Hjemmeside Hjemmeside

Brinavess
vernakalant hydrochloride

Indlægsseddel: Information til brugeren


BRINAVESS 20 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

vernakalanthydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge BRINAVESS

  3. Sådan skal De bruge BRINAVESS

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    BRINAVESS indeholder det aktive stof vernakalanthydrochlorid. BRINAVESS virker ved at ændre Deres uregelmæssige eller hurtige hjerterytme til normal hjerterytme.


    Hos voksne anvendes det, hvis De har en hurtig, uregelmæssig hjerterytme, som kaldes atrieflimren, som er startet for nylig, mindre end eller svarende til 7 dage, hos patienter, der ikke er opereret, og mindre end eller svarende til 3 dage hos patienter, der har fået foretaget hjerteoperation.


  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge BRINAVESS Brug ikke BRINAVESS

    • hvis De er allergisk over for vernakalanthydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i BRINAVESS (angivet i punkt 6)

    • hvis De har haft nye eller forværrede smerter i brystet (angina), som af Deres læge er blevet diagnosticeret som akut koronar syndrom inden for de seneste 30 dage, eller hvis De har haft et hjerteanfald inden for de seneste 30 dage

    • hvis De har en meget smal hjerteklap, systolisk blodtryk på under 100 mm Hg eller fremskreden hjertesvigt med symptomer ved minimal anstrengelse eller i hvile

    • hvis De har unormalt langsom hjerterytme eller hjerteslag, der springer over, og De ikke har pacemaker, eller De har ledningsforstyrrelser, som kaldes QT-forlængelse – som kan ses på et elektrokardiogram (EKG) hos lægen

    • hvis De tager anden medicin i en blodåre (antiarytmika klasse I og III) til normalisering af unormal hjerterytme 4 timer før, BRINAVESS skal bruges.


      De må ikke bruge BRINAVESS, hvis noget af ovenstående passer på Dem. Hvis De er i tvivl, skal De tale med lægen, før De bruger denne medicin.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, før De får BRINAVESS, hvis De har:

    • hjertesvigt

    • visse hjertesygdomme der involverer hjertemusklen, hjertesækken der omgiver hjertet samt alvorlig forsnævring af hjerteklapperne

    • sygdom i hjerteklapperne

    • leverproblemer

    • De tager anden medicin til rytmekontrol


      Hvis De har meget lavt blodtryk eller langsom hjerterytme eller visse forandringer i Deres EKG, mens De får denne medicin, vil lægen stoppe behandlingen.

      Lægen vil overveje, om De har brug for yderligere medicin til rytmekontrol 4 timer efter brugen af BRINAVESS. Der kan være visse andre typer af unormal hjerterytme, som BRINAVESS ikke kan

      behandle, men lægen vil være bekendt med dette. Fortæl det til lægen, hvis De har pacemaker.


      Tal med lægen, hvis noget af ovenstående passer på Dem (eller De er i tvivl). I punkt 4 er der givet nærmere oplysninger om advarsler og forsigtighedsregler vedrørende de bivirkninger, der kan opstå.


      Blodprøver

      Før De får denne medicin, vil lægen beslutte, om Deres blod skal undersøges for at se, hvor godt det størkner og også for at se indholdet af kalium.


      Børn og unge

      Giv ikke dette lægemiddel til børn og unge under 18 år, da der ikke er nogen erfaring med lægemidlet hos denne gruppe.


      Brug af anden medicin sammen med BRINAVESS

      Fortæl det altid til lægen, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.


      Brug ikke BRINAVESS, hvis De tager anden medicin i en blodåre (antiarytmika klasse I og III) til normalisering af unormal hjerterytme 4 timer før, BRINAVESS skal bruges.


      Graviditet og amning

      Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge til råds, før De bruger dette lægemiddel.


      BRINAVESS bør undgås under graviditeten.

      Det er ukendt, om BRINAVESS går over i modermælken.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Der bør tages hensyn til, at nogle mennesker kan føle svimmelhed efter at have fået BRINAVESS, normalt inden for de første 2 timer (se Bivirkninger). Hvis De bliver svimmel, bør De undgå at køre

      bil eller betjene maskiner, efter De har fået BRINAVESS.


      BRINAVESS indeholder natrium

      Dette lægemiddel indeholder 32 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hvert

      200 mg hætteglas. Dette svarer til 1,6 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.

      Dette lægemiddel indeholder 80 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hvert 500 mg hætteglas. Dette svarer til 4 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


  3. Sådan skal De bruge BRINAVESS


    Den mængde BRINAVESS, De får, vil afhænge af Deres vægt. Den anbefalede startdosis er 3 mg/kg med en maksimal dosis baseret på 113 kg. Hvis De vejer mere end 113 kg, vil De få en fast dosis på

    339 mg. Mens De får BRINAVESS, vil Deres åndedræt, hjerterytme, blodtryk og hjertets elektriske aktivitet blive kontrolleret.


    Hvis Deres hjerterytme ikke er vendt tilbage til det normale 15 minutter efter, De har fået første dosis, får De eventuelt endnu en dosis. Dette vil være en lidt mindre dosis på 2 mg/kg med en maksimal dosis baseret på 113 kg. Hvis De vejer mere end 113 kg, vil De få en fast dosis på 226 mg I alt bør De ikke få doser på mere end 5 mg/kg inden for 24 timer.


    De vil få BRINAVESS af sundhedspersonalet. BRINAVESS vil blive fortyndet, inden det gives til Dem. Oplysninger om tilberedningen af opløsningen er givet i slutningen af denne indlægsseddel.


    De vil få det i en blodåre over 10 minutter.


    Hvis De har fået for meget BRINAVESS

    Hvis De tror, De kan have fået for meget BRINAVESS, skal De straks sige det til lægen.


    Spørg Deres læge, hvis De har yderligere spørgsmål om brugen af denne medicin.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Deres læge kan beslutte at stoppe infusionen, hvis han/hun iagttager nogen af følgende ikke ser

    unormale forandringer af:

    • hjerterytmen (såsom meget hurtig (ikke almindelige) eller meget langsom hjerterytme (almindelige), hjertet springer et slag over (ikke almindelige), eller en kort pause i hjertets normale aktivitet (ikke almindelige))

    • blodtrykket (såsom meget lavt blodtryk, der forårsager en alvorlig hjertelidelse) (ikke almindelige)

    • hjertets elektriske aktivitet (ikke almindelige)


      Andre bivirkninger:


      Meget almindelige (kan berøre mere end 1 person ud af 10)

    • smagsforstyrrelser

    • nysen


      Almindelige (kan berøre op til 1 ud af 10 personer)

    • hurtig hjerterytme

    • smerte eller følelsesløshed på infusionsstedet, følelsesløshed, nedsat følelse i huden eller prikkende fornemmelse

    • kvalme og opkastning

    • varmefølelse

    • lavt blodtryk, langsom hjerterytme, svimmelhed

    • hoste, øm næse

    • øget svedtendens, kløe

    • følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i mundhulen


      Ikke almindelige (kan berøre op til 1 ud af 100 personer)

    • visse former for problemer med hjerterytmen (såsom hjertebanken (palpitationer) eller et ekstra hjerteslag)

    • nedsat følelse eller følsomhed

    • øjenirritation, rindende øjne eller ændringer i synet

    • forandring af lugtesansen

    • smerter i fingre og tæer, brændende fornemmelse

    • koldsved, hedeture

    • akut afføringstrang, diarré

    • stakåndethed eller strammen i brystet

    • kvælningsfornemmelse

    • smerter i munden eller svælget

    • irritation, kløe på infusionsstedet

    • højt blodtryk

    • ørhed eller besvimelse, generel utilpashed, døsighed eller søvnighed

    • løbende næse, øm hals

    • tilstoppet næse

    • tør mund

    • bleghed

    • generel kløe

    • træthed

    • nedsat følelse eller følsomhed i munden


      Disse bivirkninger, som er set inden for 24 timer, efter BRINAVESS er givet, bør forsvinde hurtigt. Hvis ikke, skal De kontakte Deres læge.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette

      bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

      V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æskens og hætteglassets etiket efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.


    BRINAVESS skal fortyndes, før det anvendes. Det fortyndede sterile koncentrat er kemisk og fysisk stabilt i 12 timer ved eller under 25 °C.


    Fra et mikrobiologisk synspunkt bør medicinen anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er brugeren ansvarlig for opbevaringstiden under anvendelsen og forholdene før anvendelse, som normalt ikke bør være længere end 24 timer ved 2-8 °C, medmindre fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.


    Brug ikke lægemidlet, hvis De bemærker partikelindhold eller misfarvning.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger BRINAVESS indeholder:


Hvis disse hændelser indtræffer under 1. infusion af vernakalant, bør patienterne ikke få 2. dosis. Patienten skal yderligere monitoreres i 2 timer efter infusionsstart og til EKG-parametrene er stabile. Forsigtighedsregler før infusion

Før farmakologisk konvertering forsøges, skal patienterne være tilstrækkeligt hydreret og hæmodynamisk optimeret, og om nødvendigt bør patienterne antikoaguleres i henhold til behandlingsvejledningen. Hos patienter med ukorrigeret hypokalæmi (serumkalium < 3,5 mmol/l), bør kaliumkoncentrationen korrigeres før brug af vernakalant.

En tjekliste til anvendelse før infusion følger med lægemidlet. Før administration skal lægen tage stilling til patientens egnethed ved anvendelse af den medfølgende tjekliste. Tjeklisten skal anbringes på infusionsbeholderen, så den kan læses af den sundhedsperson, der administrerer lægemidlet.


Hypotension


Hypotension kan forekomme hos et lille antal patienter (vernakalant 5,7%, placebo 5,5 % inden for de første 2 timer efter dosis). Hypotension forekommer typisk tidligt, enten under infusionen eller tidligt efter afslutning af infusionen, og kan normalt korrigeres ved hjælp af understøttende standardbehandling. Der er set sjældne tilfælde af svær hypotension. Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens er blevet identificeret som en population, der har højere risiko for hypotension

(se ”Bivirkninger”).


Patienten skal monitoreres for tegn og symptomer på pludseligt fald i blodtryk eller hjertefrekvens under hele infusionsforløbet og i mindst 15 minutter efter afsluttet infusion.


Venstresidig hjerteinsufficiens


Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens udviste overordnet en højere incidens af hypotensive hændelser i løbet af de første 2 timer efter dosering hos patienter, der var blevet behandlet med vernakalant sammenlignet med patienter, der fik placebo (henholdsvis 13,4 % og 4,7 %). Hypotension rapporteret som alvorlig bivirkning eller førende til seponering af lægemidlet forekom hos patienter med venstresidig hjerteinsufficiens, efter de havde fået vernakalant, hos 1,8 % af patienterne sammenlignet med 0,3 % for placebo.


Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i anamnesen udviste en højere incidens af ventrikulær arytmi i de første to timer efter dosering (6,4 % for vernakalant sammenlignet med 1,6% for placebo). Disse arytmier udgjordes typisk af asymptomatiske, monomorfiske, ikke-vedvarende (gennemsnitligt 3-4 slag) ventrikulære takykardier.


På grund af den højere incidens af bivirkningerne hypotension og ventrikulær arytmi hos patienter med venstresidig hjerteinsufficiens bør vernakalant anvendes med forsigtighed hos hæmodynamisk stabile patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i henhold til den funktionelle

NYHA-klassifikation I til II. Der er begrænset erfaring med anvendelse af vernakalant til patienter med tidligere dokumenteret venstre ventrikel ejektionsfraktion ≤ 35 %. Vernakalant bør ikke anvendes

til disse patienter. Anvendelse til patienter med venstresidig hjerteinsufficiens svarende til NYHA III eller NYHA IV er kontraindiceret (se ”Kontraindikationer”).


Valvulær hjertesygdom


Hos patienter med valvulær hjertesygdom var der en højere incidens af ventrikulær arytmi hos patienter, der fik vernakalant indtil 24 timer efter dosering. Inden for de første 2 timer opstod der ventrikulær arytmi hos 6,4 % af de patienter, der blev behandlet med vernakalant versus ingen efter placebo. Disse patienter bør monitoreres tæt.


Atrieflagren


Vernakalant blev ikke fundet effektivt til konvertering af typisk primær atrieflagren til sinusrytme. Patienter, der fik vernakalant, havde en højere incidens af konvertering til atrieflagren inden for de første 2 timer efter dosering. Denne risiko er større hos patienter, som får klasse I antiarytmika

(se ”Bivirkninger”). Hvis atrieflagren ses sekundært til behandlingen, bør fortsættelse af infusion overvejes (se ”Dosering og administration”). Efter markedsføring er der observeret sjældne tilfælde af

atrieflagren med 1:1 atrioventrikulær overledning.

Andre sygdomme og tilstande, der ikke er undersøgt


Vernakalant er blevet givet til patienter med ukorrigeret QT < 440 ms uden øget risiko for torsades de pointes.


Desuden er vernakalant ikke blevet vurderet hos patienter med klinisk betydningsfuld valvulær stenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, restriktiv kardiomyopati eller konstriktiv perikardit og bør ikke anvendes i disse tilfælde. Erfaring med vernakalant til patienter med pacemaker er begrænset.


Da erfaring i kliniske undersøgelser med patienter med fremskreden leverinsufficiens er begrænset, bør vernakalant ikke anvendes til disse patienter.


Der er ingen kliniske data for gentagen dosering efter 1. og 2. infusion. Elektrisk konvertering

Defibrillering kan overvejes til patienter, som ikke responderer på behandling. Der er ingen klinisk erfaring med defibrillering inden for 2 timer efter start af infusion.


Anvendelse af antiarytmika før eller efter vernakalant


Vernakalant bør ikke gives til patienter, der tidligere har fået antiarytmika (klasse I og III) 4-24 timer før vernakalant grundet mangel på data. Det må ikke gives til patienter, som har fået intravenøse antiarytmika (klasse I og III) op til 4 timer før vernakalant (se ”Kontraindikationer”).


