Hjemmeside Hjemmeside

Ursogrix
ursodeoxycholic acid

Indlægsseddel: Information til brugeren


Ursogrix 250 mg hårde kapsler

ursodeoxycholsyre


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Kontakt lægen, hvis du har en af ovennævnte tilstande. Du skal også kontakte lægen, hvis du har haft en af disse tilstande tidligere, eller hvis du er usikker på, om du har haft nogen af dem.


Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ursogrix. Du skal du gå til regelmæssig lægekontrol, mens du tager dette lægemiddel.


I de første 3 måneder af behandlingen bør lægen kontrollere din leverfunktion hver 4. uge. Herefter bør den kontrolleres hver 3. måned.


Hvis du tager dette lægemiddel til opløsning af galdesten, bør lægen scanne din galdeblære efter 6- 10 måneders behandling.


Hvis du er kvinde, og du tager dette lægemiddel til opløsning af galdesten, skal du anvende en sikker, ikke-hormonel præventionsmetode, da hormonelle præventionsmetoder (p-piller) kan fremme dannelsen af galdesten.


Hvis du tager dette lægemiddel til behandling af PBC, kan symptomerne (f.eks. kløe) i sjældne tilfælde blive værre i starten af behandlingen. I så tilfælde bør du kontakte lægen angående en nedsættelse af din startdosis.


Kontakt lægen, hvis du lider af diarré, da det kan være nødvendigt at nedsætte dosen eller afbryde behandlingen med Ursogrix.


Børn

Der er ingen aldersbegrænsninger for brugen af Ursogrix 250 mg hårde kapsler, med undtagelse af cystisk fibrose (6 til 18 år).


Brug af andre lægemidler sammen med Ursogrix

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.

Det kan ændre virkningen af denne medicin (interaktioner):

Brug af Ursogrix sammen med følgende lægemidler kan nedsætte virkningen af Ursogrix:


Hvis du tager Ursogrix til opløsning af galdesten, skal du fortælle det til lægen, hvis du samtidig tager medicin, der indeholder østrogen (f.eks. p-piller), eller visse kolesterolsænkende lægemidler, f.eks.

clofibrat. Disse lægemidler kan fremme dannelsen af galdesten og dermed modvirke Ursogrix s opløsende virkning på galdesten.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet

Der er ingen eller begrænsede data vedrørende brug af ursodeoxycholsyre hos gravide kvinder. Du må ikke tage Ursogrix i graviditeten, medmindre lægen vurderer, at det er absolut nødvendigt.

Vurderet ud fra dyreforsøg kan brug af ursodeoxycholsyre i graviditeten påvirke fosterets udvikling.


Kvinder i den fødedygtige alder

Selvom du ikke er gravid, bør du stadig drøfte dette emne med din læge. Kvinder i den fødedygtige alder må kun få behandling, hvis de anvender sikker prævention. Det anbefales at bruge ikke- hormonelle præventionsmetoder eller p-piller med en en lav dosis østrogen. Hvis du tager dette lægemiddel til opløsning af galdesten, skal du anvende en sikker, ikke-hormonel præventionsmetode, da hormonelle præventionsmetoder kan fremme dannelsen af galdesten.

Lægen vil kontrollere, at du ikke er gravid, før du starter på behandlingen. Amning

Der findes kun nogle få dokumenterede tilfælde, hvor kvinder har taget ursodeoxycholsyre i ammeperioden. Niveauet af ursodeoxycholsyre i modermælken er meget lavt. Det er derfor usandsynligt, at der skulle opstå bivirkninger hos spædbørn, der bliver ammet.


Frugtbarhed/fødedygtighed

I dyreforsøg havde dette lægemiddel ingen indvirkning på frugtbarheden/fødedygtigheden.

Til dato er der ikke set nogen indvirkning på frugtbarheden/fødedygtigheden hos mennesker ved brug af dette lægemiddel.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.


