Hjemmeside Hjemmeside

Locacorten-Vioform
flumetasone and antiinfectives

Indlægsseddel: Information til patienten


Locacorten-Vioform, 0,2 mg/ml + 10 mg/ml øredråber, opløsning

flumetasonpivalat/clioquinol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Locacorten-Vioform

  3. Sådan skal du bruge Locacorten-Vioform

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Locacorten-Vioform er et øremiddel med binyrebarkhormon og antibiotikum.


    Du kan bruge Locacorten-Vioform til behandling af allergi og betændelse i øregangen, hvis betændelsen skyldes bakterier eller svamp, som clioquinol virker på.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Locacorten-Vioform Brug ikke Locacorten-Vioform:

    • hvis du er allergisk over for flumetasonpivalat, clioquinol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Locacorten-Vioform (angivet i afsnit 6)

    • hvis du er allergisk over for jod

    • hvis du har hul på trommehinden

    • hvis du har en virusinfektion, en lokal form for tuberkulose eller en hudinfektion, der skyldes syfilis (en seksuelt overført sygdom)

    • til børn under to år.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Locacorten-Vioform

    • hvis du får udslæt eller kløe. Behandlingen med Locacorten-Vioform skal måske stoppes, hvis du ikke får det bedre, eller betændelsen bliver værre.


      Når Locacorten-Vioform anvendes på huden, kan det påvirke undersøgelser af skjoldbruskkirtlens funktion (såsom PBI (proteinbundet jod), radioaktivt jod og butanolekstraherbart jod).


      Vær særligt opmærksom på følgende:

    • Locacorten-Vioform må ikke komme i øjnene. Skulle du ved et uheld få øredråberne i øjnene, skal du straks skylle øjnene med masser af vand. Kontakt læge eller skadestue.

    • Sig det til lægen, hvis du får sløret syn eller andre synsforstyrrelser.

    • Øredråberne kan farve hår, tøj og sengetøj gult.


      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


      Brug af andre lægemidler sammen med Locacorten-Vioform

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.

      Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


      Nogle lægemidler kan forstærke virkningen af Locacorten-Vioform, og din læge vil overvåge dig omhyggeligt, hvis du tager sådanne lægemidler (herunder visse former for HIV-medicin som f.eks. ritonavir og cobicistat).


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun bruge Locacorten-Vioform efter aftale med lægen.


      Amning

      Hvis du ammer, må du kun bruge Locacorten-Vioform efter aftale med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Locacorten-Vioform påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  3. Sådan skal du bruge Locacorten-Vioform


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Voksne

    Den sædvanlige dosis er 2-3 dråber i det/de angrebne øre(r) 2 gange dagligt. Før øredråberne dryppes i øret, kan du varme flasken ved at holde den i hænderne et øjeblik.

    Øret skal rengøres og tørres grundigt, inden det dryppes. Behandlingen bør normalt ikke overstige 10 dage.

    Når du drypper øret, skal du sidde eller ligge med øret opad. Denne stilling skal holdes i mindst 1-2 minutter efter drypning.

    Dryp Locacorten-Vioform øredråber i øregangen med et let tryk på flasken.


    Brug til børn og unge


    Børn (under 2 år): Locacorten-Vioform må ikke anvendes til børn under 2 år (se ”Brug ikke Locacorten-Vioform” i afsnit 2).


    Børn og unge: Der findes ingen oplysninger vedr. denne aldersgruppe.


    Hvis du har brugt for meget Locacorten-Vioform

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Locacorten-Vioform, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

    Hvis du har glemt at bruge Locacorten-Vioform

    Hvis du har glemt at dryppe øret/ørerne, skal du gøre det, så snart du kommer i tanker om det. Fortsæt med at følge din normale dosering. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl eller har glemt at dryppe flere gange.


    Hvis du holder op med at bruge Locacorten-Vioform

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Ikke alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelig: (kan påvirke op til 1 af 100 personer):

    • irritation i øret f.eks. brændende fornemmelse, kløe eller hududslæt. Kontakt lægen.

    • overfølsomhedsreaktioner, f.eks. kontakteksem. Kontakt lægen.


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • overfølsomhedsreaktioner

    • sløret syn


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Opbevar ikke Locacorten-Vioform ved temperaturer over 25°C.


    Brug ikke Locacorten-Vioform efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Locacorten-Vioform, 0,2 mg/ml + 10 mg/ml, øredråber, opløsning indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser

Pakningsstørrelser

Flaske (polyethylen) 7,5 ml


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amdipharm Limited Temple Chambers Burlington Road Dublin 4, Irland

Tel: +44 1268 82 3049


Fremstiller

Famar S.A.

Alimos Industrial Site 63 Ag. Dimitrou Aven.

GR-174 56 Alimos, Athen Grækenland


Denne indlægsseddel blev senest ændret i maj 2022