Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley
irbesartan and diuretics
irbesartan/hydrochlorthiazid
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide
Lægen har ordineret Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley
Sådan skal du tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley indeholder en kombination af to aktive lægemidler, irbesartan og hydrochlorthiazid. Irbesartan tilhører en medicingruppe der kaldes angiotensin-II receptorantagonister. Angiotensin-II er et stof, der produceres i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodårerne og får dem til at trække sig sammen. Dette medfører, at blodtrykket øges. Irbesartan forebygger at angiotensin-II binder sig til disse receptorer. Derved afslappes blodårerne, og blodtrykket falder.
Hydrochlorthiazid tilhører en medicingruppe, der kaldes thiaziddiuretika. Thiaziddiuretika øger urinudskillelse og sænker derved blodtrykket.
Når de to aktive stoffer i Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley gives samtidigt, er deres effekt på blodtrykket større, end hvis de blev givet hver for sig.
hvis du er allergisk over for irbesartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley (angivet i punkt 6)
hvis du er allergisk over for hydrochlorthiazid eller over for sulfonamidholdig medicin
hvis du er længere end 3. måned henne i din graviditet. (Du bør heller ikke tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley i begyndelsen af graviditeten – se afsnittet om graviditet)
hvis du har alvorlige lever- eller nyreproblemer (spørg lægen, hvis du er i tvivl)
hvis du har problemer med urinproduktionen
hvis din læge har konstateret, at du har konstant forhøjet calcium eller lavt kalium i blodet
hvis du får hyppig opkastning eller diarré
hvis du lider af nyreproblemer eller er nyretransplanteret
hvis du lider af hjerteproblemer
hvis du lider af leverproblemer
hvis du lider af sukkersyge
hvis du lider af erytematøs lupus (også kaldet lupus eller systemisk lupus erythematosus)
hvis du lider af primær aldosteronisme (tilstand med høj produktion af hormonet aldosteron, som gør, at der ophobes natriumsalt i kroppen, og blodtrykket derfor stiger)
hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge
aliskiren
hvis du har haft hudkræft, eller hvis du udvikler en uventet hudlæsion under behandlingen. Behandling med hydrochlorthiazid, især ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for visse typer hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UV- stråler,mens du tager Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley.
Hvis du oplever nedsat syn eller får øjensmerter. Dette kan være symptomer på væskeansamling i det vaskulære lag i øjet (choroidal effusion) eller et øget tryk i øjet, og det kan opstå i løbet af timer eller uger efter at have taget Irbesartan/Hydrochlorthiazid Medical Valley. Dette kan føre til permanent synstab, hvis det ikke behandles. Hvis du tidligere har haft en penicillin- eller sulfonamidallergi, kan du have en højere risiko for at udvikle dette.
Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum.
Se også information under overskriften ”Tag ikke Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley". Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror du er gravid eller planlægger at blive gravid.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley, hvis du er længere end 3 måneder henne i din graviditet, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det tages i denne periode (se afsnittet om graviditet).
hvis du er på en saltfattig diæt
hvis du har symptomer som voldsom tørst, mundtørhed, følelse af svaghed, sløvhed, muskelsmerter eller -kramper, kvalme, opkastning eller en voldsom hjertebanken, som kan
være tegn på for kraftig effekt af hydrochlorthiazid (der er indeholdt i Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley)
hvis du oplever øget følsomhed af huden for sol med solskoldningssymptomer (såsom rødme, kløe, hævelse, blæredannelse), som forekommer hurtigere end normalt
hvis du skal opereres eller bedøves
hvis dit syn ændrer sig, eller du får smerter i et af eller begge dine øjne, mens du tager
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley. Det kan være et tegn på, at du er ved at få grøn stær (glaukom, øget tryk i øjet/øjnene). Du skal stoppe behandlingen med Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley og søge lægehjælp.
Indholdet af hydrochlorthiazid i medicinen kan give et positivt analysesvar ved dopingtest.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley må ikke gives til børn og unge (under 18 år).
