Hjemmeside Hjemmeside

Aminoven Forte
amino acids

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Aminoven 5% infusionsvæske, opløsning Aminoven 10% infusionsvæske, opløsning Aminoven Forte, infusionsvæske, opløsning


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Aminoven

  3. Sådan skal du bruge Aminoven

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Aminoven giver dig næring direkte i din blodbane, hvis du ikke kan spise normalt. Det giver aminosyrer, som din krop vil bruge til at lave proteiner (som bruges til at opbygge og reparere muskler, organer og andre strukturer i kroppen).

    Aminoven er typisk blandet på apoteket med fedt, kulhydrater, salte og vitaminer, som tilsammen dækker dit ernæringsmæssige behov.


    Denne indlægsseddel dækker 3 produkter:

    • Aminoven 5% infusionsvæske, opløsning

    • Aminoven 10% infusionsvæske, opløsning

    • Aminoven Forte, infusionsvæske, opløsning


      I denne indlægsseddel bliver alle 3 opløsninger blot kaldt Aminoven.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE AMINOVEN Du må ikke få Aminoven, hvis du lider af eller har lidt af nedenstående.

    Brug ikke Aminoven:

    • hvis du har en tilstand, hvor din krop har problemer med at bruge proteiner eller aminosyrer

    • hvis du lider af et for højt syreniveau i dine kropsvæsker og væv (metabolisk acidose)

    • hvis du har nedsat nyrefunktion og ikke er i dialyse eller anden form for blodfiltreringsbehandling

    • hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion

    • hvis du har væskeophobninger

    • hvis du lider af chok

    • hvis du har et for lavt iltniveau (hypoksi)

    • hvis du har et ikke-kompenseret hjertesvigt


    Aminoven 5% og 10% ikke anvendes til børn under 2 år.

    Aminoven Forte må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

    Til børn under 2 år skal der anvendes børneblandinger af aminosyrer, som er sammensat med henblik på at kunne opfylde deres forskellige ernæringsbehov.


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Aminoven.


    Fortæl din læge hvis du:

    • lider af for lavt indhold af kalium (hypokaliæmi)

    • lider af for lavt indhold af natrium (hyponatriæmi)

    • lider af mangel på folat

    • lider af hjertesvigt (hjerteinsufficiens)


    Lægen eller sygeplejersken vil tjekke, at opløsningen er uden partikler før brug.


    Brug af anden medicin sammen med Aminoven

    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


    Graviditet, amning og fertilitet

    Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Aminoven har ingen effekt på at køre bil eller betjene maskiner.


  3. SÅDAN SKAL DU BRUGE AMINOVEN


    Du vil få din medicin ved infusion (intravenøst drop).

    Mængden og hastigheden af infusionen er afhængig af dit behov. Din læge vil beslutte den korrekte dosis, som du skal have.

    Du vil blive overvåget i løbet af din behandling.


    Hvis du har brugt for meget Aminoven

    Det er meget usandsynligt, at du vil få mere infusion end du skal, da din læge eller sygeplejerske vil overvåge dig i løbet af behandlingen. Virkningerne af en overdosering vil være kvalme, opkastning og kuldegysninger. Hvis du oplever disse symptomer eller tror, at du har fået for meget Aminoven, skal du straks fortælle det til din læge eller sygeplejerske.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Følgende bivirkninger er observeret, når infusionen er blevet givet for hurtigt:

    • tab af kalium eller natrium i blodet

    • mangel på folat


      På injektionsstedet kan følgende bivirkninger forekomme:

    • ømhed i og omkring venen

    • dannelse af en blodprop i venen, hvor injektionen er givet


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, eller ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til

      Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Din læge og hospitalsfarmaceut er ansvarlige for korrekt opbevaring, brug og bortskaffelse af Aminoven infusion.

    Må ikke fryses og opbevar beholderen i den ydre karton.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Aminoven indeholder:

Hver1000 ml Aminoven indeholder følgende aktive stoffer:


Aktivt stof

Mængde (g)

Aminoven 5%

Aminoven 10%

Aminoven Forte

Isoleucin

2,50

5,00

5,20

Leucin

3,70

7,40

8,90

Lysinacetat

4,655

9,31

15,66

Methionin

2,15

4,30

3,80

Phenylalanin

2,55

5,10

5,50

Threonin

2,20

4,40

8,60

Tryptophan

1,00

2,00

1,60

Valin

3,10

6,20

5,50

Arginin

6,00

12,00

20,00

Histidin

1,50

3,00

7,30

Alanin

7,00

14,00

25,00

Glycin

5,50

11,00

18,50

Prolin

5,60

11,20

17,00

Serin

3,25

6,50

9,60

Tyrosin

0,20

0,40

0,40

Taurin

0,50

1,00

2,00


Aminoven 5% og Aminoven 10% indeholder også eddikesyre og vand til injektionsvæsker. Aminoven Forte indeholder også eddikesyre, vand til injektionsvæsker og æblesyre.


Udseende og pakningsstørrelser

Aminoven 5% og Aminoven 10% findes i farveløse glasflasker med en gummiprop/aluminiumskapsel, som indeholder 500 ml eller 1000 ml opløsning.

