Hjemmeside Hjemmeside

Alk (504) Dermatophagoides Farinae


INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Husstøvmideallergen


100 SQ-U/ml, 1.000 SQ-U/ml, 10.000 SQ-U/ml, 100.000 SQ-U/ml

injektionsvæske, suspension


Denne indlægsseddel gælder for flere forskellige ALK Husstøvmider allergenpræparater.


De kan være i behandling med ét eller flere forskellige allergenpræparater samtidig. Læs på pakningen hvilket allergen(er) De er i behandling med, og kryds af ud for det allergen De er i behandling med. I indlægsedlen er allergenpræparatet omtalt med det overordnede navnet ”ALK Husstøvmider”.


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De får ALK Husstøvmider.


Der gøres opmærksom på, at denne indlægsseddel kan være revideret. Den senest reviderede


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal De vide, før De får ALK Husstøvmider

  3. Sådan får De ALK Husstøvmider

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    De får ALK Husstøvmider til behandling af allergiske gener og sygdomme fremkaldt af allergener fra husstøvmiden Dermatophagoides pteronyssinus eller Dermatophagoides farinae.


    ALK Husstøvmider er en injektionsvæske, som indeholder ekstrakt af et allergen. Allergenet er det stof, som fremkalder den allergiske reaktion. Når De får ALK Husstøvmider, bliver kroppen langsomt vænnet til allergenet og reagerer derfor efterhånden mindre eller slet ikke på det.


    Lægen kan have givet Dem ALK Husstøvmider for noget andet. Tal med lægen.

  2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE FÅR ALK HUSSTØVMIDER


    De må ikke få ALK Husstøvmider, hvis De

    • er overfølsom (allergisk) over for phenol eller aluminiumhydroxid.

    • har svær astma.

    • har kroniske hjerte- eller lungesygdomme.

    • har stærkt forhøjet blodtryk.

    • har en hjertesygdom eller migræne og er i behandling med en betablokker (f.eks. atenolol, carvedilol, metoprolol).

    • har en depression og er i behandling med

      • tricyklisk antidepressivum (f.eks. amitriptylin, nortriptylin).

      • monoaminoxidase (MAO)-hæmmer (isocarboxazid, moclobemid).

    • har parkinsonisme og er i behandling med selegilin eller rasagilin.

    • har en infektion og er i behandling med linezolid.

    • har kræft.

    • lider af sygdomme i immunsystemet.

    • har nedsat nyrefunktion.


      Lægen vil være ekstra forsigtig med at give Dem ALK Husstøvmider

      På vaccinationsdagen skal De undgå hård fysisk træning, varme bade og indtagelse af alkohol. Inden De får ALK Husstøvmider

    • skal De fortælle lægen om Deres allergiske reaktioner siden sidste indsprøjtning, og om

      De har taget medicin mod allergi.

    • vil lægen måle Deres lungefunktion.

    • vil lægen vurdere Deres helbredstilstand.


      Lægen vil undlade at give Dem ALK Husstøvmider, hvis

    • De er syg og har feber.

    • De har haft allergiske symptomer de sidste 3-4 dage.

    • Deres lungefunktion er betydeligt nedsat.

    • De har forværring af allergisk eksem.


      Efter De har fået ALK Husstøvmider

    • skal De altid blive i klinikken i mindst 30 minutter.

    • skal De fortælle lægen eller sygeplejersken om eventuelle allergiske reaktioner.

    • vil lægen måle Deres lungefunktion.

    • skal De lægge mærke til allergiske reaktioner, som opstår, efter De har forladt lægen.

    • skal De straks kontakte læge eller eventuelt skadestue, hvis De får alvorlige allergiske reaktioner.


      Brug af anden medicin

      Fortæl det altid til lægen eller sygeplejersken, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

      Tal med Deres læge, hvis De

    • tager medicin for hjertet eller migræne (betablokker f.eks. atenolol, carvedilol, metoprolol).

    • tager medicin, indeholder aluminium f.eks. mod for meget mavesyre (Alminox, Link, Noacid, Novaluzid).

    • tager medicin for allergi, f.eks.

      • antihistamin (f.eks. cetirizin, fexofenadin, loratadin).

      • binyrebarkhormon (f.eks. betamethason, budesonid, fluticason, prednisolon).

      • mastcellestabilisator (f.eks. cromoglicat, ketotifen, nedocromil, lodoxamid, olopatadin).