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Vanddrivende stoffer som hydrochlorthiazider, der findes i Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley, kan påvirke anden medicin. Tag ikke medicin, der indeholder lithium, samtidig med at du tager Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley uden grundig vejledning fra lægen.
Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:
Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).
kaliumtilskud
salterstatninger, der indeholder kalium
kalium-besparende medicin eller andre vanddrivende midler
visse afføringsmidler
medicin til behandling af urinsyregigt
terapeutisk vitamin D-tilskud
medicin til kontrol af hjerterytmen
medicin for sukkersyge (tabletter eller insulin)
carbamazepin (medicin, der bruges mod epilepsi)
Det er også vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager anden medicin for at nedsætte blodtrykket, steroider, kræftmedicin, smertestillende medicin, gigtmedicin, eller colestyramin og colestipolresiner til at sænke blodets kolesterol.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley kan tages med og uden mad.
Hvis du drikker alkohol, mens du er i behandling med dette produkt, kan du opleve, at du bliver mere svimmel, især når du rejser dig op fra siddende stilling. Dette skyldes stoffet hydrochlorthiazid, som findes i Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley.
Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid. Lægen vil anbefale, at du tager anden medicin i stedet for Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley. Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley bør ikke tages under graviditet og må ikke tages, hvis du er længere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det tages efter tredje måned af graviditeten.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley frarådes til ammende mødre, og lægen vil sædvanligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme dit barn, især hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.
Det er ikke undersøgt om evnen til at køre bil eller betjene maskiner påvirkes. Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley påvirker sandsynligvis ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men man kan opleve svimmelhed eller træthed, når man behandles for forhøjet blodtryk. Hvis du bliver svimmel eller træt, skal du tale med lægen, inden du kører bil eller betjener maskiner.
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på apoteket.
Den anbefalede dosis af Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg er en eller to tabletter dagligt.
Den anbefalede dosis af Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/12,5 mg og 300 mg/25 mg er en tablet dagligt.
Lægen vil sandsynligvis starte behandling med Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley, hvis den tidligere behandling ikke sænkede dit blodtryk tilstrækkeligt. Lægen vil forklare, hvordan du skifter fra den tidligere behandling til behandling med Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley skal tages gennem munden. Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (for eksempel 1 glas vand). Du kan tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley med eller uden mad. Prøv at tage medicinen på ca. samme tidspunkt hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley, indtil lægen siger, du kan stoppe.
Den maksimale blodtrykssænkende effekt nås 6-8 uger efter behandlingen er påbegyndt.
Hvis du ved et uheld har taget for mange tabletter, skal du omgående kontakte lægen.
Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot tage den næste til sædvanlig tid. Tag ikke dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Spørg lægen eller apotekspersonalet hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Nogle
af bivirkningerne kan dog være alvorlige og kan kræve medicinsk behandling.
Der er indberettet sjældne tilfælde af allergiske hudreaktioner (udslæt, nældefeber) samt opsvulmet ansigt, læber og/eller tunge hos patienter, der har modtaget behandling med irbesartan. Hvis du får et eller flere af disse symptomer eller får åndenød, skal du holde op med at tage Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley og straks søge lægehjælp.
Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er angivet på følgende måde: Almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter
Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)
Følgende bivirkninger er indberettet i medicinske forsøg med patienter, som fik Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley:
kvalme/opkastning
unormal vandladning
træthed
svimmelhed (også når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling)
blodprøver, der viser en forhøjet mængde af et enzym, der måler muskel- og hjertefunktionen (kreatinkinase) eller stigning i stoffer, som måler nyrefunktionen (carbamid, kreatinin).
diarré
lavt blodtryk
besvimelse
hjertebanken
rødmen
hævelse
problemer med seksuel formåen
blodprøver kan vise nedsat mængde af kalium og natrium i blodet.
Som ved al behandling med kombination af 2 aktive stoffer, kan det ikke udelukkes, at der forekommer bivirkninger, som er forårsaget af hvert af de enkelte stoffer.
