Hjemmeside Hjemmeside

Microstad
levonorgestrel and ethinylestradiol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Microstad 150 mikrogram/30 mikrogram overtrukne tabletter


levonorgestrel/ethinylestradiol


Vigtige oplysninger du bør vide om hormonelle p-piller af kombinationstypen:



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Microstad

  3. Sådan skal du tage Microstad

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Microstad er en kombineret svangerskabsforebyggende tablet, også kaldet p-pille og den anvendes til at forhindre graviditet. P-pillen indeholder 2 typer kvindelige hormoner, østrogen og progesteron.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE MICROSTAD


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Generelt


    Før du starter med at anvende Microstad, skal du læse informationen vedrørende blodpropper

    – se punkt 2 ”blodpropper”


    Før du kan begynde at tage Microstad, vil din læge stille nogle spørgsmål om din personlige og dine nære slægninges sygehistorie. Lægen vil også måle dit blodtryk og afhængig af din personlige situation, kan der også udføres nogle test.



    I denne indlægsseddel er der beskrevet flere scenarier, hvor du bør stoppe med at tage Microstad, eller hvor pålideligheden af Microstad kan være nedsat. I sådanne situationer bør du enten ikke have samleje eller du bør tage ekstra forholdsregler og bruge et ikke hormonelt præventionsmiddel f.eks. brug et kondom eller en anden barrieremetode. Brug ikke rytme og temperaturmetoden (i såkaldte ”sikre” perioder). Disse metoder kan være upålidelige, da p-piller påvirker de sædvanlige ændringer i temperatur og livmoderslimhinden.

    Microstad, beskytter som andre hormonelle svangerskabsforbyggende lægemidler ikke mod HIV infektion (AIDS) eller andre seksuelt overførte sygdomme.


    Du må ikke bruge Microstad, hvis du har nogle af nedenstående tilstande. Fortæl det til din læge, hvis du har nogle af nedenstående tilstande. Din læge vil drøfte med dig, hvilken anden form for prævention der kan være bedst for dig.


    Tag ikke Microstad:

    • hvis du er allergisk overfor levonorgestrel eller ethinylestradiol, eller et af de øvrige indholdstoffer i Microstad (angivet i punkt 6).

    • hvis du har (eller har haft) en blodprop i et blodkar i dine ben (dyb venetrombose, DVT), dine lunger (lungeemboli, PE) eller andre organer

    • hvis du ved, at du har en sygdom, der påvirker størkningen af dit blod – f.eks. protein C- mangel, protein S-mangel, antitrombin-III-mangel, faktor V Leiden eller antifosfolipid- antistoffer

    • hvis du skal opereres, eller hvis du sidder eller ligger ned i længere tid (se punkt ‘Blodpropper)’

    • hvis du tidligere har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde

    • hvis du har (eller tidligere har haft) angina pectoris (en tilstand, der giver svære brystsmerter og som kan være det første tegn på et hjerteanfald) eller forbigående iltmangel i hjernen på grund af en blodprop (transitorisk iskæmisk anfald)

    • hvis du har nogle af følgende sygdomme, der kan øge din risiko for en blodprop i arterierne:

      • svær sukkersyge (diabetes) med beskadigelse af blodkar

      • meget højt blodtryk

      • et meget højt indhold af fedt i blodet (kolesterol eller triglycerider)

      • en tilstand kendt som hyperhomocysteinæmi

    • hvis du har (eller har haft) et speciel type migræne kaldet aura migræne

    • hvis du har (eller har haft) alvorlig leversygdom og din læge har fortalt dig, at dine leverfunktion endnu ikke er normal

    • hvis du har (eller har haft) en tumor i leveren.

    • - hvis du har (eller har haft) eller hvis der er mistanke om, at du har brystkræft eller kræft i kønsorganerne.

    • hvis du har uforklarlig blødning fra skeden.

    • Hvis du har hepatitis C og tager lægemidler, som indeholder ombitasvir/parotaprevir/ritonavir og dasabuvir (se også afsnittet ” Brug af anden medicin sammen med Microstad”)


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du tager Microstad.


    Hvornår skal du kontakte læge?


    Søg akut lægehjælp

    - hvis du bemærker mulige tegn på en blodprop, der kan betyde, at du har fået en blodprop i benet (dvs. dyb venetrombose), en blodprop i lungen (dvs. lungeemboli), et hjerteanfald eller et slagtilfælde (se punktet ”Blodpropper” nedenfor).


