Sinalfa
terazosin
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Sinalfa
Sådan skal du tage Sinalfa
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere information
Sinalfa indeholder det aktive stof terazosinhydrochlorid og hører til en gruppe lægemidler, der kaldes alfablokkere. Det sænker blodtrykket ved at udvide blodkarrene og virker afslappende på musklerne i blærehalskirtlen (prostata), så urin nemmere kan strømme fra blæren.
Sinalfa anvendes til behandling af:
for højt blodtryk
vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel i perioden indtil operation.
Sinalfa kan kun bruges til behandling af voksne (18 år og derover).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
hvis du er allergisk over for terazosinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sinalfa (angivet i punkt 6).
hvis du er allergisk over for andre alfa-receptor-blokkere (lægemidler til behandling af sygdomme som forhøjet blodtryk og visse tilstande af prostata)
hvis du er allergisk over for quinazoliner (lægemiddel mod ved cancer)
hvis du tidligere har mistet bevidstheden under og efter vandladning.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Sinalfa.
Når du starter behandlingen, skal du være opmærksom på, at du på grund af blodtryksfald kan blive svimmel eller føle dig svag, især når du rejser dig hurtigt op. I sjældne tilfælde risikerer du at besvime, risikoen. Risikoen er størst ½-1½ time efter, du har taget tabletten. Du bør undgå situationer, hvor du kan komme til skade, hvis dette sker. Hvis du får blodtryksfald og svimmelhed, skal du sætte eller lægge dig ned, til det er overstået.
For at nedsætte risikoen for blodtryksfald og besvimelse skal du:
tage de første doser ved sengetid.
være opmærksom på problemet, hvis din dosis bliver sat op.
kontakte lægen, hvis du har glemt at tage flere doser. Når du skal starte behandlingen igen, skal det ske med en lille dosis.
Tal med lægen, hvis du:
har en leversygdom. Du skal måske have mindre dosis
har tendens til lavt blodtryk
har dårligt hjerte med åndenød og vand i lungerne
har forstørret blærehalskirtel og samtidig
har besværet vandladning af anden grund
lider af kronisk betændelse i urinveje eller blære
har blæresten
skal opereres for grå stær, bør du inden operationen informere din øjenspecialist om, at du er i behandling eller tidligere har været i behandling med Sinalfa. Sinalfa kan forøge risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen. Disse komplikationer kan håndteres, hvis øjenspecialisten er forberedt.
Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Sinalfa, da det kan påvirke prøveresultaterne.
Inden du begynder at tage Sinalfa, bør du blive undersøgt for årsagen til dit vandladnings- besvær.
Sinalfa bør ikke anvendes til børn.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Sinalfa kan påvirke anden medicin, og anden medicin kan påvirke Sinalfa. Kontakt lægen, hvis du tager medicin mod:
vand i kroppen
forhøjet blodtryk, som f.eks. ACE-hæmmere og calciumblokkere
brystsmerter (nitrater)
impotens (f.eks. sildenafil, tadalafil, vardenafil).
Nogle patienter, som tager alfablokkere mod for højt blodtryk eller forstørret prostata, kan opleve svimmelhed eller omtågethed, når de sætter sig eller rejser sig hurtigt, hvilket kan skyldes lavt blodtryk. Nogle har oplevet disse symptomer, når de tager medicin mod erektil dysfunktion (impotens) sammen med alfablokkere. For at nedsætte risikoen for at disse symptomer opstår, bør du være i stabil og regelmæssig daglig behandling med alfablokkere, inden du begynder at tage medicin mod erektil dysfunktion.
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
Sinalfa kan tages med eller uden mad.
Du må ikke indtage alkohol under behandling med Sinalfa da alkohol kan øge risikoen for svimmelhed, uklarhed eller døsighed.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Du må kun tage Sinalfa efter lægens anvisning.
Amning
Du må kun tage Sinalfa efter lægens anvisning.
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Sinalfa især i begyndelsen af behandlingen og ved stigning i dosis virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Det er vigtigt at undgå at køre bil, betjene maskiner eller udføre farlige opgaver i 12 timer, efter du har taget den første tablet af hver ny styrke (dvs. de tabletter, du tager på dag 1, 8 og 15 i startpakningen), da du kan opleve svimmelhed, uklarhed eller døsighed.
Sinalfa indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager Sinalfa, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Din læge bestemmer dosis individuelt, afhængigt af din tilstand og reaktion på behandling.
Behandling af forhøjet blodtryk: Voksne:
Den anbefalede startdosis er 1 mg tablet dagligt 1-2 timer før sengetid i 1 uge og derefter 1 tablet på 2 mg 1-2 timer før sengetid i en uge.
Den anbefalede vedligeholdelsesdosis vil normalt være 1 tablet på 5 mg 1-2 gange dagligt.
Tal med din læge:
hvis det har været nødvendigt at stoppe behandlingen med Sinalfa. Du skal starte ny behandling med 1 mg 1-2 timer før sengetid, selvom det kun er få doser, du har sprunget over.
hvis du tager anden medicin mod forhøjet blodtryk.