Foruden de ovennævnte bivirkninger er der også indberettet brystsmerter og fald i antallet af blodplader (en blodcelle, der er afgørende for størkning af blodet).
Appetitmangel; maveirritation; mavekramper; forstoppelse; gulsot (hvor huden og/eller det hvide i øjnene bliver gulfarvet); bugspytkirtelbetændelse, med stærke smerter i øvre maveregion, ofte forbundet med kvalme og opkastning; søvnproblemer; depression; sløret syn; mangel på hvide blodceller, som kan resultere i hyppige infektioner; feber; nedsat antal blodplader (blodceller, som er
nødvendige for, at blodet kan størkne); nedsat antal af røde blodceller (blodmangel), som karakteriseres ved træthed, hovedpine, forpustethed ved motion, svimmelhed og bleghed; nyresygdom; lungeproblemer, inklusive lungebetændelse eller ophobning af væske i lungerne; øget følsomhed af huden for sol; årebetændelse; hudsygdom som karakteriseres ved afskalning af huden over hele kroppen; kutan lupus erythematosus, som ses i form af udslæt i ansigt, hals og hovedbund; allergiske reaktioner; svækkelse og muskelkramper; ændring i puls; nedsat blodtryk efter ændringer i kropsstilling; hævelse af spytkirtler; højt sukkerindhold i blodet; sukker i urinen; øgning i bestemte typer af fedt i blod; høj mængde urinsyre i blodet, som kan lede til urinsyregigt.
De bivirkninger, der er forbundet med hydrochlorthiazid, kan blive forstærket ved højere doser.
Hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft)
Nedsat syn eller øjensmerter som følge af højt tryk (mulige tegn på væskeansamling i det vaskulære lag i øjet (choroidal effusion) eller akut snævervinklet glaukom)
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
De aktive stoffer er irbesartan og hydrochlorthiazid.
Hver tablet af Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg indeholder 150 mg irbesartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
Hver tablet af Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/12,5 mg indeholder 300 mg irbesartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
Hver tablet af Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/25 mg indeholder 300 mg irbesartan og 25 mg hydrochlorthiazid.
Øvrige indholdsstoffer er: povidon, magnesium stearat (E572), cellulose mikrokrystal (E460), laktose monohydrat, natrium croscarmellose (E468), sillikat kolloidal vandfri, hydrogeneret castor olie og majsstivelse.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg tabletter er hvide, cylindriske, bikonvekse tabletter, præget med IH1 på den ene side.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/12,5 mg tabletter er hvide, aflange, bikonvekse tabletter, præget med IH12 på den ene side.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/25 mg tabletter er hvide, aflange, bikonvekse tabletter, præget med IH25 på den ene side.
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg, 300 mg/12,5 mg og 300 mg/25 mg tabletter leveres i blisterpakninger af 14, 28, 56 eller 98 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen Medical Valley Invest AB Brädgårdsvägen 28
236 32 Höllviken Sverige
Laboratorios Liconsa, S.A. Avda. Miralcampo, no 7 Poligono Industrial Miralcampo
19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara) Spanien
Holland | Irbesartan/hydrochloorthiazide Xiromed 150 mg/12.5 mg tabletten |
Belgien | Irbésartan/hydrochlorothiazide Liconsa 150 mg 12.5 mg Comprimé |
Denmark | Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg tabletter |
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 150 mg/12,5 mg tabletter:
Holland | Irbesartan/hydrochloorthiazide Xiromed 300 mg/12.5 mg tabletten |
Belgien | Irbésartan/hydrochlorothiazide Liconsa 300 mg 12.5 mg Comprimé |
Denmark | Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/12,5 mg tabletter |
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/12,5 mg tabletter:
Holland | Irbesartan/hydrochloorthiazide Xiromed 300 mg/25 mg tabletten |
Belgien | Irbésartan/hydrochlorothiazide Liconsa 300 mg 25 mg Comprimé |
Denmark | Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/25 mg tabletter |
Irbesartan/hydrochlorthiazid Medical Valley 300 mg/25 mg tabletter: