Hjemmeside Hjemmeside

Capcor

Indlægsseddel: Information til brugeren


Capcor 25 mg tabletter Capcor 50 mg tabletter


captopril


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør ikke tage Capcor tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader (se afsnittet “Graviditet og amning”).


Hvis du får tegn på en allergisk reaktion kaldet angioødem (hævelse af arme, ben, ankler, ansigt, læber, tunge og/eller svælg med synke- eller vejrtrækningsbesvær), skal du straks kontakte lægen.


Hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioøden (hurtig hævelse under huden på områder som f.eks. halsen) øges:


Brug af anden medicin sammen med Capcor

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


Capcor kan interagere med:


Specielle forholdsregler:

Captopril kan forårsage falsk-positive resultater i urinprøver, hvor der anvendes acetone.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Capcor og tage en anden medicin i stedet for, før du bliver gravid, eller så snart du finder ud af, at du er gravid. Du må ikke tage Capcor tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Hvis du ammer, og dit barn er nyfødt (første uger efter fødslen) eller født for tidligt, bør du ikke tage Capcor.

Hvis spædbarnet er ældre, bør din læge informere dig om fordele og risici ved at tage Capcor, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Som med andre blodtrykssænkende midler kan evnen til at føre motorkøretøjer og betjene maskiner blive nedsat, specielt ved opstart af behandlingen eller når dosis modificeres og i kombination med indtagelsen af alkohol, dette er dog individuelt.


Capcor indeholder laktose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  1. Sådan skal du tage Capcor


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Dosis bør tilpasses individuelt i henhold til patientens profil (Se “Advarsler og forsigtighedsregler”) og blodtrykket.

    Dette lægemiddel kan tages før, under eller efter måltider. Den højeste anbefalede daglige dosis er 150 mg.

    Den anbefalede dosis er:


    Brug til voksne

    Til behandling af forhøjet blodtryk

    Den anbefalede startdosis: 12,5-25 mg to gange dagligt. Din læge kan øge dosis til 100-150 mg dagligt.


    Til behandling af kronisk hjerteinsufficiens

    Den anbefalede startdosis: 6,25-12,5 mg to eller tre gange dagligt. Din læge kan senere øge dosis til 75-150 mg dagligt.


    Efter blodprop i hjertet

    - kronisk behandling:

    Behandling bør opstartes med en dosis på 6,25 mg efterfulgt af 12,5 mg tre gange dagligt i to dage og derefter 25 mg tre gange dagligt, hvis der ikke er nogen bivirkninger på blodets bevægelse. Den anbefalede dosis til langvarig forebyggende hjertebehandling er 75 mg til 150 mg per dag i to eller tre doser.


    Forebyggelse af nyreskade hos patienter med sukkersyge

    75-100 mg dagligt fordelt på flere doser.


    I tilfælde af nedsat nyrefunktion

    Hvis du har nedsat nyrefunktion, bør dosis reduceres eller intervallet mellem doser øges. Spørg din læge til råds.


    Brug til ældre patienter

    Opstartsdosis bør muligvis reduceres – spørg din læge til råds.


    Brug til børn og unge

    Sikkerheden og effekten ved captopril er ikke helt fastlagt. Brug af captopril hos børn og unge bør initieres under streng medicinsk overvågning. Opstartsdosis af captopril er omkring 0,3 mg per kg kropsvægt.


    Hvis du har taget for meget Capcor

    Kontakt straks lægen, skadestuen, eller apoteket, hvis du har taget mere af Capcor, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Medbring denne indlægsseddel, resterende tabletter og beholderen, så lægen kan se, hvad du har taget.


    Symptomer på overdosering er omtågethed eller svimmelhed, fordi blodtrykket falder, manglende evne til at bevæge sig, shock, forandringer i saltbalancen, nyreproblemer og ændringer i hjerteslaget.


    Hvis du har glemt at tage Capcor

    Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du bare følge din sædvanlige behandling. Hvis det er blevet tid til din næste dosis, må du ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Capcor

    Stop ikke behandlingen uden at tale med din læge først. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du oplever en eller flere af nedenstående reaktioner, skal du stoppe med at tage dette lægemiddel og

    omgående kontakte lægen:

    • Hævelse af hænder, ansigt, læber eller tunge

    • Vejrtrækningsbesvær

    • Pludselig, uventet indtræden af udslæt eller svie, rødme eller hudafskalning

    • Ondt i halsen eller feber

    • Kraftig svimmelhed eller besvimelse

    • Kraftige smerter i mave og ryg

    • Usædvanligt hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag

    • Gulfarvning af hud og/eller øjne (gulsot)

    • Vedvarende eller hyppige forkølelser, blå mærker og forlænget blødningstid, bleg hud, svaghed eller stakåndethed. Alle disse symptomer kan forekomme i tilfælde af et meget lavt antal blodlegemer.


      Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

    • søvnbesvær.

    • smagsforstyrrelser, svimmelhed.

    • tør hoste, vejrtrækningsbesvær.

    • kvalme, opkast, maveirritation, mavesmerter, diarré, forstoppelse, tør mund.

    • kløen med eller uden udslæt, hududslæt og hårtab.


      Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

    • øget hjerterytme, uregelmæssigt hjerteslag, hurtigt eller ujævnt hjerteslag, trykkende brystsmerter (hjertekrampe).

    • lavt blodtryk (hypotension), Raynauds syndrom, rødme, bleghed.

    • angioødem (alvorlig allergisk reaktion, der forårsager hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg ledsaget af synke- eller vejrtrækningsbesvær, hævelse af arme, ben, ankler) (Se “Advarsler og forsigtighedsregler”).

    • brystsmerter, træthed, almen utilpashed.


      Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

    • appetitløshed.

    • døsighed, hovedpine og stikken og prikken i kroppen.

    • betændelse i mundens slimhinder med dannelse af sår/afte (stomatitis/aftøs sårdannelse).

    • mavesmerter, kramper, kvalme, opkastning (hævelse i tarmen).

    • nyreproblemer, herunder nyresvigt, øget urinudskillelse, nedsat urinudskillelse, hyppig vandladning.


      Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

    • forandringer i lymfekirtlerne og nedsat antal blodlegemer, der normalt ses i blodprøver (og som kan forårsage vedvarende eller hyppige forkølelser, blå mærker og forlænget blødningstid, bleghed, svaghed eller stakåndethed), unormal immunreaktion i en kropsdel og/eller positiv ANA-titer (et analyseresultat, der tyder på en sådan immunreaktion).

    • fald i blodsukkerniveauet (hypoglykæmi), forøgelser i kaliumniveauet i blodet (hyperkaliæmi).

    • forvirring, depression.

    • blødninger i hjernen, inklusive slagtilfælde og tab af bevidsthed.

    • sløret syn.

    • hjertestop

    • hjerteforstyrrelser, der forårsager forvirring, alvorligt blodtryksfald, svimmelhed, hurtigt hjerteslag, hurtig og overfladisk vejrtrækning, kold og fugtig hud (kardiogent shock).

    • vejrtrækningsbesvær med hvæsende vejrtrækning eller hoste, rhinitis, allergisk betændelse i lungeblærer/pneumoni (lungebetændelse).

    • betændelse i tungen (glossitis), mavesår, betændelse i bugspytkirtlen med deraf følgende kraftige smerter i mave og ryg.

    • nedsat leverfunktion og galdestase (inklusive gulsot), leverbetændelse inklusive nekrose, forhøjede leverenzymer og bilirubinværdier.

    • kløende udslæt, hududslæt, hævelse af ansigt, læber, tunge, hænder og fødder, lysfølsomhed og alvorlige hudreaktioner med hudrødme, hudafskalning eller blæredannelse i huden, i munden, på øjnene og på kønsorganerne.

    • muskel- eller ledsmerter.

    • nyresygdom, der forårsager hævelse af ansigt eller mave og højt blodtryk (nefrotisk syndrom).

    • impotens, forstørrede bryster hos mænd.

    • feber.

    • ændring i visse laboratorieparametre.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S


    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Capcor 25 mg og 50 mg indeholder:

Det aktive stof er captopril.


Capcor 25 mg tabletter

En tablet indeholder 25 mg captopril.


Capcor 50 mg tabletter

En tablet indeholder 50 mg captopril.


De øvrige indholdsstoffer er: mikrokrystallinsk cellulose, majsstivelse, lactosemonohydrat, stearinsyre. Indeholder lactose. Se yderligere oplysninger i afsnit 2.


Udseende og pakningstørrelser

Runde, kløverbladsformede tabletter med facet og krydsdelekærv på begge sider og med ensartet hvid overflade.


Capcor 25 mg tabletter:

Pakninger af 30, 50, 100, 200 tabletter.


Capcor 50 mg tabletter:

Pakninger af 24, 30, 100 og 200 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

HEXAL AG, Industriestraße 25, D-83607 Holzkirchen, Tyskland


Fremstiller:

Salutas Pharma GmbH, Otto-von-Guericke-Alle 1, D-39179 Barleben, Tyskland


Denne indlægsseddel blev senest ændret 1. april 2019