Hjemmeside Hjemmeside

bicaVera 1,5 % glucose, 1,25 mmol/l calcium

Indlægsseddel: Information til brugeren


bicaVera 1,5% glucose, 1,25 mmol/l calcium, peritonealdialysevæske


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Efter en dialysetid på 2-10 timer tappes væsken.

Den anbefalede startdosis er 600-800 ml/m2 (op til 1000 ml/m2 i løbet af natten) legemsoverflade fire gange dagligt.


Automatisk peritonealdialyse (APD)

Til dette anvendes bicaVera sleep•safe systemet. Poseudskiftningen kontrolleres automatisk af

sleep•safe maskinen i løbet af natten.



bicaVera må kun anvendes i bughulen.


bicaVera må kun anvendes, hvis væsken er klar og posen ubeskadiget.


bicaVera fås i en to-kammerpose. Før brug skal væsken i de to kamre blandes som beskrevet i brugsanvisningen.


Brugsanvisning


Anvendelse af staysafe system til kontinuerlig ambulant peritonealdialyse (CAPD)

Væsken opvarmes først til kropstemperatur. Til dette anvendes en særlig posevarmer. Opvarmningstiden for en 2000 ml pose med en udgangstemperatur på 22°C er ca. 120 minutter. Der findes mere detaljerede oplysninger i posevarmerens brugsanvisning. Der må ikke anvendes mikroovn på grund af risikoen for lokal overophedning. Efter opvarmning af væsken kan poseskiftet påbegyndes.


  1. Klargøring af væsken

    Kontroller den opvarmede væskepose (etiket, udløbsdato, at væsken er klar, at posen og yderposen er ubeskadiget, at sømmene er intakte). Placer posen på et fast underlag. Åbn yderposen og forseglingen på desinfektionshætten. Vask hænderne med et bakteriedræbende middel. Tag fat i kanten på den ene side af posen, som ligger på yderposen, og rul indtil midtersømmen åbnes. Væsken fra de to kamre er nu automatisk blandet. Tag nu fat midt på den øverste del af posen og rul nedefter, indtil den trekantede søm i bunden af posen er fuldstændig åben. Kontrollér at alle sømmene er helt åbne. Kontrollér at væsken er klar og at posen ikke lækker.

  2. Poseskift

    Hæng posen op i infusionsstativets øverste holder. Rul slangesættet ud, og placer DISCen (drejeskiven) i organisatoren. Efter at slangen til udløbsposen er rullet ud, hænges denne pose i infusionsstativets nederste holder. Placer kateteradaptoren i en af organisatorens to holdere. Placer den nye desinfektionshætte i den anden ledige holder i organisatoren. Desinficer hænderne og fjern DISCens (drejeskivens) beskyttelseshætte. Forbind kateteradaptoren med DISCen (drejeskiven).

  3. Udløbsposition


    image

  4. Skylleposition

    Når udløbet er afsluttet, skylles udløbsposen med frisk dialysevæske (ca. 5 sekunder).


    image

  5. Indløbsposition


    image

  6. Sikkerhedsposition

    image

    Luk klemmen på kateteradaptoren.

  7. Frakobling

    Fjern beskyttelseshætten fra den nye desinfektionshætte, og skru den på den gamle.

    Fjern kateteradaptoren fra DISCen (drejeskiven) og skru den på den nye desinfektionshætte.

  8. Lukning af DISCen (drejeskiven)

    Luk DISCen (drejeskiven) med den åbne ende af den brugte desinfektionshætte, som stadig er placeret i organisatorens højre holder.

  9. Kontroller det udtømte dialysat for klarhed og vægt, og kassér det, hvis det er klart.


Anvendelse af sleepsafe system til automatisk peritonealdialyse (APD)

Under automatisk peritonealdialyse (APD) opvarmes væsken automatisk i maskinen.


3000 ml sleep•safe systemet

  1. Klargøring af væsken: Se stay•safe systemet.

  2. Rul poseslangen ud.

  3. Fjern beskyttelseshætten.

  4. Isæt posekoblingen i en ledig holder i sleep•safe maskinen.

  5. Posen er nu klar til brug i sleep•safe systemet.


5000 ml sleep•safe systemet

1. Klargøring af væsken

Kontroller væskeposen (etiket, udløbsdato, at væsken er klar, at posen og yderposen er ubeskadiget, at sømmene er intakte).

Placer posen på et fast underlag.

Åbn yderposen.

Vask hænderne med et bakteriedræbende middel. Fold midtersømmen og posekoblingen ud.

Rul posen sammen fra det hjørne, der er diagonalt modsat posekoblingen. Midtersømmen åbnes.

Fortsæt indtil midtersømmen i det lille posekammer også åbnes.

Kontrollér at alle sømmene er helt åbne. Kontrollér at væsken er klar, og at posen ikke lækker.

2.-5. Se 3000 ml sleepsafe systemet


Poserne må kun anvendes en gang, og eventuelt ubrugt væske skal kasseres.


