Hjemmeside Hjemmeside

Fentanyl Orion
fentanyl

Indlægsseddel: Information til brugeren


Fentanyl Orion 12 mikrogram/time depotplaster Fentanyl Orion 25 mikrogram/time depotplaster Fentanyl Orion 50 mikrogram/time depotplaster Fentanyl Orion 75 mikrogram/time depotplaster Fentanyl Orion 100 mikrogram/time depotplaster


fentanyl


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

- hvis du har smerter, som kun varer i en kort periode, som f.eks. akutte smerter eller smerter efter en operation

- hvis du har besvær med at trække vejret med langsom eller overfladisk vejrtrækning

Brug ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig eller dit barn. Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Fentanyl Orion, hvis du er i tvivl.


Advarsler og forsigtighedsregler


Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Fentanyl Orion.



Hvis et plaster klæber fast til en anden person

Plastret må kun bruges på huden på den person, som det er blevet ordineret til. Der er blevet rapporteret om tilfælde, hvor et plaster ved et uheld klæbede til huden på et familiemedlem, mens denne var i tæt fysisk kontakt med eller delte seng med plasterbæreren. Et plaster, som ved et uheld klæber fast til huden på en anden person (især et barn), kan forårsage, at lægemidlet i plastret trænger gennem huden på denne person og giver anledning til alvorlige bivirkninger som f.eks. problemer med vejrtrækningen med langsom eller overfladisk vejrtrækning, hvilket kan være dødeligt. Hvis plastret klæber fast til huden på en anden person, skal plastret omgående tages af, og der skal søges lægehjælp.


Vær særligt forsigtig med Fentanyl Orion


Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger dette lægemiddel, hvis et eller flere af følgende punkter gælder for dig – lægen vil muligvis undersøge dig nærmere.


Alle bivirkninger er anført i afsnit 4.


Når du bærer plastret, må du ikke udsætte det for direkte varmekilder som f.eks. varmepuder, elektriske tæpper, varmedunke, opvarmede vandsenge eller varme- eller solarielamper. Du skal også undgå solbadning, lange, varme bade eller saunaer og varme boblebade/spabade. Hvis du ikke overholder dette, kan det medføre, at den mængde medicin, du får fra plastret, øges.


Brug af anden medicin sammen med Fentanyl Orion

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Dette gælder også lægemidler købt uden recept og naturmedicin. Du bør også fortælle det til apotekspersonalet, at du bruger Fentanyl Orion, hvis du køber andre lægemidler på apoteket.


Din læge kan fortælle dig, hvilke lægemidler der er sikre at tage sammen med Fentanyl Orion. Det kan være nødvendigt med tæt opfølgning, hvis du tager nogle af de lægemiddeltyper, der er anført herunder, eller hvis du holder op med at tage visse af de nedenfor anført typer af lægemidler, fordi det kan have indflydelse på, hvilken styrke af Fentanyl Orion du har brug for.


Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager:

Brug af Fentanyl Orion sammen med sløvende lægemidler så som benzodiazepiner eller lignende lægemidler kan øge risikoen for døsighed, vejrtrækningsbesvær (respirationsdepression), koma og kan være livstruende. På grund af dette bør samtidig brug kun overvejes når der ikke er andre behandlingsmuligheder.


Hvis din læge udskriver Fentanyl Orion sammen med sløvende lægemidler, bør dosen og varigheden af den samtidige behandling begrænses af din læge.


Fortæl din læge om alle sløvende lægemidler du eventuelt tager og følg din læges anviste dosis nøjagtigt. Det kan være gavnligt at informere venner og familie om at være opmærksom på de tegn og symptomer som nævnt ovenfor. Kontakt din læge hvis du oplever sådanne symptomer.