Behandling af forstørret blærehalskirtel:
Den anbefalede startdosis er 1 tablet på 1 mg 1-2 timer før sengetid i 1 uge og derefter 1 tablet på 2 mg 1-2 timer før sengetid i 1 uge. Den anbefalede vedligeholdelsesdosis vil normalt være 1-2 tabletter på 5 mg 1-2 timer før sengetid.
Tal med din læge:
- hvis det har været nødvendigt at stoppe behandlingen med Sinalfa. Du skal starte ny behandling med 1 mg 1-2 timer før sengetid, selvom det kun er få doser, du har sprunget over.
Ældre patienter (over 65 år):
Hos ældre bør dosis holdes så lav som muligt, og forøgelser bør ske under tæt overvågning. Patienter med nedsat nyrefunktion:
Det er ikke nødvendigt at ændre dosis.
Patienter med nedsat leverfunktion:
Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
Børn og unge:
Sinalfa bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.
Symptomer på overdosering kan være lavt blodtryk og svimmelhed samt hjertebanken og uregelmæssig puls.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Sinalfa, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag evt. resterende tabletter eller den tomme æske med, da det letter identifikationen.
Tag den glemte dosis så hurtigt som muligt. Hvis det er tæt på tidspunktet for den næste dosis, skal du springe den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt flere doser, skal du kontakte lægen, da du skal genstarte behandlingen med lav dosis.
Du må ikke holde op med at tage Sinalfa, medmindre din læge har bedt dig om det. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
I begyndelsen af behandlingen eller ved øgning af dosis kan der opstå for lavt blodtryk, åndedrætsbesvær sammen med svaghed, svimmelhed og eventuelt bevidstløshed.
Hvis du bemærker:
Kløe eller hududslag
Hævelse i ansigt, tunge eller svælg
Åndenød eller hvæsende vejrtrækning
Fortæl det straks til lægen, hvis du bemærker en eller flere af følgende bivirkninger.
Besvimelse (synkope). Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfælde ring 112.
Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt.
Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader, thrombocytopeni). Kontakt læge eller skadestue.
Hovedpine
Svimmelhed
Hurtig puls (takykardi). Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
Nervøsitet
Søvnighed
Forvirring og uklarhed
Fornemmelse af ”myrekryb”
Tåget syn
Hjertebanken (palpitationer)
Åndenød/åndedrætsbesvær (dyspnø)
Lågt blodtryck (hypotension) som kan forårsage svimmelhed eller besvimelse når du rejser dig op
Manglende evne til at få eller opretholde en erektion (impotens)
Smerter i arme og ben
Kvalme
Dovent øje
Kraftesløshed og svaghed
Tilstoppet næse
Bihulebetændelse
Hævede fødder, ankler og hænder (perifere ödemer).
Depression
Nedsat lyst til sex
Besvimelse
Vægtstigning
Hævelser.
Overfølsomhedsreaktioner i huden
Urinsur gigt Alvorlig kløe i huden (pruritus)
Hurtig, uregelmæssig hjerterytme og puls (arytmier/atrieflimren). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
Vedvarende, smertefuld rejsning af penis
Blærebetændelse
Brændende smerte i led pga. urinsyregigt
Angst
Søvnbesvær
Ændring af farveopfattelse, synsforstyrrelser.
Øjenbetændelse.
Susen for ørerne (tinnitus)
Feber
Influenzalignende symptomer
Hyppig vandladning
Ufrivillig vandladning
Smerter i bryst, nakke og skulder
Muskelsmerter (myalgi)
Ledsmerter, gigt og andre former for problemer med leddene
Kløe, udslæt, nældefeber
Tendens til at svede
Hævelser i ansigtet
Mavesmerter
Forstoppelse
Diaré
Mundtørhed
Sure opstød / halsbrand (dyspepsi)
Luftafgang fra tarmen
Luft i maven
Opkastning
Bronkitis
Forkølelsessymptomer
Hoste
Næseblod
Snue
Halsbetændelse
Svimmelhed (vertigo)
Komplikationer i forbindelse med operation af grå stær (floppy iris syndrom)
Svimmelhed på grund af lavt blodtryk (vasodilation)
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Sinalfa utilgængeligt for børn.
Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.
Brug ikke Sinalfa efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Terazosinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Lactose; magnesiumstearat; talcum; majsstivelse; pregelatineret stivelse.
Farvestoffer:
Tabletter 1 og 2 mg: Quinolingult (E 104).
Tabletter 5 mg: Jernoxid (E 172).
Sinalfa 1 mg er en hvid, rund, flad tablet med Abbott logo på den ene side. Sinalfa 2 mg er en gul, rund, flad tablet med Abbott logo på den ene side. Sinalfa 5 mg er en lys orange, rund, flad tablet med Abbott logo på den ene side.
Startpakning: 7 tabletter a 1 mg og 7 tabletter a 2 mg
Sinalfa 2 mg: 28 og 98 tabletter
Sinalfa 5 mg: 98 tabletter
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Amdipharm Limited Temple Chambers
3 Burlington Road
Dublin 4 Irland
Aesica Queenborough Limited Queenborough, Kent
ME11 5EL
England
Aesica Pharmaceuticals S.r.L. Via Praglia,15
10044 Pianezza Italy
Famar Italia S.P.A.
Via Zambeletti, 25 – 20021, Baranzate, Milano,
Italien