Når du har fået tilstrækkelig træning, kan du anvende bicaVera på egen hånd derhjemme. Du skal sørge for at følge alle de instruktioner, du har lært under træningen og at poserne skiftes under hygiejniske forhold.


Du skal altid kontrollere, at den udtømte dialysevæske ikke er grumset. Se afsnit 2. ”Advarsler og forsigtighedsregler”.


Hvis du har brugt for meget bicaVera

Hvis der løber for meget væske ind i bughulen, kan det tappes ud. Hvis du har brugt for mange poser, skal du kontakte lægen, da det kan medføre forstyrrelser i væske- og/eller saltbalancen.


Hvis du har glemt at bruge bicaVera

Du skal forsøge at få den mængde dialysevæske, der er ordineret pr. døgn for at undgå risikoen for, at der opstår en livstruende situation. Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.


Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du har yderligere spørgsmål.

  1. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Følgende bivirkninger kan generelt forekomme som følge af behandlingen med peritonealdialyse:

    Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

    • betændelse i bughulen med grumset udløbsvæske, mavesmerter, feber, utilpashed eller i meget sjældne tilfælde blodforgiftning.

      Vis posen med udløbsvæske til lægen.

    • betændelse på huden omkring kateterets udgang og langs med kateteret. Dette ses ved rødme, hævelse, smerter, væsken eller skorpedannelse.

    • brok i bugvæggen.

      Kontakt straks lægen, hvis du får en eller flere af ovenstående bivirkninger.


      Andre bivirkninger ved behandlingen er:

      Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • forstyrrelser i dialysevæskens ind- og udløb

    • en følelse af at maven er spændt eller fyldt op

    • skuldersmerte

      Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • diarré

    • forstoppelse

      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • vejrtrækningsbesvær på grund af forhøjet mellemgulv

    • indkapslende peritoneal sklerose. Symptomerne kan være mavesmerter, udspilet mave eller opkastning


      Brugen af bicaVera kan give følgende bivirkninger:

      Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

    • kaliummangel

      Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • højt blodsukkerniveau

    • højt indhold af fedt i blodet

    • vægtstigning

      Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • calciummangel

    • væskemangel, der kendetegnes ved hurtigt vægttab

    • lavt blodtryk

    • hurtig puls

    • for meget væske i kroppen, der kendetegnes ved hurtig vægtstigning

    • vand i væv og lunger

    • højt blodtryk

    • vejrtrækningsbesvær

      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • overaktiv biskjoldbruskkirtel med eventuelle forstyrrelser af knoglestofskiftet


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på posen og æsken efter ”Exp”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    bicaVera stay•safe / sleep•safe: Må ikke opbevares ved temperaturer under 4°C. bicaVera sleep•safe combo: Opbevares ved 5°C-30°C.


    Den brugsfærdige væske skal anvendes straks men senest inden for 24 timer efter blanding. Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker at væsken ikke er klar eller posen er beskadiget.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger bicaVera indeholder:

Aktive stoffer i en liter brugsfærdig væske:

Calciumchloriddihydrat 0,1838 g

Natriumchlorid 5,786 g

Natriumhydrogencarbonat 2,940 g

Magnesiumchloridhexahydrat 0,1017 g

Glucosemonohydrat 16,5 g (svarende til 15,0 g glucose)


Denne mængde aktive stoffer svarer til:

1,25 mmol/l calcium, 134 mmol/l natrium, 0,5 mmol/l magnesium, 103,5 mmol/l chlorid, 34 mmol/l hydrogencarbonat og 83,25 mmol/l glucose.


Øvrige indholdsstoffer: vand til injektionsvæsker, saltsyre, natriumhydroxid og kuldioxid.


Udseende og pakningsstørrelser

Væsken er klar og farveløs.

Den teoretiske osmolaritet i den brugsfærdige væske er 357 mOsm/l, pH er ca. 7,4.


bicaVera fås i en to-kammerpose. Det ene kammer indeholder basisk natriumhydrogencarbonat opløsning og det andet kammer indeholder sur glucosebaseret elektrolytopløsning i forholdet 1:1.


bicaVera fås i følgende systemer og pakningsstørrelser pr. karton:


stay•safe: sleep•safe:

4 x 2000 ml poser 4 x 3000 ml poser

4 x 2500 ml poser 2 x 5000 ml poser


sleepsafe combo:

2 x 5000 ml poser + desinfektionshætte + sleep•safe Set Plus Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Fresenius Medical Care Deutschland GmbH, Else-Kröner-Straße 1, 61352 Bad Homburg v.d.H., Tyskland


Fremstiller:

bicaVera stay•safe / sleep•safe:

Fresenius Medical Care Deutschland GmbH, Frankfurter Straβe 6-8, 66606 St. Wendel, Tyskland

bicaVera sleep•safe combo:

Fresenius Medical Care Deutschland GmbH, Else-Kröner-Straße 1, 61352 Bad Homburg v.d.H., Tyskland


Dansk repræsentant:

Fresenius Medical Care Danmark A/S, Tlf: +45 43 22 61 00


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Se slutningen af denne flersprogede indlægsseddel.


Denne indlægsseddel blev senest ændret maj 2021.