  1. Sådan skal du tage Ursogrix


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Opløsning af galdesten (alene eller i kombination med litotripsi)


    Dosering

    Den anbefalede dosis er 2-4 Ursogrix kapsler (8-10 mg ursodeoxycholsyre/kg legemsvægt), som skal tages i forbindelse med et måltid, som følger:

    • ved en daglig dosis på 2 kapsler: begge kapsler sammen med et aftensmåltid;

    • ved en daglig dosis på 3 kapsler: 1 kapsel om morgenen og 2 kapsler om aftenen;

    • ved en daglig dosis på 4 kapsler: 2 kapsler om morgenen og 2 kapsler om aftenen; ELLER

      Tag en daglig dosis på 2-4 kapsler om aftenen inden sengetid.


      Indtagelse

      Kapslerne skal synkes hele med et glas vand eller anden væske. Kapslerne skal tages regelmæssigt.

      Behandlingsvarighed

      Det tager som regel 6-24 måneder at opløse galdestenene. Behandlingsvarigheden afhænger af galdestenenes størrelse i starten af behandlingen. Hvis galdestenene ikke er blevet mindre efter 12 måneder, bør behandlingen stoppes.

      Lægen bør kontrollere, om behandlingen virker, hver 6. måned. Ved disse opfølgende undersøgelser bør lægen kontrollere, om der er sket en ophobning af calcium, der hærdner stenene, siden sidste besøg. I så tilfælde vil lægen stoppe behandlingen.

      Selvom dine symptomer er forsvundet, bør du fortsætte behandlingen. Hvis du afbryder behandlingen, bliver den samlede behandlingsvarighed længere. Når galdestenene er blevet opløst, bør behandlingen fortsættes i 3-4 måneder.


      Behandling af primær biliær cholangitis (kronisk betændelsessygdom i galdegangene)


      Dosering Stadie I-III


      Den daglige dosis afhænger af din kropsvægt. I de første 3 måneder af behandlingen skal du tage Ursogrix om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Når leverfunktionsværdierne er blevet bedre, kan den daglige dosis tages én gang dagligt om aftenen.


      Kropsvægt (kg)

      Ursogrix 250 mg hårde kapsler

      3 første måneder

      Efterfølgende

      Morgen

      Eftermiddag

      Aften

      Aften

      (én gang dagligt)

      47-62

      1

      1

      1

      3

      63-78

      1

      1

      2

      4

      79-93

      1

      2

      2

      5

      94-109

      2

      2

      2

      6

      over 110

      2

      2

      3

      7


      Stadie IV

      I starten af behandlingen skal du tage 2 til 3 Ursogrix kapsler om dagen sammen med et måltid:

    • ved en daglig dosis på 2 kapsler: 1 kapsel om morgenen og 1 kapsel om aftenen;

    • ved en daglig dosis på 3 kapsler: 1 kapsel om morgenen og 2 kapsler om aftenen.

      Hvis du reagerer godt på denne dosering (bedømt ud fra blodprøver og/eller efter lægens vurdering), vil lægen ordinere en højere dosis (samme dosering som ved behandling af stadie I-III).


      Indtagelse

      Kapslerne skal synkes hele med et glas vand eller anden væske. Kapslerne skal tages regelmæssigt.


      Behandlingsvarighed

      Ursogrix kan anvendes til behandling af primær biliær cholangitis uden tidsbegrænsning.


      Bemærk

      Hvis du lider af primær biliær cholangitis, kan symptomerne på din sygdom, såsom kløe, blive værre i starten af behandlingen. Dette sker kun i sjældne tilfælde. I så tilfælde kan behandlingen fortsættes med en lavere daglig dosis af Ursogrix. Herefter vil lægen øge den daglige dosis hver uge, indtil den påkrævede dosis er nået igen.


      Brug hos børn og unge (i alderen 6 til 18 år) til behandling af leversygdom, der er forbundet med cystisk fibrose


      Dosering

      Den anbefalede daglige dosis er 20 mg/kg kropsvægt, som fordeles på 2-3 doser. Om nødvendigt vil lægen øge den daglige dosis til 30 mg/kg kropsvægt.


