Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Clozapine Actavis
clozapine

Indlægsseddel: Information til patienten Clozapine Actavis 100 mg tabletter clozapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Clozapine Actavis

  3. Sådan skal du tage Clozapine Actavis

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Bemærk

Clozapine Actavis kan give alvorlige bivirkninger, som for få hvide blodlegemer (agranulocytose) og betændelse i hjertemusklen. Din læge vil følge dig nøje og tage mange prøver og undersøgelser, særligt i begyndelsen af din behandling.

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får feber, ondt i halsen, ømme muskler og føler dig utilpas.

Du skal også straks kontakte lægen, hvis du får hurtig puls (hjerterytme) selv om du er i ro, uregelmæssig puls, hjertebanken, smerter i brystet, uforklarlig træthed, åndenød og hurtig vejrtrækning.


  1. Virkning og anvendelse

    Clozapine Actavis er et middel mod sindslidelser (antipsykotikum). Clozapine Actavis virker ved at hæmme nerveimpulser i hjernen.


    Du kan tage Clozapine Actavis

    • mod skizofreni, hvis andre lægemidler ikke virker, eller hvis du ikke kan tåle dem på grund af bivirkninger.

    • mod psykiske symptomer ved Parkinsons sygdom, hvis anden behandling ikke virker.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Clozapine Actavis

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysninger på doseringsetiketten.


    Tag ikke Clozapine Actavis:

    • hvis du er allergisk over for clozapin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

    • hvis du ikke kan få taget regelmæssige blodprøver.

    • hvis du tidligere har haft mangel på hvide blodlegemer.

    • hvis du tidligere har taget clozapin, og antallet af hvide blodlegemer faldt under behandlingen.

    • hvis du tager lægemidler, der kan nedsætte antallet af de hvide blodlegemer, f.eks langtidsvirkende antipsykotika. Tal med lægen.

    • hvis din knoglemarv fungerer dårligt, eller du tager lægemidler, der kan hæmme knoglemarven (f.eks. carbamazepin, kræftmedicin).

    • hvis du har epilepsi, der ikke bliver behandlet.

    • hvis du har tendens til tarmslyng på grund af forstoppelse og manglende tarmfunktion.

    • hvis du har psykisk påvirkning på grund af forgiftning eller misbrug af alkohol, lægemidler, narkotika eller andre stoffer.

    • hvis du er påvirket af narkotika, andre lægemidler, alkohol eller andre stoffer.

    • hvis du har alvorlig sygdom i hjertet. Tal med lægen.

    • hvis du har alvorlig nedsat nyrefunktion.

    • hvis du har kvalme, appetitløshed eller gulsot på grund af en leversygdom eller alvorligt nedsat leverfunktion evt. leversvigt med sløret bevidsthed.

    • hvis du bliver dårlig evt. besvimer, fordi dit hjerte ikke pumper tilstrækkeligt, eller dit blodtryk falder pludseligt. Det kan skyldes hjertesygdom eller lægemidler.

    • hvis du bliver sløv, meget søvnig, fraværende eller bevidstløs, enten uden særlig grund eller på grund af sygdom, lægemidler, alkohol eller misbrug af anden art.

      Bemærk: Bevidstløse eller bedøvede patienter må ikke få Clozapine Actavis.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Clozapine Actavis.


      Tal med lægen, inden du tager Clozapine Actavis, hvis du:

    • har en hjertesygdom, eller hvis du eller nogen i din nærmeste familie har sygdom i hjertet med uregelmæssig hjerterytme og ændring (QT-forlængelse) i hjertekurven (EKG).

    • eller en anden i din familie har haft blodpropper, idet lægemidler som dette har været forbundet med dannelse af blodpropper.

    • har forstoppelse, eller hvis du tidligere er blevet opereret i tarmen.

    • har parkinsons sygdom.

    • tidligere har haft forstyrrelser i knoglemarven enten på grund af sygdom eller lægemidler.

    • har for få hvide blodlegemer.

    • har eller tidligere har haft epilepsi. Du kan få kramper, når du tager Clozapine Actavis.

    • har forstørret blærehalskirtel (prostata).

    • har grøn stær (glaukom).

    • tager andre lægemidler mod sindslidelser (antipsykotisk medicin) mod depression eller mod parkinsons sygdom.


      Vær opmærksom

    • Der er risiko for påvirkning af hjertet, når du tager Clozapine Actavis. Kontakt straks lægen,

      • hvis du får en vedvarende hurtig hjertebanken eller høj puls i hvile.

      • hvis du får følelsen af at dit hjerte enten slår for hurtigt med kraftige hjerteslag eller for langsomt.

      • hvis du får brystsmerter.

      • hvis du får en uforklarlig træthed, vejrtrækningsbesvær eller en unaturligt hurtig vejrtrækning.

      • hvis du får kvalme, opkastning og/eller appetitløshed.

      • hvis du får feber, ondt i halsen, hovedpine eller ømhed i musklerne.

    • Du må ikke drikke alkohol, mens du tager Clozapine Actavis, da alkohol forstærker den sløvende virkning af Clozapine Actavis.


      Så længe du får Clozapine Actavis, skal dit hjertet, blod og urin undersøges regelmæssigt.


      På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger vil du få taget mange blodprøver og hjertekurver under og efter behandlingen.


      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Clozapine Actavis. Det kan have betydning for prøveresultaterne.


      Brug af andre lægemidler sammen med Clozapine Actavis

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


      Tal med din læge, hvis du tager:

    • visse typer af langtidsvirkende lægemidler mod sindslidelser (antipsykotika).

    • Lægemidler mod allergi (visse antihistaminer).