    Yderligere oplysninger om symptomerne på disse alvorlige bivirkninger findes i ”Sådan opdager du en blodprop”.

    Tal med din læge før du tager Microstad. I nogle tilfælde skal du være ekstra forsigtig når du anvender Microstad eller en anden kombinations p-pille og det kan være nødvendigt at blive undersøgt af din læge regelmæssigt.


    Fortæl det til din læge hvis nogle af de følgende tilstande gælder dig.


    Du skal også fortælle det til din læge, hvis en af følgende tilstande udvikles eller forværres, mens du tager Microstad.

    • hvis et nært familiemedlem har haft brystkræft

    • hvis du har en lever eller galdeblæresygdom

    • hvis du har Crohns sygdom eller ulcerativ colitis (kronisk inflammatorisk tarmsygdom)

    • hvis du har systemisk lupus erythematosus (SLE – en sygdom, der påvirker dit naturlige forsvarssystem)

    • hvis du har hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS – en sygdom med blodpropdannelse, der forårsager nyresvigt)

    • hvis du har seglcelleanæmi (en arvelig sygdom i de røde blodlegemer)

    • hvis du har betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)

    • hvis du har forhøjet indhold af fedt i blodet (hypertriglyceridæmi), eller hvis nogen i din familie har denne tilstand. Hypertriglyceridæmi er blevet forbundet med en øget risiko for at udvikle pankreatit (betændelse i bugspytkirtlen)

    • hvis du skal opereres, eller hvis du sidder eller ligger ned i længere tid (se punkt 2 ”Blodpropper”)

    • hvis du lige har født, har du forøget risiko for at få blodpropper. Spørg din læge om hvor hurtigt efter fødslen du kan begynde at tage Microstad.

    • hvis du har en betændelseslignende reaktion (inflammation) i venerne under huden (superficiel tromboflebitis)

    • hvis du har åreknuder

    • hvis du har diabetes

    • hvis du eller et nært familiemedlem har haft problemer med hjertet, eller blodcirkulationen såsom højt blodtryk

    • hvis du eller et nært familiemedlem har haft en blodprop

    • hvis du har en arvelig sygdom kaldet porfyria

    • hvis du har migræne

    • hvis du har nogle sygdomme som er blevet forværret under graviditet eller tidligere anvendelse af p-piller (se punkt 4.2)

    • hvis du har brune pletter i ansigtet og på kroppen (chloasma), som du kan mindske ved undgå solen og undlade at benytte solarium og lignende.

    • Hvis du har arveligt angioødem, kan præparater indeholdende østrogener fremkalde eller forværre symptomerne på angioødem. Du skal straks kontakte lægen hvis du får symptomer på angioødem

    så som hævet ansigt, tunge og/eller hals og/eller svært ved at synke, eller nældefeber sammen med vejrtrækningsproblemer.


    BLODPROPPER

    Hvis du tager et kombineret hormonelt præventionsmiddel som f.eks. Microstad, har du en større risiko for at udvikle en blodprop sammenlignet med, hvis du ikke tager et sådant middel. En blodprop kan i sjældne tilfælde blokere blodkar og give alvorlige problemer.

    Blodpropper kan dannes

    • i vener (kaldet en ‘venetrombose’, ‘venøs tromboemboli’ eller VTE

    • i arterier (kaldet en ‘arteriel trombose’, ‘arteriel tromboemboli’ eller ATE


    Det er ikke altid muligt at komme sig fuldstændigt efter en blodprop. Der kan i sjældne tilfælde være alvorlige, varige bivirkninger, og blodpropper kan i meget sjældne tilfælde være dødelige.

    Det er vigtigt at huske på, at den samlede risiko for en skadelig blodprop på grund af Microstad er lille.


    SÅDAN OPDAGER DU EN BLODPROP

    Søg akut lægehjælp, hvis du bemærker et eller flere af følgende tegn eller symptomer.


    Har du nogle af disse tegn?

    Hvilken tilstand kan det være?


    hævelse i et ben eller langs en vene i benet eller foden, især når det ledsages af:


    Dyb venetrombose



    Tal med en læge, hvis du er i tvivl, da nogle af disse symptomer, f.eks. hoste eller åndenød, kan forveksles med en ikke alvorlig sygdom som f.eks. en luftvejsinfektion (dvs. en ‘almindelig forkølelse’).