    • har en depression og tager

      • tricyklisk antidepressiv medicin (f.eks. amitriptylin, nortriptylin).

      • monoaminooxidase (MAO)-hæmmer (isocarboxazid, moclobemid).

    • har parkinsonisme og tager selegilin eller rasagilin.

    • tager medicin mod infektion (linezolid).


      De må ikke få andre vaccinationer en uge før eller en uge efter, De har fået ALK Husstøvmider.


      Graviditet og amning

      Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De bruger nogen form for medicin.


      Graviditet

      Hvis De er gravid, må De ikke starte behandling med ALK Husstøvmider.

      Hvis De bliver gravid under behandlingen, skal De spørge Deres læge, om De kan fortsætte behandlingen.


      Amning

      Hvis De ammer, må De kun få ALK Husstøvmider efter aftale med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      På injektionsdagen kan ALK Husstøvmider give bivirkninger (træthed), der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. De skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker Dem.


      Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i ALK Husstøvmider

      ALK Husstøvmider indeholder mindre end 1 mmol (22 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.


  3. SÅDAN FÅR DE ALK HUSSTØVMIDER

    Normalt anbefales ALK Husstøvmider ikke til behandling af allergi hos børn yngre end 5 år.


    De vil altid få ALK Husstøvmider af en læge.

    De vil få indsprøjtningerne under huden i over- eller underarmen. De bør skiftevis få indsprøjtningen i højre og venstre arm.


    Efter hver indsprøjtning skal De være under observation i klinikken i mindst 30 minutter for at sikre, at eventuelle alvorlige allergiske reaktioner bliver behandlet straks.

    Lægen fastsætter dosis, så den passer til Dem.

    Behandlingen foregår i to faser: Startfasen og vedligeholdelsesfasen. Startfasen (opdoseringsfasen)

    De vil blive vaccineret med stigende mængder af det allergen, som udløser Deres allergiske symptomer.


    De vil få større dosis, efterhånden som Deres modstandskraft stiger, indtil De får den højeste anbefalede dosis eller den højeste dosis, som De kan tåle. Dette er Deres vedligeholdelsesdosis. Startfasen tager normalt 15 uger. Hvis De er meget følsom over for allergenet, vil startfasen tage længere tid, idet lægen vil tilpasse dosis til Dem.


    Vedligeholdelsesfasen

    Lægen tilpasser vedligeholdelsesdosis til Deres følsomhed. Den højeste anbefalede vedligeholdelsesdosis er 100.000 SQ-U (enheder).


    Når vedligeholdelsesdosis er nået ved indsprøjtninger af større og større mængde allergen, skal tiden mellem indsprøjtningerne efterhånden øges til 2, 4 og 6 uger. Derefter skal De have vedligeholdelsesdosis hver 4.-8. uge i mindst 3 år.


    Behandling af mere end én allergi

    De kan blive behandlet for flere allergier samtidig. De kan få indsprøjtningerne i hver sin arm med mindst 30 minutter imellem. Hvis De er meget følsom, vil lægen forlænge dette tidsrum.


    Hvis De får for meget ALK Husstøvmider

    Hvis De får en højere dosis end planlagt, eller der er for kort tid imellem indsprøjtningerne, er der større risiko for, at De får alvorlige allergiske reaktioner. Derfor skal De overvåges af lægen eller sygeplejersken, så De kan blive behandlet straks, hvis De får en alvorlig reaktion.


    Hvis De mangler at få en dosis

    Spørg lægen, hvis De tror, De mangler at få en dosis. Hvis der går for lang tid mellem 2 indsprøjtninger, vil lægen nedsætte dosis, så De ikke får allergiske reaktioner.


    Hvis De holder op med at få ALK Husstøvmider

    Hvis De skal have den bedste virkning af ALK Husstøvmider, skal De have vedligeholdelsesdosis i mindst 3 år.


  4. BIVIRKNINGER

    ALK Husstøvmider kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste bivirkninger er allergiske reaktioner mod det allergen, De bliver behandlet med.

    Bivirkningerne kan begynde få minutter efter indsprøjtningen, men kan også først optræde op til 1

    døgn efter.

    Alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    • Hævelse af tunge og læber. Kan være livsfarligt. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Vejrtrækningsbesvær, astmalignende anfald. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

    • Pludselige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer) f.eks. hududslæt, vejrtrækningsbesvær, hævelse i ansigtet og besvimelse (anafylatisk shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

    • Hovedpine

    • Hævelse ved injektionsstedet


      Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

    • Øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd

    • Åndenød, hvæsen, hoste.

    • Hududslæt, nældefeber og hudkløe. Rødme af huden

    • Kløe og nældefeber ved injektionsstedet

    • Generelt ubehag, træthed.

    • Diarré, opkastning, kvalme, fordøjelsesbesvær


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 behandlede):

    • Rygsmerter


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Astma. Hvis De får astma, eller Deres astma bliver forværret, skal De straks kontakte Deres læge

    • Stikkende/prikkende fornemmelser

    • Hævede øjenlåg

    • Svimmelhed

    • Hjertebanken, hurtig puls, blåfarvning af huden

    • Lavt blodtryk, bleghed

    • Tæthed i næsen, snue, nysen, trykken for brystet, halsirritation og hævelse i hals

    • Mavesmerter

    • Hævelse på ansigt/hals/læber/tunge, rødme på huden

    • Hævelser af led og ledsmerter

    • Kløe, kuldegysninger

    • Smerte, rødme og knuder under huden ved injektionsstedet

    • Følelse af fremmedlegeme i halsen

      Fortæl Deres læge, hvis De har haft bivirkninger. Denne information er vigtig for lægen for at kunne bestemme Deres dosis.


      Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail på sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


      Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING


    • Opbevar ALK Husstøvmider utilgængeligt for børn.

    • Opbevar ALK Husstøvmider i køleskab (2-8 °C).

    • Frys ikke ALK Husstøvmider og udsæt det ikke for frost.

    • Opbevar hætteglasset i den originale emballage, da det er følsomt for lys.

    • Brug ikke ALK Husstøvmider efter den udløbsdato, der står på pakningen.

    • Holdbarheden af ALK Husstøvmider er 6 måneder, efter hætteglasset er taget i brug. Udløbsdatoen må dog ikke overskrides. Udløbsdato er anført som måned og år efter EXP. Sidste dato for anvendelse er sidste dag i den anførte måned.


    Afleverer altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. YDERLIGERE OPLYSNINGER


    ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus Alutard SQ injektionsvæske indeholder

    • Aktivt stof: Allergenekstrakt fra husstøvmiden Dermatophagoides pteronyssinus.

      ALK 504 Dermatophagoides farinae Alutard SQ injektionsvæske indeholder

      Hætteglas nr./ farvekode

      Glas 1 Grå

      Glas 2 Grøn

      Glas 3 Orange

      Glas 4 Rød

      Allergenkoncentration

      100 SQ-U/ml

      1.000 SQ-U/ml

      10.000 SQ-U/ml

      100.000 SQ-U/ml

    • Aktivt stof: Allergenekstrakt fra husstøvmiden Dermatophagoides farinae. Allergenkoncentrationen udtrykt i enheden SQ-U/ml (SQ: Standardised Quality).



    • Øvrige indholdsstoffer: Aluminiumhydroxid, natriumchlorid, natriumhydrogencarbonat, phenol og vand til injektionsvæsker.


Udseende og pakningsstørrelser

ALK Husstøvmider er en hvidlig til svagt brun eller grøn væske. ALK Husstøvmider leveres i hætteglas med 5 ml allergenekstrakt. Hætteglasset er lukket med en gummiprop, som er forseglet med en aluminiumshætte i forskellige farver afhængigt af allergenkoncentrationen.


ALK Husstøvmider findes i startpakning og vedligeholdelsespakning.

Startpakningen indeholder 4 hætteglas.

Hætteglas nr./ farvekode

Glas 1 Grå

Glas 2 Grøn

Glas 3 Orange

Glas 4 Rød

Allergenkoncentration

100 SQ-U/ml

1.000 SQ-U/ml

10.000 SQ-U/ml

100.000 SQ-U/ml


Vedligeholdelsespakningen 10.000 SQ-U/ml for ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus indeholder 1 hætteglas med orange aluminiumhætte.


Vedligeholdelsespakningen 100.000 SQ-U/ml indeholder 1 eller 2 hætteglas med rød aluminiumhætte.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

ALK-Abelló A/S Bøge Allé 6-8

2970 Hørsholm

Tlf. 4574 7576

Fax 4574 8690


Denne indlægsseddel blev senest godkendt 23. januar 2015