Hjemmeside Hjemmeside

Fluconazol Krka
fluconazole

Indlægsseddel: Information til brugeren


Fluconazol Krka 50 mg hårde kapsler Fluconazol Krka 150 mg hårde kapsler Fluconazol Krka 200 mg hårde kapsler


fluconazol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Fluconazol Krka

  3. Sådan skal du bruge Fluconazol Krka

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Fluconazol Krka tilhører en gruppe lægemidler, der hedder antimykotika, og som bruges mod svampeinfektioner. Det aktive stof er fluconazol.


    Fluconazol Krka bruges til behandlling af svampeinfektioner og kan også bruges som forebyggende behandling mod Candida-infektion. Den almindeligste svampeinfektion skyldes en gærsvamp, der hedder Candida.


    Voksne

    Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner:

    • kryptokokmeningitis – en svampeinfektion i hjernen

    • kokcidioidomykose – en sygdom i lungerne

    • infektioner, der skyldes Candida i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene

    • svampeinfektioner i slimhinderne – infektion på indersiden af munden, halsen og mundbetændelse på grund af tandprotese

    • svampeinfektioner i skeden eller penis

    • svampeinfektioner i huden, f.eks. fodsvamp, ringorm, kløe i skridtet, neglesvamp.


      Du kan også få Fluconazol Krka til at:

    • forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis

    • forebygge tilbagevendende svampeinfektioner i slimhinderne

    • nedsætte hyppigheden af svampeinfektioner i skeden

    • forebygge svampeinfektioner, som skyldes Candida (hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det ikke fungerer ordentligt).


      Børn og unge (fra 0-17 år)

      Du kan få denne medicin af lægen til at behandle følgende typer svampeinfektioner:

    • Svampeinfektioner i slimhinderne – infektion på indersiden af munden og halsen

    • Infektioner, der skyldes Candida i blodet, i organer (f.eks. hjerte, lunger) eller i urinvejene

    • Kryptokokmeningitis – en svampeinfektion i hjernen.


      Du kan også få Fluconazol Krka til at:

    • forebygge svampeinfektioner, som skyldes Candida (hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis det ikke fungerer ordentligt)

    • forebygge tilbagevendende kryptokokmeningitis


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Fluconazol Krka


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten


    Tag ikke Fluconazol Krka hvis du

    • er allergisk over for fluconazol, andre svampemidler eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6). Symptomerne kan omfatte kløe, rødme af huden eller vejrtrækningsbesvær

    • tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer mod allergi)

    • tager cisaprid (mod maveproblemer)

    • tager pimozid (mod psykotiske lidelser)

    • tager quinidin (mod forstyrrelser i hjerterytmen ”arytmier”)

    • tager erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner)


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Fluconazol Krka. Hvis du

      • har lever- eller nyreproblemer

      • har hjerteproblemer, som uregelmæssig hjerterytme

      • har unormale mængder af kalium, calcium eller magnesium i blodet


        Fortæl det til lægen, hvis du

      • får alvorlige hudlidelser (kløe, rødme af huden eller vejtrækningsproblemer)

      • får tegn på binyrebarkhormon mangel, hvor din binyre ikke producerer tilstrækkelige mængder af bestemte steroider som f.eks. cortisol (kronisk eller langvarig træthed, muskelsvaghed, appetitløshed, vægttab, mavesmerter).


      Brug af anden medicin sammen med Fluconazol Krka

      Fortæl det straks til lægen, hvis du tager astemizol eller terfenadin (antihistaminer til behandling af allergi), cisaprid (anvendes til maveproblemer), pimozid (mod psykiske sygdomme), quinidin (til behandling af uregelmæssig hjerterytme ”arytmier”) eller erythromycin (antibiotikum til behandling af infektioner), da du ikke må tage disse lægemidler sammen med Fluconazol Krka (se afsnittet: ”Tag ikke Fluconazol Krka hvis du”).


      Anden medicin kan påvirke virkningen af Fluconazol Krka. Tal med lægen, før du tager Fluconazol Krka, hvis du tager noget af følgende medicin:

      • rifampicin eller rifabutin (antibiotika til behandling af infektioner)

      • alfentanil eller fentanyl (bruges mod smerter)

      • amitriptylin eller nortriptylin (mod depression)

      • amphotericin B eller voriconazol (mod svampeinfektioner)

      • blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper (warfarin eller lignende medicin)

      • benzodiazepiner (midazolam, triazolam eller lignende medicin), som er sovemedicin og beroligende medicin

      • carbamazepin eller phenytoin (mod epilepsi)

      • nifedipin, isradipin, amlodipin, felodipin eller losartan (mod forhøjet blodtryk)

      • olaparib (bruges til behandling af kræft i æggstokkene)

      • ciclosporin, everolimus, sirolimus eller tacrolimus (for at forhindre afstødning efter transplantation)

      • cyclophosphamid eller vincaalkaloider (vincristin, vinblastin eller lignende medicin), der bruges til behandling af kræft

      • halofantrin (mod malaria)

      • statiner (atorvastatin, simvastatin og fluvastatin eller lignende medicin), der bruges mod forhøjet kolesterol

      • methadon (mod smerter)

      • celecoxib, flurbiprofen, naproxen, ibuprofen, lornoxicam, meloxicam eller diclofenac (non- steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) mod smerter eller gigt)

      • orale svangerskabsforebyggende lægemidler (f.eks p-piller)

      • prednison (steroid)

      • zidovudin (også kendt som AZT) eller saquinavir (bruges til hiv-patienter)

      • medicin mod diabetes (sukkersyge) som chlorpropamid, glibenclamid, glipizid eller tolbutamid

      • theophyllin (mod astma)

      • tofacitinib (mod leddegigt)

      • A-vitamin (kosttilskud)

      • ivacaftor (til behandling af cystisk fibrose)

      • amiodaron (til behandling af uregelmæssig hjerterytme ”arytmier”)

      • hydrochlorthiazid (vanddrivende middel)


        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


        Brug af Fluconazol Krka sammen med mad og drikke

        Du kan tage Fluconazol Krka med eller uden mad.


        Graviditet og amning

        Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


        Du må ikke tage Fluconazol Krka mens du er gravid, medmindre din læge har sagt det. Hvis du kun skal tage en enkelt dosis Fluconazol Krka på 150 mg, må du gerne amme. Du må ikke amme, hvis du tager flere doser af Fluconazol krka.


        Trafik- og arbejdssikkerhed

        Hvis du kører bil eller arbejder med maskiner, skal du være opmærksom på, at svimmelhed og krampeanfald kan forekomme i nogle tilfælde.


        Fluconazol Krka 50 mg og 150 mg hårde kapsler indeholder lactose og natrium

        Kapslerne indeholder lactose. Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

        Dette legemidlet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. den er i det væsentlige natrium-frit.


        Fluconazol Krka 200 mg hårde kapsler indeholder lactose, natrium og azorubin

        Kapslerne indeholder lactose. Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

        Dette legemidlet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. den er i det væsentlige natrium-frit.

        Fluconazol Krka 200 mg kapsler indeholder også farvestoffet azorubin (E122). Kan medføre allergiske reaktioner.

  3. Sådan skal du tage Fluconazol Krka


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Du skal synke kapslerne hele sammen med et glas vand. Det er bedst at tage kapslerne på samme tidspunkt hver dag.


    Den sædvanlige dosis for de forskellige typer svampeinfektion ses herunder.


    Voksne

    Tilstand

    Dosis

    Til behandling af kryptokokmeningitis

    400 mg den første dag og derefter 200-400 mg 1 gang dagligt i 6-8 uger eller længere hvis nødvendigt. I visse tilfælde kan dosis øges op til 800 mg

    Til forebyggelse af tilbagevendende kryptokokmeningitis

    200 mg dagligt, indtil du får besked på at stoppe behandlingen

    Til behandling af kokcidioidomykose

    200-400 mg 1 gang dagligt i 11 måneder og op til 2 år eller længere hvis nødvendigt. I visse tilfælde kan dosis øges op til 800 mg

    Behandling af indvortes svampeinfektioner, der skyldes Candida

    800 mg den første dag og derefter 400 mg 1 gang dagligt, indtil du får besked på at stoppe behandlingen

    Behandling af infektioner i slimhinderne på indersiden af munden, halsen eller mundbetændelse på grund af tandprotese

    200-400 mg den første dag og derefter 100- 200 mg, indtil du får besked på at stoppe behandlingen

    Behandling af svampeinfektioner i slimhinderne – dosis afhænger af, hvor infektionen findes

    50-400 mg 1 gang dagligt i 7-30 dage, indtil du får besked på at stoppe behandlingen

    Forebyggelse af infektion i slimhinderne på indersiden af munden eller halsen

    100-200 mg 1 gang dagligt eller 200 mg 3 gange om ugen, så længe du har en øget risiko for at få en infektion

    Behandling af svampeinfektioner i skeden eller penis

    150 mg som 1 enkeltdosis

    Nedsættelse af risiko for tilbagevendende svampeinfektioner i skeden

    150 mg hver 3. dag. Du skal tage 3 doser i alt (på dag 1, 4 og 7) og derefter 1 gang om ugen i 6 måneder, så længe du har en øget risiko for at få en infektion

    Behandling af svampeinfektioner i hud og negle

    Dosis afhænger af, hvor du har infektionen. 50 mg 1 gang dagligt, 150 mg 1 gang om

    ugen, 300-400 mg 1 gang om ugen i 1-4 uger (ved fodsvamp kan det være i op til 6 uger, og neglesvamp skal behandles, indtil der er vokset en ny negl ud).

    Forebyggelse af infektioner, som skyldes Candida (hvis dit immunforsvar er svækket eller ikke fungerer ordentligt)

    200-400 mg 1 gang dagligt, så længe du har en øget risiko for at få en infektion.


    Unge fra 12-17 år

    Følg den dosis, som lægen har ordineret (enten voksen- eller børnedosering).

    Børn op til 11 år

    Den højeste dosis til børn er 400 mg dagligt. Dosis er baseret på barnets vægt i kg.

    Tilstand

    Dosis

    Svampeinfektioner i slimhinder og hals, der skyldes Candida. Dosis og behandlingsvarighed afhænger af infektionens sværhedsgrad, og hvor i kroppen infektionen findes.

    3 mg/kg legemsvægt (6 mg/kg legemsvægt kan ordineres den første dag)

    Kryptokokmeningitis eller indre svampeinfektioner, der skyldes Candida

    6-12 mg/kg legemsvægt

    Forebyggelse af infektioner, som skyldes Candida (hvis barnets immunforsvar er svækket eller ikke fungerer ordentligt)

    3-12 mg/kg legemsvægt


    Børn fra 0-4 uger

    Børn mellem 3-4 uger:

    Dosis er den samme som ovenfor, men skal gives hver 2. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr. kg legemsvægt hver 48. time.


    Børn under 2 uger:

    Dosis er den samme som ovenstående, men skal gives hver 3. dag. Barnet må højst få en dosis på 12 mg pr. kg legemsvægt hver 72. time.


    Lægen kan have ordineret en anden dosis end nævnt her. Følg altid lægens anvisning. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Ældre

    Du skal have den sædvanlige voksendosis, medmindre du har nedsat nyrefunktion.


    Patienter med nedsat nyrefunktion

    Lægen kan ændre dosis afhængigt af din nyrefunktion.


    Hvis du har taget for meget Fluconazol Krka

    Hvis du tager for mange kapsler på en gang, kan du blive utilpas.

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Fluconazol Krka end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.


    Symptomer på overdosering kan omfatte at høre, se og føle ting, der ikke er der, og tænke unormal tanker (hallucinationer og paranoid opførsel). Behandling af symptomerne (med generelle støtteforanstaltninger og om nødvendigt maveskylning) kan være tilstrækkeligt.


    Hvis du har glemt at tage Fluconazol Krka

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Få personer udvikler allergiske reaktioner, men alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Kontakt straks lægen, hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger:

    • pludselig hiven efter vejret, vejrtrækningsbesvær eller trykken for brystet

    • hævede øjenlåg, ansigt eller læber

    • kløe og rødme på hele kroppen eller røde, kløende områder på huden

    • hududslæt

    • alvorlige hudreaktioner som udslæt med blærer (eventuelt også i munden og på tungen).


      Fluconazol Krka kan påvirke dine lever. Tegn på leverproblemer er:

    • træthed

    • appetitløshed

    • opkastning

    • gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

      Hvis du får nogle af disse bivirkninger, skal du stoppe med at tage Fluconazol Krka og straks kontakte en læge.


      Andre bivirkninger:

      Fortæl det til lægen eller på apoteket, hvis en af følgende bivirkninger bliver alvorlig, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer:


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Fluconazol Krka, indeholder:

Kapselskallen til Fluconazol Krka 50 mg og 150 mg indeholder patent blue V (E131), titandioxid (E171) og gelatine. Se punkt 2 ” Fluconazol Krka 50 mg og 150 mg hårde kapsler indeholder lactose og natrium”.

Kapelskallen til Fluconazol 200 mg indeholder titandioxid (E171), azorubin (E122), indigocarmin (E132) og gelatine. Se punkt 2 ”Fluconazol Krka 200 mg hårde kapsler indeholder lactose, natrium og azorubin”.


Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

50 mg: blå/hvid kapsel. 150 mg: blå/ blå kapsel. 200 mg: violet/hvid kapsel.


Blisterpakninger

50 mg:100x1, 7, 10, 20, 28, 50 og 98 kapsler.

150 mg: 1, 2, 4, 6, 12 kapsler.

200 mg:100x1, 7, 10, 20, 28, 30, 50 kapsler.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige


Fremstiller

KRKA, d.d, Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien


Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2021