Hjemmeside Hjemmeside

Natriumbikarbonat SAD


INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Natriumbikarbonat SAD, enterotabletter 500 mg


natriumhydrogencarbonat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Natriumbikarbonat SAD

  3. Sådan skal du tage Natriumbikarbonat SAD

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Natriumbikarbonat SAD er et lægemiddel til korrektion af væske- og saltbalancen. Natriumbikarbonat SAD anvendes ved tilstande med syreophobning i kroppen.

    Lægen kan give dig Natriumbikarbonat SAD for noget andet. Spørg lægen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Natriumbikarbonat SAD Tag ikke Natriumbikarbonat SAD

    • hvis du er allergisk over for Natriumbikarbonat eller et af de øvrige hjælpestoffer i Natriumbikarbonat SAD (angivet i afsnit 6)

    • hvis du har for meget syre i blodet (respiratorisk acidose)


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Natriumbikarbonat SAD:

    • hvis du har forstyrrelse i kroppens syre-base-balance med baseoverskud i blodet. (respiratorisk alkalose, dvs. nedsat kuldioxidtryk i blodet, og metabolisk alkalose, dvs. forhøjet bicarbonatindhold i blodet)

    • hvis du har dårligt fungerende hjerte

    • hvis du har dårligt fungerende nyrer

    • hvis du har for lavt kalk (calcium) i blodet

    • hvis du har for lavt chlor i blodet


      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Natriumbikarbonat SAD. Det kan påvirke prøveresultaterne.


      Brug af anden medicin sammen med Natriumbikarbonat SAD

      Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:

      • Medicin mod smerter (salicylsyre)

      • Medicin mod kramper (fenobarbital)

      • Medicin mod hoste (ephedrin)

      • Vanddrivende medicin (thiazider eller loopdiuretika)

      • Binyrebarkhormoner (kortikosteroider)

      • Medicin mod svampeinfektioner (ketoconazol)

      • Medicin mod betændelse (tetracykliner, quinoloner)

      • Medicin mod alkohol misbrug (Antabus, disulfiram)

      • Medicin til behandling af tuberkulose (isoniazid)

      • Lægemidler indeholdende jern

      • Medicin mod gigt (penicillamin)

      • Medicin mod knogleskørhed (bisfosfonater)

      • Medicin (depotpræparater) hvis virkning er afhængig af pH. Spørg lægen.


      Brug af Natriumbikarbonat SAD sammen med mad og drikke

      Du må ikke tage Natriumbikarbonat SAD samtidig med at du drikker mælk, da det kan føre til for højt kalk i blodet.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Graviditet

      Du må få Natriumbikarbonat SAD, hvis du er gravid. Følg lægens anvisning.


      Amning

      Du må få Natriumbikarbonat SAD, hvis du ammer. Følg lægens anvisning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Natriumbikarbonat SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Natriumbikarbonat SAD indeholder natrium, alkohol og ricinusolie, hvor advarsel er påkrævet

      Natrium

      Denne medicin indeholder 6 mmol natrium pr. enterotablet. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage højde hertil.


      Alkohol

      Denne medicin indeholder alkohol. Mængden af alkohol er uden betydning, da indholdet i det færdige lægemiddel er lig 0, da alkohol tørres væk under fremstillingsprocessen.


      Ricinusolie

      Denne medicin indeholder ricinusolie. Kan give mavebesvær og diarré.


  3. Sådan skal du tage Natriumbikarbonat SAD


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.


    Tabletterne skal tages sammen med rigelig væske. Tabletterne må ikke deles. Du vil normalt få Natriumbikarbonat SAD af en læge eller sygeplejerske.


    Du må få Natriumbikarbonat SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.


    Dosering

    Dosis er individuel og afhænger af patientens syre-basebalance.


    Dosering

    Den normale dosis er 500 mg - 2 g (1-4 tabletter) fire gange dagligt. Maximal daglig dosis hos patienter under 60 år er 16 g (32 tabletter).


    Ældre (over 60 år)

    Den maximale daglige dosis er 8 g (16 tabletter).


    Hvis du har brugt for meget Natriumbikarbonat SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Hvis du har fået for meget Natriumbikarbonat SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.


    Hvis du har fået for meget Natriumbikarbonat SAD, kan du få følgende symptomer:

    • Væskeophobning

    • Kredsløbssvigt

    • Kramper

    • Sløvhed

    • Nedsat bevidsthed

    • Uregelmæssig puls

    • Metabolisk alkalose (forhøjet bicarbonatindhold i blodet)


      Hvis du har glemt at bruge Natriumbikarbonat SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du må ikke tage en dobbeldosis som erstatning for den glemte dosis.


      Hvis du holder op med at tage Natriumbikarbonat SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter): Alvorlige: Træthed, sløvhed, stigende til koma. Tendens til muskelkramper og forstyrrelser i hjerterytmen (pulsen), kramper i svælget pga. for lidt syre i blodet. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


    Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

    Alvorlige: Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    Åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    Ikke alvorlige: Svimmelhed. Sure opstød. Luftafgang fra tarmen. Oppustet mave. Sløvhed. Kalkaflejringer (udfældninger). Mentale forstyrrelser. Nedsat tilførelse af blod til væv.

    Vægtstigning, åndenød, hævede fødder og ben pga. væskeophobning i kroppen. Tal med lægen. Sænkning af blodets surhedsgrad pga. forhøjet indhold af mælkesyre.

    Kramper i hænderne, prikken i hænder og fødder og muskelsvaghed pga. for lavt kalk i blodet. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    For lavt chlor i blodet. De fleste mærker ingen symptomer på for lavt indhold af chlor i blodet. Tørst pga. for højt natrium i blodet. Kan være eller blive alvorligt. Forhøjet natrium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med kramper, bevidstløshed og koma. Tal med lægen.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

    Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsenvia mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring. Opbevar Natriumbikarbonat SAD utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Natriumbikarbonat SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Natriumbikarbonat SAD enterotabletter indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Natriumbikarbonat SAD er hvide, runde, hvælvede tabletter.


Natriumbikarbonat SAD findes i pakningsstørrelser på 100 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø amgros@amgros.dk


Fremstiller

Region Hovedstadens Apotek Marielundvej 25

2730 Herlev


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018.


www.produktresume.dk


Vnr. 701482-02