Hjemmeside Hjemmeside

Sufenta
sufentanil

Indlægsseddel: Information til brugeren


Sufenta 5 mikrogram/ml injektionsvæske, opløsning Sufenta 50 mikrogram/ml injektionsvæske, opløsning


sufentanil


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Børn og unge

På grund af risikoen for at give Sufenta i en for stor eller for lille dosis bør det ikke indgives i en vene hos nyfødte.


Sufenta givet epiduralt anbefales ikke til børn under 1 år.


Tal med lægen, hvis du bruger andre opioidlignende stoffer (for eksempel stærke smertemidler), eller hvis du tidligere har haft et misbrug af denne type stoffer.


Brug af anden medicin sammen med Sufenta

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Fortæl det til lægen eller sundhedspersonalet hvis du bruger nogle af de følgende lægemidler:

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du får dette lægemiddel.


Hvis kvinder får dette lægemiddel under graviditeten, er der en risiko for, at deres nyfødte spædbørn oplever neonatalt abstinenssyndrom.


Sufenta bør kun gives under graviditeten, hvis fordelene opvejer den mulige risiko. Sufenta kan gives epiduralt under en fødsel. Sufenta går over i modermælken. Lægen vil vurdere, om du må amme.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Sufenta kan give bivirkninger, der i væsentlig grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Sufenta kan påvirke din evne til at færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. Du må derfor ikke køre bil eller betjene maskiner, før der er gået tilstrækkelig tid efter, at du fik Sufenta. Når du tager hjem, bør du ledsages af en ansvarlig voksen, og det anbefales, at du undgår at drikke alkohol.


  1. Sådan bliver du behandlet med Sufenta


    Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.

    Dosis tilpasses den enkelte patient under hensyn til alder, vægt, almentilstand, sygdom, brug af anden medicin, type indgreb og behov for smertelindring. Sufenta kan gives intravenøst (i en vene) for at lindre smerter i hele kroppen (eller som bedøvelse) i forbindelse med en operation. Sufenta kan også gives epiduralt (i et område omkring rygraden) for at lindre smerter i dele af kroppen, for eksempel under en fødsel eller efter en operation. En læge eller sygeplejerske vil normalt give dig indsprøjtningen.


    Du finder vejledning i, hvordan Sufenta gives til børn, i afsnittet "Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale" sidst i indlægssedlen.


    Hvis du har fået for meget Sufenta

    Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, du har fået for meget Sufenta, og du føler dig utilpas.


    Hvis du får for meget Sufenta, vil du opleve en øget virkning, der især mærkes som problemer med vejrtrækningen. I så fald vil lægen træffe visse nødvendige forholdsregler såsom ilttilførsel og understøttelse af vejrtrækningen, og din legemstemperatur og hvor meget du drikker vil blive fulgt nøje.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Eventuelle bivirkninger optræder især under operationen, hvor de håndteres af lægen. Enkelte kan dog også opstå kort tid derefter, og du holdes derfor under observation i nogen tid efter operationen.


    Alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Kortåndethed/vejrtrækningsbesvær/astmalignende anfald/åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue.

      Ring evt. 112.

    • Nedsat kropstemperatur. Kontakt læge eller skadestue.

    • Ufrivillige bevægelser af kroppen. Forsvinder ikke, efter at du er stoppet med behandlingen. Kontakt lægen.

      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock/reaktion. Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Dyb bevidstløshed (koma). Ring 112.

    • Hjertestop. Ring 112.

    • Svækket eller stop i vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

    • Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Shock. Ved akut, alvorlig sygdom, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112

    • Kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelig (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

    • Sløvhed

    • Kløe.


      Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

    • Hurtig puls Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

    • Rysten hos nyfødte, svimmelhed og hovepine

    • For højt blodtryk

    • Svimmelhed pga. lavt blodtryk, bleghed

    • Blåfarvning af læber, hud, slemhinder eller negle hos nyfødte (neonatal cyanose)

    • Opkastning og kvalme

    • Hudmisfarvning

    • Muskeltrækninger

    • Ufrivillig vandladning

    • Feber.