    • stærkt smertestillende lægemidler (f.eks. morfin eller lignende), koffein; fenylbutazon.

    • lægemidler, der har en anticholinerg virkning,

      • visse typer af lægemidler mod parkinsons sygdom (f.eks. levodopa).

      • lægemidler mod kramper i mave-tarm-kanalen (f.eks. butylscopolamin, mebeverin, papaverin).

      • visse typer af lægemidler mod astma (f.eks. ipratropium, tiotropium).

      • øjenlægemiddel til udvidelse af pupillerne (hyoscin).

    • Lægemidler mod for højt blodtryk.

    • lægemidler, der hæmmer vejrtrækningen (beroligende lægemidler, stærk smertestillende lægemidler).

    • visse typer af lægemidler mod svampeinfektioner.

    • Lægemidler mod hiv.

    • Lægemidler mod epilepsi (f.eks. fenytoin; carbamazepin).

    • visse typer af beroligende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner).


    • visse typer af lægemidler mod depression (f.eks. MAO-hæmmere; fluvoxamin; lithium; moclobemid; citalopram).

    • visse typer af lægemidler til behandling af lidelser i hjertet (f.eks. digoxin).

    • blodfortyndende lægemidler (f.eks. warfarin).

    • visse typer af lægemidler mod mavesår (f.eks. omeprazol).

    • visse typer af lægemidler mod infektioner (f.eks. rifampicin). Kontakt lægen. Det er måske nødvendigt at ændre dosis.

      Clozapine Actavis kan påvirke virkningen af andre lægemidler og andre lægemidler kan påvirke virkningen af Clozapine Actavis. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du ønsker flere oplysninger herom.


      Vær opmærksom på

    • Koffein i lægemidler og i kaffe kan øge virkningen af Clozapine Actavis.

    • Fortæl det til lægen, hvis du pludseligt holder op med at ryge eller har planer om at holde op med at ryge. Virkningen af Clozapine Actavis kan øges ved pludseligt rygeophør.


      Brug af Clozapine Actavis sammen med mad, drikke og alkohol

      Du kan tage Clozapine Actavis i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

      Du skal tage Clozapine Actavis tabletter med et glas vand.


      Du må ikke drikke alkohol, mens du tager Clozapine Actavis, da det forstærker den sløvende virkning af lægemidlet.


      Hvis du drikker kaffe, kan virkningen af Clozapine Actavis øges. Fortæl lægen, hvis du drikker kaffe, eller hvis du sætter dit kaffeforbrug op eller ned.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Clozapine Actavis.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun tage Clozapine Actavis efter aftale med lægen.


      Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, mens du tager Clozapine Actavis tabletter. Tal med lægen.


      De følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget Clozapine Actavis i sidste trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller -svaghed, søvnighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at spise. Hvis din baby får nogle af disse symptomer, skal du kontakte din læge.


      Amning

      Hvis du ammer, må du ikke tage Clozapine Actavis tabletter, da clozapin går over i modermælken. Tal med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Clozapine Actavis kan virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner, især i de første uger af behandlingen.


      Clozapine Actavis indeholder lactose

      Clozapine Actavis indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemidler, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. Sådan skal du tage Clozapine Actavis

Tag altid Clozapine Actavis nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Du må kun stoppe behandlingen efter aftale med lægen.


Du skal tage tabletterne med et glas vand. Tabletterne har delekærv og kan enten deles eller synkes hele.


Den sædvanlige dosis er:

Dosis er individuel og afhængig af sygdommens sværhedsgrad.


Behandling af skizofreni Voksne

  1. dag: 12,5 mg 1-2 gange dagligt, i alt 12,5 mg-25 mg.

  2. dag: 25-50 mg dagligt, eventuelt fordelt på 2 doser.

Lægen kan øge din dosis med (25-50 mg dagligt og med 1-3 dages intervaller til 3 tabletter på 100 mg (300 mg) dagligt eller yderligere til den ønskede virkning er opnået.


Den sædvanlige dosis er 2-5 tabletter på 100 mg (200–450 mg), fordelt på flere doser dagligt.


Når du har taget Clozapine Actavis et stykke tid, og den ønskede virkning er opnået, vil lægen eventuelt sætte din dosis ned.


Ældre

Det er nødvendigt at nedjustere dosis. Følg lægens anvisning.


Børn og unge

Clozapine Actavis bør ikke anvendes til børn under 16 år.


Behandling af psykiske symptomer ved parkinsons sygdom Voksne


Den sædvanlige startdosis er 12,5 mg dagligt. Lægen kan sætte din dosis op med 12,5 mg om ugen indtil en dosering på 50 mg dagligt opnås. Du kan tage den samlede dosis som en enkeltdosis om aftenen. Tal med lægen.


Den sædvanlige dosis er mellem 25 og 37,5 mg dagligt. I enkelte tilfælde kan en højere dosis være nødvendig.


Hvis du har taget for mange Clozapine Actavis tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Clozapine Actavis, end der står her i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag pakningen med.


Symptomer på overdosering


Udseende og pakningsstørrelser Udseende


Clozapine Actavis 100 mg er en lysegul tablet med delekærv og mærket ”CPN” og ”100” på hver side af delekærven.


Pakningsstørrelser

100 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf. Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur Island


Repræsentant Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg


Fremstiller


Synthon Hispania S.L.

C/ Castelló 1, 1. Pol. Las Salinas 08830 San Boi de Llobregat Barcelona

Spanien eller

Acino Estonia OÜ Jaama 55B 63308, Põlva Estland


Denne indlægsseddel blev senest revideret 01/2021.