Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Benadryl
acrivastine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Benadryl® 8 mg hårde kapsler

acrivastin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid Benadryl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig.


Indlægssedler opdateres løbende. Du kan se den nyeste indlægsseddel for Benadryl på


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Benadryl

  3. Sådan skal du tage Benadryl

  4. Bivirkninger

  5. Opbevarring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    Benadryl indeholder acrivastin, som er et antihistamin, som lindrer symptomer på allergi (overfølsomhedssygdom) især høfeber, nældefeber, helårssnue og også ved for eksempel gener ved insektstik. Benadryl anvendes til voksne og børn over 15 år.


    Kontakt lægen, hvis du får det værre.

    Hvis din læge har sagt, at du skal tage Benadryl for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Benadryl Tag ikke Benadryl, hvis:

    • du er overfølsom (allergisk) over for acrivastin, over for triprolidin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Benadryl angivet i pkt. 6.


      Advarsel og forsigtighedsregler

      Tal med lægen inden du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.

      Vær opmærksom på, at Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.


      Du skal hold op med at tage Benadryl 3 dage før en allergitest udføres, fordi antihistaminer kan påvirke resultatet og gør det upålideligt.


      Børn og unge

      Benadryl må kun gives til børn under 15 år efter lægens anvisning.


      Brug af anden medicin sammen med Benadryl

      Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


      Tal med din læge, hvis du tager

      • nervemedicin

      • sovemedicin

      • beroligende medicin

    Brug af Benadryl sammen med mad, drikke og alkohol

    Du kan tage Benadryl sammen med mad og drikke. Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.


    Graviditet, amning og frugtbarhed

    Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


    Graviditet:

    Hvis du er gravid, må du kun tage Benadryl efter aftale med lægen.


    Amning:

    Erfaringerne med Benadryl er begrænsede. Du bør derfor ikke tage Benadryl, hvis du ammer. Tal med lægen.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Benadryl kan på enkelte virke så sløvende at det kan påvirke arbejssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være forsigtig og opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig.


    Benadryl indeholder lactose

    Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


    Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. Sådan skal du tage Benadryl

    Brug altid Benadryl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den anbefalede dosis er

    Voksne og børn over 15 år: 1 kapsel (8 mg) efter behov, højst 3 gange over en 24 timers periode.


    Brug til børn og unge

    Du må kun bruge Benadryl til børn under 15 år efter aftale med lægen.


    Nedsat nyrefunktion

    Tal med lægen inden du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.


    Hvis du har taget for mange Benadryl

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Benadryl, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Vær opmærksom på, at evnen til at køre bil kan være forringet.


    I tilfælde af kraftig overdosering kan du blive døsig, søvnig og eventuelt bevidstløs. Du kan også få kvalme og kaste op.


    Hvis du har glemt at tage Benadryl

    Har du glemt at tage Benadryl, bør du blot tage en kapsel næste gang ved behov. Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Benadryl

    Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.


    Ikke alvorlige bivirkninger

    Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Døsighed – i de fleste tilfælde af mildere karakter, hjertebanken


    Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Svimmelhed


    Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Hududslæt


    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

    Åndenød, overfølsomhed, udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

    Rødme, svimmelhed og evt. besvimelse pga. blodtryksfald


    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Hovedpine, mavegener, kløe


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring

    Opbevar Benadryl utilgængeligt for børn.

    Opbevar ikke Benadryl ved temperaturer over 30˚ C.

    Brug ikke Benadryl efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Benadryl indeholder:

Aktivt stof: acrivastin.

Øvrige indholdsstoffer: lactose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat (E470b). Selve kapslen består af gelatine, renset vand og titandioxid (E 171).


Udseende og pakningsstørrelser

Benadryl hårde kapsler er hvide, hårde gelatinekapsler.


Benadryl findes i pakningsstørrelser à 12, 24, 48 og 96 hårde kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460 Birkerød.


Fremstiller:

JNTL Consumer Health (France) SAS, Domaine de Maigremont, 27100 Val de Reuil, Frankrig.


Denne indlægsseddel blev senest revideret oktober 2022.