstruation, hurtig dannelse af stribeformede hævelser på grund af hævelser på huden eller slimhinder, unormal fornemmelse i øjnene og/eller ændringer af synet, diarré.


      Bivirkninger ved anvendelse mod brystkræft i kombination med enten tamoxifen eller en aromatasehæmmer

      Følgende bivirkninger er set, når Pamorelin anvendes mod brystkræft i kombination med enten tamoxifen eller en aromatasehæmmer:


      Meget almindelig: forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter

    • Kvalme

    • Meget kraftig træthedsfølelse

    • Led- og muskelsmerter

    • Knogleskørhed (osteoporose)

    • Hedeture

    • Overdreven svedtendens, søvnbesvær

    • Depression

    • Nedsat seksuallyst, tørhed i skeden, smerter under eller efter seksuelt samvær

    • Manglende evne til at holde på vandet (urininkontinens)

    • Forhøjet blodtryk


      Almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter

    • Sukkersyge (diabetes)

    • Højt blodsukker (hyperglykæmi)

    • Smerter, blå mærker, rødme og hævelser på injektionsstedet

    • Allergisk reaktion

    • Knoglebrud

    • Blodprop i en blodåre


      Ikke almindelig: forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter

    • Blødning i hjernen

    • Manglende blodforsyning til hjernen eller hjertet


      Sjælden: forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter

    • Ændring af EKG (QT-forlængelse)


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Pamorelin efter den udløbsdato, der står på æsken og på etiketterne efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Den færdigblandede suspension skal anvendes med det samme. Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

    Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Pamorelin indeholder:

Det aktive stof er triptorelin.

1 hætteglas indeholder triptorelinembonat svarende til 3,75 mg triptorelin. Efter opblanding i 2 ml solvens indeholder 1 ml opblandet suspension 1,875 mg triptorelin.


De øvrige indholdsstoffer er:

Pulver: Poly (d, l-lactid-co-glycolid), mannitol, carmellosenatrium og polysorbat 80 Solvens: Vand til injektionsvæsker


Udseende og pakningsstørrelser:

Dette lægemiddel er et pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension. Pulveret er hvidt til råhvidt, og solvensen er en klar opløsning.


Pamorelin 3,75 mg findes i æsker med:

1 hætteglas, 1 ampul og 1 blisterkort indeholdende 1 injektionssprøjte og 2 injektionskanyler og i æsker

med 3 hætteglas, 3 ampuller og 3 blisterkort, som hver indeholder 1 injektionssprøjte og 2 injektionskanyler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Institut Produits Synthèse (IPSEN) AB Kista Science Tower

Färögatan 33

SE- 164 51 Kista Sverige


Fremstiller:

Ipsen Pharma Biotech

Parc d'Activités du Plateau de Signes Chemin départemental N° 402

F-83870 Signes Frankrig


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Østrig og Tyskland: Pamorelin LA 3,75 mg

Danmark, Finland, Holland, Norge: Pamorelin 3,75 mg


Denne indlægsseddel blev senest ændret 08/2018


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

image

Nedenstående oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale



1 – FORBEREDELSE AF PATIENTEN FØR REKONSTITUTION

Patienten gøres klar, ved at desinficere injektionsstedet. Dette skal gøres som det første, da præparatet skal injiceres umiddelbart efter rekonstitution.


2 – FORBEREDELSE AF INJEKTIONEN

Der følger to kanyler med i æsken:

  • Kanyle 1: en 20 G-kanyle (38 mm lang) uden sikkerhedsanordning, som skal anvendes til rekonstitution

  • Kanyle 2: en 20 G-kanyle (38 mm lang) med sikkerhedsanordning, som skal anvendes til injektion

image image

Tilstedeværelsen af bobler oven over det frysetørrede pulver er almindeligt forekommende ved præparatet.


2a

  • Tag ampullen med solvens ud. Eventuel væske i toppen af ampullen bankes ned i ampullen.

  • Skru Kanyle 1 (uden sikkerhedsanordning) på injektionssprøjten (fjern endnu ikke beskyttelsen fra kanylen).

  • Bryd ampullen med prikken vendende opad.

  • Fjern beskyttelsen fra Kanyle 1. Stik kanylen ind i ampullen og træk al solvensen op i injektionssprøjten.

  • Sæt kanylen med solvensen til side.


image



2b

  • Tag hætteglasset med pulveret ud. Eventuelt pulver, som har samlet sig i toppen af hætteglasset, bankes ned i bunden af hætteglasset.

  • Fjern plastiktappen øverst på hætteglasset.

  • Tag igen kanylen med solvensen og stik kanylen vertikalt gennem hætteglassets gummiforsegling. Injicer langsomt solvensen, således at det, hvis muligt, skyller hele den øvre del af hætteglasset rent.


image


2c

  • Træk Kanyle 1 op over væskeoverfladen. Fjern ikke kanylen fra hætteglasset. Rekonstituer suspensionen ved at ryste glasset forsigtigt fra side til side i en frem- og tilbagegående bevægelse (se billedet). Vend ikke hætteglasset på hovedet.

  • Vær sikker på at ryste længe nok til at få en homogen, mælkeagtig suspension.

  • Vigtigt: Kontroller at der ikke er noget uopløst pulver i hætteglasset (hvis der er klumper af pulver tilbage fortsæt da med at ryste glasset forsigtigt, indtil klumperne er forsvundet).


image


image



2d

  • Når suspensionen er homogen, stikkes kanylen ned uden at vende hætteglasset på hovedet, og al suspensionen trækkes op. Lidt suspension vil være tilbage i hætteglasset, og det skal kasseres. Der er en ekstra mængde i hætteglasset for at tage højde for dette svind.

  • Tag fat i det farvede område for at tage kanylen af. Fjern Kanyle 1, der blev brugt til rekonstitutionen, fra sprøjten. Skru Kanyle 2 på sprøjten.

  • Tag sikkerhedskappen væk fra kanylen og hen mod sprøjtebeholderen. Sikkerhedskappen bliver i den position, du sætter den i.

  • Fjern beskyttelsen fra kanylen.

  • Sørg for at fjerne luft fra kanylen, og injicer med det samme.


image


image



3 – INJEKTION


  • For at undgå udfældning skal suspensionen injiceres subkutant eller intramuskulært med det samme.

image

Intramuskulært


image

eller subkutant (kun mænd)


4 – EFTER BRUG

image


image


image

Metode A


Metode B