Hjemmeside Hjemmeside

Sodium iodide (I131) capsules T

Indlægsseddel: Information til patienten


Sodium Iodide (I131) Capsules T 37-7400 MBq, hård kapsel

natriumiodid (131I)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før Sodium Iodide (I131) Capsules T anvendes

  3. Sådan anvendes Sodium Iodide (I131) Capsules T

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger



    image

    1. Virkning og anvendelse

      Sodium Iodide (I131) Capsules T er et lægemiddel, der anvendes til voksne, børn og unge til behandling af:

      • tumorer i skjoldbruskkirtlen og

      • overaktiv skjoldbruskkirtel


      Dette lægemiddel indeholder natriumiodid (131I); et radioaktivt stof, der optages i visse organer såsom skjoldbruskkirtlen.


      Dette lægemiddel er radioaktivt, men dine læger har vurderet, at lægemidlets fordelagtige virkning på din tilstand opvejer de mulige skader efter bestrålingen.


      image

    2. Det skal du vide, før Sodium Iodide (I131) Capsules T anvendes

      Sodium Iodide (I131) Capsules T må ikke anvendes, hvis du er


      • allergisk over for natriumiodid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i afsnit 6).

      • gravid

      • ammer


        hvis du har

      • svært ved at synke

      • tillukning af spiserøret

      • maveproblemer, for eksempel mavekatar (gastritis) eller mavesår gastro-duodenal

      • forstoppelse

        Fortæl det til den nuklearmedicinske speciallæge, hvis noget af dette gør sig gældende for dig.


        Advarsler og forsigtighedsregler

        Fortæl det til den nuklearmedicinske speciallæge

        • hvis du har nedsat nyrefunktion

        • hvis du har problemer med at lade vandet

        • hvis du har fordøjelses- eller maveproblemer

        • hvis fremstående øjne er et af symptomerne på den sygdom, du lider af (Graves’ oftalmopati).


          Fortæl det til den nuklearmedicinske speciallæge, hvis noget af dette gør sig gældende for dig. Sodium Iodide (I131) Capsules T egner sig muligvis ikke til dig.

          Den nuklearmedicinske speciallæge vil fortælle dig det, hvis du skal træffe særlige foranstaltninger, efter at du har fået denne medicin. Tal med den nuklearmedicinske speciallæge, hvis der er noget, du er i tvivl om.


          Lavt natriumniveau i blodet er blevet observeret hos ældre, der har fået deres skjoldbruskkirtel fjernet. Sandsynligheden for dette er størst hos kvinder og hos patienter, der tager medicin, der øger mængden af vand og natrium, der udskilles i urinen (vanddrivende lægemidler, såsom hydrochlorthiazid). Hvis du er inkluderet i nogle af disse grupper, kan din læge udføre regelmæssige blodprøver for at kontrollere mængden af elektrolytter (fx natrium) i dit blod.


          Inden du får Sodium Iodide (I131) Capsules T, skal du

        • følge en jodfattig diæt

        • drikke masser af vand inden proceduren starter, så du kommer til at lade vandet så ofte som muligt i de første timer efter indtagelse af Sodium Iodide (I131) Capsules T

        • være fastende på anvendelsesdagen.


      Børn og unge

      Tal med den nuklearmedicinske speciallæge, hvis du er under 18 år, eller hvis du ikke kan synke en kapsel.


      Brug af anden medicin sammen med Sodium Iodide (I131) Capsules T

      Fortæl det altid til den nuklearmedicinske speciallæge, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.


      Fortæl det til den nuklearmedicinske speciallæge, hvis du får eller har fået et eller flere af følgende lægemidler eller stoffer, da de kan have betydning for, hvor godt denne behandling virker.


      Din læge vil muligvis anbefale, at du holder op med at tage følgende lægemidler inden behandlingen:

      • Lægemidler, der nedsætter skjoldbruskkirtlens funktion såsom carbimazol, methimazol og propyluracil, perklorat (i 1 uge)

      • Salicylater: Lægemidler, der reducerer smerter, feber eller betændelse, såsom aspirin (i 1 uge)

      • Kortison: Lægemidler, der reducerer betændelse eller forhindrer afstødning af transplanterede organer (i 1 uge)

      • Nitroprussidnatrium: Et lægemiddel, der sænker blodtrykket og anvendes under operationer (i 1 uge)

      • Sulfobromophtaleinnatrium: Et lægemiddel, der anvendes til undersøgelse af leverfunktionen (i 1 uge)

      • Andre lægemidler (i 1 uge)

        • Lægemidler, der nedsætter blodets koagulation

        • Lægemidler til behandling af parasitangreb o Antihistaminer: Bruges til behandling af allergi o Penicillin og sulfonamider: antibiotika