    Lungeemboli

    Symptomer, som oftest kun forekommer i det ene øje:

    Retinal venetrombose (blodprop i øjet)


    Hjerteanfald

    Slagtilfælde

    • smerte eller ømhed i benet, som muligvis kun mærkes, når du står eller går

    • øget varme i det pågældende ben

    • ændring i benets hudfarve, som f.eks. bliver bleg, rød eller blå

    • pludseligt opstået uforklarlig åndenød eller hurtig vejrtrækning

    • pludselig opstået hoste uden en tydelig årsag, eventuelt med opspyt af blod

    • pludselig stærk smerte i brystet, som kan øges ved dyb vejrtrækning

    • svær ørhed eller svimmelhed

    • hurtige eller uregelmæssige hjerteslag (puls)

    • stærke mavesmerter

    • øjeblikkeligt synstab eller

    • uklart syn uden smerter. Det kan udvikle sig til synstab

    • brystsmerter, ubehag, tryk, tyngdefornemmelse

    • knugende fornemmelse eller oppustethed i brystet, armen eller under brystbenet

    • oppustethed, fordøjelsesbesvær eller kvælningsfornemmelse

    • ubehag i overkroppen, der stråler ud til ryggen, kæben, halsen, armen og maven;

    • svedtendens, kvalme, opkastning eller svimmelhed

    • ekstrem svækkelse, angst eller åndenød

    • hurtige eller uregelmæssige hjerteslag (puls)

    • pludseligt opstået svækkelse eller følelsesløshed i ansigtet, armen eller benet, især i den ene side af kroppen

    • pludseligt opstået forvirring, tale- og forståelsesbesvær


    - hævelse og blålig misfarvning af en arm eller et ben

    - svær smerte i maven (akut abdomen).

    Blodpropper i andre blodkar

    • pludseligt opstået synsbesvær på et eller begge øjne

    • pludseligt opstået gangbesvær, svimmelhed, tab af balance eller koordination

    • pludseligt opstået, svær eller langvarig hovedpine

    Kontakt en læge hurtigst muligt. Tag ikke flere Microstad før din læge siger du kan. Anvend en anden præventionsmetode, såsom kondom i mellemtien.


    BLODPROPPER I EN VENE


    Hvad kan der ske, hvis der dannes en blodprop i en vene?


    • Anvendelse af kombinerede hormonelle præventionsmidler er blevet forbundet med en øget risiko for blodpropper i en vene (venetrombose). Disse bivirkninger er dog sjældne. De forekommer hyppigst i det første år, man tager et kombineret hormonelt præventionsmiddel.

    • Hvis en blodprop dannes i en vene i benet eller foden, kan det forårsage en dyb venetrombose (DVT).

    • Hvis en blodprop vandrer fra benet og sætter sig i lungen, kan det forårsage en lungeemboli.

    • En blodprop kan meget sjældent dannes i en vene i et andet organ, f.eks. øjet (retinal venetrombose).


    Hvornår er risikoen for at udvikle en blodprop i en vene størst?


    Risikoen for at udvikle en blodprop i en vene er størst i løbet af det første år, hvor et kombineret hormonelt præventionsmiddel tages for første gang. Risikoen kan også være større, hvis du begynder at tage et kombineret hormonelt præventionsmiddel (det samme præparat eller et andet præparat) efter en pause på 4 uger eller mere.


    Efter det første år bliver risikoen mindre, men den er altid en smule større, end hvis du ikke brugte et kombineret hormonelt præventionsmiddel.


    Når du stopper med Microstad går der få uger, hvorefter din risiko for at få en blodprop ikke længere er forhøjet.


    Hvad er risikoen for at udvikle en blodprop?

    Risikoen afhænger af din naturlige risiko for VTE, og hvilken type kombineret hormonelt præventionsmiddel du tager.


    Den samlede risiko for at få en blodprop i benet eller lungen (DVT eller PE) med Microstad er lille.

    • Ud af 10.000 kvinder, der ikke bruger et kombineret hormonelt præventionsmiddel, og som ikke er gravide, vil ca. 2 kvinder udvikle en blodprop i løbet af ét år.

    • Ud af 10.000 kvinder, der bruger et kombineret hormonelt præventionsmiddel, der indeholder levonorgestrel, vil ca. 5-7 kvinder udvikle en blodprop i løbet af ét år.

