Hjemmeside Hjemmeside

Revadol
glucosamine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Revadol 400 mg glucosamin, filmovertrukne tabletter.


Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Du kan få Revadol uden recept. For at opnå den bedste virkning, skal du være omhyggelig med at følge anvisningerne for Revadol. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 måneder.

Tal med apoteket eller din læge, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Revadol

  3. Sådan skal du tage Revadol

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Revadol kan forbedre bevægeligheden og lindre smerter fra leddene.


    Du kan bruge Revadol til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Revadol er ikke egnet til behandling af akutte smerter. Hvis din læge har sagt, at du skal tage Revadol for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE REVADOL

    Tag ikke Revadol, hvis du er:

    overfølsom (allergisk) over for glucosamin eller et af de øvrige indholdsstoffer. overfølsom (allergisk) overfor skaldyr, da det aktive stof er udvundet fra skaldyr.


    Vær ekstra forsigtig med at tage Revadol

    Du bør kontakte lægen for at udelukke, at du har andre ledsygdomme end slidgigt, som skal have en anden behandling. Tal med lægen, inden du tager Revadol, hvis du:

    • er i risikogruppen for at få en hjertekarsygdom, da det kan ske, at dit kolesteroltal i blodet bliver forhøjet under en behandling med glucosamin.

    • har diabetes, da blodglukoseværdierne og insulinbehovet kan ændre sig.

    • har astma, da der kan ske en forværring af astmasymptomerne i starten af behandlingen med glucosamin.

    • er i behandling med anden medicin.

    Oplys altid ved blodprøvekontrol, at du er i behandling med Revadol. Det kan påvirke prøve-resultaterne.

    Brug af anden medicin: Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

    Tal med lægen inden du tager Revadol, hvis du tager:

    blodfortyndende medicin (warfarin). medicin efter transplantation (ciclosporin). antibiotika (tetracyklin).

    Da der er begrænset viden, skal du være forsigtig med at tage glucosamin sammen med anden medicin, da det ikke kan udelukkes at disse kan påvirke hinanden.

    Brug af Revadol sammen med mad og drikke

    Du kan tage Revadol i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

    Graviditet og amning

    Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

    Graviditet

    Hvis du er gravid, må du kun tage Revadol efter aftale med lægen.

    Amning

    Hvis du ammer, må du kun tage Revadol efter aftale med lægen.

    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Det er uvist, om Revadol påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig.


    Hvis du bliver træt, svimmel, får kvalme eller kaster op, bør du ikke køre bil eller betjene maskiner.

    Vigtig information om nogle af de øvrige indholsstoffer i Revadol

    Revadol indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium pr. tablet. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/ eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

  3. SÅDAN SKAL DU TAGE REVADOL

    Hvis din læge har ordineret Revadol til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Du skal tage tabletterne med et glas vand.

    Voksne

    1 tablet 3 gange daglig. Du kan også tage den daglige dosis på en gang.

    Lindring af symptomer (især smertelindring) mærker du måske først efter flere ugers behandling. I nogle tilfælde varer det endnu længere. Hvis du ikke får lindring af smerterne efter 2-3 måneder, skal du tale med din læge eller apotek om fortsat behandling med Revadol.

    Ældre

    Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.

    Børn

    Du må kun bruge Revadol til børn under 18 år efter lægens anvisning.

    Nedsat nyre- og leverfunktion

    Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.

    Hvis du har taget for mange Revadol filmovertrukne tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Revadol filmovertrukne tabletter, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

    Der er ikke set tilfælde af overdosering med Revadol.

    Hvis du har glemt at tage Revadol

    Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis.

    Hvis du holder op med at tage Revadol

    Dine symptomer kan komme tilbage, hvis du holder op med at tage Revadol. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om.

  4. BIVIRKNINGER

    Revadol kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter) Hovedpine.

    Døsighed.

    Mavesmerter, forstoppelse, kvalme, sure opstød, smerter opadtil i maven, diaré.


    Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter) Udslæt, kløe, rødme.

    Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    Opkastning.

    Vand i kroppen, hævede fødder, ankler og hænder.

    Revadol kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om øgning i kolesteroltal, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk

    E-mail:dkma@dkma.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

  5. SÅDAN OPBEVARER DU REVADOL

    Opbevares utilgængeligt for børn.

    Du kan opbevare Revadol ved almindelig temperatur.

    Brug ikke Revadol efter den udløbsdato, der står på pakningen.

    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  6. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Revadol indeholder:

Aktivt stof: Glucosamin i form af glucosaminsulfat kaliumchlorid. Øvrige indholdsstoffer:

Silica, kolloid vandfri

Cellulose, mikrokrystallinsk Magnesiumstearat, Hypromellose,

Macrogol 6000.


Udseende og pakningsstørrelser Pakningsstørrelser

90, 180 og 240 tabletter.


Indehaveren af markedsføringstilladelsen Mezina

Energivej 4

DK-6700 Esbjerg


Fremstiller: Viminco A/S Lodshusvej 11

DK-4230 Skælskør


Denne indlægsseddel blev sidst revideret november 2015


MTnr.: 35013