Hjemmeside Hjemmeside

Pinex Smelt
paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Pinex Smelt


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig.

250 mg smeltetabletter paracetamol



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pinex Smelt

  3. Sådan skal du tage Pinex Smelt

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    Pinex Smelt virker smertestillende og febernedsættende.

    Pinex Smelt bruges til behandling af milde til moderate smerter og/eller feber.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pinex Smelt Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Pinex Smelt

    • hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pinex Smelt (angivet i pkt. 6).


      Advarsel:

      Overskrides den anbefalede dosis, kan det medføre alvorlige leverskader. Den højeste daglige dosis paracetamol må derfor ikke overskrides. Der skal

      udvises forsigtighed ved samtidig brug af anden medicin, der også indeholder paracetamol. Se også pkt. 3 "Hvis du har taget for meget Pinex Smelt".


      Særlige forholdsregler

      image


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Pinex Smelt

    • hvis du har en nyre- eller leversygdom

    • hvis du regelmæssigt drikker meget alkohol. Du skal måske tage en lavere dosis og begrænse brugen til en kortere periode, da din lever ellers kan tage skade

    • hvis du har væskemangel eller har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. på grund af anoreksi eller fejlernæring.

    • hvis du lider af blodmangel

    • hvis du regelmæssigt tager smertestillende medicin, specielt sammen med andre smertestillede midler, da det kan medføre nyreskader med risiko for nyresvigt

    • hvis du ofte tager smertestillede medicin over en længere periode, da din hovedpine kan blive værre eller hyppigere ved længerevarende brug. Du må ikke øge din dosis af den smertestillende medicin. Spørg i stedet din læge til råds.

    • hvis du er astmatiker og er overfølsom over for acetylsalicylsyre.

    • hvis du har en alvorlig infektion, da den kan øge risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer: dyb, hurtig og besværet vejrtrækning, kvalme, opkast og appetitløshed. Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer


      Hvis du får høj feber eller tegn på infektion i mere end 3 dage, eller i tilfælde af smerter i mere end 5 dage, skal du altid kontakte lægen.


      Brug af andre lægemidler sammen med Pinex Smelt

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


      Tal med din læge, hvis du tager

    • medicin til behandling af infektioner (chloramphenicol)

    • medicin til behandling af kvalme og opkastning (metoclopramid eller domperidon)

    • medicin til behandling af forhøjet kolesterol (colestyramine)

    • medicin til behandling af urinsur gigt (podagra) (probenecid)

    • blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin), i tilfælde af, at du dagligt har brug for at tage smertestillende medicin i længere tid


      Indvirkning på laboratorieprøver:

      Urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes af brugen af Pinex Smelt.


      Brug af Pinex Smelt sammen med mad, drikke og alkohol

      Du skal undgå at indtage større mænger alkohol sammen med Pinex Smelt.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

      Pinex Smelt kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.

      Du kan tage Pinex Smelt i de anbefalede doser når du ammer. Du bør kontakte lægen ved længerevarende brug.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Pinex Smelt påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Pinex Smelt indeholder maltodextrin (indeholder glucose)

      Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


      Pinex Smelt indeholder aspartam

      Dette lægemiddel indeholder 11,2 mg aspartam pr. smeltetablet. Aspartam er en phenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.


  3. Sådan skal du tage Pinex Smelt

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Brugsanvisning


  1. Træk i folien på blisterpakningen. Pres ikke tabletten gennem folien.

  2. Placer tabletten på tungen, hvor den opløses og synkes sammen med spyttet. Du behøver ikke at tage tabletten med vand.

  3. Alternativt kan tabletten sluges med et glas vand eller, specielt for små børn, opløses i en spiseskeskefuld eller teskefuld vand.


Den anbefalede dosis er:

Dosis til børn baseres på kropsvægt. Oplysninger om børns alder inden for hver kropsvægtsgruppe er kun vejledende.

Overskrid ikke den anbefalede dosis.


Voksne og unge, der vejer over 50 kg

Den anbefalede dosis er 2-4 tabletter (500 mg til 1.000 mg) hver 4. time efter behov. Højst 12 tabletter (3 g) dagligt. Den højeste enkeltdosis er 1000 mg.


Børn og unge, der vejer mellem 43 og 50 kg (ca. 12-15 år)

Den anbefalede dosis er 2 tabletter (500 mg) hver 4. time efter behov. Højst 12 tabletter (3 g) dagligt.