      Kropsvægt (kg)

      Daglig dosis (mg/kg kropsvægt)

      Ursogrix 250 mg hårde kapsler

      Morgen

      Eftermiddag

      Aften

      20-29

      17-25

      1

      --

      1

      30-39

      19-25

      1

      1

      1

      40-49

      20-25

      1

      1

      2

      50-59

      21-25

      1

      2

      2

      60-69

      22-25

      2

      2

      2

      70-79

      22-25

      2

      2

      3

      80-89

      22-25

      2

      3

      3

      90-99

      23-25

      3

      3

      3

      100-109

      23-25

      3

      3

      4

      > 110

      3

      4

      4


      Indtagelse

      Kapslerne skal synkes hele med et glas vand eller anden væske. Kapslerne skal tages regelmæssigt. Hvis du har svært ved at synke kapslerne, eller hvis du vejer under 47 kg, kan du få ursodeoxycholsyre i en anden lægemiddelform.


      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du føler, at virkningen af Ursogrix er for stærk eller for svag.


      Hvis du har taget for meget Ursogrix

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ursogrix, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

      Overdosering kan forårsage diarré. Kontakt omgående lægen, hvis du har vedvarende diarré. Hvis du har diarré, skal du sørge for at drikke rigelig væske for at genoprette din væske- og saltbalance (elektrolytbalance).


      Hvis du har glemt at tage Ursogrix

      Du må ikke tage flere kapsler næste gang. Du skal blot fortsætte behandlingen med den ordinerede dosis.


      Hvis du holder op med at tage Ursogrix

      Du må ikke afbryde eller stoppe behandlingen uden at drøfte det med lægen først. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10 patienter):

    • blød, løs afføring eller diarre.

      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • ved behandling af primær biliær cholangitis: kraftige smerter i øverste højre side af maven, svær forværring af ardannelse i leveren, som delvist forsvinder, når behandlingen bliver stoppet;

    • forkalkning af galdesten (hærdning af galdesten på grund af ophobning af calcium);

    • nældefeber (urticaria).


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

    Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt. Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Ursogrix indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Hvide, hårde gelatinekapsler, størrelse 0, cirka 21,7 mm x 7,64 mm. Indhold: hvidt eller næsten hvidt pulver.


Kapslerne leveres i blisterpakninger af PVC/aluminium. 10 kapsler pr. blisterpakning.

Kartoner à 5, 6 eller 10 blisterpakninger (50, 60 eller 100 kapsler). Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

AS GRINDEKS. Krustpils iela 53, Rīga, LV-1057, Letland


Repræsentant 2care4 Generics ApS Stenhuggervej 12-14

6710 Esbjerg V


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Østrig Ursogrix 250 mg Hartkapseln

Belgien URSOGRIX 250 mg harde capsules

Bulgarien Ursogrix 250 mg hard capsules Урсогрикс 250 mg твърди капсули

Den Tjekkiske Republik URSOGRIX

Kroatien URSOGRIX 250 mg tvrde kapsule

Danmark Ursogrix

Estland URSOGRIX

Frankrig ACIDE URSODESOXYCHOLIQUE GRINDEKS 250 mg, gélule

Tyskland Ursogrix 250 mg Hartkapseln

Grækenland Ursogrix 250 mg Σκληρά καψάκια

Ungarn Urzodezoxikólsav Grindeks 250 mg kemény kapszula

Irland Ursogrix 250 mg hard capsules

Letland URSOGRIX 250 mg cietās kapsulas

Litauen URSOGRIX 250 mg kietosios kapsulės

Holland GRINTEROL 250 mg harde capsules

Norge URSOGRIX 250 mg harde kapsler

Polen URSOXYN

Portugal GRINTEROL 250 mg cápsulas duras

Rumænien Ursogrix 250 mg capsule

Slovakiet Ursogrix 250 mg tvrdé kapsuly

Spanien Ácido Ursodesoxicólico Grindeks 250 mg cápsulas duras

Sverige Ursogrix 250 mg hårda kapslar

Storbritannien Ursodeoxycholic Acid 250 mg Capsules, hard


Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2022