    • Risikoen for at få en blodprop varierer afhængigt af din sygehistorie (se ”Faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop” nedenfor).


    image

    Risiko for at udvikle en blodprop i løbet af ét år


    Kvinder, der ikke bruger et kombineret hormonelt middel som pille/plaster/ring, og som ikke er gravide

    Ca. 2 ud af 10.000 kvinder

    Kvinder, der bruger en kombineret p- pille, der indeholder levonorgestrel

    Ca. 5-7 ud af 10.000 kvinder

    Kvinder der bruger Microstad

    Ca. 5-7 ud af 10.000 kvinder



    Faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop i en vene

    Risikoen for at få en blodprop med Microstad er lille, men nogle tilstande øger risikoen. Din risiko er højere:

    • hvis du er meget overvægtig (body mass index eller BMI på over 30 kg/m2)

    • hvis en person i din nærmeste familie har haft en blodprop i benet, lungen eller et andet organ i en ung alder (f.eks. under 50 år). I dette tilfælde kan du muligvis have en arvelig fejl i blodets størkning

    • hvis du skal opereres, eller hvis du sidder eller ligger ned i længere tid på grund af en skade eller sygdom, eller hvis du har benet i gips. Det kan være nødvendigt at stoppe med at tage Microstad flere uger før en operation, eller mens du er mindre mobil. Hvis du har brug for at stoppe med Microstad, skal du spørge din læge om, hvornår du kan begynde at bruge det igen.

    • efterhånden som du bliver ældre (især over ca. 35 år)

    • hvis du har født for mindre end et par uger siden.


    Risikoen for at udvikle en blodprop stiger jo flere risikofaktorer, du har.


    Flyrejse (>4 timer) kan midlertidigt øge din risiko for en blodprop, især hvis du har nogle af de andre anførte tilstande.


    Det er vigtigt at fortælle din læge, hvis nogle af disse tilstande gælder for dig, også selv om du ikke er sikker. Din læge kan beslutte at du skal stoppe med Microstad.


    Fortæl det til din læge, hvis nogle af ovenstående tilstande ændres, mens du bruger Microstad, f.eks. hvis et nært familiemedlem får en blodprop uden kendt årsag, eller hvis du tager meget på i vægt.

    BLODPROPPER I EN ARTERIE


    Hvad kan der ske, hvis der dannes en blodprop i en arterie?

    På samme måde som ved en blodprop i en vene kan en blodprop i en arterie give alvorlige problemer. Det kan f.eks. forårsage et hjerteanfald eller et slagtilfælde.


    Faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop i en arterie

    Det er vigtigt at lægge mærke til, at risikoen for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde pga. brug af Microstad er meget lille, men den kan øges:

    - med stigende alder (efter ca. 35 år)

    - hvis du ryger. Du rådes til at holde op med at ryge, når du bruger et kombineret hormonelt præventionsmiddel som Microstad. Hvis du ikke kan holde op med at ryge, og du er ældre end 35 år, vil din læge muligvis råde dig til at bruge en anden form for prævention.

    • hvis du er overvægtig

    • hvis du har højt blodtryk

    • hvis et medlem af din nærmeste familie har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde i en ung alder (under ca. 50 år). I dette tilfælde kan du også have en større risiko for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde hvis du, eller nogen i din nærmeste familie, har et højt indhold af fedt i blodet (kolesterol eller triglycerider)

    • hvis du får migræneanfald, især anfald med aura

    • hvis du har et problem med dit hjerte (fejl i hjerteklap, forstyrrelse i hjerterytmen kaldet atrieflimren)

    • hvis du har sukkersyge (diabetes).

    Hvis du har mere end én af disse tilstande, eller hvis én af tilstandene er særligt alvorlig, kan risikoen for at udvikle en blodprop være endnu større.


    Fortæl det til din læge, hvis nogle af ovenstående tilstande ændres, mens du bruger Microstad, f.eks. hvis du begynder at ryge, et nært familiemedlem får en blodprop uden kendt årsag, eller hvis du tager meget på i vægt.


    P-piller og kræft

    Der er i visse undersøgelser blevet rapporteret om en øget risiko for brystkræft hos langtidsbrugere af p-piller, men det vides ikke om dette skyldes behandlingen. F.eks kan det skyldes at kvinder der bruger p-piller oftere undersøges af deres læger og der derved opdages flere tumorer.

    Risikoen for brystkræft bliver gradvist mindre efter ophør med p-piller. Det er vigtigt at undersøge dine bryster regelmæssigt og kontakte lægen, hvis du opdager nogle knuder.


    I sjældne tilfælde, er der rapporteret godartede lever- tumorer og i endnu sjældnere tilfælde ondartede lever- tumorer hos p-pillebrugere. Kontakt din læge, hvis du oplever usædvanlige mavesmerter.


    Blødning mellem perioder


    Under de første måneder, hvor du tager Microstad, kan du opleve ikke forventede blødninger (blødning udenfor pille pausen). Hvis blødningerne varer længere end et par måneder, eller det begynder efter nogle måneder, skal din læge undersøge grunden dertil.


    Hvad skal du gøre, hvis blødningen ikke kommer i pausen


    Hvis du har taget alle tabletter korrekt, ikke har kastet op eller haft svær diarré og ikke har taget anden medicin, er det højst usandsynligt, at du er blevet gravid.


    Hvis den forventede blødning ikke forekommer to gange i træk, kan du være gravid. Kontakt din læge omgående. Start ikke på det næste blisterkort før du er sikker på, at du ikke er gravid.


    Psykiske forstyrrelser:

    Nogle kvinder, der anvender hormonelle præventionsmidler, herunder Microstad, har rapporteret om depression eller nedtrykthed. Depression kan være alvorligt og kan nogle gange føre til selvmordstanker. Hvis du oplever humørsvingninger og depressive symptomer, skal du kontakte din læge for yderligere rådgivning så hurtigt som muligt.


    Brug af anden medicin sammen med Microstad


    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Du skal også fortælle andre læger eller tandlægen, som kan udskrive medicin (eller apotekspersonalet), at du tager Microstad. De kan fortælle dig, om du skal bruge ekstra prævention (f.eks. kondom) og i givet fald, i hvor lang tid, eller brug af anden medicin skal ændres.


    Brug ikke Microstad, hvis du har hepatitis C, og du tager lægemidler, der indeholder ombitasvir/paritaprevir/ritonavir og dasabuvir, da dette kan medføre stigninger i leverfunktionens blodprøveresultater (forøgelse af ALT leverenzym).

    Din læge vil ordinere en anden form for antikonceptionsmiddel, inden behandlingen påbegyndes med disse lægemidler.

    Behandling med Microstad kan genoptages cirka 2 uger efter afslutningen af denne behandling. Se afsnit "Tag ikke Microstad”.


    Noget medicin

    • kan påvirke mængden af Microstad i blodet

    • gøre det mindre effektivt til at forebygge graviditet

    • kan forårsage uventet blødning.


      Det gælder bl.a. for medicin til behandling af:

      • epilepsi (f.eks. primidon, phenytoin, barbiturater, carbamazepin, oxcarbazepin)

      • tuberkulose (f.eks. rifampicin)

      • hiv- og hepatitis C-virusinfektion (såkaldte proteasehæmmere og non-nukleosid-reverse transcriptase-hæmmere som f.eks. ritonavir, nevirapin, efavirenz)

      • svampeinfektioner (f.eks. griseofulvin)

      • leddegigt, slidgigt (etoricoxib)

      • øget blodtryk i blodkarrene i lungerne (bosentan)

      • naturlægemidlet kendt som perikon (Hypericum perforatum).


        Microstad kan påvirke virkningen af anden medicin, f.eks.:

      • ciclosporin

      • epilepsimedicinen lamotrigin (kan medføre hyppigere krampeanfald)

      • theophyllin (medicin til behandling af vejrtrækningsproblemer)

      • tizanidin (medicin til behandling af muskelsmerter og/eller -kramper).


    Brug af Microstad med mad og drikke

    Der er ingen specielle instruktioner vedrørende mad og drikke når du tager Microstad


    Laboratorie test

    Hvis du skal have taget en blodprøve, fortæl da lægen eller laboratoriepersonalet at du tager p-piller, fordi hormonerne kan have effekt på resultatet af nogle test.


    Graviditet og amning


    Graviditet

    Hvis du er gravid, må du ikke tage Microstad. Hvis du bliver gravid imens du tager Microstad, skal du stoppe omgående og kontakte din læge. Hvis du gerne vil være gravid, kan du stoppe med at tage p- pillerne til enhver tid (se også ”Hvis du vil stoppe med at tage Microstad”).


    Spørg din læge eller apotek om råd og vejledning inden du tager nogen form for medicin.


    Amning

    Brug af Microstad er generelt ikke tilrådeligt, når en kvinde ammer. Hvis du vil tage p-piller, imens du ammer, skal du kontakte din læge.


    Spørg din læge eller apotek om råd og vejledning inden du tager nogen form for medicin.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Microstad har ingen indflydelse på kørsel eller betjening af maskiner.