        • Tolbutamid: Et lægemiddel, der sænker blodsukkeret

      • Thiopental: Et bedøvelsesmiddel, der anvendes under operation til at nedsætte hjernetrykket og til behandling af alvorlige epileptiske anfald (i en uge)

      • Fenylbutazon: Et lægemiddel, der nedsætter smerter og betændelse (i 1-2 uger)

      • Medicin indeholdende jod, der hjælper med at rense luftvejene for spyt (i 2 uger)

      • Medicin indeholdende jod, der kun bruges på et afgrænset område af kroppen (i 1-9 måneder)

      • Kontraststoffer indeholdende jod (op til 1 år)

      • Vitaminer med jodsalt (i 2 uger)

      • Lægemidler med skjoldbruskkirtelhormoner, såsom levothyroxin (i 4 uger) eller triiodothyronin (i 2 uger)

      • Benzodiazepiner: Lægemidler, der virker beroligende og søvndyssende og afslapper musklerne (i 4 uger)

      • Lithium: Et lægemiddel, der anvendes til behandling af bipolar lidelse (i 4 uger)

      • Amiodaron: Et lægemiddel, der anvendes til behandling af hjerterytmeforstyrrelser (i 3-6 måneder)


      Brug af Sodium Iodide (I131) Capsules T sammen med mad

      Din læge kan anbefale en jodfattig diæt inden behandlingen og vil muligvis bede dig undgå bestemte madvarer, for eksempel skaldyr og krebsdyr.


      Graviditet og amning

      Dette lægemiddel må ikke anvendes under graviditet. Derfor skal du fortælle det til den nuklearmedicinske speciallæge, inden du får Sodium Iodide (I131) Capsules T, hvis der kan være mulighed for, at du er gravid; hvis du har sprunget en menstruation over; hvis du mener, du kan være gravid; eller du planlægger at blive gravid.


      Hvis du er gravid

      Anvend ikke Sodium Iodide (I131) Capsules T, hvis du er gravid. Det skal sikres, at du ikke er gravid, inden lægemidlet anvendes.


      Prævention til mænd og kvinder

      Kvinder bør ikke blive gravide i mindst 6 måneder efter anvendelse af Sodium Iodide (I131) Capsules T. Kvinder tilrådes at bruge prævention i en periode på 6 måneder. Som en sikkerhedsforanstaltning bør mænd ikke gøre en kvinde gravid i en periode på 6 måneder efter behandling med Sodium Iodide (I131) Capsules T, da de bestrålede sædceller skal nå at være erstattet af ikke-bestrålede sædceller.


      Fertilitet

      Behandling med Sodium Iodide (I131) Capsules T kan nedsætte fertiliteten midlertidigt hos mænd og kvinder.

      Hos mænd kan høje doser natriumiodid (131I) påvirke sædproduktionen midlertidigt. Tal med den nuklearmedicinske speciallæge om at opbevare din sæd i en sædbank for det tilfælde, at du på et tidspunkt ønsker at få et barn.

      Hvis du ammer

      Fortæl det til den nuklearmedicinske speciallæge, hvis du ammer, da amningen bør ophøre 8 uger inden behandlingen. Amningen må ikke genoptages efter behandling med Sodium Iodide (I131) Capsules T.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Det anses for at være usandsynligt, at Sodium Iodide (I131) Capsules T vil påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.


      Sodium Iodide (I131) Capsules T indeholder natrium og sakkarose.

      Dette lægemiddel indeholder 63,5 mg natrium (hovedkomponent i madlavnings-/bordsalt) pr. kapsel. Dette svarer til 3 % af det anbefalede maksimale daglige kostindtag af natrium for en voksen. Dette skal der tages hensyn til, hvis du er på en natriumfattig diæt. Dette lægemiddelindeholder sakkarose, der er en slags sukker.

      Kontakt din læge, inden du tager denne medicin, hvis du af lægen har fået at vide, at du ikke kan tåle sakkarose.


      image

    3. Sådan anvendes Sodium Iodide (I131) Capsules T


      Anvendelse, håndtering og bortskaffelse af radioaktive produkter til medicinsk anvendelse er underlagt strenge love.

      Sodium Iodide (I131) Capsules T vil kun blive anvendt i særlige, kontrollerede områder.

      Dette lægemiddel vil kun blive givet til dig af personer, som er uddannede og kompetente til at bruge det forsvarligt. Disse personer vil være ekstra forsigtige med at bruge lægemidlet på sikker vis, og de fortælle dig, hvad de foretager sig.


      Den nuklearmedicinske læge, der overvåger proceduren, bestemmer den rigtige dosis af Sodium Iodide (I131) Capsules T, til dig. Det bliver den mindste nødvendige mængde til opnåelse af den ønskede virkning.


