Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Aciclovir Pfizer
aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren


Aciclovir Pfizer

25 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

(sterilt koncentrat) aciclovirnatrium


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen


  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide om Aciclovir Pfizer

  3. Sådan bliver du behandlet med Aciclovir Pfizer

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Aciclovir Pfizer er en antiviral medicin. Den anvendes:

    • til at behandle svære tilfælde af sår på kønsdelene (herpes genitalis)

    • til at forebygge eller behandle Herpes simplex-infektioner (kan forekomme som forkølelsessår omkring læberne, eller som blærer andre steder på huden, herunder kønsdelene) hos patienter med nedsat immunforsvar

    • til at behandle Varicella zoster-virusinfektioner (f.eks. skoldkopper og helvedesild)

    • til at behandle herpes encephalitis (hjernebetændelse efter en infektion med herpes)

    • til at behandle Herpes simplex-infektioner hos nyfødte og spædbørn i alderen op til 3 måneder.


  2. Det skal du vide om Aciclovir Pfizer


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Aciclovir Pfizer:

    • hvis du er allergisk over for aciclovir eller valaciclovir eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aciclovir Pfizer (angivet i punkt 6).


      Tag ikke Aciclovir Pfizer, hvis ovenstående gælder for dig. Hvis du er usikker, skal du tale med din læge eller apoteket, før du får Aciclovir Pfizer.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, apoteket eller sygeplejersken, før du får Aciclovir Pfizer:

    • hvis du har problemer med dine nyrer

    • hvis du er over 65 år gammel.


      Hvis du er usikker på, om ovennævnte gælder for dig, skal du tale med din læge, apoteket eller sygeplejersken, før du får Aciclovir Pfizer.


      Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand, mens du bliver behandlet med Aciclovir Pfizer.


      Brug af anden medicin sammen med Aciclovir Pfizer

      Fortæl det altid til lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Fortæl det især til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende lægemidler:

    • probenecid (et lægemiddel, der anvendes til behandling af urinsyregigt)

    • cimetidin (et lægemiddel, der anvendes til at behandle mavesår)

    • tacrolimus, ciclosporin, mycophenolatmofetil (et lægemiddel, der anvendes til at forebygge transplantatafstødning)

    • theophyllin (et lægemiddel, der anvendes til at behandle visse vejrtrækningsproblem- er)

    • lithium (et lægemiddel, der anvendes til behandling af bipolar lidelse).


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du får dette lægemiddel.


      Aciclovir Pfizer indeholder natrium

      Aciclovir Pfizer (10 ml hætteglas)

      Dette lægemiddel indeholder 26,7 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 10 ml hætteglas. Dette svarer til 1,34% af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


      Aciclovir Pfizer (20 ml hætteglas)

      Dette lægemiddel indeholder 53,4 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 20 ml hætteglas. Dette svarer til 2,67% af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


      Aciclovir Pfizer (40 ml hætteglas)

      Dette lægemiddel indeholder 106,8 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 40 ml hætteglas. Dette svarer til 5,34% af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.


  3. Sådan bliver du behandlet med Aciclovir Pfizer


    Dette lægemiddel skal fortyndes med en opløsning, som f.eks. natriumchlorid 0,9%, før det gives til dig. Det gives til dig som en langsom infusion (drop) i en vene i løbet af 1 time. Du får måske væske for at sikre, at du ikke bliver dehydreret.


    Hvis du ved et uheld får Aciclovir Pfizer i øjnene eller på huden, skal du straks fortælle det til lægen eller sygeplejersken, så det kan blive skyllet væk.


    Dosering

    Den dosis, du får, og hvor ofte du får den, vil blive bestemt af din læge, og vil afhænge af din medicinske tilstand, alder, højde og vægt, og hvor godt dine nyrer fungerer.

    Behandling med aciclovir varer sædvanligvis i 5 dage, afhængigt af hvor hurtigt du får det bedre. Behandling af herpes encephalitis varer imidlertid normalt i mindst 10 dage. Hos meget unge spædbørn vil behandlingen af herpes typisk vare i 14 dage ved betændelse i hud/øjne/mund, og i 21 dage ved infektioner, der påvirker hele kroppen.