Brug af Fentanyl Orion sammen med lægemidler mod depression (antidepressiva)

Risikoen for bivirkninger øges, hvis du tager lægemidler som f.eks. visse midler mod depression. Fentanyl Orion kan påvirke disse lægemidler, og du kan opleve ændriner i din sindstilstand. Du kan f.eks. føle dig oprevet eller se, føle, høre eller lugte ting, som ikke er der (hallucinationer). Der kan også være andre virkninger som f.eks. ændring i blodtrykket, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur, overaktive reflekser, manglende koordination, muskelstivhed, kvalme, opkastning og diarré (det kan være tegn på serotoninsyndrom). Hvis disse lægemidler bruges sammen, vil din læge muligvis holde tæt øje med, om du får disse bivirkninger, især når du starter på behandlingen, eller når din dosis af medicinen ændres.


Operationer

Hvis du tror, at du skal bedøves, skal du fortælle din læge eller tandlæge, at du bruger Fentanyl Orion.


Brug af Fentanyl Orion sammen med alkohol

Undlad at drikke alkohol, mens du er i behandling med Fentanyl Orion, medmindre du har talt med lægen om det først.


Fentanyl Orion kan gøre dig sløv og gøre, at du trækker vejret langsommere. Indtagelse af alkohol kan forstærke disse virkninger.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


Fentanyl Orion må ikke bruges under graviditet, medmindre du har aftalt det med lægen.


Fentanyl Orion må ikke bruges under fødslen, eftersom lægemidlet kan påvirke det nyfødte barns vejrtrækning.


Brug ikke Fentanyl Orion:, hvis du ammer. Du må ikke amme i 3 dage, efter du har taget Fentanyl Orion- plastret af. Dette skyldes, at lægemidlet kan gå over i mælken.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant.


Det betyder, at Fentanyl Orion virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Hvis dette sker, må du ikke køre motorkøretøj eller bruge redskaber eller maskiner. Lad være med at køre, indtil du ved, hvordan det påvirker dig.


Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du er usikker på, om det er sikkert for dig at køre, mens du bruger dette lægemiddel.


Fentanyl Orion indeholder sojaolie

Brug ikke dette lægemiddel, hvis du er overfølsom over for jordnødder (peanuts) eller soja.

  1. Sådan skal du bruge Fentanyl Orion


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Din læge vil beslutte, hvilken styrke af Fentanyl Orion der er bedst egnet til dig, under hensyntagen til, hvor svære dine smerter er, din generelle tilstand og typen af smertebehandling, du hidtil har fået.


    Brug og skift af plastre

    • Hvert enkelt plaster indeholder tilstrækkelig medicin til 3 dage (72 timer).

    • Du skal skifte plastret hver tredje dag, medmindre lægen har sagt noget andet.

    • Tag altid det gamle plaster af, før du sætter et nyt på.

    • Skift altid plastret på det samme tidspunkt hver tredje dag (72 timer).

    • Hvis du bruger mere end ét plaster, skal du skifte dem alle på samme tidspunkt.

    • Notér tidspunktet, dagen og datoen, hvor du sætter plastret på, for at minde dig selv om, hvornår du skal skifte plastret.

    • Nedenstående skema viser dig, hvornår du skal skifte plastret:


    Hvis du sætter plastret på

    Skal du skifte det

    Mandag

    Torsdag

    Tirsdag

    Fredag

    Onsdag

    Lørdag

    Torsdag

    Søndag

    Fredag

    Mandag

    Lørdag

    Tirsdag

    Søndag

    Onsdag


    Hvor skal plastret sættes på Voksne

    • Sæt plastret på en flad del af overkroppen eller overarmen (ikke over et led).


      Børn

    • Sæt altid plastret fast på den øverste del af ryggen for at gøre det vanskeligt for barnet at nå det eller tage det af.

    • Kontrollér med jævne mellemrum, at plastret stadig sidder fast på huden.

    • Det er vigtigt, at barnet ikke fjerner plastret og putter det i munden, da dette kan være livsfarligt eller endog dødeligt.

