Hjemmeside Hjemmeside

Paracetamol Sandoz
paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Paracetamol Sandoz 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Advarsler og forsigtighedsregler


Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du tager Paracetamol Sandoz, hvis:


Hvis du har en alvorlig infektion, er kraftigt fejlernæret, meget undervægtig eller er alkoholmisbruger øges risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose

inkluderer:



Vær opmærksom på

Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Paracetamol Sandoz mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.


Brug af Paracetamol Sandoz sammen med mad og drikke

Du kan tage Paracetamol Sandoz i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Du skal tage Paracetamol Sandoz tabletter med et glas vand.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet

Paracetamol Sandoz kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.


Amning

Paracetamol Sandoz kan anvendes under amning.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Paracetamol Sandoz påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  1. Sådan skal du tage Paracetamol Sandoz


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Tag aldrig mere Paracetamol Sandoz end beskrevet i doseringsanvisningerne. Du bør tage den lavest mulige dosis, der er nødvendig, i kortest mulig tid. Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.


    Den anbefalede dosis er:

    Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg):

    2 tabletter på 500 mg (i alt 1000 mg) 3-4 gange i døgnet. Dog aldrig mere end 8 tabletter (4000 mg) i døgnet. I enkelte tilfælde kan 1 tablet på 500 mg 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt.


    Doseringsinterval

    Der bør minimum gå 4 timer mellem hver dosering.


    Brug til børn

    Børn 2-11 år

    Dosis afhænger af barnets vægt.

    Barnets vægt

    Dosis

    Maksimal døgndosis

    10-14 kg

    Paracetamol Sandoz bør ikke anvendes

    -

    15-19 kg

    ½ tablet på 500 mg (250 mg) højst 3 gange i døgnet

    1½ tablet

    20-29 kg

    ½ tablet på 500 mg (250 mg) højst 4 gange i døgnet

    2 tabletter

    30-39 kg

    1 tablet på 500 mg højst 3 gange i døgnet

    3 tabletter

    40 kg og derover

    1 tablet på 500 mg højst 4 gange i døgnet

    4 tabletter

    Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser (se ”Doseringstabel børn 2-11 år” nedenfor). Doseringstabel børn 2-11 år:


    Doseringsinterval

    Der bør minimum gå 6 timer mellem hver dosering. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage.


    Børn under 2 år

    Du må ikke bruge Paracetamol Sandoz til børn under 2 år uden lægens anvisning. Tabletten kan deles i to lige store doser.

    Hvis du har taget for meget Paracetamol Sandoz

    Kontakt lægen, skadestuen eller Giftlinjen (tlf: 82121212), hvis du har taget flere Paracetamol Sandoz end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.

    En større dosis Paracetamol Sandoz end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader. Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.

    Symptomerne kommer normalt ikke med det samme, men først efter 1-2 dage (og kan nogle gange være forsinket op til 4 til 6 dage efter indtagelse). Selvom du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade, og det er meget vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelse).


    Symptomer på overdosering kan være bleghed, kvalme, opkastninger, appetitløshed, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald kan du miste bevidstheden og dø af leversvigt.


    Hvis du har glemt at tage Paracetamol Sandoz

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.


    Hvis du holder op med at tage Paracetamol Sandoz

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger:

    Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Vejrtrækningsbesvær hos personer med anlæg herfor. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt.112.

    • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue. Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.

      image

    • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.

    • Ved langtidsbehandling kan muligheden for nyreskade ikke udelukkes. Kontakt læge.


      Ikke-alvorlige bivirkninger:

      Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

      image

    • Nældefeber.

    • Forhøjede levertal.

    • Forhøjet serum kreatinin (mål for nyrefunktionen).


      Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

    • Allergisk eksem (overfølsomhedsreaktion inklusiv udslæt (nældefeber) og hævelser.) Kan være alvorligt. Kontakt læge. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

    • Påvirkning af leverens funktion, evt. med gulsot. Kan være alvorligt. Hvis du får gulsot, skal du kontakte læge.


    Der har været rapporter om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner.

    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    image

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Paracetamol Sandoz 500 mg filmovertrukne tabletter indeholder

Aktivt stof: Paracetamol.

Øvrige indholdsstoffer: Pregelatineret stivelse, majsstivelse, povidon, stearinsyre, talcum. Filmovertræk: Hypromellose, macrogol, titandioxid (E171).


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Paracetamol Sandoz 500 mg er hvide, filmovertrukne, ovale tabletter med delekærv og mærket ”P 500” på den ene side.


Pakningsstørrelser

30, 50, 100, 110, 200, 300, 350 eller 375 filmovertrukne tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark.


Fremstiller

Novartis Pharma GmbH, Roonstrasse 25, 90429 Nürnberg, Tyskland.


Denne indlægsseddel blev senest ændret

April 2021