Sildenafil ratiopharm
sildenafil
sildenafil
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Sildenafil ratiopharm
Sådan skal du tage Sildenafil ratiopharm
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Sildenafil ratiopharm indeholder det aktive stof sildenafil, der tilhører en gruppe medicin, som kaldes fosfodiesterase type 5 (PDE5)-hæmmere. Dette lægemiddel bevirker, at en erektion varer længe nok til, at du kan fuldføre seksuel aktivitet på tilfredsstillende vis. Det nedsætter virkningen af det naturlige stof i kroppen, som får erektionen til at forsvinde. Sildenafil ratiopharm fungerer kun, når du stimuleres seksuelt.
Sildenafil ratiopharm er en behandling til voksne mænd med erektil dysfunktion, også kendt som impotens. Dette kendetegnes ved manglende evne til at opnå eller opretholde rejsning af penis, som gør den egnet til seksuel aktivitet.
hvis du er allergisk over for sildenafil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sildenafil ratiopharm (angivet i punkt 6).
hvis du tager medicin, som indeholder nitrater (f.eks. glyceryltrinitrat) eller nitrogenoxiddonorer (f.eks. amylnitrit, også kaldet “poppers”). Disse typer medicin bruges ofte til at lindre symptomerne ved brystsmerter (angina pectoris). Hvis denne medicintype tages sammen med Sildenafil ratiopharm, kan det have en stærk indvirkning på dit blodtryk. Fortæl det til lægen,
hvis du tager denne type medicin. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du er i tvivl.
Hvis du tager riociguat. Dette lægemiddel bruges til at behandle pulmonal arteriel hypertension (højt blodtryk i lungerne) og kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (højt blodtryk i lungerne som følge af blodpropper). PDE5-hæmmere, så som sildenafil, har vist sig at øge den blodtrykssænkende virkning af denne medicin. Tal med din læge hvis du tager riociguat eller er usikker.
hvis du har alvorlige hjerteproblemer.
hvis du for nyligt har haft slagtilfælde eller hjerteanfald.
hvis du har lavt blodtryk.
hvis du har alvorlige leverproblemer.
hvis du har visse sjældne arvelige øjensygdomme (f.eks. retinitis pigmentosa).
hvis du på noget tidspunkt tidligere har haft tab af synet på grund af en tilstand kendt som ”blodprop i øjet” (non-arteritis anterior iskæmisk opticusneuropati (NAION)).
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Sildenafil ratiopharm
hvis du har problemer med hjertet. Din læge skal omhyggeligt undersøge, om dit hjerte kan tåle den ekstra anstrengelse, det er at have sex.
hvis du har en af følgende sygdomme eller symptomer, da du derved kan få flere bivirkninger:
en abnormitet af de røde blodlegemer (seglcelleanæmi);
blodkræft (leukæmi);
knoglemarvskræft (multipelt myelom);
enhver sygdom eller misdannelse af penis.
fortæl det til din læge hvis du har nogen af følgende sygdomme, så lægen kan undersøge nøje, om denne medicin er egnet til dig:
hvis du for tiden har mavesår;
hvis du har en blødersygdom (f.eks. hæmofili).
hvis du har nyre- eller leverproblemer, skal du fortælle det til din læge. Din læge vil muligvis give dig en lavere dosis.
Du bør IKKE tage dette lægemiddel
hvis du allerede er i behandling for erektil dysfunktion.
hvis du samtidig bliver behandlet for pulmonal arteriel hypertension (PAH) med et lægemiddel, der indeholder sildenafil, eller hvis du samtidig får en anden PDE5-hæmmere.
hvis du ikke har erektil dysfunktion.
hvis du er en kvinde.
Hvis du oplever pludselig nedsættelse eller tab af synet, skal du STRAKS stoppe med at tage Sildenafil ratiopharm og kontakte lægen.
Dette lægemiddel bør IKKE gives til børn og unge under 18 år.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin..
I tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, skal du fortælle den sygeplejerske, som behandler dig, at du har taget Sildenafil ratiopharm.
Tag IKKE Sildenafil ratiopharm, hvis du tager medicin, som indeholder nitrater (f.eks. glyceryltrinitrat) eller nitrogenoxiddonorer (f.eks. amylnitrit, også kaldet “poppers”). Denne type medicin bruges ofte til at lindre symptomerne ved brystsmerter (angina pectoris). Hvis denne medicintype tages sammen med Sildenafil ratiopharm, kan det have en stærk indvirkning på dit blodtryk.
Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager medicin der indeholder riociguat.
Hvis Sildenafil ratiopharm tages sammen med visse medicintyper kan de give problemer. Fortæl det derfor til din læge, hvis du tager en eller flere af følgende medicintyper:
ritonavir eller saquinavir (medicin til behandling af hiv-infektioner);
ketoconazol eller itraconazol (medicin til behandling af svampeinfektioner);
erythromycin (et antibiotikum);
cimetidin (medicin til behandling af halsbrand og mavesår);
alfablokkere (en gruppe medicin til behandling af højt blodtryk eller forstørret prostata [godartet prostatahyperplasi]);
medicin, der indeholder sacubitril/valsartan, som bruges til behandling af hjertesvigt.
Nogle patienter, som tager alfablokkere, kan opleve svimmelhed eller uklarhed, når de rejser sig op. Det er symptomer på et fald i blodtrykket, som opstår, når man hurtigt rejser sig op fra siddende eller liggende position (postural hypotension). Disse symptomer opstår sædvanligvis inden for 4 timer efter, at du har taget Sildenafil ratiopharm. For at nedsætte sandsynligheden for, at du får disse symptomer, må du først starte med at tage Sildenafil ratiopharm, når dit blodtryk er velkontrolleret med en regelmæssig daglig dosis af alfablokkeren.Lægen kan give dig den laveste begyndelsesdosis (25 mg) af Sildenafil ratiopharm, hvis du tager en af ovenstående medicintyper. Hvis du tager ritonavir, må du ikke tage mere end den maksimale dosis på 25 mg sildenafil inden for en periode på 48 timer.
Når dette lægemiddel tages sammen med mad, kan det tage lidt længere tid, før Sildenafil ratiopharm virker.
Indtagelse af alkohol kan gøre erektionsvanskeligheder værre. For at få den fulde virkning af din medicin, anbefales det, at du undgår alkohol, før du tager dette lægemiddel.
Dette lægemiddel kan hos nogle personer forårsage svimmelhed og påvirke synet. Lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis du føler dig svimmel, eller dit syn eller din hørelse påvirkes efter indtagelse af Sildenafil ratiopharm.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. Filmovertrukket tablet, dvs. Det er i det væsentlige natriumfrit.
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Følg lægens ordination og tag 1 filmovertrukket tablet Sildenafil ratiopharm ca. 1 time før seksuel aktivitet. Synk den filmovertrukne tablet hel med et glas vand.
Du bør ikke tage flere filmovertrukne tabletter, end din læge har anvist. Du bør ikke tage Sildenafil ratiopharm mere end én gang dagligt.
Dette lægemiddel hjælper dig kun med at få rejsning, hvis du stimuleres seksuelt. Den tid, det tager for Sildenafil ratiopharm at virke varierer fra person til person, men det tager normalt mellem en halv og en hel time. Det kan vare længere inden dette lægemiddel virker, hvis det tages sammen med et tungt måltid.
Hvis dette lægemiddel ikke hjælper dig med at få erektion, eller hvis din erektion ikke varer længe nok til at gennemføre samleje, bør lægen informeres.
Mænd, som tager for mange Sildenafil ratiopharm-tabletter, kan få flere bivirkninger og alvorlige muskelsmerter. Kontakt lægen, hvis du har taget flere Sildenafil ratiopharm tabletter, end du må.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med brug af sildenafil er normalt milde til moderate og af kort varighed.
En allergisk reaktion - dette ses ikke almindeligt (kan ses hos op til 1 ud af 100 personer).
Symptomerne omfatter pludselig hvæsende vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed, hævelser af øjenlåg, ansigt, læber eller hals.
Smerter i brystet - dette ses ikke almindeligt.
Hvis dette sker under eller efter samleje:
Sæt dig op i en tilbagelænet stilling og prøv at slappe af.
Vedvarende og nogle gange smertefulde erektioner - dette ses sjældent (kan ses hos op til 1 ud af 1.000 personer).
Hvis du får erektion, som varer længere end 4 timer, bør du straks kontakte lægen.
Pludselig nedsættelse eller tab af synet - dette ses sjældent.
Alvorlige hudreaktioner- dette ses sjældent.
Symptomerne kan omfatte kraftig afskalling og opsvumlen af huden, små vabler i munden samt omkring kønsorganerne og øjnene, feber.