    • Hold barnet under nøje opsyn i 48 timer efter:

      • det første plaster er blevet sat på

      • et plaster med en højere styrke er blevet sat på

    • Det kan tage en vis tid, før den maksimale virkning opnås. Derfor kan barnet have behov for at bruge andre smertestillende midler samtidigt, indtil plastret giver effekt. Din læge vil fortælle dig om dette.


      Voksne og børn: Sæt ikke plastret på

    • Det samme sted to gange efter hinanden.

    • Områder, som du bevæger meget (led), eller hud, der er irriteret eller har rifter.

    • Hud med kraftig hårvækst. Hvis der er hår, skal du ikke barbere huden (barbering irriterer huden). I stedet skal du klippe hårene af så tæt på huden som muligt.


      Sådan sættes plastret på


      Trin 1: Gør huden klar

      Trin 2: Åbn den beskyttende pose


      image


      Trin 3: Træk beskyttelsesfilmen af og tryk


      image


      image


      image


      Trin 4: Bortskaffelse af plastret

      Trin 5: Vask

      • Sørg for, at huden er fuldstændig tør, ren og afkølet, før du sætter plastret på

      • Hvis det er nødvendigt at rengøre huden, må du kun bruge koldt vand

      • Brug ikke sæbe eller andre hudrensemidler, cremer, fugtighedsgivere, olier eller talkum, før du sætter plastret på

      • Lad være med at sætte plastret på umiddelbart efter et varmt bad eller brusebad

      • Hvert enkelt plaster er forseglet i sin egen pose

      • Du kan se et mærke, der viser, hvordan du skal klippe posen op (brug en saks!)

      • Riv posen op på langs, efter at den er klippet op

      • Åbn posen og tag plastret ud og brug det med det samme

      • Gem den brugte pose, så du kan bruge den, når du senere skal kassere det brugte plaster

      • Brug kun plastret én gang

      • Lad være med at tage plastret ud af den beskyttende pose, før du er klar til at bruge det

      • Kontrollér plastret for eventuel beskadigelse

      • Lad være med at bruge plastret, hvis der er blevet klippet i det, det er blevet delt, eller hvis det ser ud til at være beskadiget

      • Du må aldrig dele plastret eller klippe i det

      • Sørg for, at plastret placeres på et sted, hvor det vil være dækket af løstsiddende tøj og ikke under et stramt eller elastisk bånd

      • Træk forsigtigt den ene halvdel af den blanke beskyttelsesfilm af fra midten af plastret. Undlad at berøre den klæbende side af plastret

      • Pres denne klæbende side af plastret fast på huden

      • Fjern den anden halvdel af beskyttelsesfilmen og pres hele plastret fast på huden med håndfladen

      • Hold presset i mindst 30 sekunder. Sørg for, at plastret sidder godt fast, især langs kanterne

      • Straks efter, du har taget plastret af, skal du folde det sammen på midten, så den klæbende side klæber fast til sig selv

      • Læg derefter plastret i posen, som du har gemt, og bortskaf posen i henhold til apotekspersonalets anvisninger

      • Brugte plastre skal opbevares utilgængeligt for børn – selv de brugte plastre indeholder en vis mængde lægemiddel, som kan være skadelig for børn og endog være dødelig (se afsnit 5)

      • Vask altid hænderne, efter du har håndteret et plaster. Brug kun rent vand


      image


      Flere oplysninger om brug af Fentanyl Orion


      Dagligdags aktiviteter, når du bruger plaster

      • Plastrene tåler vand

      • Du kan tage bruse- eller karbad, når du bærer et plaster, men du må ikke skrubbe på selve plastret

      • Hvis din læge siger, at det er i orden, kan du dyrke motion eller udøve sport, når du bærer et plaster

      • Du kan også svømme, når du bærer et plaster, men:

        • Du må ikke gå i varmt boblebad/spabad

        • Undlad at placere et stramt eller elastisk bånd over plastret

      • Mens du bærer plastret, må du ikke udsætte det for direkte varmekilder som f.eks. varmepuder, elektriske tæpper, varmedunke, opvarmede vandsenge eller varme- eller solarielamper. Du skal også undgå solbadning, lange, varme bade eller saunaer. Hvis du ikke overholder dette, kan det medføre, at den mængde medicin, du får fra plastret, øges.


