Hjemmeside Hjemmeside

Galieve Peppermint
alginic acid

Indlægsseddel: Information til brugeren


Galieve Peppermint, 250 mg/133,5 mg/80 mg, tyggetabletter


natriumalginat natriumhydrogencarbonat calciumcarbonat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.Tag altid Galieve Peppermint nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet, har givet dig.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Galieve Peppermint

  3. Sådan skal du tage Galieve Peppermint

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Galieve Peppermint danner et beskyttende lag, der flyder oven på maveindholdet. Dette lag forhindrer, at mavesyre løber op fra maven til spiserøret og lindrer dermed den brændende fornemmelse bag brystbenet samt ubehag i hals og mund. Halsbrand kan forekomme efter måltider (f.eks. når du spiser fed eller krydret mad), under graviditet eller hos patienter med symptomer relateret til en betændelse i spiserøret (f.eks. vanskelig og / eller smertefuld synkning, mundsår, opkastning).


    Galieve Peppermint anvendes til behandling af symptomer på gastro-oesophageal refluks såsom sure opstød, halsbrand og fordøjelsesbesvær (relateret til refluks), for eksempel efter et måltid, under graviditet eller hos patienter med symptomer relateret til refluksøsofagitis.


    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 7 dage.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Galieve Peppermint


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Galieve Peppermint

    • hvis du er allergisk over for natriumalginat, natriumhydrogencarbonat, calciumcarbonat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Galieve Peppermint (angivet i punkt 6), idet vejrtrækningsbesvær og hududslæt er set i meget sjældne tilfælde.

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Dette lægemiddel indeholder natrium (5,3 mmol pr. dosis/2 tabletter) og calcium (1,6 mmol pr. dosis/2 tabletter). Den maksimale anbefalede daglige dosis af dette lægemiddel indeholder 1012 mg natrium (findes i bordsalt). Dette svarer til 50,6% af det anbefalede maksimale daglige natriumindtag for voksne gennem kosten.

      Galieve Peppermint er indikeret til kort tids behandling, medmindre din læge har rådgivet dig anderledes. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du skal tage Galieve Peppermint dagligt i længere tid især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lavt salt (natrium) indhold.


      Tal også med din læge om dette saltindhold, hvis du lider af eller har lidt af en svær nyre- eller hjertesygdom, idet visse salte kan påvirke disse sygdomme.


      Hvis symptomerne vedvarer efter 7 dage, skal du kontakte din læge.


      Dette lægemiddel indeholder 3,75 mg aspartam per tyggetablet. Aspartam er en fenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har phenylketonuria (PKU, Føllings sygdom)), en sjælden genetisk lidelse, hvor fenylalanin ophobes i kroppen, da det ikke kan fjernes ordentligt.


      Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


      Brug af anden medicin sammen med Galieve Peppermint

      Der skal gå to timer mellem du indtager Galieve og anden medicin gennem munden, da det kan påvirke virkningen af andre lægemidler.


      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Galieve Peppermint.


      Du kan tage dette produkt under graviditet og amning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Galieve Peppermint påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


      Galieve Peppermint indeholder aspartam og natrium

      Hvis du har phenylketonuri skal du lægge mærke til, at dette produkt indeholder aspartam som sødemiddel.


  3. Sådan skal du tage Galieve Peppermint


    Til oral administration. Tabletterne tygges grundigt, før de synkes.

    Tag altid Galieve Peppermint nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den anbefalede dosis er:

    Voksne, herunder ældre og børn over 12 år: Når symptomerne opstår, tages 2 til 4 tyggetabletter efter et måltid samt ved sengetid (op til fire gange dagligt).

    Børn under 12 år: Bør kun anvendes efter lægens anvisning.


    Hvis du har taget for mange Galieve Peppermint

    Hvis du tager for meget af dette produkt, kan du føle dig oppustet og opleve noget abdominal ubehag. Kontakt din læge, hvis det ikke går væk.

    Hvis du har glemt at tage Galieve Peppermint

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Du skal i stedet fortsætte doseringen som før.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    En allergisk reaktion over for indholdsstofferne forekommer meget sjældent (hos færre end 1 ud af

    10.000 brugere). Symptomer på en allergisk reaktion kan omfatte hududslæt, kløe, åndedrætsbesvær, svimmelhed, hævelse af ansigt, læber, tunge eller hals. Hvis du oplever sådanne bivirkninger, så stop med at tage produktet og kontakt din læge med det samme.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Galieve Peppermint efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Galieve Peppermint indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Galieve Peppermint er runde tabletter med et offwhite til cremefarvet, let marmoreret udseende.


Galieve Peppermint fås i blisterpakninger, som indeholder 4, 6 eller 8 individuelt forseglede tabletter. Større pakninger (16, 24, 32, 48 og 64) sammensættes af de ovennævnte enheder og pakkes i kartoner. Pakningsstørrelser: 4, 6, 8, 16, 24, 32, 48 eller 64 tabletter.


Polypropylenbeholder indeholdende 8, 12, 16, 18, 20, 22 eller 24 tabletter.

Multipakninger (2 x 16, 2 x 18, 2 x 20, 2 x 22 eller 2 x 24) pakkes i kartoner.

Pakningsstørrelser 8, 12, 16, 18, 20, 22, 24, 2 x 16, 2 x 18, 2 x 20, 2 x 22 eller 2 x 24 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg Danmark

Tlf.: +45 44 44 9701


Fremstiller

RB NL Brands B.V. WTC Schiphol Airport, Schiphol Boulevard 207,

1118 BH Schiphol, Nederlandene


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Austria

Gaviscon Mint Kautabletten


Belgium

Gaviscon Aangepaste Formule munt 250 mg kauwtabletten/formulation adaptée menthe 250 mg comprimés à croquer/angepasste Formel Minze 250 mg Kautabletten


Bulgaria

Gaviscon Peppermint Tablets 250 mg/133,5 mg/80 mg chewable tablets

(Гавискон Ментови Таблетки 250 mg/133,5 mg/80 mg таблетки за дъвчене)

Cyprus

Gaviscon Peppermint μασώμενο δισκίο

Czech Republic

Gaviscon žvýkací tablety

Finland

Galieve Peppermint purutabletti


France

GAVISCONELL SANS SUCRE MENTHE,

comprimé à croquer édulcoré à l'aspartam e t à l'acésulfame potassique


Germany

Gaviscon Pfefferminz 250 mg / 133,5 mg / 80 mg Kautabletten

Greece

Gaviscon peppermint Tablets

Hungary

Gaviscon borsmenta ízű rágótabletta

Iceland

Galieve Peppermint tuggutöflur


Ireland

Gaviscon Peppermint Chewable Tablets, Sodium alginate 250mg, Sodium hydrogen carbonate 133.5mg, calcium carbonate 80mg


Luxembourg

Gaviscon Formulation adaptée menthe 250 mg comprimés à croquer


Netherlands

Gaviscon 250 pepermunt, kauwtabletten 250 mg

Norway

Galieve tyggetabletter med peppermyntesmak

Poland

Gaviscon o smaku mięty TAB

Portugal

Gaviscon


Romania

GAVISCON MENTOL comprimate masticabile


Slovakia

Gaviscon žuvacie tablety


Slovenia

Gaviscon z okusom mentola 250 mg/133,5 mg/80 mg žvečljive tablete

Sweden

Galieve Peppermint tuggtablett


Denne indlægsseddel blev senest revideret februar 2021