    Hvis aciclovir gives for at forebygge en virusinfektion, vil det blive givet i den periode, som din læge mener, at du har risiko for at få en infektion.


    Hvis du har fået for meget eller for lidt Aciclovir Pfizer


    Du vil få dette lægemiddel på et hospital under tilsyn af en læge. Det er usandsynligt, at du vil få for meget eller for lidt, men fortæl det til lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål.


    Hvis du har fået for meget aciclovir, kan du:

    • føle dig forvirret eller ophidset

    • have hallucinationer (se eller høre ting, der ikke er der)

    • få krampeanfald

    • blive bevidstløs (koma).


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du får en af følgende bivirkninger, skal du straks fortælle det til lægen:

    • alvorlig allergisk reaktion – du kan få et pludseligt kløende udslæt (nældefeber), hævelse af hænder, fødder, ankler, ansigt, læber, mund eller hals (som kan gøre det vanskeligt at synke eller trække vejret), og du kan få fornemmelsen af at være ved at besvime

    • ændringer i blodets sammensætning, f.eks. blodmangel og/eller et lavere antal hvide blodlegemer og/eller et lavere antal blodplader (som fører til uforklarlige blå mærker). Din læge kan tage blodprøver for at overvåge disse symptomer

    • gulfarvning af hud eller det hvide i øjnene (gulsot)

    • smerter eller hævelser på injektionsstedet under eller umiddelbart efter indsprøjtningen

    • kramper eller krampeanfald

    • forvirring eller unormale og usammenhængende tanker (psykose)

    • hallucinationer

    • ophidselse

    • rysten eller skælvende bevægelser

    • koma

    • vejrtrækningsbesvær, kortåndethed

    • besvær med at styre bevægelser

    • problemer med at tale

    • nyreproblemer eller -svigt, herunder blod i urinen

    • en alvorlig form for udslæt med kløende lyserøde til røde pletter (erythema multiforme), som kan danne blærer

    • hos patienter, der har et svækket immunsystem:

      • en sjælden lidelse i blodets evne til at størkne, der kaldes trombotisk trombocytopenisk purpura. Det viser sig som blå mærker, hovedpine, hallucinationer og også blodpropper i nyrerne

      • en alvorlig form for blodmangel, der kaldes hæmolytisk uræmisk syndrom. Den kan få dig til at se bleg ud, og føle dig træt pga. blodmangel, og give dig blå mærker og nyreproblemer.

        Disse bivirkninger er meget sjældne.


        Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)


        • betændelse (ømhed, rødme og hævelse) langs venen, der anvendes til infusionen

        • føle sig eller være utilpas

        • udslæt, nældefeber eller følsomhed over for lys på huden

        • ændringer i lever- og nyrefunktion (din læge kan tage blodprøver for at overvåge din lever- og nyrefunktion)

        • kvalme

        • opkastning.


          Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)


        • nedsat antal røde blodlegemer (blodmangel)

        • nedsat antal hvide blodlegemer (leukopeni)

        • nedsat antal blodplader (trombocytopeni).


          Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)


        • svedtendens eller feber

        • hovedpine

        • mavesmerter

        • diarré

        • svimmelhed

        • træthed

        • en følelse af at være usædvanlig søvnig

        • hjernelidelse (encephalopati)

        • smerter i nedre del af ryggen, i nyreregionen eller smerter ved vandladning (nyresmerter).


          Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)


        • tørst

        • lavt blodtryk (du kan blive svimmel, når du rejser dig)

        • bristning af røde blodlegemer (hæmolyse)

        • problemer med de små blodkar (leukocytoklastisk vasculit)

        • prikkende fornemmelse eller følelsesløshed.


          Indberetning af bivirkninger

          Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:


          Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

          Websted: www.meldenbivirkning.dk

          Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Udløbsdato

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevaring

    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25C. Må ikke opbevares i køleskab.


    Synlige tegn på nedbrydning

    Brug ikke lægemidlet, hvis der er synlige partikler i opløsningen.


    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Aciclovir Pfizer indeholder:


Hvis der forekommer synlig uklarhed eller krystallisering i opløsningen før eller under infusion, skal opløsningen kasseres.