Aminoven Forte findes i farveløse glasflasker med en gummiprop/aluminiumskapsel, som indeholder 250 ml, 500 ml eller 1000 ml opløsning.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Fresenius Kabi AB 75174 Uppsala Sverige

Repræsentant: Fresenius Kabi

Filial af Fresenius Kabi AB, Sverige

Islands Brygge 57

2300 København S


Fremstillere

Aminoven i glasflasker fremstilles af:

Fresenius Kabi Austria GmbH Hafnerstrasse 36

A-8055 Graz Østrig


Denne indlægsseddel blev senest revideret november 2017.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:


Dosering

Det daglige behov for aminosyrer afhænger af patientens vægt og den metaboliske tilstand.

Den maksimale daglige dosis varierer med patientens kliniske tilstand og kan ændre sig selv fra dag til dag. Den anbefalede infusionsperiode er en kontinuerlig infusion indgivet i mindst 14 timer og op til 24 timer afhængig af den kliniske situation. Bolus administration er ikke anbefalet.

Opløsningen indgives så længe, at der er behov for parenteral ernæring.


Aminoven 5%

Til administration via en perifer eller central vene som en kontinuerlig infusion.

Den sædvanlige daglige dosis Aminoven 5% er 16 – 20 ml pr kg legemsvægt/dag (svarende til 0,8 – 1,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt) svarende til 1120 – 1400 ml Aminoven 5% til en person, der vejer 70 kg. Den maksimale infusionshastighed er 2,0 ml Aminoven 5% pr. kg legemsvægt/time (svarende til 0,1 g aminosyrer pr kg legemsvægt/time).


Maksimal daglig dosis til voksne

20 ml Aminoven 5% pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 1,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt/dag) svarende til 70 g aminosyrer til en person, der vejer 70 kg. Ved behov for en højere aminosyredosis er der andre præparater tilgængelige.


Maksimal daglig dosis til børn og unge (2-18 år)

40 ml Aminoven 5% pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 2,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt/dag) men det totale daglige væskeindtag skal tages i betragtning.


Aminoven 10%

Til administration via en central vene som en kontinuerlig infusion.

Den sædvanlige daglige dosis Aminoven 10% er 10 – 20 ml Aminoven 10% pr kg legemsvægt/dag (svarende til 1,0 – 2,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt/dag) svarende til 700 – 1400 ml Aminoven 10% til en person, der vejer 70 kg. Den maksimale infusionshastighed er 1,0 ml Aminoven 10% pr. kg legemsvægt/time (svarende til 0,1 g aminosyrer pr kg legemsvægt/time).


Maksimal daglig dosis til voksne, unge og børn (fra 2 år)

20 ml Aminoven 10% pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 2,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt/dag) svarende til 1400 ml Aminoven 10% eller 140 g aminosyrer til en person, der vejer 70 kg.


Administration

Til administration via en perifer eller central vene som en kontinuerlig infusion.

Den sædvanlige daglige dosis Aminoven Forte er 6,7 – 13,3 ml Aminoven Forte pr kg legemsvægt (svarende til 1,0 – 2,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt) svarende til 470 – 930 ml Aminoven Forte til

en person, der vejer 70 kg. Den maksimale infusionshastighed er 0,67 ml Aminoven Forte pr. kg legemsvægt/time (svarende til 0,1 g aminosyrer pr kg legemsvægt/time).


Den maksimale daglige dosis til voksne er 13,3 ml Aminoven Forte pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 2,0 g aminosyrer pr. kg legemsvægt) svarende til 140 g aminosyrer til en person, der vejer 70 kg.


Aminoven Forte er kontraindiceret til børn.


Overdosering (symptomer, akut procedure, antidot)

Som ved andre aminosyreopløsninger kan der forekomme kulderystelser, opkastning, kvalme og øget renalt aminosyretab, når Aminoven overdoseres eller infusionshastigheden overskrides.

I sådanne tilfælde bør infusionen stoppes øjeblikkeligt. Det kan være muligt at fortsætte med nedsat dosering. For hurtig infusion kan forårsage overhydrering og elektrolytforstyrrelser. Akut procedure bør være understøttende generelle foranstaltninger med speciel observans på respirationssystemet og det kardiovaskulære system. Tæt biokemisk monitorering er essentiel og opståede abnormaliteter skal behandles passende.

Der findes ingen specifik antidot til brug ved overdosering.


Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Opbevar beholderen i den ydre karton. Må ikke opbevares over 25°C. Må ikke fryses. Anvend kun klare, partikelfrie opløsninger og ubeskadigede beholdere.

Anvend ikke Aminoven efter den udløbsdato, som er anført på etiketten. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Aminoven skal anvendes med sterilt overførselsudstyr straks efter åbning. Ikke anvendt opløsning skal kasseres.

Aminoven kan under aseptiske forhold blandes med andre næringsstoffer såsom fedtemulsioner, kulhydrater og elektrolytter. Kemiske og fysiske stabilitetsdata kan for en række blandinger opbevaret ved 4C i op til 9 dage fås hos den danske repræsentant af præparatet.


Af mikrobiologiske hensyn bør TPN blandinger blandet under ukontrollerede eller ikke-validerede forhold anvendes umiddelbart. Hvis blandingen ikke anvendes umiddelbart, er opbevaringstid og –betingelser inden brug brugerens ansvar, og bør almindeligvis ikke være mere end 24 timer ved 2-8C, medmindre blanding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.