        Hvor hurtigt vil plastret virke?

      • Det kan tage en vis tid, før du opnår den maksimale effekt af det første plaster

      • Lægen kan give dig andre smertestillende midler samtidigt den første dags tid

      • Herefter bør plastret alene være tilstrækkeligt til at give en vedvarende lindring af smerterne, så du ikke behøver tage andre smertestilende midler. Lægen kan dog fra tid til anden ordinere yderligere smertestillende midler


        Hvor længe skal jeg bruge plastrene?

      • Fentanyl Orion-plastrene er beregnet til vedvarende smerter. Lægen kan fortælle dig, hvor lang tid du skal forvente at skulle bruge plastrene


        Hvis smerterne bliver værre

      • Hvis smerterne pludseligt bliver værre, efter at du har sat det sidste plaster på, skal du kontrollere dit plaster. Hvis det ikke længere klæber godt eller er faldet af, skal du skifte plastret (se også afsnittet Hvis et plaster falder af)

      • Hvis smerterne bliver værre over tid, mens du bruger disse plastre, kan lægen forsøge med et plaster med en højere styrke eller give dig yderligere smertestillende midler (eller begge dele)

      • Hvis det ikke hjælper at øge styrken af plastret, kan lægen beslutte, at du skal holde op med at bruge plastrene


      Hvis du har brugt for mange Fentanyl Orion-plastre eller plastre af den forkerte styrke


      Hvis du har klæbet for mange plastre på huden eller brugt et plaster med en forkert styrke, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas), skal du tage plastrene/plastret af og straks kontakte lægen, skadestuen eller apoteket.


      Tegn på overdosering omfatter vejrtrækningsbesvær eller overfladisk vejrtrækning, træthed, ekstrem søvnighed, manglende evne til at tænke klart, gå eller tale normalt og en følelse af svaghed, svimmelhed eller forvirring.


      Hvis du glemmer at skifte plastret


      • Hvis du har glemt at skifte plastret, skal du skifte det, så snart du kommer i tanker om det og notere dag og tidspunkt. Skift derefter plastret igen efter 3 dage (72 timer) som normalt.

      • Hvis du skifter plastret meget sent, skal du fortælle det til din læge, da det kan være nødvendigt, at du får ekstra smertestillende midler. Du må aldrig sætte et ekstra plaster på.

      Hvis et plaster falder af

    • Hvis et plaster falder af, inden det er tid til at skifte det, skal du straks sætte et nyt plaster på og notere dag og tidspunkt. Sæt det nye plaster på et nyt hudområde på:

      • Overkroppen eller overarmen

      • Øverst på ryggen, hvis patienten er et barn

    • Fortæl lægen, hvad der er sket, og lad det nye plaster sidde i 3 dage (72 timer) eller i henhold til lægens anvisninger, før du skifter det som sædvanligt

    • Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis plastrene bliver ved med at falde af


      Hvis du gerne vil holde op med at bruge plastrene

    • Tal med din læge, før du holder op med at bruge disse plastre

    • Hvis du har brugt dem igennem længere tid, kan kroppen have vænnet sig til dem. Hvis du pludseligt holder op, kan det medføre, at du vil føle dig utilpas

    • Hvis du holder op med at bruge plastrene, må du ikke begynde at bruge dem igen uden først at spørge lægen til råds. Du skal muligvis bruge et plaster med en anden styrke, når du begynder igen


      Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du, din partner eller omsorgsperson bemærker, at noget af det følgende gælder for den person, der bærer plastret, skal I tage plastret af og straks søge lægehjælp eller tage til det nærmeste hospital. Der kan være behov for akut lægehjælp.