      Sodium Iodide (I131) Capsules T gives som en enkelt kapsel af specialister, der vil træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.


      De doser, der normalt anbefales til voksne, er:

      • 200-800 MBq til behandling af en overaktiv skjoldbruskkirtel

      • 1.850-3.700 MBq til delvis eller fuldstændig fjernelse af skjoldbruskkirtlen samt til behandling af spredning af kræftceller, også kaldet for metastaser

      • 3.700-11.100 MBq til opfølgende behandling af metastaser


        MBq (megabecquerel) er den enhed, der bruges til måling af mængden af radioaktivitet i lægemidlet.


        Brug til børn og unge under 18 år

        Der anvendes mindre doser til børn og unge.


        Sådan gives Sodium Iodide (I131) Capsules T, og det indebærer proceduren

        Sodium Iodide (I131) Capsules T gives som en enkelt kapsel. Din mave skal være tom, når du tager kapslen.

        Tag kapslen sammen med masser af vand, så den kommer ned i maven så hurtigt som muligt.

        Mindre børn skal tage kapslen sammen med moset mad.

        Drik så meget vand som muligt efter at du taget kapslen og dagen efter behandlingen. På den måde vaskes det aktive stof ud af din blære.

        Procedurens varighed

        Den nuklearmedicinske speciallæge vil fortælle dig, hvor længe proceduren varer.


        Når du har taget Sodium Iodide (I131) Capsules T

        Den nuklearmedicinske speciallæge vil fortælle dig det, hvis du skal træffe særlige foranstaltninger, når du har fået denne medicin. Du skal især

        • undgå tæt kontakt med spædbørn og gravide kvinder i nogle dage. Den nuklearmedicinske speciallæge vil fortælle dig, hvor lang tid du skal undgå det

        • drikke masser af væske og lade vandet hyppigt for at få medicinen ud af kroppen

        • skylle grundigt ud i toilettet og vaske dine hænder omhyggeligt, da dine kropsvæsker vil være radioaktive i nogle få dage

        • indtage drikke og slik, der indeholder citronsyre, for eksempel appelsin-, citron- eller limejuice, for at producere mere spyt og forhindre, at spyttet samler sig i dine spytkirtler

        • bruge afføringsmidler for at stimulere tarmene, hvis du har afføring mindre end én gang om dagen.

      Dit blod, din afføring, din urin og eventuelt opkast kan være radioaktivt i få dage og må ikke komme i kontakt med andre mennesker.

      Spørg den nuklearmedicinske speciallæge, hvis der er noget, du er i tvivl om.


      Hvis du har fået for meget Sodium Iodide (I131) Capsules T Overdosering er usandsynligt, da du kun får en enkelt dosis Sodium Iodide (I131) Capsules T, som den nuklearmedicinske læge afmåler nøjagtigt. Du vil dog få passende behandling i tilfælde af overdosering.

      Spørg den nuklearmedicinske læge, hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af Sodium Iodide (I131) Capsules T.

      .


      image

    4. Bivirkninger

      Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


      De hyppige bivirkninger er: en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyreoidisme), en overaktiv skjoldbruskkirtel (midlertidig hyperthyreoidisme, sygdomme i spyt- og tårekirtler samt lokale strålingsvirkninger. I forbindelse med behandling af kræft kan der hyppigt opstå andre bivirkninger i mave og tarme samt et fald i produktionen af blodlegemer i knoglemarven.


      Kontakt straks din læge, hvis du får en alvorlig allergisk reaktion, der medfører vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed, eller hvis du har en alvorlig krise på grund af en overaktiv skjoldbruskkirtel.

      Alle de andre bivirkninger af Sodium Iodide (I131) Capsules T er anført nedenfor, inddelt efter de tilstande, som Sodium Iodide (I131) Capsules T anvendes til, da de afhænger af de doser, der bruges til de forskellige behandlinger.

      Behandling af en overaktiv skjoldbruskkirtel

      • Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer):

        • Underaktiv skjoldbruskkirtel

          • En type øjenbetændelse, der kaldes endokrin oftalmopati (efter behandling af Graves’ sygdom)


      • Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

        • Midlertidigt overaktiv skjoldbruskkirtel

        • Betændelse i spytkirtlen


      • Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

        • Lammelse af stemmebåndet


      • Hyppighed kendes ikke (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

        • Alvorlig allergisk reaktion, der fører til besværet vejrtrækning eller svimmelhed

        • Kraftigt overaktiv skjoldbruskkirtel

        • Betændelse i skjoldbruskkirtlen

        • Nedsat tårekirtelfunktion, der er kendetegnet ved øjentørhed

        • Ingen eller nedsat hormonproduktion i biskjoldbruskkirtlen med prikken i hænder, fingre og omkring munden til mere alvorlige former for muskelkramper