    Microstad indeholder lactose og saccharose

    Dette produkt indeholder lactose og saccharose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE MICROSTAD


Tag altid Microstad nøjagtig efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Tag en tablet Microstad hver dag, om nødvendigt med lidt vand. Du kan tage tabletten med eller uden mad, men du bør tage tabletten hver dag på ca. samme tidspunkt.


Blisterkortet indeholder 21 tabletter. Ved siden af tabletten er der printet ugedagen, hvor tabletten skal tages. Hvis du f.eks. starter på en onsdag, tager du tabletten med ”ons” markeret ved siden af. Følg retningen af pilen på blisterkortet indtil alle 21 dage er taget.


Hold derefter pause med tabletterne i 7 dage. I løbet af disse 7 tabletfrie dage (også kaldet P-pille-fri periode) bør blødningen indtræde. Den såkaldte gennembrudsblødning begynder som regel på 2. eller

  1. dagen i pausen.


    Den 8. dag efter du har taget den sidste Microstad (dvs. efter den p-pillefri periode på 7 dage), starter du på den næste blisterpakning, også selvom blødningen ikke er stoppet. Det betyder, at du skal starte alle blisterpakninger på den samme ugedag, og at gennembrudsblødningen bør starte samme dag hver måned.


    Hvis du bruger Microstad på denne måde, er du også beskyttet mod graviditet i de 7 dage, hvor du ikke tager en tablet.


    Hvornår kan du starte på den første blisterpakning?


    Hvis du ikke har taget p-piller i den forrige menstruationscyklus

    Begynd med Microstad på den første dag i din cyklus (det er den første dag i din menstruation). Hvis du starter på Microstad på din første menstruationsdag, er du omgående beskyttet mod graviditet. Hvis du starter på 2.-5. dagen i din menstruation, bør du benytte en anden metode af prævention (såsom kondom) i de første 7 tablet dage.


    • Skift fra et andet p-pillepræparat, p-ring eller p-plaster

      Du skal helst starte med at tage Microstad dagen efter den sidste aktive p-pille (den sidste p-pille med aktivt stof) i dine tidligere p-piller, men senest dagen efter at de tabletfrie dage for din tidligere p-pille slutter (eller efter den sidste inaktive tablet i dine tidligere p-piller). Når du skifter fra en p-ring eller et p-plaster af kombinationstypen, skal du følge din læges råd.


    • Skift fra gestagen-produkt (gestagen-tabletter, injektioner, implantat eller gestagen frigivende spiral)

      Du kan skifte fra en gestagentablet fra den ene dag til den anden (fra implantat eller indlæg den dag, det tages ud, fra et injektionspræparat den dag, du skulle have haft den næste injektion), men i alle disse tilfælde skal du beskytte dig yderligere mod graviditet (f.eks. et kondom) de første 7 dage.


    • Efter abort

      Følg råd og vejledning fra lægen.


    • Efter fødsel

      Efter fødsel, kan du starte på Microstad mellem 21 og 28 dage efter. Hvis du starter senere end 28. dagen, skal du benytte en såkaldt barriere metode (f.eks. kondom) under de første syv dage med Microstad.

      Hvis du efter fødslen har haft samleje inden påbegyndelsen af Microstad, skal du først være sikker på at du ikke er gravid ellers skal du vente indtil næste menstruation.


    • Hvis du ammer og gerne vil begynde på Microstad igen efter en fødsel

Læs afsnittet om ”Amning”.


Spørg din læge hvad du skal gøre, hvis du ikke er sikker på, hvornår du kan starte.


Hvis du har taget for mange Microstad tabletter

Der er ikke set alvorlige skadelige virkninger af at tage for mange Microstad tabletter. Hvis du tager flere tabletter på én gang, kan du få kvalme eller opkastninger. Unge kvinder kan få blødning fra skeden.


Hvis du har taget for mange Microstad tabletter eller opdager, at et barn har taget nogle tabletter, skal du bede din læge eller apoteket om råd.


Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Microstad, end der står i denne indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


Hvis du har glemt at tage Microstad


image

image

Adskillige tabletter glemt i 1 blisterpakning

Spørg lægen til råds


Ja



Uge 1

Haft samleje i ugen inden den glemte tablet


Nej



Kun 1 tablet glemt (mere end 12 timer)


Uge 2


Uge 3

eller



Hvad gør du i tilfælde af opkast eller svær diarré

Hvis du kaster op indenfor 3-4 timer efter at have taget tabletten eller du lider af svær diarré, er der en risiko for at det aktive lægemiddel ikke er fuldt optaget i din krop. Situationen er næsten den samme som at glemme en tablet. Efter opkast eller diarré skal du tage en anden tablet fra en reserve blisterpakning hurtigst muligt. Hvis det er muligt, skal du tage den inden for 12 timer fra det tidspunkt, hvor du normalt tager din p-pille. Hvis det ikke er muligt, eller der er gået mere end 12 timer, skal du følge rådene under “Hvis du har glemt at tage Microstad”.


Udskydelse af menstruation: Hvad skal du vide

Selvom det ikke er anbefalet, kan du udskyde din mestruation ved at fortsætte direkte til den næste Microstad blisterpakning, i stedet for den tablet frie periode og færdiggøre denne. Du kan opleve let menstruation eller menstruationslignende blødning imens du tager den anden blisterpakning. Efter den sædvanlige tablefrie periode på 7 dage, påbegyndes den næste blisterpakning.


Du bør spørge din læge om vejledning, inden du beslutter at udskyde din menstruation.


Ændring af den første dag i din menstruation: Hvad skal du vide

Hvis du tager tabletterne ifølge instruktionerne, begynder din menstruation i den tabletfrie uge. Hvis du skal ændre denne dag, gør du dette ved at gøre den tabletfrie periode kortere (men aldrig længere – 7 er maximum!). For eksempel, hvis din tabletfrie periode begynder på en fredag, og du vil have dette ændret til tirsdag (3 dage tidligere) skal du påbegynde den nye blisterpakning 3 dage før hvad du normalt ville. Hvis du gør den tabletfrie periode meget kort (f.eks. 3 dage eller kortere) kan du opleve ikke at få nogen blødning under denne periode. Du kan opleve pletblødninger (dråber eller pletter) eller gennembrudsblødning.


Hvis du er usikker på hvordan du fortsætter, så tal med din læge.

Hvis du vil holde op med at tage Microstad

Du kan stoppe med at tage Microstad, når du vil. Hvis du ikke vil være gravid, spørg da din læge om råd til anden beskyttelse. Hvis du gerne vil være gravid, stop da med at tage Microstad og vent på din menstruation, før du prøver at blive gravid. Du kan dermed nemmere beregne fødselsdatoen.


Hvis du har yderligere spørgsmål omkring dette produkt, kan du spørge lægen eller apoteket.


  1. BIVIRKNINGER


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Hvis du får nogle bivirkninger, specielt hvis de er alvorlige eller bliver ved, eller du føler en ændring i dit helbred, som du tror kan skyldes Microstad, så kontakt din læge.


    Alle kvinder, der tager kombinerede hormonelle præventionsmidler, har en øget risiko for blodpropper i venerne (venøs tromboemboli (VTE)) eller blodpropper i arterierne (arteriel tromboemboli (AT)). Du kan finde yderligere oplysninger om de forskellige risici ved at tage kombinerede hormonelle præventionsmidler i punkt 2 ”Det skal du vide, før du begynder at tage Microstad”.

    Fortæl det til din læge, hvis du er bekymret for nogle bivirkninger, som du mener kan skyldes Microstad.


    Alvorlige bivirkninger – kontakt straks lægen


    Sjældne bivirkninger (Kan påvirke mellem 1 og 10 kvinder ud af 10.000)


    • Skadelige blodpropper i vene eller arterier f.eks:

      • I et ben eller en fod (f.eks. DVT)

      • I en lunge (PE)

      • Hjerteanfald

      • Slagtilfælde

      • Mindre slagtilfælde eller midlertidige slagtilfælde-lignende symptomer, kendt som transient iskæmisk anfald (TIA)

      • Blodpropper i leveren, maven/tarme, nyrer eller øjne.


        Risikoen for blodpropper er større hvis du har andre tilstande som forøger risikoen (se afsnit 2 vedrørende hvilke tilstande som forøger risikoen for blodpropper og symptomerne på blodpropper)


        Symptomer på blodpropper (se afsnit 2, blodpropper)


        Symptomer på alvorlige allergiske reaktioner eller forværring af arvelig angioødem:

    • Hævelse af hænder, ansigt, læber, mund, tunge eller hals. En hævet tunge/hals kan føre til

      besvær med at synke og trække vejret.

