Hjemmeside Hjemmeside

Valerina Forte
Valerianae radix

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Valerina Forte, filmovertrukne tabletter


Ekstrakt af baldrianrod


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid Valerina Forte nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Valerina Forte

  3. Sådan skal du tage Valerina Forte

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Valerina Forte er et naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær.


    Virkningen kommer gradvist i løbet af 2-4 uger, og du kan derfor ikke bruge Valerina Forte, hvis du skal have en virkning hurtigt.


    Hvis din læge har sagt, at du skal tage Valerina Forte for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.


    Kontakt lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 4 uger.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE VALERINA FORTE Tag ikke Valerina Forte

    • hvis du er allergisk over for baldrianrod eller et af de øvrige indholdsstoffer i Valerina Forte (angivet i afsnit 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler Valerina Forte kan muligvis forstærke virkningen af bedøvelse. Hvis du skal opereres, skal du derfor stoppe behandlingen med Valerina Forte gradvist startende mindst 2 uger inden operationen.


      Du skal holde pauser i behandlingen, da sikkerheden ved lang tids anvendelse ikke er kendt.

      I nogle tilfælde skal du måske være særlig forsigtig med at tage Valerina Forte. Tal med din læge, hvis du har

      • nedsat leverfunktion

      • nedsat nyrefunktion

      • anden alvorligere sygdom


        Børn

        Du må kun bruge Valerina Forte til børn under 12 år efter aftale med en læge.


        Brug af anden medicin

        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, andre naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


        Tal med din læge, hvis du tager

      • medicin mod epilepsi

      • sovemedicin

      • beroligende og angstdæmpende medicin


      Brug af Valerina Forte sammen med mad og drikke

      Der er ikke kendskab til problemer med brug af Valerina Forte sammen med mad. Du kan tage Valerina Forte i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Valerina Forte.

      Du må kun tage Valerina Forte efter aftale med din læge.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Valerina Forte kan virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. Dette gælder især lige efter, du er startet behandling med Valerina Forte, eller hvis du stiger i dosis. I disse tilfælde skal du lade være med at køre bil i 2 timer efter, du har taget en tablet.


      Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Valerina Forte

      Valerina Forte indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette naturlægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE VALERINA FORTE

    Tag altid Valerina Forte nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

    .


    Den sædvanlige dosis er

    Uro: Sædvanligvis 1-3 tabletter dagligt. Højst 4 tabletter dagligt. Søvnbesvær: Sædvanligvis 1-3 tabletter før sengetid. Højst 4 tabletter.


    Tag tabletterne med et glas vand.

    Behandlingsvarighed

    Da virkningen sætter gradvist ind, kan det vare 2-4 uger, inden du får den fulde virkning af Valerina Forte.

    Hvis du ikke får det bedre i løbet af 4 uger, eller hvis du får det værre, skal du kontakte din læge.


    Brug til børn

    Du må kun bruge Valerina Forte til børn under 12 år efter aftale med en læge.


    Hvis du har taget for mange Valerina Forte tabletter

    Kontakt læge, skadestue eller apotek, hvis du har taget flere Valerina Forte, end der står her, og du føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.


    Symptomer på overdosis: Træthed, mavekramper, trykken for brystet, svimmelhed, rysten på hænderne og forstørrede pupiller.


    Hvis du har glemt at tage Valerina Forte

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER

    Valerina Forte kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Ikke alvorlige bivirkninger:

    Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede)

    • døsighed

    • hovedpine


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

    • diarré

    • kvalme

    • mavekramper


      Tal med apoteket eller lægen, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S.

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    Opbevar Valerina Forte utilgængeligt for børn.

    Opbevares ved temperaturer under 30 °C.


    Tag ikke Valerina Forte efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Valerina Forte tabletter indeholder

    • Aktivt stof: Ekstrakt af Valeriana officinalis L. s.l., radix. 1 tablet indeholder 150 mg ekstrakt svarende til 1,05-1,5 g baldrianrod. Ekstraktet er fremstillet med ethanol 60% (forsvinder ved fremstilling)

    • Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, kartoffelstivelse, calciumhydrogenphosphatdihydrat, magnesiumstearat, hypromellose, macrogol 6000, titandioxid E171, rød jernoxid (E172), cellulose, paraffin og kolloid vandfri silica.


Udseende og pakningstørrelse

Valerina Forte er en lyserød, rund tablet.


Blisterpakning 60, 80, 100, 180 og 240 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pharbio Medical International AB Box 1336

171 26 Solna Sverige


Repræsentant for Danmark Orkla Care A/S Industrigrenen 10

2635 Ishøj

Tel. 43 56 56 56

E-mail: medinfo@orkla.com


Fremstiller

Orkla Care A/S Vassingerødvej 3-7

3540 Lynge


Denne indlægsseddel blev senest ændret 30. juni 2016


Du kan finde yderligere oplysninger om Valerina Forte på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk