Hjemmeside Hjemmeside

Mirtazapin Teva

Indlægsseddel: Information til brugeren


Mirtazapin Teva 15, 30 og 45 mg smeltetabletter

mirtazapin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Mirtazapin Teva.


Selvmordstanker og forværring af din depression

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange længere tid.


Du kan have øget risiko for sådanne tanker:


Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv, bør du straks kontakte din læge eller hospitalet.


Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende om, at du er deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over ændringer i din opførsel.


Vær ekstra forsigtig med at tage Mirtazapin Teva, hvis du har eller har haft en af følgende tilstande. Fortæl lægen om disse tilstande, inden du tager Mirtazapin Teva, hvis ikke du allerede har gjort det.


Børn og unge

Mirtazapin bør normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da effekten ikke er påvist. Desuden gøres opmærksom på, at patienter under 18 år har øget risiko for bivirkninger som f.eks. selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede), når de behandles med denne type medicin. Trods dette kan din læge ordinere mirtazapin til patienter under 18 år, hvis han/hun beslutter, at det er i deres bedste interesse. Hvis din læge har ordineret Mirtazapin Teva til en patient under 18 år, og du ønsker at drøfte dette, skal du henvende dig til lægen. Hvis patienter under 18 år indtager Mirtazapin Teva, og hvis nogle af de ovennævnte symptomer opstår eller forværres, skal lægen kontaktes.

Derudover foreligger der ikke langtidsdata om sikkerhed for Mirtazapin Teva med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling i denne aldersgruppe. Derudover er signifikant vægtstigning blevet rapporteret oftere hos denne aldersgruppe ved behandling med Mirtazapin Teva sammenlignet med voksne.


Brug af anden medicin sammen med Mirtazapin Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Mirtazapin Teva samtidig med:

medicin mod skizofreni, såsom olanzapin

medicin mod allergier, såsom cetirizin

medicin mod voldsomme smerter, såsom morfin.

Mirtazapin kan i kombination med disse typer medicin øge den sløvende virkning af disse.


Brug af Mirtazapin Teva sammen med mad og drikke og alkohol

Du kan blive søvnig, hvis du drikker alkohol samtidig med, at du tager Mirtazapin Teva. Det frarådes derfor, at du drikker alkohol.


Du kan indtage Mirtazapin Teva sammen med eller uden mad og drikke.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Den begrænsede viden, man har med brug af Mirtazapin Teva til gravide kvinder, tyder ikke på nogen øget risiko. Alligevel skal der udvises forsigtighed ved brug under graviditet. Hvis du tager Mirtazapin Teva indtil eller til kort før fødslen, skal dit nyfødte barn undersøges for eventuelle bivirkninger.


Når lignende medicin (SSRI) tages under graviditeten, kan det forøge risikoen for en alvorlig tilstand med forhøjet tryk i lungekredsløbet hos den nyfødte (kaldet Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN). Dette medfører, at barnet bliver blåligt og trækker vejret hurtigere. Disse symptomer starter normalt inden for 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit barn, så kontakt straks din jordemoder eller læge.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Mirtazapin Teva kan påvirke din koncentration og opmærksomhed. Du skal være sikker på, at disse evner ikke er påvirkede, inden du færdes i trafikken eller arbejder med maskiner. Hvis din læge har ordineret Mirtazapin Teva til en patient under 18 år, skal du sikre, at personens koncentration og opmærksomhed ikke er påvirket, før vedkommende færdes i trafikken (f.eks. på cykel).


Mirtazapin Teva indeholder aspartam

Mirtazapin Teva indeholder aspartam, som er en kilde til phenylalanin. Det kan være skadeligt for patienter med phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).


  1. Sådan skal du tage Mirtazapin Teva


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den sædvanlige dosis er mellem 15 mg og 45 mg:


    Den almindelige startdosis er 15 eller 30 mg dagligt. Din læge kan råde dig til at forhøje din dosis efter nogle få dage, for at du opnår den dosis, der er bedst for dig (mellem 15 og 45 mg dagligt). Dosis er normalt den samme for alle aldersgrupper. Lægen kan dog tilpasse dosis hos ældre patienter samt hos patienter med nyre- eller leversygdomme.


    Hvornår skal Mirtazapin Teva indtages

    Indtag Mirtazapin Teva på samme tidspunkt hver dag.


    Det er bedst at indtage Mirtazapin Teva som en enkelt dosis før sengetid. Lægen kan dog anbefale, at Mirtazapin Teva tages som to doser - én om morgenen og én om aftenen før sengetid. Den største dosis bør tages, inden du går i seng.


    Smeltetabletterne skal indtages således:

    Smeltetabletterne indtages gennem munden.


    • Knus ikke smeltetabletten. For at undgå knusning af smeltetabletten må du ikke trykke på tabletlommen.


    • Riv en tabletlomme af

      Hver blister indeholder seks tabletlommer, som er adskilt med perforeringer. Riv en tabletlomme af langs perforeringen (figur 1).

      image


    • Træk folien af

    Træk forsigtigt folien af ved at starte i det hjørne, som er markeret med en pil (figur 2).

    image


    - Tag smeltetabletten ud

    Tag smeltetabletten ud med tørre hænder og læg den på tungen (figur 3). Tabletten vil hurtig opløses og kan synkes med eller uden vand.

    image


    Hvornår kan du forvente en forbedring


    Normalt begynder Mirtazapin Teva at virke efter 1 til 2 uger, og efter 2 til 4 uger kan du mærke en forbedring.

    Det er vigtigt, at du taler med din læge om virkningen af Mirtazapin Teva i de første par uger af behandlingen.

    Kontakt lægen 2 til 4 uger efter, du er startet med at tage Mirtazapin Teva, og fortæl, hvilken virkning medicinen har haft.

    Hvis du stadig ikke føler en bedring, kan lægen forhøje din dosis. Efter yderligere 2 til 4 uger kontaktes lægen igen. Normalt skal du tage Mirtazapin Teva, indtil depressionssymptomerne har været forsvundet i 4 til 6 måneder.


    Hvis du har taget for mange Mirtazapin Teva

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Mirtazapin Teva smeltetabletter, end der står her eller flere, end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.


    Hvis du eller andre har taget for mange Mirtazapin Teva smeltetabletter, skal du straks kontakte lægen.

    De mest almindelige symptomer på en overdosering med Mirtazapin Teva (uden anden medicin og alkohol) er søvnighed, desorientering og hjertebanken. Symptomerne på en mulig overdosis kan omfatte ændring i hjerterytmen (hurtig, uregelmæssigt hjerteslag) og/eller besvimelse, som kan være symptomer på en livstruende tilstand, der kaldes torsades de pointes.


    Hvis du har glemt at tage Mirtazapin Teva

    Hvis du skal tage din dosis én gang dagligt

    • Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste dosis til normal tid.


      Hvis du skal tage din dosis to gange dagligt

    • Hvis du har glemt din morgendosis, skal du tage den sammen med din aftendosis.

    • Hvis du har glemt din aftendosis, skal du ikke tage den sammen med din dosis næste morgen, spring den over, og fortsæt behandlingen med din normale morgen- og aftendosis.

    • Hvis du har glemt begge doser, skal du ikke forsøge at erstatte de glemte doser. Spring begge doser over, og fortsæt behandlingen med din normale morgen- og aftendosis.


      Hvis du holder op med at tage Mirtazapin Teva

      Behandlingen med Mirtazapin Teva må kun stoppes efter aftale med din læge.


      Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan din depression vende tilbage. Kontakt lægen, når du har fået det bedre. Lægen vil afgøre, hvornår behandlingen kan stoppes.


      Du må ikke pludselig stoppe behandlingen med Mirtazapin Teva, heller ikke selv om din depression er blevet bedre.

      Hvis du pludselig stopper behandling med Mirtazapin Teva, kan du komme til at føle dig utilpas, svimmel, ophidset eller ængstelig og få hovedpine. Disse symptomer kan undgås ved at nedtrappe dosis gradvist.

      Lægen vil fortælle dig, hvordan du nedtrapper dosis gradvist.


      Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Stop med at tage Mirtazapin Teva, og fortæl det til din læge med det samme, hvis nogle af disse bivirkninger opstår:

    • en følelse af opstemthed (mani).

    • gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene. Dette kan være tegn på forstyrrelser af leverfunktionen (gulsot).

    • tegn på infektioner, såsom pludselig, uforklarlig høj feber, ondt i halsen eller sår i munden. Din læge bør tage en blodprøve.

      I sjældne tilfælde kan Mirtazapin Teva give forstyrrelser i produktionen af blodlegemer (knoglemarvsdepression). Hos nogle personer vil kroppens modstandskraft over for infektioner svækkes, da Mirtazapin Teva kan medføre et mindsket antal hvide blodlegemer. I sjældne tilfælde kan Mirtazapin Teva også medføre mangel på røde og hvide blodlegemer, såvel som blodplader, blodplademangel eller et øget antal hvide blodlegemer.

    • epileptiske anfald (kramper).

    • en kombination af symptomer som uforklarlig feber, øget svedtendens, hjertebanken, diarré, (ukontrollerede) muskelsammentrækninger, rysten, overaktive reflekser, rastløshed, humørsvingninger og bevidstløshed. I meget sjældne tilfælde kan dette være tegn på serotonergt syndrom.

    • tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd. Kontakt din læge eller det nærmeste sygehus med det samme.

    • Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse. Disse er meget sjældne, men meget alvorlige bivirkninger. Hvis du oplever noget af følgende, skal du kontakte din læge eller hospitalet med det samme:

      • hudafskalning

      • sår på slimhinderne

      • hududslæt.


    Andre mulige bivirkninger:

    Andre mulige bivirkninger ved Mirtazapin Teva er angivet nedenfor. Nogle bivirkninger forekommer hyppigere end andre.

    Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

    • øget appetit og vægtøgning

    • søvnighed eller træthed, hovedpine

    • mundtørhed.


      Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

    • døsighed, svimmelhed, skælven eller rysten, træthed

    • kvalme, diarré, opkastning, forstoppelse

    • udslæt eller revner i huden

    • smerter i led og muskler, rygsmerter

    • svimmelhed og besvimelse, når du rejser dig hurtigt op

    • hævelser (typisk i ankler og fødder) pga. væskeophobning

    • livagtige drømme, forvirring, ængstelse, søvnproblemer.


      Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

    • unormal fornemmelse i huden, som brænden, stikken, kilden og prikken, uro i benene, en trang til at bevæge sig, besvimelse

    • fornemmelse af følelsesløshed i munden

    • lavt blodtryk

    • mareridt, en følelse af ophidselse, hallucinationer.


      Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

    • muskeltrækninger og -kramper

    • aggression

    • betændelse i bugspytkirtlen.


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra de eksisterende oplysninger):

    • erythema multiforme, som er en hudlidelse, der er kendetegnet ved kløende lyserøde/røde plamager, der først opstår på hænder og fødder

    • blærer, der er fyldt med væske

    • øget spytsekretion

    • søvngængeri

    • taleforstyrrelser

    • unormal fornemmelse i munden

    • væskeophobning i munden

    • væskeophobning i hele kroppen

    • lokal væskeophobning

    • lavt indhold af natrium i blodet

    • uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon

    • vandladningsbesvær

    • stigning af kreatininkinase i blodet

    • muskelsmerter, ømhed, svaghed i og hævelse af de påvirkede muskler og mørkfarvning eller misfarvning af urinen (rhabdomyolyse).


      Hvis nogle af bivirkningerne bliver alvorlige, eller hvis du bemærker bivirkninger, der ikke er nævnt i denne indlægsseddel, skal du fortælle det til din læge eller til apotekspersonalet.


      Yderligere bivirkninger hos børn og unge

      Hos børn under 18 år er følgende bivirkninger observeret med hyppigheden ”almindelig” i kliniske studier: betydelig vægtøgning, nældefeber og øget niveau af triglycerider i blodet.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser. Bør ikke overføres til anden beholder.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Mirtazapin Teva indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

15 mg smeltetabletter er runde, hvide, med skrå kanter og præget med tallet ”93” på den ene side og med tallet ”7303” på den anden side.

30 mg smeltetabletter er runde, hvide, med skrå kanter og præget med tallet ”93” på den ene side og med tallet ”7304” på den anden side.

45 mg smeltetabletter er runde, hvide, med skrå kanter og præget med tallet ”93” på den ene side og med tallet ”7305” på den anden side.


15 mg: 6, 12, 18, 28, 30, 48, 50, 60, 90, 96, 100, 200 og 500 smeltetabletter.

30 mg: 6, 12, 18, 28, 30, 48, 50, 60, 90, 96, 100, 180, 200 og 500 smeltetabletter.

45 mg: 18, 28, 30, 48, 50, 60, 90, 96, 100, 180, 200 og 500 smeltetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva Denmark A/S

Parallelvej 10-12

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: +45 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Fremstiller: Teva UK Ltd

Brampton Road, Hampden Park Eastbourne, East Sussex, BN22 9AG Storbritannien


Teva Pharmaceutical Works Private Limited Company 4042, Debrecen, Pallagi út 13

Ungarn


Pharmachemie B.V. Swensweg 5

Postbus 552

1003 RN Haarlem Holland


Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:


Belgien Mirtazapine TEVA 15 mg, 30 mg, 45 mg Orodispergeerbare tabletten Danmark Mirtazapin Teva (15, 30, 45 mg)

England Mirtazapine 15 mg, 30 mg, 45 mg Orodispersible tablet

Holland Mirtazapine disp 15, 30 mg, 45 mg PCH, orodispergeerbare tabletten Irland Mirtazapine Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg Orodispersible tablet

Italien Mirtazapina Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg Compresse orodispersibili Norge Mirtazapin Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg smeltetabletter

Portugal Mirtazapina Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg Comprimidos orodispersíveis Spanien Mirtazapina Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg Comprimidos bucodispersables EFG Sverige Mirtazapin Teva 15 mg, 30 mg, 45 mg munsöderfallande tablett

Tyskland Mirtazapin-TEVA 15 mg, 30 mg, 45 mg Schmelztabletten Ungarn Mizapin Sol 15 mg, 30 mg, 45 mg szájban diszpergálódó tabletta


Denne indlægsseddel blev senest revideret i 11/2016.