        • Mangel på skjoldbruskkirtelhormon hos afkom

        • Unormal leverfunktion

        • Iodid akne (akne som udslæt)

        • Områder med vævshævelser


      Behandling af kræft

      • Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer):

        • Knoglemarvssvigt med stærkt reduceret antal blodceller, som kan føre til svækkelse, blodudtrædninger eller øget risiko for infektion

        • Mangel på røde blodlegemer

        • Knoglemarvssvigt med fald i antal røde blodlegemer, hvideblodlegemer eller begge dele

        • Forstyrrelse eller tab af smags- eller lugtesans

        • Kvalme (følelse af sygdom)

        • Nedsat appetit

        • Manglende funktion i æggestokke

        • Forstyrret menstruationscyklus

        • Influenzalignende sygdom

        • Hovedpine, nakkesmerter

        • Ekstrem træthed eller døsighed

        • Betændelse, der fører til røde, vandede og kløende øjne

        • Betændelse i spytkirtler med symptomer såsom tørhed i mund, næse og øjne, nedbrydning eller tab af tænder


      • Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

        • Mangel på hvide blodlegemer eller blodplader

        • Løbende næse

        • Vejrtrækningsbesvær

        • Opkastning

        • Områder med vævshævelser


      • Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

        • Unormal, ondartet stigning i antallet af hvide blodlegemer


      • Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

        • Kraftigt eller midlertidigt overaktiv skjoldbruskkirtel


      • Hyppighed kendes ikke (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

        • Alvorlig allergisk reaktion, der fører til besværet vejrtrækning eller svimmelhed

        • Solid kræfttumor, f.eks. i blære, tyktarm, mave, bryst

        • Permanent eller alvorlig reduktion af blodlegemeproduktionen i knoglemarv

        • Betændelse i skjoldbruskkirtlen

        • Ingen eller nedsat hormonproduktion i biskjoldbruskkirtlen

        • Øget hormonproduktion i biskjoldbruskkirtlen

          • Underaktiv skjoldbruskkirtel

          • Betændelse i luftrør og/eller forsnævring i svælg eller begge dele

          • Formering af bindevæv i lungerne

          • Besværet eller hvæsende vejrtrækning

          • Lungebetændelse

          • Lammelse af stemmebåndet, hæshed, nedsat evne til at producere lyde

          • Smerter i mund og svælg

          • Væskeophobning i hjernen

          • Betændelse i mavesækkens slimhinde

          • Synkebesvær

          • Blærebetændelse

          • Nedsat fertilitet hos mænd, ingen eller lavt antal sædceller

          • Mangel på skjoldbruskkirtelhormon hos afkom

          • Unormal leverfunktion


          Indberetning af bivirkninger

          Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din nuklearmedicinske speciallæge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: Lægemiddelstyrelsen

          Axel Heides Gade 1 DK 2300 København S


          image

          6.

          Packningsstørrelser og yderligere oplysninger

          Sodium Iodide (I131) Capsules T indeholder:

      • Aktivt stof: iodid (131I) som natriumiodid.

        Hver hård kapsel indeholder mellem 37 og 7400 MBq natriumiodid (131I).

      • Øvrige indholdsstoffer:

      Gelatine (kapselhylsteret), dinatriumphosphatdihydrat, natriumthiosulphat, natriumhydrogencarbonat, natriumhydroxid, sakkarose, natriumklorid, vand til injektion


      Udseende og pakningsstørrelser

      Sodium Iodide (I131) Capsules T er en gennemsigtig kapsel med et hvidt til lysebrunt pulver, der fås i pakninger med én kapsel.


      Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

      Curium Netherlands B.V. Westerduinweg 3

      1755 LE Petten Holland


      Dette lægemiddel er godkendt i EØS-landene under følgende navne:

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

      Danmark

      Sodium Iodide (I131) Capsules T

      Tyskland

      Natriumiodid (I131) Hartkapsel zur Therapie



      image

    5. Opbevaring

Du vil ikke skulle opbevare dette lægemiddel. Dette lægemiddel opbevares i passende lokaliteter under en specialists ansvar. Det vil blive opbevaret i overensstemmelse med den nationale lovgivning vedrørende radioaktive materialer.

Følgende informationer er kun beregnet til specialisten. Sodium Iodide (I131) Capsules T må ikke anvendes efter udløbsdatoen, der står på pakningen efter ‘EXP’.

Denne indlægsseddel blev senest revideret: 06/2022


Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:


Det fulde produktresumé for Sodium Iodide (I131) Capsules T medfølger som et separat dokument i produktpakningen med det formål at give sundhedspersonale yderligere videnskabelige og praktiske oplysninger om administration og brug af dette radiofarmaceutiske produkt. Se venligst produktresuméet for Sodium Iodide (I131) Capsules T.