    • Følelse af usædvanlig sløvhed, og/eller, en vejrtrækning, der er langsommere eller mere overfladisk end normalt. Følg ovenstående råd og hold personen, der bar plastret, i bevægelse og hold så vidt muligt gang i en samtale med personen. I meget sjældne tilfælde kan disse vejrtrækningsproblemer være livstruende eller endog dødelige, særligt hos personer, som ikke før har brugt stærke smertestillende opioid-holdige lægemidler (som Fentanyl Orion eller morphin) (Ikke almindelig, kan påvirke op til 1 ud af 100 personer).

    • Pludselig hævelse af ansigt eller svælg, alvorlig irritation, hudrødme eller blæredannelse. Dette kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion (hyppigheden kan ikke beregnes ud fra tilgængelige data.)

    • Krampeanfald (ikke almindelig bivirkning, kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

    • Nedsat bevidsthed eller bevidstløshed (ikke almindelig bivirkning, kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)


      Følgende bivirkninger er også blevet rapporteret


      Meget almindelig (kan forekomme hos mere en 1 ud af 10 patienter)

    • Kvalme, opkastning, forstoppelse

    • Søvnighed (døsighed)

    • Svimmelhed

    • Hovedpine


      Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

    • Allergisk reaktion

    • Appetitmangel

    • Søvnbesvær

    • Depression

    • Følelse af angst eller forvirring

    • Oplevelse af at se, føle, høre eller lugte ting, som ikke er der (hallucinationer)

    • Muskelkramper eller muskelsitren

    • Usædvanlig følelse i huden som f.eks. prikkende eller kriblende fornemmelser (paræstesi)

    • Følelse af, at det hele drejer rundt (vertigo)

    • Følelse af, at hjertet banker hurtigt eller ujævnt (palpitationer, takykardi)

    • Forhøjet blodtryk

    • Stakåndethed (dyspnø)

    • Diarré

    • Mundtørhed

    • Mavesmerter eller fordøjelsesbesvær

    • Overdreven sveddannelse

    • Kløe, hududslæt eller hudrødme

    • Manglende evne til at lade vandet eller tømme blæren helt

    • Følelse af at være megt træt, svag eller generelt utilpas

    • Kuldefølelse

    • Hævede hænder, ankler eller fødder (perifert ødem)


      Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

    • Følelse af uro eller desorientering

    • Følelse af ekstrem lykke (eufori)

    • Nedsat følsomhed, særligt i huden (hypæstesi)

    • Hukommelsestab

    • Sløret syn

    • Langsom puls (bradykardi) eller lavt blodtryk

    • Blåfarvning af huden på grund af lavt indhold af ilt i blodet (cyanose)

    • Manglende tarmbevægelser (ileus)

    • Kløende hududslæt (eksem), allergisk reaktion eller andre hudlidelser på det sted, hvor plastret sidder

    • Influenzalignende sygdom

    • Følelse af ændret kropstemperatur

    • Feber

    • Muskeltrækninger

    • Vanskeligheder med at opnå og fastholde erektion (impotens) eller problemer med at dyrke sex


      Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

    • Sammentrukne pupiller (miosis)

    • Uregelmæssig vejrtrækning med pauser i vejrtrækningen (apnø)


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • Mangel på mandlige kønshormoner (androgenmangel)

    • Delirium (symptomerne kan omfatte en kombination af uro, rastløshed, desorientering, forvirring, frygt, hallucinationer og vrangforestillinger, søvnforstyrrelser, mareridt)


    Det kan være, at du oplever udslæt, rødme eller let kløe på det sted på huden, hvor plastret sidder. Disse gener er normalt lette og forsvinder, når du fjerner plastret. Hvis de ikke forsvinder, eller hvis plastret virker meget irriterende på huden, skal du fortælle det til lægen.