Kramper eller krampeanfald - dette ses sjældent. Andre bivirkninger:
Ikke almindelig (kan ses hos op til 1 ud af 100 personer): opkastning, hududslæt, øjenirritation, blodsprængte øjne/røde øjne, smerte i øjet, forskellige lysfornemmelser, f.eks. lysflimren og lysglimt, lysfølsomhed, rindende øjne, uregelmæssig eller hurtig puls, forhøjet blodtryk, lavt blodtryk, muskelsmerter, føle sig søvnig, nedsat følelse ved berøring, svimmelhed, susen for ørerne (tinnitus), mundtørhed, blokerede eller tilstoppede bihuler, irritation i næseslimhinden (symptomerne omfatter løbende næse, nysen og tilstoppet næse), mavesmerter lige over navlen, gastroøsofageal reflukssyndrom (tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret - symptomerne omfatter halsbrand), blod i urinen, smerter i arme og ben, næseblod, varmefølelse og træthed.
penis, blod i sæden, næsetørhed, hævelse inde i næsen, følelse af irritation og pludselig hørenedsættelse eller høretab.
Efter markedsføring er der rapporteret om sjældne tilfælde af en hjertelidelse, kaldet ustabil angina, og pludselig. Det bør tages i betragtning, at de fleste, men ikke alle, af de mænd, som fik disse bivirkninger, havde allerede hjerteproblemer, inden de tog medicinen. Det er ikke muligt at afgøre, om disse hændelser var direkte forbundet med indtagelse af Sildenafil ratiopharm.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Sildenafil ratiopharm utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på den ydre æske og blisteren efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: sildenafil
Hver filmovertrukket tablet indeholder sildenafilcitrat svarende til 25 mg sildenafil.
Øvrige indholdsstoffer: Cellulose, mikrokrystallinsk, hypromellose, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, calciumhydrogenfosfat, talkum, macrogol 6000, titandioxid, rød jernoxid
Sildenafil ratiopharm er hvide til off-white, aflange filmovertrukne tabletter med kant.
Sildenafil ratiopharm leveres i pakningsstørrelser med 1, 2, 4, 8 eller 12 filmovertrukne tabletter i blisterpakninger. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
ratiopharm GmbH Graf-Arco-Straße 3
89079 Ulm
Tyskland
Merckle GmbH
Ludwig-Merckle-Straße 3
89143 Blaubeuren Tyskland
Teva Operations Poland Sp. z o.o. ul. Mogilska 80
31-546 Kraków Polen
HBM Pharma s.r.o Sklabinská 30
036 80 Martin Slovakiet
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG Tél/Tel: +32 38207373
UAB Teva Baltics Tel: +370 52660203
Тева Фарма ЕАД Тел: +359 24899585
Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o. Tel: +420 251007111
Teva Gyógyszergyár Zrt. Tel: +36 12886400
Teva Denmark A/S Tlf: +45 44985511
Teva Pharmaceuticals Ireland L-Irlanda
Tel: +44 2075407117
Teva Nederland B.V. Tel: +31 8000228400
UAB Teva Baltics Eesti filiaal Tel: +372 6610801
Teva Norway AS Tlf: +47 66775590
Specifar Α.Β.Ε.Ε. Τηλ: +30 2118805000
ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH Tel: +43 1970070
Teva Pharma, S.L.U. Tel: +34 913873280
Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o. Tel: +48 223459300
Teva Santé
Tél: +33 155917800
ratiopharm - Comércio e Industria de Produtos Farmacêuticos, Lda.
Tel: +351 214767550
Pliva Hrvatska d.o.o. Tel: +385 13720000
Teva Pharmaceuticals S.R.L. Tel: +40 212306524
Teva Pharmaceuticals Ireland Tel: +44 2075407117
Pliva Ljubljana d.o.o. Tel: +386 15890390
Teva Finland Oy Finnland
Sími: +358 201805900
TEVA Pharmaceuticals Slovakia s.r.o. Tel: +421 257267911
Teva Italia S.r.l. Tel: +39 028917981
Teva Finland Oy
Puh/Tel: +358 201805900
Specifar Α.Β.Ε.Ε. Ελλάδα
Τηλ: +30 2118805000
Teva Sweden AB Tel: +46 42121100
UAB Teva Baltics filiāle Latvijā
Tel: +371 67323666
Teva Pharmaceuticals Ireland Ireland
Tel: +44 2075407117