Vernakalant bør anvendes med forsigtighed hos patienter i oral behandling med antiarytmika (klasse I og III) grundet begrænset erfaring. Risikoen for atrieflagren kan være forøget hos patienter, der får klasse I antiarytmika (se ovenfor).


Der er begrænset erfaring med anvendelse af intravenøse antiarytmika til rytmekontrol (klasse I og III) de første 4 timer efter administration af vernakalant, og derfor må disse lægemidler ikke anvendes i denne periode (se ”Kontraindikationer”).


Genoptagelse eller initiering af orale antiarytmika til vedligeholdelsesbehandling kan overvejes med start 2 timer efter administration af vernakalant.


Natriumindhold


Dette lægemiddel indeholder 32 mg natrium pr. 200 mg hætteglas, svarende til 1,6 % af den WHO- anbefalede maximale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.

Dette lægemiddel indeholder 80 mg natrium pr. 500 mg hætteglas, svarende til 4 % af den WHO- anbefalede maximale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.


Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion


Der er ikke udført interaktionsundersøgelser.


Vernakalant må ikke gives til patienter, som har fået intravenøse antiarytmika (klasse I og III) mindre end 4 timer før vernakalant (se ”Kontraindikationer”).


I det kliniske udviklingsprogram blev den orale vedligeholdelsesbehandling med antiarytmika pauseret i mindst 2 timer efter administration af vernakalant. Genoptagelse eller initiering af oral vedligeholdelsesbehandling med antiarytmika efter dette tidsrum kan overvejes

(se ”Kontraindikationer” og ”Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen”).


Sammenlignet med patienter, som ikke var i samtidig behandling med CYP2D6, viste farmakokinetiske populationsanalyser ingen væsentlige forskelle i den akutte eksponering af

vernakalant (Cmax og AUC0-90 min), når svage eller potente CYP2D6-hæmmere blev administreret op til 1 dag før infusion af vernakalant, og selvom vernakalant er et substrat af CYP2D6. Desuden er akut eksponering af vernakalant hos patienter med dårlig metaboliseringsgrad af CYP2D6 kun minimalt forskellig i sammenligning med patienter med ekstensiv metaboliseringsgrad. Dosisjustering af vernakalant er ikke nødvendig på basis af CYP2D6 metaboliseringsstatus, eller når vernakalant administreres samtidigt med 2D6-hæmmere.


Vernakalant er en moderat, kompetitiv hæmmer af CYP2D6. Akut intravenøs administration af vernakalant forventes dog ikke at have markant indvirkning på farmakokinetikken af kronisk administreret 2D6-substrater som følge af vernakalants korte halveringstid og 2D6-hæmningens deraf følgende flygtige natur. Vernakalant givet ved infusion forventes ikke at medføre lægemiddelinteraktion af betydning på grund af den hurtige fordeling og flygtige eksponering samt lave proteinbinding, og på grund af at andre testede CYP P450-enzymer (CYP3A4, 1A2, 2C9, 2C19 eller 2E1) ikke hæmmes, samt at p-glycoprotein ikke hæmmes i digoxintransport.


Regler for bortskaffelse og anden håndtering


Læs alle punkter før administration.


Det anbefales at anvende en infusionspumpe til indgivelse. Dog er en sprøjtepumpe acceptabel, forudsat at den beregnede volumen kan gives præcist inden for den specificerede infusionstid.


Tilberedning af BRINAVESS til infusion


Trin 1:

Kontroller hætteglassene med BRINAVESS visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgivelse. Brug ikke hætteglas med partikelindhold eller misfarvning. Bemærk: BRINAVESS koncentrat til infusionsvæske, opløsning, kan variere fra farveløs til svagt gul. Farvevariationer inden for dette område påvirker ikke virkningsgraden.


Trin 2: Fortynding af koncentrat

For at sikre korrekt administration bør der tilberedes en tilstrækkelig mængde BRINAVESS 20 mg/ml ved starten af behandlingen til både 1. og 2. infusion, i tilfælde af at denne er indiceret.

Tilbered en opløsning med en koncentration på 4 mg/ml i henhold til følgende fortyndingsvejledning:

Patienter ≤ 100 kg: 25 ml BRINAVESS 20 mg/ml tilsættes til 100 ml infusionsvæske. Patienter > 100 kg: 30 ml BRINAVESS 20 mg/ml tilsættes til 120 ml infusionsvæske.


Natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) til injektionsvæske, opløsning, Ringer-lactat injektionsvæske, opløsning, eller 5 % glucose til injektionsvæske, opløsning, bør anvendes til fortynding.


Trin 3: Kontroller opløsningen

Den fortyndede sterile opløsning skal være klar, farveløs til svagt gul. Kontroller igen opløsningen visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgivelse.


Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.