Børn, der vejer mellem 33 og 43 kg (ca. 11-12 år)

Den anbefalede dosis er 2 tabletter (500 mg) hver 6. time efter behov. Højst 8 tabletter (2 g) dagligt.


Børn, der vejer mellem 25 og 33 kg (ca. 8-11 år)

Den anbefalede dosis er 1 tablet (250 mg) hver 4. time eller 2 tabletter (500 mg) hver 6. time efter behov. Højst 6 tabletter (1,5 g) dagligt.


Børn, der vejer mellem 17 og 25 kg (ca. 4-8 år)

Den anbefalede dosis er 1 tablet hver 4. time efter behov. Højst 4 tabletter (1

g) dagligt. Til børn 6 år eller der under bør tabletterne opløses i en skefuld vand før indtagelse.


Pinex Smelt, smeltetabletter bør ikke anvendes til børn under 4 år (17 kg).


Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre.


Kronisk alkoholisme

Hos disse patienter bør der mindst være 8 timer mellem to doser. 2 g paracetamol pr. dag må ikke overskrides.


Hvis du får høj feber eller tegn på infektion i mere end 3 dage, eller i tilfælde af smerter i mere end 5 dage, skal du altid kontakte lægen.


Hvis du har taget for meget Pinex Smelt

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket straks, hvis du har taget mere Pinex Smelt, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, også selvom du ikke føler dig utilpas, fordi der er risiko for, at du senere kan få alvorlige leverskader. Tag pakningen med.


  1. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du oplever alvorlige allergiske reaktioner, skal du straks stoppe med at tage dette lægemiddel og søge øjeblikkelig lægehjælp.

    Der er rapporteret yderst sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner. Følgende bivirkninger er også blevet rapporteret:

    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

    • Blodpladesygdomme (forstyrrelser i blodets evne til at størkne), stamcellesygdomme (sygdomme i de bloddannende celler i knoglemarven)

    • Allergiske reaktioner

    • Depression, forvirring, hallucinationer

    • Rystelser, hovedpine

    • Synsforstyrrelser

    • Unormale væskeansamlinger under huden

    • Mavesmerter, mave-tarm-blødning, diarre, kvalme, opkast

    • Unormal leverfunktion, leversvigt

    • Udslæt, kløe, svedudbrud, nældefeber, hævelse af ansigt, læber, hals eller tunge

    • Svimmelhed, utilpashed, feber, bedøvelse


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

    • Blodsygdomme (nedsat antal af blodplader, hvide blodlegemer og neutrofile i blodet og unormal nedbrydning af røde blodlegemer)

    • Skade på leveren

    • Lavt blodsukker

    • Uklar urin og nyresygdomme


      Ukendt (bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt):

    • Væskeansamlinger i struben

    • anafylaktisk shock

    • (blodmangel, nedsat antal af røde blodlegemer

    • forandringer i leveren og leverbetændelse

    • alvorlig nedsat nyrefunktion, blod i urinen, besværet vandladning

    • svimmelhed


    Indberetning af bivirkninger


    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring

    Opbevar Pinex Smelt utilgængeligt for børn.


    PVC/Aclar-blisterpakning: Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel


    PVC/PVdC-blisterpakning: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.


    Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP” eller ”Udløbsdato”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelresteri afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Pinex Smelt 250 mg smeltetabletter indeholder

Aktivt stof: paracetamol.

Hver smeltetablet indeholder 250 mg paracetamol.


Øvrige indholdsstoffer: etylcellulose, mannitol (E421), mikrokrystallinsk cellulose (E460), crospovidon, aspartam (E951), magnesiumstearat (E572), jordbæraroma (indeholder bl.a. maltodextrin (indeholder glucose), gummi arabicum (E414))


Udseende og pakningsstørrelser

Pinex Smelt 250 mg smeltetabletter er hvide til næsten hvide, runde, flade tabletter med afrundede kanter.


Pakningsstørrelser

10, 12, 16, 20 og 30 tabletter i blisterpakning (PVC/PVDC, PVC/Aclar med aftagelig folie/papir med tryk).


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Actavis Group PTC ehf. Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjörður Island.


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Fremstiller:

Dragenopharm Apotheker Püschl GmbH Goellstrasse 1

84529 Tittmoning Tyskland


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Finland: Pinex 250 mg tabletti, suussa hajoava

Island: Pinex Smelt

Norge : Pinex


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 07/2021