    • Rødt hævet udslæt (nældefeber) og kløe


      Symptomer på brystkræft inkluderer:

    • Fordybninger i huden

    • Forandringer i brystvorterne

    • Knuder som kan se eller føles


      Symptomer på kræft i livmoderhalsen inkluderer:

    • Udflåd fra skeden som lugter eller indeholder blod

    • Unormal vaginal blødning

    • Smerter i bækkenet

    • Smerte ved sex

      Symptomer på alvorlige leverproblemer inkluderer:

    • Voldsomme smerter i den øverste del af maven

    • Gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

    • Betændelse af leveren

    • Hele kroppen klør


      Hvis du mener, du har nogen af disse symptomer kontakt straks lægen. Du skal måske stoppe med at tage Microstad


      Mindre alvorlige bivirkninger


      Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 kvinder):

    • Kvalme

    • Mavepine

    • Vægtøgning

    • Hovedpine

    • Depressivt humør eller humørsvingninger

    • Ømhed og smerter i brystet


      Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 kvinder):

    • Opkastning og maveproblemer

    • Væskeophobning

    • Migræne

    • Nedsat interesse i sex

    • Brystforstørrelse

    • Hududslæt som kan klø


    • Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1000 kvinder): kontaktlinse intolerance

    • Vægttab

    • Forøget interesse i sex

    • Udflåd fra skeden eller brystet


      Andre bivirkninger

    • Blødning og pletblødning mellem dine menstrutioner kan nogle gange forekomme i de første få måneder, men dette stopper normalt når din krop er vænnet til Microstad. Hvis det fortsætter eller bliver voldsomt skal du kontakte din læge (se afsnit 4).

    • Chloasma (gulbrune pletter på huden). Dette kan forekomme selvom du har anvendt Microstad i flere måneder. Chloasma kan blive bedre, hvis man undgår for meget sollys og/eller UV-lys

    • Forekomst eller forværring af bevægelsessygdommen Chorea

    • Crohns sygdom eller ulcerativ collitis

    • Tilstande som kan forværres under graviditet eller tidligere anvendelse af p-piller:

      • Gulfarvning af huden

      • Vedvarende kløe

      • Nyre- eller leverproblemer

      • Galdesten

      • Nogle sjældne sygdomme så som systemisk lupus erythema

      • Blister-lignenede udslæt (Herpes gestationis) under graviditet

      • En arvelig form for døvhed (otosclerosis)

      • En personlig eller arvelig form af seglcelle sygdom

      • Hævelse af kropsdele (arvelig angioødem)

      • En arvelig sygdom kaldet porfyria

      • Livermoderhalskræft


        Fortæl det til din læge eller på apoteket hvis du er bekymret over nogle bivirkninger, som du mener kan skyldes Microstad. Fortæl det også hvis nogen eksistrende sygdomme bliver værre, mens du tager Microstad.


        Blødning mellem mestruationer bør ikke være langvarige


        Nogle få kvinder kan få en smule uventet blødning eller pletblødning mens de tager Microstad,

        specielt i de første måneder. Normalt er dette ikke noget at bekymre sig om, og det vil stoppe i løbet af en dag eller to. Bliv ved med at tage Microstad som sædvanlig. Problemet bør forsvinde efter de første par blisterkort.


        Du kan også få uregelmæssig blødning, hvis du ikke tager p-pillen regelmæssigt, så prøv at tage p- pillen på samme tid hver dag. Uventet blødning kan nogle gange også skyldes anden medicin.


        Kontakt din læge for en konsultation hvis du har gennembrudsblødning eller pletblødning som:

    • Bliver ved i mere end de første få måneder

    • Begynder efter du har taget Microstad et stykke tid

    • Bliver ved selv om du er stoppet med at tage Microstad.


      Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på:

      www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S.

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel..


  2. Opbevaring


    Opbevar Microstad utilgængeligt for børn.

    Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.


    Brug ikke Microstad efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, eller toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Microstad indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser

Microstad tabletter er hvide, runde, bikonvekse og sukker overtrukne. Hver blister indeholder 21 tabletter.

Microstad fås i æsker med 3 eller 13 blister.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Artneimittel AG Stadastrasse 2 – 18

61118 Bad Vilbel Tyskland


Dansk repræsentant PharmaCoDane ApS Marielundvej 46 A 2730 Herlev


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


DK: Microstad

IS: Microstad 150 míkrógrömm/30 míkrógrömm húðaðar töflur


Denne indlægsseddel blev senest revideret februar 2019