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Langsom puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    • Snue

    • Overfølsomhed

    • Ligegyldighed, nervøsitet

    • Usikre bevægelser, ufrivillige bevægelser af kroppen hos nyfødte, kraftige reflekser, øget muskelspænding, langsomme bevægelser hos nyfødte, døsighed

    • Synsforstyrrelser

    • Blåfarvning af læber, hud, slemhinder eller negle

    • Unormalt EKG

    • Nedsat vejrtrækning (hypoventilation), talebesvær, hoste, hikke, vejrtrækningsforstyrrelser

    • Allergisk eksem, krafttig sveden, udslæt, udslæt på nyfødte, tør hud

    • Rygsmerter, nedsat krafter imuskerne hos nyfødte, muskelstivhed

    • Øget kropstemperatur, kulderystelser, reaktion ved injektionstedet, smerter ved injektionsstedet, smerte.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Ufrivillige muskelkramper

    • Små pupiller

    • Rødmen af huden

    • Stive, rykvise bevægelser.


    Yderligere bivirkninger hos børn og unge

    Hos børn forventes bivirkningers hyppighed, art og sværhedsgrad at være som hos voksne.

    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Opbevar ampullen i original emballage da det er følsomt for lys.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP eller Udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned..


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Sufenta 5 mikrogram/ml injektionsvæske, opløsning

Sufentanil 5 mikrogram/ml indeholder sufentanilcitrat:

En 2 ml ampul indeholder 10 mikrogram sufentanil. En 10 ml ampul indeholder 50 mikrogram sufentanil.


Sufenta 50 mikrogram/ml injektionsvæske, opløsning

Sufentanil 50 mikrogram/ml som sufentanilcitrat:

En 1 ml ampul indeholder 50 mikrogram sufentanil. En 5 ml ampul indeholder 250 mikrogram sufentanil.


Øvrige indholdsstoffer: Saltsyre, koncentreret; natriumhydroxid; natriumchlorid; vand til injektionsvæsker.


Pakningsstørrelser

Ampuller à 2 og 10 ml med 5 mikrogram/ml.

Ampuller à 1 og 5 ml med 50 mikrogram/ml. Ampullerne findes i pakninger med 5 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Piramal Critical Care B.V. Rouboslaan 32, 2252 TR Voorschoten

Holland


Denne indlægsseddel blev senest revideret august 2021

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale: INTRAVENØS ADMINISTRATION

Anvendelse til børn > 1 måned


Sufenta gives som langsom intravenøs injektion af en anæstesiolog. Doseringen afhænger af dosis af samtidige anæstesimidler og af indgrebets art og varighed, og den fastsættes af anæstesiologen.


EPIDURAL ADMINISTRATION


Anvendelse til børn > 1 år

Sufenta gives som langsom injektion i epiduralrummet (del af rygraden) af en anæstesiolog med erfaring i pædiatrisk anæstesi. Doseringen afhænger af eventuel samtidig brug af lokal analgesi, og hvor længe analgesien skal vare.

Efter epidural administration af Sufenta monitoreres pædiatriske patienter i mindst 2 timer for tegn på respirationsdepression.


Bær handsker, når ampullen åbnes.


image


Hold ampullen mellem tommel- og pegefinger, med toppen fri.


image


Tag fat om toppen af ampullen med den anden hånd ved at placere pegefingeren mod halsen på ampullen og tommelfingeren på den farvede prik, parallelt med de(n) farvede identifikationsring(e).


image


Hold tommelfingeren på prikken og knæk toppen af ampullen, mens der holdes et fast tag i ampullen med den anden hånd.


image


Utilsigtet eksponering af huden skal behandles ved at skylle det berørte område med vand. Undgå brug af sæbe, sprit og andre rensemidler, der kan medføre kemisk eller fysisk beskadigelse af huden.