    Gentagen anvendelse af plastrene kan bevirke, at lægemidlet bliver mindre effektivt (du bliver vant til det, eller du bliver mere følsom overfor smerte), eller at du kan blive afhængig af det.


    Hvis du skifter fra et andet smertestillende middel til Fentanyl Orion, eller hvis du pludseligt holder op med at bruge Fentanyl Orion, kan du opleve abstinenssymptomer som f.eks. kvalme, opkastning, diarré, angst eller kulderystelser. Fortæl det til din læge, hvis du bemærker nogen af disse virkninger.


    Der har også været rapporteret om nyfødte børn med abstinenssymptomer på grund af moderens langvarige brug af Fentanyl Orion under graviditeten.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Hvor skal plastrene opbevares

    Opbevar alle plastre (både brugte og ubrugte) utilgængeligt for børn.


    Hvor længe kan Fentanyl Orion holde

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Plastre, hvor udløbsdatoen er overskredet, skal afleveres på apoteket.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.


    Hvordan bortskaffes brugte plastre og plastre, som ikke skal bruges


    Et brugt eller ubrugt plaster, som ved et uheld klæber til en anden person, kan være dødeligt, især hvis der er tale om et barn.


    Brugte plastre skal foldes sammen på midten, så den klæbende side klæber fast til sig selv. Derefter kan de bortskaffes sikkert ved at lægge dem tilbage i posen og gemme dem på et sikkert sted uden for børns rækkevidde, indtil de kan kasseres på sikker vis. Ubrugte plastre returneres til (sygehus)apoteket.

    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester.


    Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Fentanyl Orion indeholder:

image

Fentanyl Orion 12 mikrogram/time: Hvert plaster afgiver 12,5 mikrogram fentanyl i timen. Hvert plaster på 4,25 cm2 indeholder 2,55 mg fentanyl.

Fentanyl Orion 25 mikrogram/time: Hvert plaster afgiver 25 mikrogram fentanyl i timen. Hvert plaster på 8,5 cm2 indeholder 5,1 mg fentanyl.

Fentanyl Orion 50 mikrogram/time: Hvert plaster afgiver 50 mikrogram fentanyl i timen. Hvert plaster på 17 cm2 indeholder 10,2 mg fentanyl.

Fentanyl Orion 75 mikrogram/time: Hvert plaster afgiver 75 mikrogram fentanyl i timen. Hvert plaster på 25,5 cm2 indeholder 15,3 mg fentanyl.

Fentanyl Orion 100 mikrogram/time: Hvert plaster afgiver 100 mikrogram fentanyl i timen. Hvert plaster på 34 cm2 indeholder 20,4 mg fentanyl.


- Øvrige indholdsstoffer::

Matrixkomponenter: Aloe vera bladekstraktolie (på grundlag af sojaolie tocopherolacetat), pentaerythritolester af hydrogeneret harpiks, poly (2-ethylhexylacrylat, vinylacetat) (50:50) Frigivelsesbelægning: polyesterfolie

Bagbeklædningsfolie medtryk: polyethylenterephthalat-folie, trykfarve

Udseende og pakningsstørrelser


Depotplaster.


image

Fentanyl Orion depotplaster er et uigennemsigtigt, farveløst, rektangulært plaster med runde hjørner og præget på bagsidefolien med: “fentanyl 12µg/t”/ “fentanyl 25µg/t”/ “fentanyl 50µg/t”/ “fentanyl75 µg/t”/ “fentanyl 100 µg/t”/


Fentanyl Orion fås i pakninger, der indeholder 4, 5, 8, 10, 16 og 20 depotplastre i enkeltforseglede, børnesikrede poser.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Orion Corporation Orionintie 1

FI- 02200 Espoo Finland


Fremstiller

Orion Corporation Orion Pharma Orionintie 1

FI- 02200 Espoo Finland


Repræsentant:

For yderligere oplysning om dette lægemiddel bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant:

Orion Pharma A/S medinfo@orionpharma.com


Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2022